Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er bilerne snart kommet helt ud af København (10)

Grøn aftale er gået i vasken. Trængsel koster mindst 20 milliarder kroner hvert år. Formel 1 til København – ja eller nej? Forbud mod dieselbiler i flere tyske byer. Betyder det noget for København? Hvor er det bedst at have bil. 310.000 bøder blev udskrevet sidste år. Vi bringer Top 10 over, hvor de fleste blev udskrevet. Hvorfor sidder der kun en mand i bilen. Førerløse biler testes. Myter omkring El-bilen. Kører El-bilen langt nok? Er det for dyrt at købe en El-bil?

Grøn aftale er gået i vasken
I 2009 aftalte et stort politisk flertal, at den fremtidige trafikvækst skulle ske på cykelstierne og i den kollektive trafik. Men sådan er det ikke gået.

I 2009 foregik 78,7 pct. af trafikken i bil. I 2016 var det 79,2 pct. Og sidste år voksede biltrafikken yderligere.

I 2009 stod busserne for 8,6 pct. af trafikken og tog for andre 8,6 pct. I 2016 var dette faldet 8,5 pct. for bus og 7,9 pct. for tog. I 2017 mistede DSB yderligere 2 pct. af sine passagerer.

Meget bedre er det heller ikke gået for cyklisterne. I 2009 foregik 3,8 pct. af al persontrafik på cykel. I 2016 var det faldet til 3,6 pct. Og i 2017 faldt cykeltrafikken yderligere. I dag er der færre, der cykler end for både 10 og 20 år siden, selv om der er brugt milliarder på nye cykelstier.

Problemet er, at det bliver billigere, at køre bil. Og det bliver dyrere at bruge den kollektive trafik, ligesom forsinkelser, aflysninger og signalproblemer for togene ikke har gjort udviklingen bedre.

Dårligere service, manglende præcision og mangel på hastighed i togtrafikken gør os til det land i Europa efter Schweiz, som har de mest langsomme tog.

Måske er den store fremgang med privatbilisme en protest mod politikerne, der vil detailregulere vores liv.

Trafikministeren er klar med flere og bredere veje. Fra 2013 til 2016 er trafikken steget næsten tre gange så meget. Trængsel og flaskehalse er for dyrt for samfundet. Og når vi nu ser lidt anderledes på tallene er det sådan, at 91 pct. af persontrafikken i dag foregår på vejene.

I øjeblikket investeres der således 119 milliarder kroner i jernbanedrift og kun 39 milliarder kroner i vejnettet.

Det bliver tydeligt, at biltrafikken i København ikke bare kan håndteres ved at bygge flere veje, men hvad gør man så? Den kollektive trafik er meget mangelfuld her i området. Ja og så er benzinprisen også faldet.

Trængsel koster mindst 20 milliarder hvert år
Som pendlere, virksomheder og samfund spilder man store værdier ved at holde i kø. Og den manglende fremkommelighed kostede20 milliarder kroner i 2017. Denne regning bliver større og større hvert år.

Trængsel skaber også mere forurening og flere ulykker.

Fremtidens transport kræver et stort investeringsbehov. Og det er dyrt, hvis samfundet udskyder nødvendige investeringer.

Erhvervslivet er dybt afhængige af den bedt mulige mobilitet.

Formel 1 til København – ja eller nej?
Folkene bag det planlagte Formel 1 – løb forstår ikke, at dette løb skal gøres til et miljøfjendtlig løb. De mener, at det er en helt urimelig påstand. Ingeniørerne bag disse Formel 1 biler bruger mange kræfter på at gøre disse biler miljøvenlige. Og det bliver så anvendt på almindelige biler. Man gør også opmærksom på, at benzinforbruget er faldet med 35 pct.

Man foreslår også, at løbet kunne arrangeres i forbindelse med en bilfri weekend. Og de påstår, at København ikke bliver lukket i en hel uge. De henviser til Singapore.

Meningen er at arrangementet skal til København i 2020. Arrangørerne mener, at det har et kæmpe brandingværdi. Men passer det til målsætningen med København som en grøn og bæredygtig by.

Men åbenbart er der stadig knaster om ruten, licensen og finansieringen. Arrangørerne har dog efter et møde med diverse ministre og overborgmesteren fået grøn lys til at gå videre med projektet.

De internationale aktører har åbenbart planlagt 21 løb og mellem linjerne tyder alt på, at København konkurrerer med ukendte konkurrenter.

Omkring selve arrangementet skal der bygges en festival med koncerter, faneevents, storskærme og lignende. Budgettet ligger på mellem 3 – 500 millioner kroner. Regeringen er åbenbart positiv stemt. Ja Brian Mikkelsen har endda givet udtryk for, at regeringen vil bidrage økonomisk, hvis det er nødvendigt.

Men Borgerrepræsentations holdning er ikke helt klar.

Forbud mod dieselbiler i flere tyske byer
Tysklands øverste administrative domstol har afgjort, at flere byer i Tyskland kan forbyde dieselbiler i deres gader for at bremse luftforureningen. Afgørelsen kan tvinge millioner af bilejere i Tyskland at lade deres bil blive derhjemme på dage, hvor luftforureningen er særligt høj.

Denne afgørelse kan få betydning herhjemme, mener Det Økologiske Råd. Men FDM er af den modsatte mening. Her mener man, at argumentet med at forbyde dieselbiler i takt med at en større del af bilpakken udgøres af nyere dieselbiler efter 2012. Disse er betydelige mere miljøvenlige end de ældre.

Kun seks millioner af de 15 millioner dieselbiler på de tyske veje lever op til kravene i Euro 6 – miljønormerne, som ventes at blive undtaget fra kommende køreforbud i tyske byer.

Det vurderes at dommen kommer til at koste bilproducenterne omkring 57 milliarder kroner.

Hvor er det bedst at have bil?
Hvis du er 20 år og ejer en Fiat 500 skal du i København betale 14.300 kr. I Esbjerg 9.797 kr. I Vejle er de korteste køer. Her er 49 biler pr. kvadratkilometer. I København er det 1.754. Og hvad så med værksted? I Vejle er der 271 biler pr. værksted, i København er der 543 biler pr. værksted. Det betyder, at der i det jyske er kortere ventetid.

I København er det også dyrest at parkere. Her koster en zone 36 kr. I Århus koster det 22 kr. Uden at erlægge så meget som en daler kan du sætte din bil hvor som helst i både Esbjerg og Roskilde.

Der er forskellige kriterier mere, som du kan gå ind og tjekke. Men den ubestridte vinder er Vejle og København er den ubestridte nummer sjok.

310.000 bøder sidste år
Man kan sige meget om de københavnske p – vagter, men man kan ikke fratage dem, at de er myreflittige. En oversigt foretaget af Center for Parkering viser, at der sidste år blev skrevet 310.298 p – afgifter.

Efter at gul zone er blevet etableret er mellem 28 og 30 pct. af de parkerede biler forsvundet i dagtimerne.

Kommunen har været så flinke at udvide mulighederne for adgang til at parkere ved kommunale institutioner i aften – og nattetimerne. Indtil videre er det dog kun blevet til 200 p – pladser.

Tænk 89.000 af p-afgifterne var på grund af manglende betaling. I dag foregår 82 pct. af alle betalinger for parkeringer via en app. Det er både nemt og hurtigt.

Hvorfor sidder der kun en mand i bilen?
Vejene er ved at drukne i biler. På 10 år er der kommet 461.000 flere biler på vejene. Og det er kun i hver 11. bil, at der er mere end en person. Det har man gjort noget ved i Nordjylland. Her er trafikselskabet gået sammen med Gomore. Og pludselig er antallet af trafikanter, der kører sammen steget mellem 5 og 35 pct. Og det er endda muligt at booke en rejse på rejseplanen.

Top 10 P-afgifter
Her er Top 10 over antallet af P-afgifter:

  1. Nyropsgade 
  2. Flæsketorvet 
  3. Blegdamsvej 
  4. Juliane Maries Vej 
  5. Bådsmandsgade 
  6. Øster Farimagsgade 
  7. Sankt Annæ Plads 
  8. Gothersgade 
  9. Nybrogade 
  10. Nørre Voldgade

Er privatbilen ved at dø? Ikke endnu
Om 20 år kan du via din smartphone bestille en delebil. Den kommer trillende til dig fra p – huset overfor. Vi skal ikke mere eje en bil, vi skal i stedet have adgang til en bil.
Hver dag kører der 26.000 privatleasede biler rundt på de danske veje. Du kan leje alt fra Skoda til Lamborghini på abonnementsbasis.

Men det er stadig privatbilen, der er domminerende. Og det ser nu ikke ud til, at alle biler om 20 år er elektriske førerløse delebiler. 77 pct. af alle biler i 2035 styres stadig manuelt.

Og 82 pct. vil stadig være private biler. Kun 30 pct. vil være el – biler. Der vil stadig køre masser af diesel og benzinbiler rundt.

Førerløse biler testes
I alt 50 virksomheder har nu fået tilladelse til at teste førerløse biler på vejene i Californien uden en fører bag rattet. Bilen skal kunne advare politiet og andre bilister, hvis der sker et uheld. Virksomhederne skal have lov til at kontrollere bilen, mens den kører.

Myter omkring El – Bilen
Selv om der kørte 1,6 millioner el- Biler rundt i Danmark var det ikke nok til at leve op til EU’ s krav om udledning af CO2. Men er el – bilen overhovedet klimavenlig? Passer den overhovedet til danskernes kørselsbehov.

En fabriksny el – bil har faktisk et højere klimaaftryk end dens benzindrevne bor. Det er fordi at batterier ikke just er produceret af regnbuer og fairtrade – mærket hør. Batterierne bliver lavet i Sydøstasien, hvor produktionen foregår på kulkraft. Ja så udledes det også en masse CO2, når der skal graves råstoffer til battericellerne op og forædle dem.

Mens el – bilen fra fødslen er mindre grøn end sin fætter, der lever af fossile brændstoffer, så er den stadig den bedste løsning. For strøm er bare en bedre og grønnere energikilde end benzin og diesel.

Kører el – biler langt nok?
De nye el – biler slår sig at køre over 350 km på en ladning. Selv om man kigger kritisk og konservativt på det tal, så er det rigeligt strøm på batteriet til at leve op til gennemsnitsdanskerens kørselsbehov. DTU Transport har beregnet, at danskeren kører 12,6 km om dagen.

Det er kun hver tiende dansker, der på en gennemsnitlig dag vil være nød til at lade bilen op i løbet af dagen. Vi kører egentlig ikke så langt. Her er det så beregnet en el – bil kan køre 120 kilometer på en ladning.

Det er kun ganske få gange om året, når vi kører sydpå på ferie, eller når vi skal besøge moster Oda, at det ikke vil være nok.

Men rækkevidden vil ændre sig markant over de næste år. Batterierne er også kommet ned i pris.

Er det ikke for dyrt at købe en el – bil?
Den billigste på markedet koster 160.000 kr. Selv om den også har ekstra udstyr, så er det dyrt i forhold til at skulle investere i en mikrobil på benzin, som kan anskaffes til 80 – 90.000 kr.

En mellemstor og stor el – bil vil være en god investering. Og så er det fordele i forhold til brændstofforbrug. De fleste abonnenter i dag kan give dig fri strøm for et fast beløb om måneden lyder det fra både eksperter og branche.

I forhold til vedligehold fra værksteder er det cirka en halvering af vedligeholdelsesprisen fra værksteder. Den er billigere i drift, den er billigere i reparation og den har længere levetid. Kilde: El-biler dr.dk 

  • Vi har masser af artikler om biler, busser, Metro og cykler på vores hjemmeside. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv. Her ligger over 3.000 artikler og venter på dig. Flere gange dagligt opdaterer vi vores Facebook

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16