Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Få nu gang i erhvervsuddannelserne!

Der skal træffes et valg af de unge. Efter grundskolen kan hver femte ikke læse eller skrive. Måske er det derfor at 50.000 unge aldrig har fået en uddannelse eller er i job. De unge kender slet ikke mulighederne. Er der mangel på kvalificeret arbejdskraft? Arbejdsgiverne har ikke brugt alle muligheder. Arbejdsstyrken mangler den rette kompetence. De unge skal have praktikplads. Der er masser af arbejdskraft endnu i Danmark. Men nogle udnytter situationen og gør brug af EU ’ s 18 millioner arbejdsløse. De bliver i den grad underbetalt og så opstår Social Dumping.

Der skal træffes et valg
Det er her 1. marts, at elever i 9. og 10. klasse skal fortage et vigtigt valg mht. ungdomsuddannelse. De fleste vælger den traditionelle gymnasieuddannelse og kun 20 pct. vil vælge en erhvervsuddannelse. Og det er fordi de tror, at de skal lægge sig fast på en bestemt uddannelse. Men sådan er det ikke. Det er bare ikke nogen, der har fortalt dem det.

Måske har den manglende praktikplads for 10.000 – 15.000 unge under uddannelse også givet erhvervsuddannelsen et dårligt ry.

Ikke alle kan læse og skrive efter endt skolegang
I denne artikel kigger vi også på, om det er rigtigt, at der er mangel på arbejdskraft. Vi var inde på det i sidste måned, men vi tager den op igen. For sagen er ganske vigtig.

Men vi begynder i folkeskolen. Vi bryster os med at vi har den bedste uddannelse i verden. Men det har vi nok ikke mere. En række gymnasierektorer har fortalt, eleverne aldrig har været dygtigere. Men det har nok ikke helt sin rigtighed.

Det faglige niveau har nok aldrig været lavere. Et uddannelsessystem har været i frit fald. Efter ni års skolegang har eleverne i stigende grad problemer med at læse og skrive. For et par år siden viste det sig at halvdelen af eleverne ved Folkeskolens Afgangseksamen ikke kunne dividere 1.812 med 6. Det var chokerende fakta.

50.000 unge uden job, uddannelse og job
Ja nogle påstår endda, at hver femte elev forlader skolen som analfabet. Måske er tallet endda højere. Det er måske en af årsagerne til, at 50.000 unge mellem 15 – 29 år der hverken er i job, under uddannelse eller er jobsøgende.

Her er en skjult arbejdsreserve, hvis man ellers griber det rigtig an.

De unge kender slet ikke mulighederne
Det er nu, der skal afgøres om man vil søge ind på erhvervsskolen, handelsskolen, den forholdsvis nye EUX-uddannelse, det almene gymnasium eller noget helt femte.

Mange unge har et ønske om at holde alle muligheder åbne og bevare friheden til at vælge, frem for at lægge sig fast på et spor for tidligt i livet. Det er svært at tage et endeligt og afklaret valg. Det er derfor de allerfleste vælger gymnasiet.

Uddanner man sig som tømrer, murer, elektriker, ja så er der mange muligheder for at man kan læse videre.

Erhvervslivet og folkeskolelærerne har ikke været dygtige nok til at fortælle de unge, at de såkaldte erhvervskompetence – givende uddannelser giver direkte adgang til et arbejdsmarked, hvor man ikke behøver at bestride det samme job resten af livet. Det skal en meget bedre brobygning i gang med folkeskolen og et meget tættere samarbejde mellem grundskolelærere, erhvervsskolelære og virksomheder.

Men det tager tid at ændre en kultur, der er opstået inden for senere år med at en gymnasieuddannelse er det bedste. Men en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (Cefu) viser, at 40 pct. af eleverne i gymnasiet havde overvejen en anden uddannelse inden de startede her.

Er der mangel på kvalificeret arbejdskraft?
Men hvad så med kvalificeret arbejdskraft? Ja de kan være sværere at finde i dele af landet. Men er behovet så stort som medierne har berettet om?

Men siden krisen begyndte i 2013 er 180.000 lønmodtagere kommet i beskæftigelse. Og nu er dansk økonomi kommet i gang. Indtil fornylig har det været overkapacitet på det danske arbejdsmarked.

Ved udgangen af 2017 er der 165.000, der søger et job. Ja man skal heller ikke glemme at 200.000 lønmodtagere gerne vil arbejde flere timer om ugen. I dette ligger 50.000 jobs.

Men hvad er nu fakta? Fordi arbejdsgiverne mener jo, at der mangler arbejdskraft, og det er ikke kun eksperterne.

Arbejdsgiverne har ikke brugt alle muligheder
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) spørger halvårlig cirka 20.000 danske virksomheder bredt fordelt på brancher og geografi. Cirka 15.000 har svaret.

I anden halvår 2017 var der udfordringer ved at rekruttere cirka 20.000 stillinger. Det var cirka samme niveau som i andet halvår 2016. Og det er kun en tredjedel af det niveau, der var i 2006 og 2007, hvor der var mest pres på.

I 10 ud af 19 brancher er rekrutteringsproblemerne været faldene over de seneste år.

Blandt de 8 pct. af de danske virksomheder, der havde udfordringer med at finde medarbejdere siger: 

  • 40 pct., at de godt kunne have gjort mere 
  • Kun godt halvdelen havde slået de ledige job op på jobnet.dk 
  • Kun godt hver fjerde havde haft fat i det kommunale jobcenter 
  • Mindre end en ud af ti havde fat i a-kasse eller fagforening 
  • Mindre end 1,3 pct. havde fat i alle tre instanser.

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår indikatorerne for mangel på arbejdskraft.

Arbejdsstyrken mangler de rette kompetencer
Men hvad nu med 2025?

Det forventes at arbejdsstyrken vil vokse med knap 140.000 frem til år 2025. Det er ikke arbejdsmarkedet og mangel på hænder, der kommer til at bremse væksten i dansk økonomi.

Men det store problem er nok, at vores arbejdsstyrke ikke har de rette kompetencer i fremtiden. Vi står med for mange ufaglærte og for få faglærte – eller for få med længerevarende uddannelser.

De unge skal have praktikplads
Der skal gang i at få løftet arbejdsstyrkens kompetencer med voksen – og efteruddannelse. Så skal man gøre en ekstra indsats for at skaffe praktikpladser til de 10.000 – 15.000 unge, der hele tiden står og mangler en praktikplads.

18 millioner arbejdsløse i EU
Og så ved vi, at det er fri bevægelighed for arbejdskraften inden for EU. Her er det aktuelt 18 millioner arbejdsløse. Men her er der mange, der udnytter situationen, og så opstår begrebet Social Dumping, som langt fra alle tager alvorligt.

Danmark nr. 3 i OECD
Rockwool Fonden har i en ny rapport beregnet, at hvis 10.000 ufaglærte tog en uddannelse som svarer til befolkningens generelt, ville det give et ekstra bidrag til det danske bruttonationalprodukt på en milliard kroner om året.

I øvrigt så er de offentlige udgifter til uddannelse i Danmark 6 pct. af den samlede BNP, hvilket er det tredjestørste i OECD 

  • I vores elektroniske arkiv har vi en masse artikler om Uddannelse. Brug vores søgefunktion. På vores Facebook har vi dagligt flere opdateringer

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16