Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Dengang havde vi Rantzau

Månedens lokalhistoriske fortælling i samarbejde med www.dengang.dk handler om den store politiassistent Rantzau. Han både fysisk og psykisk stor. Man havde respekt for ham. Fra 1863 til 1891 var han chef for Station 6 på Fælledvej. Det er en artikel, som vi har fundet fra den tid. Vi har lige omformet den til vores tid. Og det er egentlig en lang lovprisning af Rantzau. Ja folk troede, at Rantzausgade var opkaldt efter ham. Han fik sit eget toilet på stationen samt med sin lejlighed. De andre betjente måtte stadig stå ved retiraderne. Jo han blev også Ridder af Dannebrog.

Loven blev ændret
Den tid ligger endnu ikke langt tilbage, da hovedstadens befolkning og dens politi stod over for hinanden som to krigsførende magter. Længe efter at Stokkemændene med deres røde livkjoler og trekantede hatte var blevet afløst af de i ydre henseende mindre skrækindjagende korps kunne der på forskellige måder mærkes udslag af de forskellige traditioner for Justitsen.

Heller ikke loven af 11. februar 1863, der grundlagde den nu for Københavns Politis gældende ordning, var nok til at bryde det nedarvede. Der måtte en hel række instrukser, vedtæger og forandringer til for at bidrage til en ny tingenes tilstand.

Men det må indrømmes, at man i årenes løb har arbejdet sig godt frem. Man er nu ikke langt fra det standpunkt, der betegnes som det naturlige at byens borgere ser politivæsnet med samme øjne som på skolevæsnet, brandvæsnet og de forskellige andre væsner med hvilke politiet i flere henseender er jævnstillet.

Staten kunne godt betale noget mere
Ganske vist kan der endnu i Borgerrepræsentationen, når der er tale om ekstraordinære bevillinger til politiets budget fremkomme kritiske indvendinger. Man mener at staten mere end hidtil burde yde støtte til dette. Men man klager næsten ikke mere over politiet og dets optræden. Tværtimod har denne flere gange været genstand for anerkendende omtale og lejlighedsvis kan man høre udtalelser i samme retning fra befolkningen, hvor man navnlig glæder sig over den i politiet stedfindende udvikling fra det militaristiske til det borgerlige.

Rantzau regerede på et større område
Blandt de politifunktionere, der har båret denne udvikling frem har ”Rantzau fra Nørrebro” i mange år været den populæreste. Hans høje, statelige og bredskuldrede skikkelse, der både ved opløb, møder og festligheder, hvor politiet var med, ragede op over al folket, er kendt af enhver københavner, og hans lige så humane som virkningsfulde embedsoptræden var anerkendt i alle i det ham underlagte store politidistrikt.

Indtil for nogle år siden omfattede det både Nørrebro og Østerbro. Med en befolkning på imod 100.000 sjæle. Både den stil færdige del af befolkningen, der lever af at komme i nogen direkte berøring med politiet og den mindre stilfærdige del, der ikke altid ganske er i samme heldige tilfælde har i stedse stigende grad erkendt, at politiassistent Rantzau er en mand på sin rette plads.

Rantzau kom til Nørrebro i 1863
Heri ligger der et vidnesbyrd om, at Rantzau sad inde med betydelige evner, der kunne vokse og udvikles efter tidens forandrede krav. Efter at have været militær under Frederik den Sjette, trådte han i 1845 ind i gamle ”Bræstrups Korps”. Han fik sin uddannelse som politimand, først et par år på Politikamret og senere på Vesterbro, hvor han gjorde tjeneste i 16 år, indtil han i 1863 ved politiets omformning og Crones tiltrædelse blev assistent på Nørrebro.

I de 28 år i hvilke Rantzau har beklædt denne stilling, er der foregået en rivende udvikling på Nørrebro og en ikke mindre rivende udvikling i politiet med forandring både af dets indre organisation og dets ydre optræden. Men det har været almindelig erkendt, at Rantzau stedse forstod at holde skridt med udviklingen.

Han havde lidt friere tøjler
Den anseelse, som han har mødte med fra sin betjentvirksomhed og med hensyn til hvilket man særlig har fremhævet hans samarbejde med Martin Hertz, bl.a. ved pågribelse af den svenske falskmønter – bande i 1860, forstod han stedse at bevare og øge, således at han fik autoritet både hos over- og underordnede.

Skønt han loyalt om end af og til med åbne og frejdige indsigelser, bøjede sig for sin chef, har det dog været almindelig bekendt, at Rantzau ved flere lejligheder har stået friere og kunnet handle med større selvstændighed end hans kollegaer i al almindelighed.

Han fik Ridderkorset
Men der har ingen skade været klaget over, at han har benyttet sin selvstændighed på urette vis, tværtimod har man ved flere lejligheder påskønnet hans konduite, der netop i kritiske tilfælde har røbet både diplomatisk og praktisk sans.

Fra officiel side er hans tjeneste blevet belønnet med Ridderkorset – det eneste mellem politiassistenterne. Og fra befolkningens side er der ved flere lejligheder bl.a. ved hans 25 års jubilæum som politiassistent i kredsen vist ham opmærksomhed på mange måder.

Han klarede også ”Socialistmøder”
Det har i Rantzaus tjenestetid på Nørrebro været mange vanskelige opgaver som politiet netop under hans jurisdiktion. I denne holdtes socialistmøder i begyndelsen af halvfjerdserne og de næsten lige så navnkundige vælgermøder i begyndelsen af firserne. Ved de første mente man ikke, at Rantzau kunne klare sig alene med den ham undergivne styrke, og så gik det som bekendt mindre godt.

Ved de sidste lod man Rantzau træffe sine dispositioner på egen hånd og så blev der ikke noget væsentlig at klage over. Ved det møde, hvor der så værst ud, idet en folketingskandidat – den nuværende kulturminister – klemtes inde på en uhyggelig måde, klarede Rantzau personlig alle vanskeligheder, idet han med sin brede skikkelse banede vej gennem mængden, som blot, idet den dannede passage, sagde nogle vittigheder, på hvilke han svarede med den ham egne Bonbomie.

Han viste sin magt over mængderne
Det var ved sådanne lejligheder, at Rantzau kunne vise sin magt over mængden, som hverken turde eller ville gøre den kraftige og almindelige afholdte mand fortræd, ved de mange festtog, der i årenes løb er gående gennem byen, er man kommet bedst gennem trængslen, når han var i spidsen.

Hvor han gik foran blev der let plads for geledderne, der fulgte efter, og det skete på en lempeligere måde end ved senere lejligheder, hvor flere af hans kollegaer til hest har overtaget denne del af hans opgave. Den sikkerhed, besindighed og autoritet, hvormed han bevægede sig, opvejede fuldt et helt geled af hans yngre kollegaers ride - færdighed.

Han var medgørlig
Men også ved den mere stilfærdige, daglige gerning har Rantzau som politimand vundet anerkendelse. Han var medgørlig, når det kun drejede sig om mindre forseelser, men han kunne også være streng, når det behøvedes. Hans retfærdighedsfølelse var stærkt udviklet, men han fulgte gerne sit gode hjerte, hvor det kunne ske uden skade.

Mange af Nørrebros store befolkning har i stilhed hentet råd og bistand hos ham i vanskelige tilfælde, og han var altid rede til at bøde på ulykke, hvis det var ham muligt. Han var en af de virksomste til at organisere det velgørenhedsværk, der i en årrække er båret frem af stadens politiassistenter, særlig ved jule- og vintertid. Det felt han havde at arbejde med, var særdeles stort, man han lod sig ingensinde skræmme af arbejdet. Han var måske den, der kendte Nørrebros fattige mest, og han har givet mange værdifulde vink på bedt mulige vis at lindre nøden iblandt dem.

46 år i politiets tjeneste
Allerede ved flere tidligere lejligheder, for eksempel ved den nuværende politidirektørs tiltræden har der gået rygter om, at Rantzau ville træde tilbage fra sin anstrengende stilling. Når han har gjort alvor deraf, ligger det ene deri, at hans kræfter og helbred ikke længere slår til.

Efter at have nået en alder af 72 år, hvoraf 46 er tilbragt i politiets tjeneste har han ment, at han med god samvittighed kunne trække sig tilbage til privatlivet. Mange vil beklage, at han har måttet gøre det, men alle vil udtale de bedste ønsker for hans alderdom og det er givet ham forskellige vidnesbyrd om, at disse ønsker er alvorlig mente.

Det er næsten for meget af det gode, den ros som Rantzau får og for den sags skyld også politiet. Men sådan var det langt fra. Skal man basere lokalhistorien ud fra sådan en artikel så er den jo ikke meget værd. Og vi ville jo heller ikke have bragt denne, hvis ikke vi allerede havde bragt andre artikler om politiets arbejde på Nørrebro. Det er ingen tvivl om, at Rantzau var populær og flere borgere dengang mente helt bestemt at Rantzausgade var opkaldt efter denne stolte politibetjent.

Men nu har vi som nævnt også andre historie om politiet og om Rantzau. Han skulle således have en stol at sidde på, mens han dirigerede sine tropper, da fagbevægelsen indfandt sig på Assistens Kirkegård. Og da Station 6 blev bygget fik Rantzau sin egen lejlighed og lejlighed. De andre betjente måtte stadig stå i kø, når de skulle! Og det var ved retiraderne i gården.

Det sjove er også at bemærke, at befolkningen var glade for, at politiet blev afmilitariseret. I dag går man den modsatte vej. Man vil give det militær, der hjælper politiet større beføjelser.

I artiklen hævdes der også, at befolkningen viste mere respekt over for politiet. Det kan man just ikke sige, når man læser andre artikler om politiet omkring den tid. De viste nu heller ikke alle respekt over for deres arbejde.

Rantzau fungerede som chef for Station 6 i perioden 1863 til 1891. Han døde i 1895.

Nu er det også pudsige ting, der kan foregå. Således tilgik der et brev til Rantzau: 

  •  17. Aug. 1879

    -Vedbaarne
    Hr. Politiassistent Rantzau!

    Undskyld at jeg atter maa besvære Dem med et Par Linier angaaende den skrækkelige Grøft. Den stinker afskyeligt, uhumskheder staar stille og gjære i den, der er intet rask Løb igjennem den.
    Er det ikke muligt at udvirke, at den flittig bliver udskyllet?
    Vi besværes ogsaa af Stank i Haven fra en hel Grævlinge-Familie eller flere, men der tør jo ikke skydes paa dem. Vilde det ikke være muligt undtagelsesvis at få Tilladelse hertil?

Brevet er fra Østerbro, og var sagerne endte med, vides ikke.

Hvis du vil vide mere: Om Politiet på Nørrebro så se her på www.dengang.dk 

  • Betjent på Nørrebro 
  • Da Politiet gik patrulje på Nørrebro 
  • Fælledvejens Politistation 
  • Skyd efter benene 
  • Nørrebro 18. maj 1993 
  • Spiritusprøve på Fælledvejens Politistation 
  • Dramaet i Husumgade 
  • Begravelse på Assistens Kirkegård 1887 
  • De kaldte sig syndikalister og mange flere

Hvis du vil vide mere: Om Banditter (Banditter er et begreb, vi har samlet artikler, hvor politiet har været til stede i større omgang) se her på www.dengang.dk 

  • Barnemorderen fra Jægersborggade – den tredje historie 
  • Barnemorderen fra Jægersborggade 
  • De skæve eksistenser på Nørrebro 
  • Frederik Eriksen, Karen Spidsmus og alle andre. 
  • Kampen på Fælleden 
  • Ned med arbejderne 
  • Arbejderkamp på Nørrebro 
  • Kampen om Ungdomshuset 1 – 3 
  • BZ-bevægelsen endnu engang 
  • Slumstormere, besættere og Autonome
  • Byggeren på Nørrebro – nok engang 
  • Et ”Fadehus” på Nørrebro 
  • Nørrebro Beboeraktion og kampen om Byggeren 
  • BZ – Bevægelsens historie på Nørrebro 
  • De fem dramatiske år på Nørrebro 
  • Nørrebro 1945 – to episoder 
  • Sabotage på Nørrebro 
  • Likvideret på Nørrebro 
  • Da Louisegade blev til prins Jørgens Gade 
  • Politi og banditter på Nørrebro 
  • Bomben i Søllerødgade 
  • Bomben i Søllerødgade – endnu mere 
  • Hypnosemordene på Nørrebro 
  • Hypnosemordene – nok engang 
  • Dramaet i Brorsons Kirke 
  • Hvorfor skulle Janne dø? 
  • Rabarberlandet og mange flere

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16