Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Dobbeltstraf på dele af Nørrebro

Dette er en lang artikel. Vi kigger på regeringens ghetto-plan. Vi sætter spørgsmålstegn ved en del af indholdet. Vi stod derude i kulden, men blev i den grad afvist. Regeringen bruger nye kriterier. Nu er 57 beboerforeninger under opsyn. I 7 år har man i Mjølnerparken ventet på byggetilladelser m.m. Regeringen går ind i det kommunale selvstyrer og gennemtrumfer. Der bliver indført dobbeltstraf og inden for 12 år tvinges en masse familier væk fra Mjølnerparken og andre boligselskaber. I Danmark er alle lige men nogle er mere lige end andre. Vores privatliv og databeskyttelse er i den grad i fare. Fagpersonale trues med strengere straffe. Dette bunder på mistillid. Og i skolerne må fraværet kun være 15 pct. ellers trækkes der i børnepenge. Boligselskaber er i fare, hvis de ikke lever op til regeringens krav. Det gælder også for skoler. Man giver i den grad afkald på de liberale værdier i dette ghetto – udspil.

Ude i kulden
Her stod man så ved Hothers Plads og ventede på politikerne. Her havde der forsamlet sig en større mængde af demonstranter. Meningen var, at man så skulle have været gået til Beboerhuset. Men det blev os nægtet. Og selv om repræsentant for Nørrebro Handelsforening blev undertegnede nægtet adgang tik pressemødet. Det var kun for de speciel inviterede.

En brochure om regeringens pakke, kunne heller ikke fås.

Og der var et opbud af politi og bodyguards som man sjældent har set. Da undertegnede cyklede hjem blev der talt 12 politibiler og en masse af disse sorte bilet fra PET.

Vi blev høfligt anmodet om, at gå bag en politiafspærring, og så blev der ellers råbt:

  • Ligheden for loven 
  • Støt frem for straf

Politikerne ville gerne hilse på demonstranterne. Men så blev stemningen pludselig lidt anspændt. Sikkerhedsfolk kom pludselig til stedet og guidede politikerne væk. Demonstranterne skrålede nu: 

  • Ingen racister i vores gader

Der lød Buh-råb af integrationsministeren. Det beklagede hun sig senere over ligesom over protest – demonstrationen. Og så mente hun også at det var forkert med arabiske skilte i Beboerhuset. Og straks gav hun udtryk for, at her var et ”Sharia – samfund”. Ja så har ”undertegnede” to gange holdt foredrag i ”Sharia-land”.

Nu var det hvis kun en enkelt, der råbte skældsord efter ministeren. Og det med at protestere har noget at gøre med ytringsfrihed.

Ja beboerformand Muhammed Aslam takkede for de fremmødtes gode opførsel: 

  • Vi skal ikke tale dårligt om dem, der taler dårlig om os. Vi skal ikke være som dem. Vi skal værne om lighed for loven for os selv og for kommende generationer.

I Mjølnerparken fandt man først ud af dagen før, at regeringen ville holde deres møde i Beboerhuset. Og beboerforeningen var heller ikke inviteret til dette. Deres pressemøde blev holdt ca. 100 meter fra i et kælderlokale.

En lang artikel
Kære læsere, det er blevet en lang artikel. Vi har snakket med nogle af dem, der bliver berørt af disse indgreb. Og det er bestemt ikke kun dem, der bor i Mjølnerparken og andre udsatte boligområder.

Regeringen anvender andre kriterier
Politikken har set på en rapport fra 2014, og de har fundet frem til, at såfremt disse tal er blevet brugt, så kunne halvdelen af de udsatte boligområder tages af ”ghetto – området. Men regeringen har i forbindelse med lovforslaget kigget på flere boligområder og gået ud fra andre kriterier.

Det gælder også i forbindelse med begrebet ”Tryghed/Utryghed”. Utrygheden er stigende, siger man. Men man glemmer, at nævne at undersøgelserne er blevet ændret siden sidst.

Trygheden falder ikke ”dramatisk” i ghettoer, som Løkke påstod.
Politiets tryghedsmåling har interviewet beboere i 25 udsatte boligområder. I 2016 svarede 72 pct., at de følte sig trygge. I 2017 var det faldet til 64 pct. Tallet er et gennemsnit for alle boligområderne. Bag snittet gemmer sig at 11 boligområder oplever en større utryghed, men næsten lige så mange – 10 boligområder – føler sig mere trygge end året før.

Men det som politikerne ikke fortæller os, er at der er blevet ændret i undersøgelsen. Førhen blev trygheden undersøgt på Indre Nørrebro og Ydre Nørrebro. Nu er måleingen afgrænset til særligt udsatte boligområder ”Blågården” og ”Mjølnerparken”. Det betyder at ”fredsommelige borgere på Nørrebro” formentlig er sorteret fra.

Det er ændringer, som gør, at det vil være en tendens til at overdrive tallene. De kan i hvert fald ikke kaldes sammenlignelige. Tallene holder ikke til, at man kan konkludere, at trygheden i boligområderne er faldet generelt.

Kan undersøgelsen bruges?
Vi skal begrænse utrygheden og radikaliseringen. Ingen tvivl om det. Men kriminaliteten er dalende, og borgmestrene i de berørte områder ser positivt på fremtiden. Ja faktisk, siger flere borgmestre, at de slet ikke ønsker ny lovgivning – de vil blot have ro til at fortsætte det gode arbejde.

Når regeringen påstår, at kriminaliteten er stigende overalt i ghettoerne, ja så passer det i hvert fald ikke for Mjølnerparkens vedkommende. I 2014 havde 3,08 procent af beboerne en dom for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. I 2017 var det faldet til 2,52 procent.

Mohammad Aslam, formand for Mjølnerparken siger endvidere, at de unge klarer sig godt i skolen og starter på videregående uddannelser, blandt andet fordi, der er startet lektiehjælp derude. Og politiet er der heller ikke længere, fordi der ikke er behov for det. Folk føler sig trygge.

Nye inddelinger
Regeringen har i forbindelse med fremlægningen af ”ghetto-planen” brugt nye kriterier. Nu holder man øje med hele 57 boligområder. Og de er inddelt således: 

  1. Hårdeste ghettoområder 
  2. Ghetto – områder 
  3. Udsatte boligområder

Regeringen mener, at kriterierne bør opdateres og konsolideres. Det skal gøre kriterierne mere robuste og sikrer, at regeringens indsatser rettes mod de rigtige områder.

Regeringen fastslår, at et udsat boligområde/ghettoområde fremover karakterers som et fysisk sammenhængende alment boligområde med mindst 1.000 beboere, som opfylder nedenstående kriterier

Den tredje gruppe ”Udsatte boligområder” skal opfylde mindst 2 af disse 5 kriterier: 

  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. 
  • Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. 
  • Antallet af dømte for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere. 
  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse overstiger 60 pct. Der medtages kun uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark. 
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst i alderen 15-64 år i området, eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Den anden gruppe på listen ”Ghettoområder” skal opfylde det samme som ”Udsatte områder” samt mindst to af tre oprindelige ”ghettokriterier” som: 

  • Antal dømte på over 2,7 pct. 
  • Andelen uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse på over 40 pct. 
  • Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 50 pct.

Eller 

  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 60 pct.

Nummer 1 på listen ”De hårdeste ghetto- områder” skal opfylde kriteriet: 

  • De har været på ”ghetto-listen” de sidste fire år.

Disse boligområder er under observation i København
I de 57 boligområder er der 121.000 beboere. For København drejer det sig om: 

  • Mjølnerparken 
  • Tingbjeg/Utterslevhuse 
  • Gadelandet/Husumgård 
  • Aldersrogade 
  • Bispeparken 
  • Lundtoftegade 
  • Sjælør Boulevard 
  • Akacieparken 
  • Stærevej m.m. 
  • Degnegården m.m.
  • Hørgården

Det er vigtigt i hvilken gruppe ens boligselskab er kommet, for det har betydning for den straf, som man får.

Antallet af ”Ghettoområder” var ellers faldet fra 28 til 22.

De venter stadig i Mjølnerparken
De får travlt i Mjølnerparken med at komme med en plan for en anden beboersammensætning. Det betyder, at halvdelen af de 500 familieboliger i Mjølnerparken skal bygges om til ungdomsboliger, private lejeboliger, andelsboliger, ejerlejligheder eller erhverv. Og kan man ikke det, ja så skal det rives ned.

Under rundsvidningen fik statsministeren at vide, at der skal bygges en hel vej med ”Special-butikker”. Men det, at drive ”Special-butikker” i dag er nu ikke helt så lige til. Mange ”Special-butikker” er således lukket på Nørrebro inden for de senere år.

Man har for længst gjort klar til initiativer i Mjølnerparken til at gøre det attraktivt for familier med job og uddannelse til at flytte ind i området. Fleksibel udlejning, hvor selvforsørgende har fortrinsret har man for længst indført i Mjølnerparken.

Men den offentlige administration har nu ikke så travlt. Man har ventet i syv år, og ikke en mursten er flyttet i forhold til den plan, man har i gang. Det offentlige bureaukrati kender man alt for godt i Lejerbo og Mjølnerparken.

Renoveringsplanen for Mjølnerparken med forbedrede boliger, nye gårdmiljøer, stisystemer og mere åbenhed for det omgivende samfund bliver endnu mere forsinket. Der er mange regler og krav, og nye dukker hele tiden op.

Så skal der ventes på nye lovændringer. Og hele arbejdsgangen er utrolig tunge og langsommelige. Allerede, da undertegnede sad i diverse kvarterløft og områdeløft blev der diskuteret åbenhed over for det omgivende samfund. Men også dengang var der administrative problemer.

Beboerne spørger hele tiden ”Hvornår går I i gang”

Imod det kommunale selvstyre
Regeringen har åbenbart mistet tålmodigheden, og de går direkte i kamp mod det ellers så hellige kommunale selvstyre. Regeringen forbeholder sig retten til at sætte sig igennem. Dette må efterlade en række frustrerede borgmestre og kommunal bestyrelser bl.a. i hovedstaden.

Kun offentlig hjælp, når man kan arbejde
Naturligvis skal man ikke modtage offentlig hjælp, hvis man ikke er arbejdsdygtig og arbejdsparat, hvis ikke lige man er syg. Det står klart i lovgivningen og det står også i Grundloven. Og den gælder vel for alle? Hvorfor bruger man allerede nu den regel?

Derimod er der ikke nogen krav om, at man skal forsørge sig selv som ægtefælde. En husstand må gerne leve af en indkomst. Hvis en kvinde bliver forsørget af hendes ægtefælde kan hun ikke tvinges ud på arbejdsmarkedet, hvis hun ikke vil.

Og så må man bo, hvor man vil. Det er, at gå over stregen, når man foreslår, at kontanthjælpsmodtagere ikke må bo et bestemt sted. Det er dansk lov (1992-04-19-L285). Her står, at man må færdes frit og kan frit vælge opholdssted, når man har lovligt ophold i landet. Og det gælder hvad enten man er kontanthjælpsmodtager eller departementschef.

Det ser vi i lande, som vi foragter
Den måde, som vi nu skal til at lovgive, ser vi i andre lande, som vi tager afstand fra. Hvorfor skal vi til at indføre en parallel retstilstand. Vi burde have lighed for loven. Skriften på gavlen over Københavns Domhus lyder: 

  • Med lov skal man land bygge

Måske skulle man omdanne dette begreb: 

  • Med dobbelt-straf skam man parallel-samfund bekæmpe

Man bryder med grundlæggende principper og rettigheder, som vores retsstat og demokrati bygger på. Borgerne er ikke længere lige for loven. Man kan heller ikke indfører en lov, der er uforudsigelig for vores borgere. De skærpede strafzoner kan oprettes og ændres på baggrund af administrative beslutninger, som man så skal finde på politiets hjemmeside.

Det er vidtgående indgreb i en række frihedsrettigheder, der udgør grundpillerne for et liberalt demokrati. Løkke sagde dog også, at han havde måtte slå knuder om sig selv.

Man vil forsøge at beskytte vores liberale samfund ved at file på de liberale principper. Imamlov, burkalov og nu også strafzoner. Man skulle tro, at udgangspunktet var et liberalt samfund med frihedsrettigheder for alle. Men hvorfor begrænser man så frihedsrettighederne?

Straffeloven må være ens for alle, uanset gerningssted, og tvang og statsstyring er ikke nødvendig, hvor udviklingen faktisk går den rigtige vej.

Kan man uden videre inddrage et pas?
Regeringen ønsker, at give politiet mulighed for at inddrage børns pas, hvis det er grund til at antage, at barnet sende på genopdragelsesrejse.

Et så fundamentalt indgreb i bevægelsesfriheden bør kræve tungtvejende argumenter og ikke mindst en tung bevisbyrde. Her er det trods alt ikke tale om potentielle terrorister som syrienskrigere. Hvordan politiet juridisk skal klare dette, ja det er spørgsmålet.

Politiet skal løfte bevisbyrden. Det er vanskeligt at se, hvad det præcis er, som yderligere skal kriminaliseres ved de såkaldte genopdragelsesrejser.

Politikerne glemmer, at det allerede i dag er strafbart for forældre at medvirke til, at deres børn udsættes for frihedsberøvelse, voldsudøvelse og lignende. Men her bør man nok indhente juridisk ekspertise.

I regeringens plan står at Genopdragelsesrejser skal kriminaliseres. Det skal give op til fire års fængsel og udvisning, hvis man sender sit barn på genopdragelsesrejse.

Rystende, at et flertal støtter det hele
Der er nogle af forslagene, der kan bruges, men både retssystemer og kommunernes selvstyre er udfordret. Man skulle mene, at det var de folkevalgte politikere i kommunalbestyrelsen, der tog de politiske beslutninger.

Men nu bliver det centralisering og statslig styring, der er vejen frem. Man vil opdele skoler og splitte byområder. Man graver grøfter og splitter samfundet.

Det er da absurd at gøre op med parallelsamfund ved netop at indskrive forskellene mellem ghettoen og det omgivende samfund i loven. I ghettoen hersker der et sæt regler, i resten af samfundet et andet.

Der var ellers lagt planer for Mjølnerparken
Københavns Kommune havde sammen med Lejerbo lagt omfattende planer for Lejerbo. Det er planer for Mjølnerparkens fremtid og dermed også beboerne der. Men statsministeren vil hellere have bulldozerne ind. Og der skal bruges 12 milliarder kroner til nedrivning. Og disse penge kommer fra Landsbyggefonden. Med andre ord, beboerne betaler selv.

Det vil sige, at man river lejernes egne boliger ned.

Andre ældre boliger kan ikke blive renoveret, fordi man så har brugt alle pengene til nedrivninger.

Men i København mangler der i høj grad alment boligbyggeri. Hvis statsministeren gør alvor af dette, skal der findes boliger til 11.000 københavnere fra Tingbjerg, Mjølnerparken, Bispeparken og Gadelandet.

Sidste år havde kommunen 1.500 boliger til rådighed.

Københavns Kommune oplyser, at der er udbetalte lån for 1.424.673.712 kr., der skal tilbagebetales hvis staten vil overtage afdelingerne

Hvis til sammen 4.058 boliger skal opføres som almene boliger med en gennemsnitlig størrelse på 95 m2 og til det maksimale rammebeløb, vil anskaffelsessummen være 9.425.719.500 kr.

Kommunen skal være medfinansierende med 14 pct. grundkapital, som vil være 1.319.600.730 kr.

At opløse boligafdelinger med tvang virker meget voldsomt. Det er jo faktisk familiers hjem. Rent teoretisk sker opløsningen ved, at staten beslaglægger grundene fra selskaberne. Herefter kan staten rive bygningerne ned eller sælge dem til private.

Kan det lade sig gøre?
Udfordringen fra Mjølnerparken er at gå fra 100 pct. til 40 pct. alment boligselskab. Det skal nås på 13 år. Men inden da er man tvunget til at lægge en plan, hvordan dette skal gøres.

Det kan nok ikke lade sig gøre. Man må nok erkende, at der også i fremtiden bliver boligområder, hvor der i et multietnisk samfund som vores vil være områder, hvor der vil være boligområder, hvor etniske minoriteter er overrepræsenteret.

Vi kan nu engang ikke gøre noget ved folks etnicitet. Det vi skal sørge for, er, at beboerne opfører sig som medborgere, at de arbejder og ikke er overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne.

Der står også i planen, at der skal være muligt at opsige lejere for at sælge en almen bolig. Vi må så ikke håbe, at man tilsidesætter lejeloven m.m.

Det er drastisk at rive boligområder ned, bare fordi der er en del beboere uden for arbejdsmarkedet. Det behøver ikke betyde, at det er et parallelsamfund. Det samme, hvis der er mange indvandrere – det betyder ikke automatisk, at området fungerer dårligt.

Flytter man ikke bare problemerne?
Mon ikke Lolland får mange nye beboere i nærmeste fremtid. Her er det billige boliger at få. Det er de ikke i København.

København skal løfte det sociale ansvar og rumme borgere på lavere indkomster. De skal ikke flytte til Lolland og blive endnu mere isoleret.

Det bliver sværere for fattige folk at finde en bolig i København. Folk på sociale ydelser kommer nok ikke mere ind i almene boligselskaber.

Mon ikke Københavns Kommune her får en udfordring for at finde ud af, hvor folk på overførselsindkomst skal flytte hen? I forvejen er det jo alt for få billige boliger i København. Men hvorfor skal de så rives ned, når det er mangel på dem?

I dag oplever man ventetider på 10, 20 ja 30 år for at få en lejlighed.

Eller flytter man ikke bare problemerne over i velfungerende områder. Med de nye regler for ”ghettoerne” står folk vel ikke lige i kø, for at komme ind.

Hvorfor prøver man ikke at fastholde de velfungerende, der er vokset op i ghettoerne og som evt. kan hjælpe med lektiehjælp m.m. Man har forsøgt med studerende. Men de bliver der ikke ret længe af gangen.

Man har forsøgt meget
Al ære og respekt, at man forsøger at løse problemerne i de udsatte boligområder. I 40 år har det ene lovforslag afløst det andet. Der har været mange håbløse og uigennemtænkte tiltag.

Det er problemer i de social udsatte områder, som man kalder Ghettoer.

Man har forsøgt med forebyggelse. Men man har åbenbart ikke. Nu bruger man så i stedet pisk. Børn skal tvinges i vuggestuer og børnehaver. Tvang er normalt svært foreneligt med liberale principper om, at familier må indrette sig, som de vil, blot det ikke går udover fællesskabet.

Nu lanceres der så 22 punkter. Og noget af det er da meget fornuftig, men så er det jo lige det med retsopfattelsen og lighed for loven. Det bliver spændene og følge de første domsafsigelser i forbindelse med dette lovudkast.

Noget kommer måske til at virke
Nogle af de ting, der er forelagt er meget præcist. Men meget er også basseret på forket opfattelse af området og bliver til en slags symbolpolitik. Folk bliver ikke arbejdsløse ved at bo her. De bor her, fordi de er arbejdsløse.

Det er ikke nyt, at folk med forskellige problemer samles i bestemte områder. Sådan har det altid været, og det kommer man ikke bare sådan til at løse.

Boligselskaber og kommuner har allerede iværksat mange ting. Ikke alt virker, men noget gør da. Mange af de mennesker, der bor her, har slet ikke de afvigende normer, som politikerne påstår. Vi kan ikke komme uden om, at der er nogen, der har det, bl.a. bandemedlemmer.

Trukket ud grundet juridiske udfordringer
Ifølge Kristeligt Dagblad har offentliggørelsen af udspillet trukket ud på grund af juridiske udfordringer. Det handler især om, at det er svært at målrette lovgivningen til bestemte områder. Angiveligt var man allerede klar med udspillet før nytår, inden juraen kom i vejen. Og flere jurister mener også at juraen er på gyngende grund.

Problemerne kan ikke løses med nye former for straf.

Alle er lige, men nogen er mere lige end andre
Vi er kommet tilbage til George Orwells ”Kammerat Napoleon” nok engang: 

  • Alle er lige, men nogen er mere lige end andre.

Men er dobbeltstraf den rigtige måde at løse det på? Er det ikke lige det modsatte man opnår? Nemlig at isolere disse områder, så ressourcestærke ikke vil flytte herind. Men er regeringen ikke på vildspor? Lighed for loven er et grundprincip, der sikrer at Danmark er et forholdsvis stabilt og trygt land. I en retsstat er vi alle lige. Men med dette forslag risikerer regeringen at øge utrygheden og skabe yderligere parallelsamfund.

Udtryk for afmagt
Det er også fint nok at prøve noget utraditionelt, men vi er vel stadig et retssamfund? Man er åbenbart villig til at ofre et grundlæggende retsprincip til fordel for afstraffelser af bøller. Et opgør er i gang med en af de væsentligste tanker bag vores samfundsindretning. Vi er ved at suspendere noget så fundamentalt et princip som lighed for loven. Det er udtryk for afmagt.

Forslaget med strafzoner virker ikke særlig gennemtænkt. Dem, der er udvist, kommer jo i stort tal tilbage og begår ny kriminalitet. Og det er selv om vi har grænsekontrol.

Skal vi fastholde folk i bestemte rammer?
Hvad hjælper det at renovere Mjølnerparken, når det retsmæssigt er dobbelt så dyrt at bo her. Man udstiller i højere grad beboerne og skubber dem væk fra sig med denne politik. Særreglerne giver et negativt stempel. Hvorfor skal det igen være os mod dem? Hvorfor kunne man ikke have fundet på noget mere langsigtet.

Er det ikke en form for racisme? Og at fastholde nogle i bestemte roller? Det nytter vel ikke at behandle folk i Mjølnerparken anderledes end andre?

Beboere i udsatte områder bliver diskrimineret
En sådan diskrimination er nok i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Og at indføre dobbeltstraf i ”ghettoområder” vil derfor sandsynligvis være i strid med både dansk lov, menneskerettighedskonventionen og FN’s konventioner.

Beskyttelsen mod diskrimination i dansk lovgivning er sikret via FN’ s konvention om afskaffelse af racediskrimination, der blev ratificeret i 1971.

Man diskriminere beboere i de udsatte områder, fordi de ikke retsmæssigt bliver behandlet som andre. Skal man straffes, efter hvor ens forældre har råd til at bo? Det er ikke det rette signal at sende. I en retsstat burde det være lighed for loven. Det skal ikke være billigere at sælge hash på Frederiksberg end på Nørrebro.

Kriminelle ændrer nok ikke adfærd
Men mon ikke pusherne i fremtiden gennemtænker dette? Kriminelle gennemtænker nu sjældent handling og konsekvenser. Men kriminelle ændrer næppe adfærd grundet straf. Mon ikke de nu i fremtiden vi begå deres forbrydelser uden for diverse zoner? Eller der vil i stigende grad for aspiranterne på 14 – 16 år til at udføre mere kriminelt arbejde.

Det er ikke særlig ”dansk”
Man kalder områderne for ”skærpede strafzoner”. Det er op til den enkelte politimester at vurdere, hvornår og hvor de skal oprettes. Og det bliver i områder med sociale problemer, at der bliver indført forhøjede straffe.

Det er ikke særlig dansk at gøre det på denne måde. Og det er heller ikke mere lighed for loven. Unge kriminelle, der bor i bestemte områder, bliver nu straffet dobbelt så hårdt som unge, der eksempelvis bor i Gentofte. Retssikkerhedsmæssigt er det ret betænkeligt.

I den skærpede zone kan overtrædelser, der alle andre steder takseres med en bøde, nu give fængselsstraf.

Lokalpolitiet blev nedprioriteret
Man har i den grad lukket lokale politistationer og nedprioriteret begrebet ”lokalpoliti” Og så indfører man så de skærpede zoner. Det virker faktisk ikke helt gennemtænkt. Nu skal det så flere mobile politistationer og øget patruljering i de udsatte boligområder. Ja det burde man jo have indført for mange år siden. Men det var jo lige en politireform og centralisering, der kom i vejen.

I forvejen har domstolene allerede vide rammer til at variere straframmen for tyveri og hærværk. Således kan man i dag give strengere straf til rocker – og bandemedlemmer. Domstolene mangler ikke værktøjer til at give højere straffe.

Hvis nu en erhvervsdrivende i et ”skærpet område” glemmer at betale sin moms, skal han så have fordoblet sin straf, eller er en fartbøde ikke omfattet af dette?

Beboere bør kende retstilstande
Det er sikkert ingen, der har noget imod skærpede straffe for nogle lovovertrædelser, men så skal det gælde for alle uanset, hvor man bor. En permanent tilstedeværelse af politi i områderne vil være ønskværdig for at pågribe de forholdsvis få lovovertrædere.
Beslutning og kortmateriale lægges op på politiets hjemmeside. Her må man vel også gå ud fra hvilken slags kriminalitet, der skal straffes hårdere inden for et bestemt geografisk område, og så kan vi forstå, at det også skal gælde inden for en bestemt tidsperiode.

Det er også lidt problematisk, at efterlade borgere uden viden om, hvilke retstilstande, der reelt eksisterer på et givent område. Man kan lidt karikeret ikke vide om man får en bøde, et klip eller andet ved en overtrædelse på samme strækning, da det kan ændres alt efter, hvad politiet beslutter.

Det er naturligt, at borgerne ved efter hvilke regler, de skal agere under. Det er et bærende princip herhjemme, at man er bekendt med lovgivningen. Man giver politiet markant større beføjelser til at ændre på en strafferamme uden foregående lovbehandling. Men her er vi inde på den grundlæggende opdeling af vores demokrati.

Uigennemskuelighed hører ikke med i et retssamfund.

Politiet vil pludselig få en markant indflydelse på, hvor høj straf folk får. Det har vi før overladt til domstolene

Personer, som begår kriminalitet i ghettoområderne skal fratages sociale ydelser.

Privatliv og databeskyttelse i fare
Man vil give kommunerne øgede beføjelser til at sammenkøre og dele oplysninger om borgerne. Formålet er at identificere mistrivsel. Myndighederne har allerede i sag vidtgående adgang til at indsamle, opbevare, sammenkøre og dele oplysninger om borgerne.

Hvis det her er tale om en generel kontrol på et uklart grundlag, vil den hurtigt komme på kant med borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personbeskyttelse.

Man vil udarbejde et pointsystem. Det bliver tale om overvågning og masseregistrering. Egentlig må dette kun ske med et retsgrundlag. Men regeringen vil fremsætte et lovforslag, hvor folketingen ikke behøver at blive hørt.

Men vi går nærmere i detaljer om dette i vores serie ”Overvågning, Aflytning og Hacking”

Børn i 0. klasse skal til eksamen
Det er fint, at regeringen kigger på børns sprogkendskab. Men kan det være rigtigt, at de skal gennem en sprogtest for at rykke op i første klasse? Og så kun i udsatte områder?

Børnene vil få tre forsøg i løbet af skoleåret. Og så vil de få tilbudt sprogundervisning, hvis de ikke består. Ja det kan jo være svært for et barn derhjemme, hvor man ikke normalt taler dansk.

Hvis barnet dumper i alle sprogtest, så bliver det tilbudt en intensiv sprogtest gennem hele sommerferien. Siger forældrene nej, skal barnet gå 0. klasse om. Det bliver et problem for de små, hvis ikke de kan følges med deres kammerater.

Man kan så sige, at det med ekstra sprogundervisning er positivt.

I forvejen foretages der sprogvurderinger af børn, når de tre og fem år gamle. Der tages også nu sprogtest både når de starten i skolen og i slutningen af første skoleår.

Børn skal gå i daginstitutioner
Børn, der bor i de udsatte områder skal fra de er et år gå i en daginstitution. Ellers skal kommunen afgøre om børneydelser skal standses. Daginstitutioner må dog højst optage 30 pct. af deres børn fra boligområder, der de sidste tre år har været på regeringens ghettoliste.

Her kan Københavns Kommune få lidt af en udfordring. I forvejen mangler der masser af daginstitutionspladser.

Fagpersonale risikerer et års fængsel
Regeringen mener også, at der skal være lettere tilgang til at tjekke de udsatte beboere i ”ghettoerne”. Man vil give øget mulighed for at sammenkøre offentlige registre. Man skal sammenkøre data hen over hovedet på folk, uden at de har givet samtykke og uden at respektere de regler, der er bygget op over flere år.

Fagpersonale skal kunne straffes med op til et års fængsel såfremt de undlader at indberette episoder. Og dette gælder for eksempel lærere, socialarbejdere og pædagoger. Kommunerne modtager ellers over 100.000 underretninger om året, hvilket er steget markant gennem de senere år. Underretningspligten er allerede blevet skærpet.

Burde man ikke i stedet for at true lærerne, ansætte socialrådgivere på de skoler og daginstitutioner, hvor der er problemer. De kan måske hjælpe til, at den rigtige løsning tages.

I dag har man begrebet ”Forældrepålæg”, der næsten ikke bliver brugt.

Ingen fravær over 15 pct.
Og denne regel her kommer til at gælde for alle. Hvis dit barn udebliver end mere end 15 pct. af skoletiden, så trækkes du i børnepenge. Det gælder også hvis du ikke møder op til forældreaften eller hvis dit barn hopper ud før eksamen.

Det ville måske have været bedre, at finde ud af, hvorfor et barn er fraværende i så megen tid. I stedet for straf burde der så måske i stedet indføres hjælp.

Med regeringens initiativ kommer det til at hvile et stort ansvar på børnene. Det kan nemlig være andet end pjækkeri, der gør sig gældende. Det kan være mobning, mistrivsel eller depression og misbrug hos forældrene. Ofte er forældre med børn, der har et stort fraværd meget udsatte.

Regeringen vil med forslaget styrke forældreansvaret og reducere fraværet. Men det kan resultere i samarbejdsvanskeligheder med skolen. Allerede i 2006 indførte man også her et såkaldt forældrepålæg i forbindelse med udsatte børns adfærd og udvikling og holde dem ude af den kriminelle løbebane. Også her blev det pålagt forældrene at deltage i forældremøder og deltage i forældreprogrammer.

Her var konsekvensen også, at man kunne trække i børnebidraget.

Hos Socialrådgiverforeningen kalder man de nye initiativer for ”en klapjagt mod etniske grupper”. Man kalder også trusler om straf til fagpersonale som et udtryk for mistillid.

Der bliver hårdere straf og længere forældelsesfrist i voldssager inden for hjemmet.

De svageste fil få færre valg
Det er positivt at regeringen vil gøre noget ved de såkaldte ”Ghetto – gymnasier”. Man vil forsøge at dele de svage elever. Men med det som man har fundet ud af, så betyder det, at man selv kan bestemme, hvilken profil hver fjerde elev skal have.

Hos ”Danske Gymnasier” mener man, at de populære gymnasier tager de bedste elever. De skoler, som har for mange ansøgere, kan få lov til at vælge blandt deres ansøgere. De kan tage de dygtigste 25 pct.

Og det er samme kritik som kommer fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Udspillet forstærker koncentrationen af stærke og svage elever på forskellige gymnasier. Det udvider skævheden. De elever, der ikke kan opfylde de skærpede eller forandrede adgangskrav vil få færrest valg.

Skoler kan også overtages
Der skal fastsættes minimumskrav til folkeskolerne. Og leverer de ikke varen i form af bedre resultater, kan det medvirke at Staten overtager ledelsesansvaret eller lukker skolen.

Boligselskaber får mere magt i første omgang
Boligselskaber skal have mulighed for at sige nej til at udleje en bolig, hvis en lejer har begået visse typer af kriminalitet de sidste fem år. Det skal også være lettere at sætte kriminelle lejere på gaden, da regeringen mener, at domsforløbene er for lange som i dag. Hvor boligselskaberne så får informationer fra, ja det har vi så ikke fået at vide.

Hvis en modtager af kontanthjælp flytter til et af boligområderne på regeringens ghettoliste, skal vedkommende trækkes 6.000 kr. i månedlig ydelse. Også folk, der får integrationsydelse bliver straffet ved at bosætte sig i en ”Ghetto”.

Kommunerne må heller ikke fremover henvise kontanthjælpsmodtagere til disse områder. Og følgende personer er ikke mere velkommen til at bo i en ”ghetto”. Det er hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

Boligselskaber i farezonen
Hvis ikke de udsatte boligselskaber inden for en bestemt tid kan komme med en plan om, hvordan de kan få antallet af almene boliger ned på 40 pct., ja så er de i farezonen.

Hvordan beboerne i Tingbjerg og Mjølnerparken kan finde andre almene boliger til samme pris i hovedstadsområdet, ja det forbliver en gåde. Det kommer jo til at dreje sig om ret mange familier, der pludselig vil modtage en opsigelse.

Og hvis boligselskaberne ikke lever op til målene, så bliver de tvunget til ekspropriation.

Kommuner bliver belønnet
Hvis det går bedre med karaktererne i skolen for børnene i de udsatte områder, ja så bliver kommunerne belønnet. Og også når folk kommer i arbejde belønnes kommunerne.

Nu arbejder kommunerne hårdt i forvejen til at få borgere i arbejde. Folk der ikke bidrager til samfundet taber kommunerne på.

Men regeringens penge tages fra bloktilskuddet. Det er penge, der skal tages fra kommunernes i forvejen anstrengte økonomi.

Og så er der forskel i antallet af folk med anden herkomst end dansk i de forskellige kommuner.

Denne plan vil afgøre næste folketingsvalg
Meget passende op til fremlæggelsen, har regeringen fortalt, indvandringen alene i 2015 kostede 36 mia. kr. og at personer med ikke-vestlig baggrund er steget til en halv million. Samtidig har vi fået at vide, at det står særdeles skralt til med værdier som demokrati, ytringsfrihed og ligestilling, og hvor man dårlig kan tale dansk.

Der er parallelsamfund mange steder, og det skal med regeringens plan sammen med ”ghettoerne” afskaffes senest 2030. Mon ikke danskerne ved valgurnerne har glemt de overgreb mod frihedsbegrebet, der er sket i denne forbindelse.

Alle dem, der har mulighed for at fravælge områderne gør det sikkert med enkelte undtagelser. Og områdernes dårlig omdømme ændrer sig næppe efter dette udspil. Nok snarere tværtimod.

Trods talrige planer, den første fra 1993 er profilen på beboermassen forblevet stort den samme. Og det ændrer planen nok heller ikke på. 

Vi har talrige artikler om Integration, Mjølnerparken, Parallelsamfund, Islam m.m. Brug søgefunktionen og gå ind i vores database, der rummer 3.300 artikler. Se også vores Facebook, der opdateres flere gange dagligt.


Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16