Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Uddannelse og Arbejde

Dette er skrevet inden regeringsindgrebet. Der er kommet 56.000 nye lønmodtagere på et år. Men der stadig mangel på arbejdskraft. Vi kigger i hvilke brancher, der er et problem. Standarden for dansk og matematik kunne godt være meget bedre i København. Hvorfor kommer 10-kl. elever ikke ud og besøger håndværkere? Under 10 pct. søger erhvervsuddannelsen i ni af hovedstadskommunerne. Der kommer nye krav til gymnasierne, hvad betyder det for unge i udsatte boligområder? Ikke alle er tilfredse med den nye lærlingeordning. Har arbejdsgiverne sovet i timen. Dansk Industri opfordrer arbejdsgivere til at tage et ansvar. Måske skulle man gøre hele erhvervsuddannelsen mere attraktiv? De unge kæmper mod fordomme. Man er bange for at ende i en blindgyde. 48.000 mangler hjælp her og nu. Ikke kun i København bliver der jobfremgang. I Norge har de knækket koden.

Regeringen har vedtaget en ny 12 – punkts plan
Vi har skrevet denne artikel inden regeringsindgrebet. Og derfor laver vi en ny artikel i næste måned om samme tema. Det kan jo godt være, at man med indgrebet berør nogle af de punkter, vi her har skitseret.

56.000 nye lønmodtagere
Så blev næste års kuld af studenter også klar. De er nok lettet over at være færdige. Men mange af dem læser videre. Og i Danmark råber man i den grad efter hinanden. For nu skal der placeres et ansvar. Hvem er skyld i, at man ikke kan få den arbejdskraft, man har behov for. I kan da bare søge de rigtige steder, siger fagbevægelsen. Vi fokuserer atter engang på dette tema.

Alene inden for det sidste år er der blevet ansat 56.000 flere lønmodtagere. Nu har svage grupper også mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Mangel på arbejde tager til
Men mangel på arbejdskraft i Danmark tager til. Antallet af såkaldte forgæves rekrutteringer i både offentlige og private virksomheder lå i foråret 2018 på det højeste niveau i ti år. Således har det i 2018 været 16.800 forgæves rekrutteringer. Knap hver fjerde har i en stor spørgeskemaundersøgelse svaret, at de har haft problemer med rekruttering i et eller andet omfang.

Men inden vi går nu i panik. Så ligger vi fortsat et godt stykke fra 2007, hvor vi toppede med 58.300 rekrutteringer.

Politikkere – giv nu uddannelserne et servicetjek
Ambitionerne på Christiansborg er, at 30 pct. af en ungdomsårgang søger ind på en erhvervsuddannelse i 2020. Ingen tror i sin fulde fem på dette. Det er et stort misforhold mellem politiske visioner og den skinbarlige virkelighed.

Dengang i 1970erne og 1980erne var mange virksomheder, store som små, særdeles glade for de såkaldte EFG - uddannelser. De levede op til såvel elevernes som virksomhedernes forventninger. Der opstod også en uddannelsesmæssig prestige hos eleverne.

Men skiftende regeringer og erhvervsministre har brændt for at sætte deres/sit aftryk. Det der fungerede fik ikke lov til at bestå. Nye love har forvirret vejlederne. Hele tiden har uddannelserne skiftet indhold, karakter og målsætning. Elevernes supervejleder er i den grad blev forvirret. Så er det lettere at forklare, hvad der sker i gymnasiet. Resultatet er at kun 17 pct. af en ungdomsårgang søger en erhvervsuddannelse.

Og så er det også lige de konstante besparelser. Det bevirker, at man kan få fornyet udstyret. Det som man har er utidssvarende.

Forudsætningen for vækst i Danmark er at erhvervslivet sikres de nødvendige kompetencer og den nødvendige arbejdskraft.

Mon ikke politikerne skulle give erhvervsuddannelserne er ordentlig omgang servicetjek.

Dårlig standard i København
Elevernes afgangsprøver fra sidste år er nu blevet analyseret. Hovedstadens elevers præstation i matematik er meget ringe. Hele 3 ud af 4 præsterer ringere end forventet. Og her har man taget forbehold for sociale forhold.

Det er ikke meget bedre i dansk. Seks ud af ti underpræsterer, når det gælder retskrivning, stil og løsningsopgaver i dansk Og lærernes forklaring er, at der er for få lærere. Men egentlig ofrer Københavns Kommune enorme summer på folkeskolen.

Op mod hver sjette elev i 9. klasse opnår ikke karakteren 02 i fagene dansk og matematik og er dermed dumpet. Det fremgår, at 5,3 pct. af eleverne fik under 02 i karakter, mens 11,2 pct. ikke gik op til alle prøverne.

For at blive optaget på en erhvervsuddannelse skal eleverne afslutte folkeskolen med mindst 02 i fagene dansk og matematik.

Egentlig burde forældrene protestere over, at det ikke er bedre og så måske hjælpe til derhjemme.

De skal ud at møde håndværkeren
Eleverne har det meget sjovt i 10. klasse, men de bliver egentlig ikke klogere på, hvad erhvervsuddannelse er. De skal ud at møde folk, der har arbejdstøj på i kantinen og en håndværksmæssig baggrund.

Regeringen vil gerne have at 10. klasse blev en ren forberedelsesklasse til erhvervsuddannelserne. Men det er skoleeleverne og skolelederne nu ikke så begejstrede for. De vil hellere have at 10. klasserne blev en brobygningsskole til alle ungdomsuddannelser. Ja det kunne skabes en Campus – klasse.

Men igen engang er det modstandere af dette. De mener, at så kunne de unge i stedet tage på efterskole.

Søgningen i 9 kommuner under 10 pct. i hovedstadsområdet
Og det var ligefrem jubel i ministerens stemme, da hun kundgjorde, at tilgangen til erhvervsuddannelserne i år var steget med hele en procent. Men søgningen til gymnasieuddannelserne er på 73,1 pct.

Kun 19 kommuner i Danmark overholder regeringens mål om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse.

Men husk lige på, at i ni kommuner i hovedstadskommunen er søgningen til erhvervsuddannelserne på færre end ti procent.

Mangel på håndværkere i København
Det er en hel barok situation for netop i København skal kunder vente meget længe på håndværkere. Der er knaphed på brede faggrupper som tømrere, murere og elektrikere. Dette giver dårligere service for kunderne.

28 pct. Af virksomhederne i København mangler arbejdskraft.

I sidste ende går det ud over det danske opsving, advarer Dansk Industri og Dansk Erhverv. Hos LO mener man, at det derfor er vigtigt, at det bliver taget flere lærlinge.

Hos Dansk Byggeri anerkender man behovet, men understreger dog, at antallet af praktikpladser er steget med tocifrede procenter.

Dansk Erhverv: Jobcentre er for dårlige
En ny undersøgelse viser, at virksomhederne er blevet mere utilfredse med jobcentrene. Blandt de virksomheder, der har brugt jobcentrene, siger 34 pct., at de har haft en dårlig oplevelse. I december 2016 var det kun 22 pct., der var utilfredse.

Virksomhederne går glip af arbejdskraft, samtidig kommer de ledige ikke i job. Jobcentrene er åbenbart ikke gode nok til at finde et match mellem virksomhederne og de ledige.

I undersøgelsen fra Dansk Erhverv medvirker 400 virksomheder. Der er kun en tredjedel, der har brugt jobcentrene. Og grunden er dårlige oplevelser.

Men LO mener, at virksomhederne skal forsøge sig med en alternativ fremgangsmåde. De skal benytte sig af de kompetencer, der ligger i A-kasserne og fagforeningerne.

Nye krav til gymnasiet
I 2019 stilles der nye krav for dem, der vil i gymnasiet. Nu skal man kunne fremvise et vist karaktergennemsnit på eksamen og på årsgennemsnit. Men hver femte fra ghettoen opfylder ikke disse kriterier. Alligevel læser 64 pct. af denne gruppe igen videre på en mellemlang eller videregående uddannelse.

Trods dårlige karakterer i folkeskolen bliver de skolemodne i gymnasiet og tager en professionsbachelor eller en akademisk uddannelse. Skal disse slet ikke have en chance?

Der har været mange angreb mod fagligheden i de danske gymnasier både fra lærer og elever. Men det siges at fagligheden er steget siden 1970. Fagenes kompleksitet er øget Og der stilles i dag væsentlig højere krav end til forældrene.

20.000 ansøgere fik et nej
64. 943 kommende studenter er blevet optaget på deres drømmestudie, men 20.291 har fået et negativt svar. Og det har været fordi, der ikke var plads nok eller at de ikke kunne leve op til minimums – karaktererne.

Og vi mangler som skrevet arbejdskraft og har åbenbart ikke forstået at regulere efterspørgslen. Således mangler i høj grad IT – branchen arbejdskraft.

Dansk Erhverv har tændt advarselslamperne. Man burde stille mange flere uddannelsespladser til rådighed. DTU og ITU må trække på de såkaldte basismidler, der ellers var tiltænkt forskning. Erhvervslivet skriger efter dygtige IT-folk.

Der er åbenbart også her forskel på politikernes ønske og de unges muligheder. Hvorfor skal unge med et højt gennemsnit afvises, når der er brug for dem? Der mangler 19.000 IT – uddannede i 2030.

Man smækker døren i hovedet på de unge. De har gjort det, som politikkerne har bedt dem om. De har søgt ind på IT – og ingeniøruddannelserne. Disse har modtaget dobbelt så mange første prioritetsansøgere, som de kunne optage.

Det er som at smide guld på gaden.

Ikke alle tilfredse med lærlinge – ordning
44.000 arbejdsgivere får nu en regning for manglende lærlinge. Ekstraregningen lyder på 27.000 kr. pr. lærling. Det er trepartsaftalen fra 2016, der udløser dette. Og i den er er 63.000 arbejdsgivere inkluderet.

Langt fra alle er tilfredse med denne ordning. Små og mellemstore virksomheder uddeler hug til den nye ordning, der giver bonus til virksomheder, der uddanner flere lærlinge. Ordningen er uretfærdig og giver ikke små virksomheder incitamenter til at tage flere elever, siges der. LO og DA afviser kritikken og synes, at det er en god ordning.

Små virksomheder hævder at store firmaer, der aldrig før har haft en lærling nu scorer 25.000 kr. for at tage en enkelt lærling. Hensigten med ordningen er at skaffe 10.000 flere praktikpladser inden 2025. i løbet af ganske få år kommer vi til at mangle 60.000 mekanikere, håndværkere og andre faglærte.

Har arbejdsgiverne sovet i timen?
Det er er trist, at håndværksmesteren i fremtiden kommer til at mangle folk med faglig baggrund. Man skulle have gjort det attraktivt at vælge et erhvervsfag. Men er det i virkeligheden arbejdsgiverne, der har sovet i timen?

Egentlig burde det være virksomhedernes ansvar, at der var lærerpladser nok. Der burde stilles nok praktikpladser i udsigt til næste generation. Når Danmark skal producere, skal de have arbejdskraften til at løfte denne opgave.

Dansk Industri med opfordring til arbejdsgivere
Karsten Dybvad fra Dansk Industri mener, at det er virksomhederne, der skal bære ansvaret på deres skuldre. Til gengæld er det også dem, der får glæden af det. Fra Dansk Industri er man i gang med flere kampganer. Og man opfordrer også til at tage flere lærlinge. Det er brug for en ny kultur hos de unge men også hos virksomhederne.

Man skulle da tro, at håndværksmesteren heller ville have en medarbejder, der havde været ude i rigtig praktik i stedet for skolepraktik. Men uden lære- eller praktikpladser bliver der ingen svende.

Gør det mere attraktivt for erhvervsskoleelever
Noget tyder på, at der endnu er lagt for mange forhindringer for de unge. Allerede for nogle år siden var erhvervsskolerne noget slidte. Der var ikke nok lærere og maskinerne var langt fra det mest tidssvarende. Så skulle man spare.

Ja også ude på arbejdspladserne har man nu for tredje år i træk sparet på Arbejdstilsynet. Det er ikke smart, når man vil tiltrække nye mennesker.

De unge kæmper med fordomme
Åbenbart kæmper de unge mod fordomme. Det viser en analyse, som tænketanken DEA har foretaget. Analysen er gennemført blandt 2.000 unge. Dem der går den faglærte vej må ofte forsvare deres vej over for både familie og venner. Mange føler, at de bliver anset for at være dummere, når de ikke vælger gymnasiet som de fleste andre unge, lyder det i analysen.

En anden rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at unge og forældre frygter, at en erhvervsuddannelse begrænser de unges fremtidsmuligheder. Og så har Mette Frederiksen også fremsat forslag om, at en ung der gennemfører en erhvervsuddannelse præmieres med 50.000 kr.

Bange for at ende i en blindgyde
De unge er bevidste om at Danmark mangler faglærte. De adspurgte i 9. klasse ser også fordelen i, at erhvervsuddannelsen kan veksles til job og indkomst. Men de indvender, at man som 15 – 16 årig skal træffe et karrierevalg, som kan være vanskelig at omgøre. Den omtalte rapport siger følgende: 

  • Både forældre og de unge oplever, at uddannelsessystemet er kompliceret og mange har en grundlæggende bekymring for, at man farer vild i systemet eller møder begrænsninger eller blindgyder, der vil afskærer en fra muligheder – både i forbindelse med skift mellem ungdomsuddannelser og i forbindelsen med overgangen til videregående uddannelser.

Vi skal heller glemme, at politikkerne har hævet de unges pensionsalder, så nu kan de se frem til næsten 60 år på arbejdsmarkedet. Det giver sikkert også en del betænkeligheder.

De har knækket koden i Norge
Cirka 50 pct. af en ungdomsårgang i Norge søger ind til erhvervsuddannelserne. Og hvorfor gør de det? De får to år sammen – alle sammen på et grundforløb, inden de skal vælge. Det giver en anden mobilitet. Her kan de unge skifte mening undervejs. Herhjemme har vi haft en del reformer i ungdomsuddannelsen. Men vi har ikke haft en, der har samlet det hele. I Norge har regeringen lige brugt 4 millioner kroner i en kampagne for erhvervsuddannelsen.

Norge får brug for 70.000 flere faglærte inden 2035. I Danmark får vi brug for cirka samme antal allerede i 2025, viser prognoser fra Danske Regioner.
Politikere! Var det så ikke en ide, at tage en tur til Norge og se, om vi kan bruge deres ide?

Giv os en praktikplads
De unge fra undersøgelsen, som Tænketanken DEA har gennemført ville gerne vælge en erhvervsuddannelse såfremt der er garanteret en praktikplads. Det ligger dog ikke lige for med en garanteret praktikplads.

Men i Schweiz har man indført en ordning med fire dage i virksomheden og en dag på skolen. Måske kunne vi lade os inspirere af dette.

Det er problematisk, at man ikke ved, om man kan fuldføre sin uddannelse. Det er noget, der fylder. Det er fint, at skolepraktikken er der, men det er en lappeløsning, fordi eleverne ikke kan udfordre sig selv som i en virksomhed.

Og så skal vi i gang med at gøre erhvervsuddannelserne mere synlige for eleverne, mens de går i grundskolen, ja det har vi hvis sagt mange gange.

48.000 mangler hjælp – her og nu
Det er bemærkelsesmæssigt, at 48.000 unge mennesker under 30 år modtog kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Det forekommer at være mange, når man mangler arbejde derude.

Men spørgsmålet er, om der bliver gjort noget for disse mennesker? De er parkerede. Der stilles ikke jobkrav. Der er ingen jobindsats. Og der er ikke gjort noget for at holde dem i gang.

Det virker helt forkert at jobcentrene ikke har lov til at hjælpe de mange unge danskere på uddannelseshjælp videre til et job, når der har været så stor en succes med at skaffe arbejde til unge med indvandrerbaggrund.

Mangel på arbejdskraft
Faggrupper med størst mangel i foråret 2018 

  1. Tømrer 
  2. Programmører og systemudviklere 
  3. Elektrikere 
  4. Rengøringsassistenter 
  5. Social – og Sundhedsassistent 
  6. Kok 
  7. Handicaphjælper 
  8. Salgskonsulent 
  9. Butiksassistent 
  10. Tjener
    (Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)

Brancher med størst mangel på arbejdskraft 

  1. Bygge og Anlæg 
  2. Hotel og restauration 
  3. Information og kommunikation 
  4. Rengøring og anden operationel service 
  5. Landbrug, skovbrug og fiskeri 
  6. Ejendomshandel og udlejning 
  7. Andre serviceydelser 
  8. Handel 
  9. Transport 
  10. Industri
    (Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)

Her bliver der jobfremgang
Det nye er, at jobfremgangen ikke kun sker i de store byer, men kommer hele landet til gode. I København er det i høj grad i den private service med bl.a. restauranter, som trækker mens det i Vestjylland er industrien.

Værst ser det i dag ud i Sydjylland med at få besat stillingerne.

Beskæftigelsen er steget
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påpeger, at beskæftigelsen er steget så meget i jern – og Metalindustrien, at der i 2025 vil mangle 30.000 faglærte. Alligevel står flere unge uden uddannelse i jern – og metalindustrien, fordi mange virksomheder undlader at tage en lærling. Og åbenbart er det i hovedstaden man er sløvest til at tage lærlinge. Og det er ikke kun i Dansk Metal, man er bekymret. Måske burde man fra arbejdsgiverside tage et kollektivt ansvar!

Også positive nyheder
Dansk Byggeri vurderer dog, at der i hovedstadsregionen vil være 20 pct. flere håndværkerelever end sidste år. Der er trods alt flere virksomheder, som tager ansvar og stiller lærerpladser til rådighed.

Siden 2014 er lærerpladser inden for byggebranchen i hovedstaden vokset med 40 pct. men som man siger i Dansk Byggeri, Erhvervsuddannelserne skal ikke være et andet valg, fordi man ikke kan komme ind på gymnasierne. Det skal være et førstevalg.

Men al statistik viser, at i byggebranchen kommer man om fem år til at mangle 10 – 12.000 faglærte.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet en analyse, der viser, at der fra 2017 til 2019 vil komme 68.000 flere jobs. Og de fordeler sig således i TOP 5: 

  1. Byen København +13,9 pct. 
  2. Københavns Omegn +10,7 pct. 
  3. Sydjylland +7,7 pct. 
  4. Nordjylland +5,4 pct. 
  5. Vestjylland +5,4 pct.

(Kilde: Danmarks Statistik – Arbejdernes Erhvervsråd) 

  • På vores hjemmeside inde i vores elektroniske arkiv har vi en masse artikler om arbejdsmarkedet. Hold også øje med vores daglige opdateringer på Facebook.

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16