Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvor skal fremtidens københavnere bo?

Der kommer masser af nye københavnere inden 2030. Men hvor skal de værre? Ja mange københavnere vil ikke have, man bruger naturen til at bygge nyt. Og højhuse er københavnerne heller ikke meget for. Ja så kan man fylde op i vandet og lave nye landindvindinger. Man kan også flytte til Nordvest og Nørrebro, hvor priserne i den grad er på vej op. Begge steder bliver de oprindelige beboere skubbet ud og mellemklassen er på vej ind. Det betyder flere ressourcestærke til områderne. Men hvor skal dem, der ikke har så mange penge, efterhånden være? De almene boligselskaber skal også betale markedspris. Vi kan så risikere at grunde ligger ubenyttet hen i årevis, inden nogen har råd til at købe den. Åbenbart er befolkningstilvæksten kommet bag på politikerne. Børn, ældre og handicappede må vente i lang tid. Der varslet med prisstigninger på 50 pct. frem til 2030. Efterhånden er man begyndt at udvide ud i vandet med overskudsjord.

En presset overborgmester
Inden år 2030 bliver der 200.000 flere københavnere, hvor skal de bo? Ja helst ikke på Amager Fælled. Her bliver beboere hele tiden ved med at finde sjældne padder og orkideer. De stort anlagte byggeplaner bliver hele tiden udskudt. Men de penge, som salg af byggegrunde skulle indbringe, skal skaffes. Det er til betaling af Metro.

Og stakkels overborgmester, for han har lige modtaget et brev fra transportministeren m.m., at hvis han nu kludrer i det er det ikke sikkert, at Staten vil være med mere. Men så er det godt at vi har Brian Mikkelsen, for nu skal der nedsættes et udvalg, der skal kigge på København efter at tusindvis af arbejdspladser er flyttet til yderkanten. Men se det tema behandler vi i en artikel for sig selv.

Højhus-debatten
Nu er det rarest at sidde i lejligheder i København og se priserne styrte op i pris. Det sker hurtigere, hvis det ikke bliver bygget så meget. Men så egoistisk er københavnerne vel ikke? Vi vil heller ikke have højhuse, for de skygger for solen.

Ministeren vil gerne have flere højhuse til hovedstaden uanset om de skygger for solen. I øjeblikket bygges der 41 højhuse i hovedstaden. Og det vi har set indtil nu, er ikke just lige heldigt alt sammen.


I Barcelona har man besluttet, at man ikke ønsker højhuse andre steder end i to strategisik valgte knudepunkter i byen. Og i Rom har man valgt slet ikke at have højhuse. Det samme gælder i Amsterdam.

Frank Jensen har engang sagt følgende om højhuse: 

  • For mig er det helt afgørende, at vi bevarer Københavns unikke varetegnmed byens smukke historiske tårne i den indre del af København, men at vi også giver plads til at tænke nyt i andre bydele. Det gør ikke noget, at vi kommer lidt i højden, så længe placeringen er den rette.

41 pct. af danskerne mener ikke, at der bør gøres plads til flere højhuse i København, viser tal fra Gallup. Og selv om overborgmesteren ikke vil have højhuse ind i centrum, så ser det ud til, at der nu kommer seks runde højhuse med en diameter på 25 meter i højden 52 – 115 meter inde på den gamle postgrund.

Der skal bygges mange boliger
Nu skal byen vel også hænge ordentlig sammen. Og generelt skal man vel ikke bare give bygherrerne frie tøjler.

Cirka 613.000 indbyggere boede der i København omkring januar 2018. Dette tal bliver ca. 200.000 indbyggere højere omkring 2030. Siden 2007 er der kommet 40.000 flere udlændinge til. I 2017 var 25 pct. af udlændingene fra USA og England.

Vi skal huske på, at 75 pct. af dem, der flytter fra hovedstaden bosætter sig i forstadskommunerne. De unge flytter til storbyen, de lidt ældre unge flytter væk. De gamle flytter stort set ikke.

I 2017 stod 5.100 nye boliger klar i København. Og det er det største antal siden Anden Verdenskrig. Alene i 2018 vil Københavns Kommune vokse med 11.000 boliger

Jo København har skam engang rummet 760.000 indbyggere. Det er vel efterhånden 80 år siden. Og i 1990erne var byen ved at gå konkurs. Det var en fattig by med mange arbejdsløse og uuddannede.

Husk nu at bygge institutioner
I årevis har lokaludvalgsformænd advaret politikerne om, at København kom til at mange institutionspladser. Men politikerne har ignoreret disse advarsler. Det betyder, at 600 børn i dag mangler en institutionsplads. Nu har Frederiksberg så heldigvis 400 ledige pladser. Men vil København så betale det, som det koster? Og vil forældrene køre så langt?

I Sydhavnen går der fem hjemløse klasser rundt. Og det gør det sikkert også på andre skoler. Befolkningstilvæksten er kommet for hurtig for politikerne. Ja for dem er væksten en overraskelse.

Nu tager det cirka syv år at bygge en skole, så man skulle tro, at man er gået i gang. Eksperter siger, at det er bare at lægge en lineal. Men sådan ser politikerne ikke på det. De har travlt med store projekter i stedet for det, der handler om hverdagen.

Når en by er i vækst kræver det vuggestuer, skoler og transport til de nye kvarterer. Men allerede nu er der store problemer i daginstitutioner og skolerne. Og hvad nu, når ghettoloven med dens krav om vuggestue- og institutionspladser træder i kraft, hvad gør man så?

Der skal bygges ti skoler inden 2040
Selv peger politikerne på, at der bygges ti nye skoler inden 2040. Men hvad så med alle de andre institutioner. Man kan sikkert ikke blive ved med at låne på Frederiksberg, hvis en låneordning ellers kommer til at fungere.

Ti milliarder kroner over de næste ti år. Så meget vil det koste kommunen at bygge tilstrækkelig t med plejehjem, idrætshaller, kunstgræsbaner, daginstitutioner og svømmehaller. På Nørrebro er er der planlagt: 

  • 46 daginstitutionsgrupper 
  • 4 skolespor 
  • 1 park 
  • 1 idrætshal 
  • 1 kunstgræsbane 
  • 1 naturgræsbane 
  • Kampsportens hus 
  • Psykiatrihus

Børn, handicappede og ældre må vente
Men situationen er den i dag, at børn må vente på plads i daginstitution og ældre må spejde længe efter ældreboliger. Fra 2007 til 2016 har Københavns kommune ifølge DR brugt seks milliarder kroner mindre på bygge og anlæg end kommunen selv har afsat i sit budget.

Forklaringen på underforbruget er især, at byggerierne er forsinkede. I ni ud af ti år har Københavns Kommune ikke brugt de penge politikerne har sat af til byggeri. Ja 169 af Københavns Kommunes 394 store byggeprojekter er lige nu forsinket mere end et halvt år.

Unge handicappede må vente mere end 40 måneder ekstra på boliger. Man må da håbe, at Kommunen arbejder bedre på at planlægge byggeprojekterne og styre økonomien.

32 pct. af de studerende er i ”usikker boligsituation”
Tænk også engang, at andelen af studerende med en ”usikker boligsituation” er oppe på hele 32 pct. Ja det viser en ny undersøgelse foretaget af Dansk Evalueringsinstitut. De har spurgt 10.000 studerende et halvt år efter studiestart.

To pct. af de adspurgte mangler et sted at bo her og nu. Problemet er, at der de sidste 16 år er bygget for store lejligheder. De har ligget på mellem 90 og 109 kvadratmeter. Boligmarkedet er i øjeblikket særdeles presset i København.

Typisk er køberne til de mindre lejligheder forældre der køber til deres barn, studerende eller førstegangskøbere. Og ejendomsformidlere fortæller da også, at små lejligheder sælges hurtigere end de store.

Prisstigninger på 50 pct. frem til 2030
I København forventer man prisstigninger på over 50 pct. frem til 2030. 30.000 familier bliver ramt af kontanthjælpsloftet og står på sigt, at miste deres bolig og bolignære netværk.

47 pct. af danskere over 65 år ønsker ifølge Realdania at flytte til en mindre bolig. Godt 265.000 danskere på 50 – 70 år ønsker at flytte i et senior – bofællesskab. Ja nu er disse tal ikke kun for København. Men alligevel viser disse tal at man i København ikke kan blive ved kun at bygge 95 m2 ’ s boliger.

I Sverige bygger man studieboliger på 10 m2. På Frederiksberg får studerende lov til at bo side om side med flygtninge på 33 m2 og så til en husleje for under 3.000 kr. Det er en ny måde at tænke på. Ja det er der også med container-løsninger på Refshaleøen.

På fem år er priserne på Nørrebro steget med 83 pct.
I februar 2017 var det kun et kvarter i København, hvor prisen var over 48.000 kr. pr. kvadratmeter. I dag er prisen over dette i seks kvarterer. Tre af disse kvarterer har endda passeret 52.000 kr.

Alene i 2017 er en ejerlejlighed på 85 kvadratmeter blevet 407.000 kr. mere værd i København K. Ja Nørrebro følger skam lige efter. Ja og nu er det især Brønshøj, Nordvest og Nørrebro, der er blevet populært. Her er priserne i 2017 steget med 13 – 14 pct.

Skal vi følge eksemplet fra før er en lejlighed på 85 kvadratmeter her blevet 394.000 kr. mere værd. Nørrebro er trods bandekrig blevet attraktivt i de senere år. Her er forholdsvis mange små lejligheder, hvilket harmonerer godt med et stort indtog af unge i København.

Ser man på udviklingen over de sidste fem år er priserne på Nørrebro steget med 83 pct. Ja det overgås faktisk kun af Nordvest, hvor de er steget med 93 pct.

Men udviklingen på Nørrebro tyder på, at bydelen tiltrækker mange ressourcestærke.

40 pct. af boligerne i Nordvest er under 60 kvadratmeter
Bodegaen i Nordvest er blevet til ølbar. Grønthandlere til gourmet – pizza. I forbindelse med en konference omkring fremtidens udvikling i Nørrebro og Nordvest var ”Den Gamle Redaktør” taget til Nordvest på cykeltur og bl.a. besøgt gamle venner i Områdeløftet.

Markedspladsen ved Nørrebro Station var blevet et trendy madmarked med opvarmede telte. De mere lyssky personer havde trukket under broen.

Som tidligere nævnt, så kunne man her i Nordvest købe en typisk toværelses lejlighed for omkring en million kroner. I dag er prisen det dobbelte. Også her er det typisk små lejligheder til salg. Faktisk er over 40 pct. af alle boliger i området under 60 kvadratmeter.

Lejeboliger bliver til ejerboliger
Mange er tidligere lejeboliger, som i takt med at lejerne, typisk ældre mennesker flytter ud bliver omdannet til ejerlejligheder. Og ligesom på Nørrebro er det unge studerende, der flytter hertil. Man kan stadig få en toværelses lejlighed for under to millioner kr. her. Den skal man nok regne med at betale 2,5 – 3 millioner kr. for på Nørrebro afhængig af beliggenheden.

Her i Nordvest er det kontrasten mellem det nye og det gamle, der gør Nordvest til et spændende sted at bo. 65 nye almene boliger snor sig som en slange ned af Dortheavej mellem autoværksteder, lagerbygninger, gallerier og små iværksættervirksomheder.

Middelklassen jager oprindelige beboere ud
Allerede for 15 år siden begyndte de kreative og iværksættere at søge mod Nordvest. Ja og så skal du nok forvente at betale 30 kr. for en danskvand herude.

Med de mange nye boliger i Nordvest vil der automatisk komme flere ressourcestærke beboere og børnefamilier til området.

Der er altid en slagside ved gentrificering. Middelklassens indtog sker på bekostning af den oprindelige befolkning. I takt med at de brune værtshuse skiftes ud med mikrobryggerier – som Bisidderkroen, der i 2016 blev erstattet af Nordvest Ølbar, stiger også leveomkostningerne. Der vil komme områder i bydelen, som forekommer meget trendy.

Syv etager frem for fire – fem etager?
Skal Københavns Kommune fremover give tilladelse til syv etager frem for fire eller fem? Er det nødvendigt, at studerende skal have adgang til tekøkken? Kan man forestille sig, at de studerende hellere vil have en billigere husleje og så deles om et køkken? Kan man give tilladelse til tættere og højere byggeri, så man til gengæld kan få kvadratmeterprisen sat ned?

Har almene boligselskaber råd til at betale?
Og så taler politikerne så meget om 25 pct. – reglen. Den sikrer almene boligselskaber til at købe byggegrunde. Men med de stigende grundpriser er det langt fra sikkert, at de har råd til at købe. De skal jo stadig betale markedspriserne for disse byggegrunde. Og hvis ikke nogen gør noget, kan disse grunde ligge tomme og ubenyttet hen, indtil bygge – og grundpriserne igen falder.

By & Havn kan kræve nogle byggeretspriser over for bygherrerne, som er så høje, at de private bygherrer ikke hidtil har været interesseret i at invitere de almene med. Skal de nye bykvarterer udbygges uden almene boliger?

Kommuner skal måske betale mere
I dag er det et krav, at kommunerne skal stille med 10 pct. af prisen for nye almennyttige boliger. Men det vil regeringen nu have sat op til 14 pct. Det vil i den grad hæmme nybyggeriet i den almennyttige sektor. Og det går stik imod regeringens intentioner om at fortynde antallet af socialt belastede familier i ghettoerne. Det vil i den grad volde problemer i København.

I dag udgør den almennyttige boligsektor 609.000 boliger. Det svarer til 22 pct. af den samlede boligmasse.

Kommunerne har krævet en forøgelse af anlægsbudgettet fra 17 til 21 milliarder årligt. Men det har Kristian Jensen afvist på grund af risiko for overophedning i byggeriet.

Man udvider i vandet
Københavns Kommune arbejder videre med plan for at bruge overskudsjord til landindvinding ved Prøvestenen og Lynetten på Amager. Ved Nordhavnen er der plads til 7 mio. ton jord og 11 mio. ton forurenet jord. Samlet giver det kommunen 100 hektar.

Ja man arbejder på et projekt med at gøre Nordhavn endnu større ved et fylde et område kaldet Stubben nord for det nuværende areal. Men dette vil dog kræve en lovændring og undersøge stormflodssikring for beboerne i Gentofte. Hvis det bliver til noget skal Nordhavnsmetroen og områdets veje forlænges ud til den ny holm.

Hvis det kniber med at finde plads, så er der måske også en mulighed ved Avedøre Holme. Her kan måske fyldes op med 46 mio. ton jord.

Hovedstaden mangler 73.000 boliger
Ifølge boligministeren mangler hovedstaden 73.000 boliger. Han mener, at der er misforhold mellem udbud og efterspørgsel. Forstæderne skal klare de 24.000 af dem. Ministeren kunne godt tænke sig flere tern på landkortet. Og dette skal afspejle sig i diverse lokalplaner.

Ministeren mener, at venstrefløjen er mere optaget af at forhindre nyt byggeri. De vil hellere prioritere rekreative områder. Og politikerne lader sig præge af dette, mener ministeren. Han mener, at vi ikke skal glemme dem, som gerne vil flytte til byen, og så huske på at det er hovedstad for hele landet.

Han har kritiseret venstrefløjen for at være indskrænket og egoistisk. Han mener ikke, at deres modstand mod nyt byggeri stemmer overens med den tolerance, partierne og deres vælger ellers bryster sig af.

Venstrefløjen svarer igen
I Berlingske Tidende svarer venstrefløjen igen. Kultur – og Fritidsborgmester Niko Grûnfeld mener ikke, at man bare kan udvikle byen med pant i vores kulturarv. At opholde sig på en legeplads eller i en park er at skabe livskvalitet. Et er boliger, men det gør jo ikke hele livet at have en bolig i København. Han mener, at ministeren undervurderer det at have rekreative områder væk fra larm og stress.

Teknik – og miljøborgmester Nina Hedeager Olsen gør opmærksom på at det tredjevigtigste parameter for at flytte til København er kort afstand til grønne områder. Man kan ikke bare bygge løs, siger hun. Anlægsloftet sætter sine begrænsninger. Der skal også bygges veje, cykelstier, skoler og idrætshaller, som det er behov for i en bydel, hvor intet er i forvejen. Og så efterlyser borgmesteren et værktøj til at indføre krav om bopælspligt.

Er det ikke plads nok?
Ja man kunne jo begynde at bygge tagboliger på en række ejendomme. Tørvelofter kunne indrettes til lejligheder. Der er stadig masser af muligheder i Nordhavnen og på Refshaleøen. Åbenbart er det svært at komme af med de store ejendomme i København. Man skulle tro, at man efterhånden havde fundet ud af det rette miks.

Investorer vil have hurtig afkast af deres penge. De vil sælge boligerne hurtigere eller have en store udlejningspris.

Men ikke alle er i stand til at byde tre millioner kroner for 50 kvadratmeter på Nørrebro. Der er lukket i banken, når du er på overførselsindkomst.

Der er brug for udlejningsboliger, og det gælder om at få pensionskasserne med. Andelsboligmarkedet er på vej op. Her betyder renoveringer af billige lejligheder at lejen stiger markant.

Men på en eller anden måde, må man ikke glemme de billige boliger. København skulle gerne blive en by for alle. 

  • Vi har i vores elektroniske database en masse artikler om boligforhold og boligudvikling. Brug søgefunktionen. Se også vores Facebook, der opdateres flere gange dagligt.

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16