Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Bogen lever

Der er en svag vækst på 1,5 pct. i bogbranchen frem til 2020. Forlag skal tjene på digitale udgivelser. Det går fremover hårdt ud over den trykte avis. Det er ingen guldgrube, at blive forfatter. Bogen har fået kortere levetid. Gyldendal fik et minus på 45 millioner. Der er en underskov af små forlag. Stor frygt for Amazon. Løsningen for boghandlerne er ”Oplevelser, service og viden”. Selvbetjenings – biblioteker er ikke kun et gode. Det er blevet tilflugtssteder. Vores biblioteker skulle sikre lige adgang for alle til viden og kultur.

Svag vækst på 1,5 pct. om året
Bogen lever, men under lidt andre omstændigheder. En årlig vækst på 1,5 pct. er hvad den danske bogbranche kan se frem til hen mod 2020. Sådan lyder en prognose fra revisions- og konsulentfirmaet PWC.

I 2020 vil det danske bogmarked omsætte for 2,4 milliarder kroner. Væksten vil primært være skabt af det digitale marked, men de traditionelle papirbøger vil stadig finde deres publikum.

Forlag skal tjene på digitale udgivelser
Måden vi læser på vil hele tiden ændre sig. Det er stadig print, der vil være dominerende. Men forlagene tjener mere på almindelige bøger end digitale udgivelser. Så hvis det er sidstnævnte der er vækst i, ja så skal der sælges flere enheder.

Det går hårdt ud over den trykte avis
Målt i pengeforbrug, så vil medieforbruget stige med 4,4 pct. i perioden 2018 – 22. Stigningerne er ulige fordelt mellem medierne. E-sport og online reklamer er ikke overraskende topscorer. De trykte aviser er den store taber. Her forudser undersøgelsen ligefrem et tab på 2,5 pct. TV og hjemmevideo klarer lige akkurat skærene med forventet stigning på 1 pct. på globalt plan.

Ingen guldgrube at blive forfatter
Men en bog lever ikke så længe, som den har gjort. Der er også en tendens i medierne, at de store aviser ikke anmelder bøger fra mindre forlag. For så selv om skrivelysten er tiltagende i Danmark, så er det ikke lige sin sag at blive forfatter i dagens Danmark.

Gyldendal har minus på 45 millioner det første halvår
For Gyldendal var første halvår af 2018 særdeles skuffende. Resultatet var et sørgeligt minus på 45 millioner kroner. Årsagen til dette er svigtende salg af et bredt antal udgivelser. Der ligger for mange ikke-solgte bøger på lager. Men også et svigtende salg af bestsellere er årsagen.

Ifølge den administrerende direktør Morten Hesseldahl vi forlaget fremover skære ned på antallet af titler. Bogsalget falder ikke. Det er svagt stigende. Man vil fremover bruge mere effekt på et mindre antal titler.

Hos de skønlitterære forfattere er man ikke glad for den udmelding. Man er bange for, at Gyldendal vil koncentrere sig om bestsellere.

Underskov af små forlag
Men hos Boghandlerforeningen har man oplevet at forlagene koncentrere sig om et mindre antal titler. Der er en underskov af små forlag og af selvudgivere, som fylder markedet med et kæmpe udvalg af titler.

I bogbranchen er man ikke bekymret. Folk har ikke forladt den trykte bog. Men man er dog lidt bekymret for de yngste læsere, for disse læsere læser mindre.

Stor frygt for Amazon
Men den store fare lurer dog lige om hjørnet og det er Amazon. Forleden var Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl gæst hos Lippert på TV 2 News. Og her var direktøren bekymret for, at forlagene ville blive spist op af nogle distributører.

Han forudser, at Amazon udvikler litteraturen ligesom Netflix at udvikle eget produceret indhold målrettet efter danske forbrugers vaner og behov.

Dertil kommer lavere priser, større udvalg og gratis næste-dags-levering. Danskerne vil for alvor vælte ind af Amazons døre, forudser Morten Hesseldal.

De nye distributører vil gå målrettet efter det, som markedet efterspørger. En publicist har noget på hjerte, stiller sig solidarisk med forfatterne og deres budskaber, forklarer Gyldendals direktør.

Oplevelser, service og viden
Ja nu ved vi, at det ikke kun er bøger. Det er også elektronik og tøj, ja stort set inden for alle kategorier. Man skulle så tro, at de ansattes store faglige viden kunne trække kunder til og bevare den fysiske danske boghandel. Oplevelser, service og viden er det, man skal bruge.

Den personlige betjening må være det, der lever i fremtiden.

Mange selvbetjenings-biblioteker
Og det skulle man så også tro, at man kunne få på biblioteket, nej det skal du ikke mere regne med. På 75 pct. af landets biblioteker er der selvbetjening i store dele af åbningstiden. Ja i 316 af 416 folkebiblioteker.

Det store problem er at navigere i informationsstrømmen. Og så skal man jo også blive inspireret til at læse og lære. Hvem skal hjælpe en børnefamilie med at finde bøger? Hvem skal hjælpe den studerende med at finde statistikker? Det kræver et menneske. Det kræver samtale. Det kræver kontakt.

Biblioteker er blevet tilflugtssteder
Disse selvbetjente biblioteker bliver ofte benyttet som tilflugtssteder. Psykisk syge og hjemløse elsker disse steder. Uro og konflikt er steget disse steder. Og vagtværn og folkebiblioteker harmonerer ikke sammen. Her indtages alkohol og stoffer. Det skaber utryghed og holder folk borte.

Nu har Københavns Kommune indført vagtordning på de selvbetjente biblioteker vel og mærke af vagtfolk og ikke af bibliotekarer. Rådhusvagten vil også kunne kontaktes, hvis der opstår problemer. En budgetbevilling på 6,5 millioner kroner over de næste tre år skal finansiere vagterne.

Ja der byttes skam også varer for kontanter bag den bagerste bogreol.

Lige adgang til viden og kultur
Og så kan politikerne ikke forstå, at bibliotekernes kerneydelser er faldet drastisk gennem de sidste ti år.

Folkebiblioteket giver alle lige adgang til viden og kultur. Ja egentlig var de sat i verden for at tilbyde oplysning, uddannelse og kultur uanset socialt ståsted. I Biblioteksloven står der netop også, det at alle skal have retten til fri og lige adgang til viden.

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16