Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

11.000 lejligheder søges

Skal det virkelig gøres på denne måde? 1.737 familier skal genhuses i København. DF, SF og S er med i aftalen. Hvad med opførelsen af almen boligbyggeri i fremtiden? Lejerne slipper ikke for at betale. De 90 pct., der ikke bor i en ”ghetto” skal også betale. De socialt udsatte skal også betale. Ja så laver man om på kriterierne over natten. Så vokser antallet af ”ghettoer”. Kommunernes Landsorganisation meget skeptisk. Løsninger skal ikke opnås med påbud og sanktioner. De lokale bestyrelser umyndiggøres. Sådan får man en afbalanceret beboersammenhæng. Socialborgmester i København: Aftalen skader mere, end den gavner. Hvad med logistikken? Skal hvert boligområde ikke behandles unikt? Uligheden breder sig. Man tilsidesætter kommunernes indsats.

Skulle det gøres på denne måde?
Vi har før skrevet om ”Ghettoloven”. Og da vi så ikke kan være enig med alle, har det så resulteret i, at nogle har fravalgt, at få sendt vores månedsbrev, fordi vi ikke lige rammer deres mening. I øvrigt er navnet ”ghettolov” jo også diskriminerende i sig selv.
Selvfølgelig skal vi som interesseorganisation beskæftige os med sådanne ting. Det får jo også store konsekvenser for Nørrebro. Vi er enig med regeringen og forligsparterne i, at noget skulle gøres. Men vi er så ikke helt enig i fremgangsmåden. Og det er vi bestemt ikke ene om. Senere i artiklen omtaler vi KL’ s (Kommunernes Landsforening) høringssvar.

1.737 husstande skal genhuses i København
1.737 husstande deriblandt Tingbjerg og Mjølnerparken skal gennem de næste 12 år genhuses. Så mange ledige lejligheder er det slet ikke i København. Og i tusindvis er folk på venteliste. Disse bliver endnu længere. Som udgangspunkt råder Københavns Kommune kun over en tredjedel over de almene boliger.

Hvis kommunen havde mulighed for at gå ind på det private udlejningsmarked, kunne beboersammensætningen sikkert gøres mere forskelligt. Og kommunen skal også betale markedspris, så det kniber med at bygge billigboliger. Så det er ganske umuligt at bygge så billigt, som de huse der i forvejen står der. Derfor kan det virke absurd, at så mange boliger skal rives ned.

Og de beboere, der bliver jaget ud af ghettoerne de må ifølge den indgående aftale ikke få ekstra boligstøtte.

DF, SF og Socialdemokraterne er med
Regeringen har på en kløgtig måde lavet en aftale om finansieringen af ”Ghettoplanen” Og de fleste partier inklusive alle partier eksklusiv Enhedslisten og Alternative er med i planen. Det vil sige, at både DF og SF er med. Man kan så undre sig over at sidstnævnte er med.

Man deler måske grundanalysen med at ghettoer og parallelsamfund er et meget alvorligt problem. Men det, at folk med kontanthjælp ikke må flytte ind i de 16 hårdeste ghettoer har sikkert været svær at sluge for SF.

Hvad nu med opførelsen af almene boliger?
Regeringen ville fjerne det store statstilskud til opførelse af almene boliger og ville lade Landsbyggefonden betale. Med andre ord, det skulle lejerne også betale.

Men er denne sag nu helt afsluttet? Forhandlingerne mellem KL og regeringen om kommunerne økonomi er i fuld gang. En af stridspunkterne er kommunernes finasiering af alment nybyggeri. Ghettopakken har øget kommunernes fokus på at sikre, at andelen af nybyggeri i den almene sektor, som kommunerne skal finansiere, ikke overstiger 10 pct.

Gangbesværede, ældre og handicappede har man tænkt på i de almene boligselskaber. Det har betydet at 10.000 boliger er blevet gjort handicapvenlige og 50.000 ældreboliger er blevet løftet. Og det er bestemt ikke gratis.

Lejerne slipper nu ikke helt med at betale
Men boligminister Ole Birk Olesen har bebudet, at kommunerne fremover skal betale 20 pct. Med regeringens udgangspunkt bliver det 40 pct. dyrere for kommunerne at bygge almene boliger. Det kan blive endnu en alvorlig økonomiske bet for Københavns

Kommune, der foruden ghettopakken også skal tænke på tilstrømningen af alle de nye beboere til kommunen.

Dansk Byggeri er tilhænger af de 10 pct. For som de siger, stabilitet er alfa og omega i byggeriet.

Der skal fortsat være statsstøtte til opførelse af almene boligbyggerier. Regeringen – og især Liberal Alliance ville ellers spare en halv milliard kroner om året.

Medierne taler om at lejerne slap for at betale milliardregningen. Dette passer nu ikke helt. Landsbyggefonden kommer stadig til at betale en god del.

De socialt udsatte skal også bidrage
Gennem satspuljeordningen kommer de svageste til at betale en god del. Landsbyggefonden betaler stadig 10 milliarder kroner. Satspuljemidlerne skal hvert år bidrage med 230 millioner kroner. Det er ubenyttede puljemidler på beskæftigelsesområdet. Oprindelig er disse penge øremærket til socialt udsatte borgere i landet.

90 pct. bor slet ikke i ”ghetto – områder”
Tænk engang, at 90 pct. af dem, der bor i den almene boligsektor, bor slet ikke i et ghettoområde. Men de skal alligevel gennem Landsbyggefonden være med til at betale.

Så er det lige spørgsmålet om, at alle udsatte boligområder skal have deres andele af almindelige familieboliger nedsat til 40 pct. i de hårdest belastede område. Her mener diverse organisationer og borgmestre, at man nok kunne have fundet en mere fleksibel ordning.

Så lavede man lige om på kriterierne
En række af landets såkaldte ghettoer var på vej til at ryge ud af listen på grund af lavere kriminalitet og opdaterede oplysninger om beboernes uddannelse. Men i forbindelse med aftalen om parallelsamfund valgte partierne bag at skærpe kriterierne for blandt kriminalitet og uddannelse blandt beboerne.

Dermed stiger antallet af ghettoer fra 22 til 30 i stedet for at falde. Men hvorfor har man denne liste, når kriterierne hele tiden ændrer sig? Nu får det jo langt alvorligere konsekvenser, når man befinder sig på denne liste.

I 2010 var der 29 områder i planen. Så kom man i realiteten ned på 11, og nu er vi oppe på 30.

Kommunernes Landsorganisation er meget skeptiske over for planen
Kommunerne som har det lokale ansvar for almene boligorganisationer, er bange for at blive kørt ud på et sidespor som følge af flere elementer i regeringens parallelsamfundsudspil. Dette fremgår af et høringssvar fra KL.

Særlig kritisk er man over for, at staten overtager opgaver og mulighed for at træffe beslutninger fra kommunerne. KL fremhæver her ideen om, at staten – uden om den givne kommune – kan pålægge en almen boligorganisation, at en boligafdeling kan afvikles. Man skulle tro, at de lokale politikkere her skulle involveres, men nej.

KL er også bange for, at 40 pct. – loftet ifølge KL indebærer en risiko for, at der kan opstå parallelsamfund i andre almene boligområder. Her vil beboerne fra de nuværende ghettoområder måske blive spredt til.

Og så er det ikke tilstrækkelig med almene boliger. Der skal skaffes op mod 11.000, som skal flyttes ud af områderne. Konsekvensen er, at der skal bygges nye almene boliger, alene som følge af regeringens plan, og det vil medføre en betydelig kommunal merudgift.

Men boligministeren har tidligere affejet denne kritik. Han fortæller, at der årlig er en afgang på 10 pct. i ”Ghettoområderne”. Men derfor vil der vel alligevel opstå en manko?

Løsninger skal ikke opnås med påbud og sanktioner
KL er ikke begejstret for at de ønskede løsninger skal opnås med påbud og sanktioner. Løsningerne burde i højere grad basere sig på positive indsatser, der allerede er iværksat i mange kommuner og boligområder, og som er forankret lokalt med udgangspunkt i de lokale erfaringer, udfordringer og muligheder, siger man.

Det kan så undre, at nogle borgmestre gerne vil have, at deres boligområder kommer på ghetto – listen. Så får de andre værktøjer og beføjelser. Og denne holdning er stik imod de lokale boligområders formænd. De mener, at det er helt forkert, at man så kan gå hårdere til de familier, der ikke arter sig.

De lokale bestyrelser umyndiggøres
Noget tyder på, at lokale afdelingsbestyrelser umyndiggøres. Kommunalbestyrelser får en udtrykkelig hjemmel til at give boligorganisationen påbud om at iværksætte indsatser mod parallelsamfund. Organisationen kan således sætte gang i renoveringer, infrastruktur, salg eller nedrivning af almene boliger i ghettoområdet.

Hvis boligorganisationen ikke opfylder den skærpende forpligtelse til at afvikle ghettoområdet, vil boligministeren kunne gribe ind og overtage ansvaret for afviklingen.

Sådan får man en mere ”afbalanceret” beboersammenhæng
Parterne bag aftalen er enige om, at målet er ”en mere afbalanceret beboersammensætning i de udsatte områder. Dette betyder bl.a. at

Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere, der i dag i de seneste seks måneder år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge med henblik på at sikre en mere balanceret beboersammensætning og tiltrække flere ressourcestærke beboere til boligområderne

Dertil kommer en række andre initiativer. Og det kan i den grad knibe for kommunen at anvise en bolig, når man heller ikke må anvise en bolig i de såkaldte 39 udsatte boligområder.

Socialborgmester i København: Aftalen skader mere, end den gavner
Socialborgmesteren i København har udtalt, at ordningen skader mere, end den gavner. Beslutningen gør bestemt ikke livsvilkårene nemmere for vores hjemløse, fattige og lavindkomstgrupper, udtaler hun. Hun mener, at det er udtryk for symbolpolitik.

Socialborgmester Mia Nygaard siger endvidere, at man udpeger nogle områder med relativt billige huslejer, hvor der bor borgere med lavt uddannelsesniveau og – måske deraf følgende – lav indtægt. Det giver jo mening, at borgere med lav indtægt bosætter sig i områder, hvor de faktisk har råd til at bo.

Borgmesteren gør også opmærksom på, at fogeden i øjeblikket sætter flere borgere på gaden fordi de ikke kan betale deres husleje. Hvor må lavindkomstgrupper bo i fremtiden, spørger Mia Nygaard.

Hvad nu med logistikken?
I 2007 havde vi 63 boligafdelinger med mere end 40 pct. beboere uden for arbejdsmarkedet. Ved udgangen af 2016 var der kun seks boligafdelinger med så mange arbejdsløse. Så det hele er ikke så negativ som det bliver opgjort.

Man glemmer hvis i forbifarten, at det er folks hjem, man vil rive ned eller sælge. Nogle har boet i områderne i generationer og er glade for det. Ja så er det lige logistikken i denne store fraflytning, som kommer til at ske.

Skal hvert boligområde ikke behandles unikt?
Man skulle så tro, at hvert boligområde skal behandles unikt. Det må være et særkende ved hvert sted. Man kan vel ikke bare sådan rent statistisk gør folk hjemløse. Når man vil omdanne lejligheder til ejerlejligheder, kræver det vel også at folk vil købe dem. Når man vil flytte til Hellerup, ja så flytter man vil ikke bare i Mjølnerparken.

Værktøjerne er forbud, indgreb og straf
Man skulle så tro, at ”Ghettoaftalen” indeholdt værktøjer, der hjælper folk med at flytte. Men nej det handler om forbud, indgreb og straf. Meget af det, der indgår i de såkaldte bandepakker, der er gennemført i de seneste år, handler om straf – handler om noget negativt. Værktøjerne er straf – noget, der gør ondt. Man påbyder, påtvinger, straffer – eller som justitsministeren har sagt det: 

  • De skal bures inde.

Uligheden breder sig
I hele landet er det ved at udvikle sig til større ulighed. Især i København er der steder, hvor lavindkomst – grupper er særdeles uvelkommen. Med andre ord, antallet af velhaverghettoer breder sig.

Man begrænser borgernes mobilitet. Så bliver der indført højere straffe og kontrol i visse områder og tvang på børneområdet, ja nu endda et pointsystem. Men sender bulldozere ind og river velfungerende lejligheder ned.

Folk, der får offentlig ydelse må ikke bo i de 16 ghettoområder, men de må heller ikke bo i de 39 andre udsatte boligområder. Når kommunerne har folk på akutlisten må de sende dem på herberger eller hoteller. Når man kommer på denne liste, er det fordi der kan være misbrugsproblemer og man er smidt ud hjemmefra.

Der er fremover ikke muligheder for at sende disse andre steder hen. Og de skal også have råd til at betale huslejen.

Man fjerner de boliger, der bruges af samfundets fattigste og mest ressourcesvage personer. Loven forholder sig slet ikke til de problemer, det medfører. Man siger bare, at de skal overveje alternative boliger.

Det er jo fint nok, at man vil skabe et mere blandet beboersammenhæng i områderne. Men skal det virkelig gøres på den måde, For der ikke nogen hjælp at hente for de beboere, hvis lejlighed nedrives. Driver man ikke klapjagt på de fattige?

Allerede nu prioriterer man folk i arbejde eller uddannelse. De kommer forrest i køen. De andre kommer længere og længere bagud.

Der er måske behov for at se på, hvordan man indretter boligmarkedet i Danmark.

Man tilsidesætter kommunens indsats
Det kan undre, at man via lovgivning tilsidesætter kommunens tiltag med kombination af socialfaglige indsatser, pædagogiske løft og ikke mindst fysiske løft af boligområderne.

De folk, der bor i de udsatte boligområder kan ikke bare gå ned i banken og låne penge. Vi kunne selvfølgelig også have fokuseret på alle de andre konsekvenser, den nye ”ghettolov får. Men det har vi tidligere været inde på. Også mange ”danske” familier vil blive ramt på den ene eller anden måde. 

  • Her på siden er det nok ikke sidste gang, vi beskæftiger os med dette tema. På vores hjemmeside har vi masser af artikler fra Mjølnerparken, Tingbjerg, arbejdsløshed, sociale problemer m.m. Brug vores søgefunktion og gå ind i vores elektroniske database. Hold også øje med vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16