Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i August 2018

Vi besøger Matas, Jensens Bøfhus, Flügger, Dagrofa, H&M, Illum og Magasin. Vi kigger på grænsehandel, tyveri, udsalgsfeber og måltidskasser. Politiet kommer stadig ikke til butikstyveri. Og så har vi fokus på Kina – varer og udenlandske netbutikker. Organisationer mener, at butikker og handelsforeninger er alt for frygtsomme over for netbutikker. De påpeger overhovedet ikke myndighedernes manglende kontrol. Der bliver ikke betalt told og moms. Det kan det almindelige fysiske butik ikke hamle op med. Og de udenlandske netbutikker ligefrem reklamerer med det. Statsrevisorerne har også påpeget, at Danmark har den ringeste kontrol i hele EU med kontrol af pakker fra de udenlandske netbutikker.

Matas skal forny deres butikker
Stagnerende omsætning og vigende omsætning betyder, at der skal moderniseres i Matas – butikkerne. Overskuddet i Matas var 280 millioner kroner mod 339 millioner året før. Kæden vil investere 600 millioner kroner over de næste 5 år. En stor del af denne investering sker i de fysiske butikker. I Matas har man ikke aktuelle planer, om at lukke butikker.

Posen er ellers blevet rystet hos kæden. Topchefen har lige præsenteret en række nye direktører. De skal sikre væksten i den pressede kæde. Der er evne og vilje til at forny Matas, ja sådan lyder det. Man vil finde nye veje til vækst.

Kassen er tom i Jensens Bøfhus
Kassen er tom i Jensens Bøfhus. Et gigantisk underskud på 156 millioner kroner har ædt egenkapitalen op. En række fynske erhvervsfolk har givet en økonomisk håndsretning, Syv restaurationer er lukket ned, og der er sket en række frasalg.

Det vurderes at selskabet har nok likviditet til at kunne fortsætte resten af 2018. En bedre uddannelse af restauranternes ledere, nye uniformer, nye retter, og mere hyggelige atmosfære og en anden markedsføring skal få omsætningen til at stige.

Foryngelse hos Flügger
Den 27 – årige Sune Schnack har fået en chefpost i familiedynastiet Flügger, som faderen sendte på Børsen i 1983. Det har længe ligget i kortene, at yngste søn af en søskendeflok på fem skulle overtage det hele. Koncernen har været i familien eje siden 1948.

Dagrofa har fået ny topchef
Dagrofa har fået ny topchef. Det er Thomas Pietrangeli, tidligere direktør for Arlas danske afdeling i Storbritannien. Det er nok at tage fat på. Sidste år havde Dagrofa et tab på over en halv milliard kroner.

H&M skal gøre noget markant
Tøjkæden Hennes & Mauritz fortsætter sin nedtur. Overskudsgraden vil falde fra over 20 pct. til formentlig 8,5 pct. Strategien har hele tiden været en massiv forøgelse af butikker. I år åbnes 390 nye butikker. Men presset udefra er så stor, at man samtidig vil nedlægge 150 andre butikker.

Opgaven fra ledelsen består i at genopfinde koncernen som tøjmærke. I øjeblikket går det ned ad bakke. Der er behov for en reform af de overordnede arbejdsmetoder.

Kun den halve sandhed om grænsehandlen
Der blev brugt markant færre danske kroner på varer som øl og slik i Tyskland i 2017. Politikerne glæder sig over, at danskerne brugte en halv milliard kroner mindre. Og skatteminister Karsten Lauritzen siger glædestrålende, at det er fordi, at danskerne bruger flere penge herhjemme.

Men det man så glemmer at nævne er, at danskerne køber mange flere forbrugsvarer og fødevarer samt serviceydelser syd for grænsen. Det betyder, at den danske stat går glip af milliarder af kroner i sidste ende.

Det går slet ikke så dårligt for Illum
Regnskabet viste et underskud på 100 millioner kr. for 2017 for Illum. Men alt går efter planerne. Det er omverdenen og medierne, der ikke forstår sammenhængen. Der er to selskaber, som bliver drevet af samme familie. Det er den thailandske familie, Chirathivat. Hvis man ligger de to selskaber sammen er der et overskud på 28 millioner kr.

Men i øjeblikket koster det på omsætningen med de store ombygninger. I 2017 steg omsætningen med 7 pct. til knap 700 millioner kr. Det har været en vækst på 23 pct. siden 2015.

Magasin omsatte i 2016/17 for 1,8 milliarder kroner og havde et overskud før skat på 173 millioner kr.

Mørke skyer over Magasins ejer
Der er flere og flere problemer for Magasins ejer. Nu har kreditselskaberne skruet bissen på. Det vil sige, at der reduceret dækning til kædens 176 butikker og 27.000 ansatte. Måske forlanger leverandørerne snart kontant afregning.

Fra selskabets side lyder det dog, at Debenhams fortsat har en kontantbeholdning, der er stor nok til at sikre virksomhedens fortsatte drift.

Kæden er klar til at sætte Magasin til salg. Og Magasin har vist sig, at være en god forretning. I regnskabsåret 2016/17 omsatte man for 2,8 milliarder og tjente 172 millioner kr.

De britiske stormagasiner oplever i øjeblikket store problemer.

Udsalgsfeber i heden
Kassebonen viser, at du har sparet en formue. Men kunderne har ikke sat sig ind i hvilke metoder butikkerne bruger. Og de gule skilte virker ekstra dragende på kunderne. Du kan selvfølgelig også for en bluse med, når du køber et par bukser.

Det virker faktisk bedst, hvis man skriver før prisen med store - og nu prisen med små tal.

Og så virker det med en mærkevare og no name vare ved siden af, som er væsentlig billigere. Og i Elgiganten er de gode til at stille to skærme ved siden af hinanden, og så satse på den med størst avance.

Fra april til maj steg omsætningen med 0,9 pct. Vi befinder os nu i det højeste niveau siden 2011. Salg af beklædning, der udgør cirka ti procent af den samlede omsætning steg med 1,6 pct.

Forbrugertilliden fik lige en tand op i juni.

Måltidskasser i vækst
Nu vil nemlig.com også ind i kampen om madkasserne. Det er kasserne med grydeklare retter. Og de vil levere alle byens syv dage uden binding. I København kan man levere inden for fire timer.

Markedet vil vokse med 5-6 mia. kr. inden for de næste fem år. Og skal vi lige fokusere på nemlig.com. De har de seneste år oplevet en massiv vækst. Deres omsætning har rummet en mia. kr. Men de har endnu ikke leveret overskud, men det tager man helt roligt for det er heller ikke en del af planen endnu.

I disse år satser man på IT, logistik, marketing og konceptudvikling. Der investeres massivt.

Med hensyn til Måltidskasserne, ja så kan du inde på boxshopper.dk finde en oversigt over markedet. Der er i øjeblikket 100 forskellige kasser at vælge imellem. 

  • Aarstiderne er med 70.000 brugere de største spillere. De omsatte i 2017 for 672 mio. kr. 
  • Ret nemt oplyser ikke nogen omsætning, men i 2017 oplevede man en markant vækst 
  • Coop Mad lancerede i 2017 måltidskasser, som de leverer sammen med almindelige dagligvarer, som man også kan købe på hjemmesiden 
  • Skagenfood, der er 80 pct. ejet af Salling Group omsatte sidste år for 110 mio. kr. – en vækst på 46 pct. siden 2016 
  • Løgismose Meyers lancerede i 2017 Meyers Madkasser som leverer måltidskasser til hverdag og weekend.

Er der mindre Tyveri og indbrud i dansk detailhandel?
Coop har skærpet sikkerheden i 1.100 butikker. Der er investeret massivt i kameraovervågning. Og så er der lavet forskellige præventive tiltag, så det er mindre attraktivt at stjæle og begå røveri i en Coop butik.

Anmeldelse af tyveri, røveri og indbrud er det laveste i detailhandlen i de sidste ti år. Nu risikere tyven godt nok også at blive oversprøjtet, når han/hun løber med pengene.
Men skal vi nu klappe i hænderne. For et stigende antal butikker anmelder slet ikke tyveri. Indsatsen med at anmelde står ikke altid mål med resultatet, så føles det som spildt arbejde.

Dansk Erhverv har ikke tal på, hvor mange, der ikke anmelder tyveri m.m. Problemet er, at butikstyveri stadig ikke bliver prioriteret så højt. Det er sørgeligt.

Brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd lavede i 2015 en medlemsundersøgelse, hvor to ud af tre (68 pct.) svarede, at politiet ikke rykkede ud, når butikstyveri blev anmeldt.

En undersøgelse fra 2010 anslår, at det koster dansk detailhandel hele 2,2 milliarder kroner i tyveri m.m. Dertil kom 600 millioner til sikring af butikkerne.

Dansk Erhverv har et system, der hedder Crimestat, hvor organisationens medlemmer kan registrere kriminalitet. I første halvdel af 2018 har virksomheder, herunder Coop, Salling Group og Matas registreret 28.000 stjålne varer.

Og det er lige fra børn, der stjæler slik til organiserede bander, der tømmer butikkerne. Hvad bliver der så stjålet mest af i de danske butikker. Ja det har Dansk Erhvervs system Crimestat, lavet en opgørelse over: 

  1. Personlige pleje, deodorant, barberblade, skrabere parfume og makeup 
  2. Tekstil (tøj og sko) BH’ er, bukser, sko, strømper, solbriller og punge 
  3. Kolonial, Nescafé 
  4. Køl og frys, Kylling, ost og laks 
  5. Slik og chokolade, Bland selv slik, Ritter Sport, Haribo, Marabou
    (Kilde: Berlingske)

Fokus: Billige varer fra Kina og Netbutikker
Billige varer fremstillet i Kina bestilt på netportaler som Wish, AliExpress og Alibaba har skabt rav i den. Som vi tidligere har nævnt, har PostNord indrettet en speciel hal for at kunne modtage de 40.000 daglige pakker.

I Sverige skal kunderne betale et gebyr på 75,- kr. uanset, hvad der er bestilt. Det har fået antallet af pakker til at falde fra 150.000 til 15.000 dagligt. Men det har man så åbenbart ikke planer for i Danmark.

De internationale købmænd betaler ikke moms og i mange tilfælde overholde de ikke sikkerheds- og forbrugerregler. Antallet af pakker er steget med 70 pct. i forhold til året før.

En gammel aftale betyder, at poloskjorten til 22 kr. eller de 100 hårelastikker til 6,50 kr. skal leveres til danskerne for 6,50 kr. Det koster et anseeligt millionbeløb for PostNord hvert år. Godt nok stiger det til 9,75 kr. i 2021. Men kan du huske, hvad det koster for dig, at sende et almindeligt brev.

I hallen ude ved lufthavnen er tolderne til stede. Deres opgave er at kontrollere om der bliver betalt moms og told. En kontrol, som Rigsrevisionen i december sidste år kritiserede i hårde vendinger og konkluderede, at det var på det laveste niveau i EU.

Ringe kontrol af kina – pakker
Den ringe kontrol med Kina – pakker og andre forsendelser fra udlandet betyder, at den danske statskasse hvert år går glip af minimum 500 mio. kr. Men dette beløb er sikkert mange gange større.

Dansk Erhverv oplever, at reglerne omgås på flere måder. Organisationen har oplevet, at netbutikkerne opdeler forsendelserne i flere mindre butikker. Så opgiver man bare værdien til at være under 80,- kr.

Når organisationer og andre kloge-Aage mener, at butikkerne bare kan tage sig sammen, når netbutikkerne rigtig angriber Danmark så glemmer de lige, at nævne at butikkerne ikke kan konkurrere med den omfattende snyd, der sker fra netbutikkernes side.

Masser af kopi – varer
Virksomheder fordelt på 13 sektorer i Danmark mister årligt 8,6 mia. kr. i tabt salg og 5.000 arbejdspladser på grund af kopivarer. Ja og så sælger kinesiske netbutikker ofte varer væsentlig billigere end danske butikker, da de ”glemmer” at betale moms.

Man bruger heller ikke penge på at sikre, at der ikke er farlig kemi i varerne. Ofte er der børn under dårlige arbejdsforhold, der fremstiller varerne. Og her troede man, at de danske forbrugere var bevidst om det, som de købte.

Man kan sige, at de danske webshops og danske detailhandlere er udsat for unfair konkurrence. Den nye virtuelle grænsehandel vokser massivt og er åbenbart svær at kontrollere. Og kunderne kan ikke forvente, at varerne lever op til EU's regler for produkt- og forbrugssikkerhed.

Foto-forretning kan ikke konkurrere mod manglende moms
Berlingske Tidende besøgte fornylig FotoC. Her er salget af fotoapparater i prisklassen 10.000 kr. – 30.000 kr. kun gået en vej, og det er ned. Avancen på disse apparater er kun 6 pct. Men de kinesiske butikker kan sælge dem 27 pct. billigere, fordi de ikke betaler dansk moms.

Og de kinesiske netbutikker annoncerer meget flittigt på GoogleShopping. Det betyder, at deres produkter kommer øverst, når man søger.

Mange ”gode” forslag
Det kan da godt være, at butikker skulle have vist rettidigt omhu. Og at det er mangel på dygtighed, at man ikke kan overleve netbutikkerne.

Man kunne måske også samarbejde noget mere butikkerne imellem i byen eller bydelen. Butikken kunne måske også friskes op. Servicen kunne måske ikke også blive bedre. Og kundeoplevelsen! Men hvad hjælper alt dette, når myndighederne ikke gør mere, for at opdage den omfattende svindel, som det sker. Så kan du være nok så god en købmand. Når kunderne går efter prisen, er det ikke så meget at gøre.

Dansk Erhverv mener, at det er ”overdreven frygt”
Avisen.dk har foretaget en undersøgelse blandt handelsforeninger. De 26 handelsforeninger repræsenterer cirka 2.839 butikker. Spørgsmålet lød således:

  • Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Internethandel truer de fysiske butikkers eksistensgrundlag?

53 pct. af de danske handelsstandsforeninger erklærer sig delvist eller fuldstændig enig i, at firmaer som Amazon, Wish og Zalando truer de fysiske butikkers eksistensgrundlag.

Samtidig peger hver anden handelsstandsforening på nethandlen som de primære udfordring og konkurrent for dem, hvilket er en stigning i forhold til for fem år siden. Dette kommer ikke bag på Dansk erhverv, der har mange medlemmer blandt detailbutikkerne.

Handelsforeninger skal være mere ”proaktive”
Der sidder pludselig forretningsdrivende i en lille butik og konkurrerer med de allerstørste giganter i verden. Såkaldte eksperter mener, at mange detailhandler har en overdreven frygt. Også dansk Erhverv efterlyser mere kampgejst hos de danske butikker. De mener at de kan gøre mere for at imødegå konkurrencen fra både danske og udenlandske netbutikker. De mener også, at handelsstandsforeningerne skulle være mere proaktive.

Man skulle lave en virtuel gågade og lave et tættere samarbejde, lave en ordentlig hjemmeside, hvor forbrugerne kan se udbuddet i butikken.

HK: De fysiske butikker er handlingslammede
Også HK Handel mener, at de fysiske butikker er handlingslammede. De fortæller, at de sammen med Dansk Erhverv har lavet uddannelsen Digital handel, men samtidig beklager de, at medarbejderne ikke kan få fri til denne uddannelse.

Hos HK mener man, at danskerne hellere vil møde folk af kød og blod end en computer. De henviser til supermarkederne, hvor kunderne har sagt nej til at man selv skal scanne varerne ved kassen.

Det mærkelige er, at ikke en eneste af organisationerne eller eksperterne nævner den unfair konkurrence som øget kontrol fra myndighedernes side, kunne gøre noget ved.

Ulovlige Amazon – varer
Amazon skal helst være billigst, og forbrugerne køber dem i massevis uden at tænke over, hvordan og under hvilke forhold produkterne er fremstillet på.

Således er tusinder af kinesere sat til at fremstille internetgiganten Amazons Kindle-e-bøger og Echo-højtalere med indbygget talegengivelse.

Åbenbart er varerne produceret under uetiske forhold, ja nærmest slavelignende forhold. De ulidelige arbejdsforhold førte også til dødsfald blandt de ansatte. Det er den britiske avis The Observer og organisationen China Labor Watch, der har afsløret forholdene.

Her er også blevet produceret varer til Apple. Ja og Amazon er blevet tvunget til at undskylde sikkert godt irriteret over, at være blevet afsløret. 

  • Det var denne måneds besøg i den danske detailhandel. Du kan se alle de andre besøg på vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen. Se også vores Facebook, der dagligt bliver opdateret flere gange. Ligeledes vil vi henvise til vores forholdsvis nye artikler om Amazon og Butiksdød. Tidligere har vi haft artikler omkring Butikstyveri og politiets prioritering af dette. Også hvad butikkerne kan gøre i forbindelse med netbutikkerne har vi haft.

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16