Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er Sundhedsplatformen rask?

Vi bringer denne artikel som et skrækeksempel på dårlig ledelse, organisation, planlægning og information. Det 2,8 milliarder dyre projekt skulle være så godt og skabe mere aktivitet. Men det er gået lige modsat. Og det er ikke første gang et offentligt IT – projekt kuldsejler. Man ville ikke have et billigere jysk-fynsk projekt. Embedsmænd tog beslutningen. Nu er der mindre tid til patienterne og lægerne får mere stress. Egentlig burde det offentlige have udviklet kompetencer.

Der skal spares grundet ”Sundhedsplatformen”
Det skulle være så godt – det milliarddyre IT-projekt ”Sundhedsplatformen” for både patienter, pårørende og personale. Men det har i den grad skabt problemer. Og det mest absurde er, at nu er Rigshospitalet i gang med en større sparerunde – grundet ”Sundhedsplatformen”. Samlet skal man nu finde besparelser på 122 millioner kroner. Egentlig var meningen, at der kun skulle spares 60 millioner.

Man kommer til at vente længere
Nu skal sundhedspersonalet vente endnu længere. En opdatering ventes nu først til februar. Personalet håber, så at de længe ventede forbedringer endelig kommer.

Et dyrt projekt
Region Sjælland har bevilliget 700 millioner kroner til Sundhedsplatformen, mens Region Hovedstaden forventer at skulle anvende 2,1 milliarder kroner til projektet.

Rygter vil vide, at en ekstra pulje, der var afsat til ekstra dyr medicin og bedre behandling nu skal bruges til at rette op på ”Sundhedsplatformen”.

Det går ud over patientsikkerheden
Systemet er så besværligt, at det får aktiviteten til at dale adskillige steder. Og det kan også gå ud over patientsikkerheden. Man har dog ikke konkluderet, at ”Sundhedsplatformen” endnu har ført til dødsfald. Men faktisk ved man det ikke.

Patientsikkerhed, patienttillid og patienttillid skal blive ved med at være der. Sundhedsplatformen øger presset og fjerner fokus. Det er vigtigt, at der stadig er tid til dialog med patienten. Tryghed, omsorg og pleje må ikke blive sekundært.

Nu går samtalen nærmest i hak. For samtidig med, at man taler med patienten bliver der indtastet på computeren.

Uprofessionelt og kritisabelt
Rigsrevisionen og statsrevisorerne har i hårde vendinger kritiseret regionen og implementeringen af ”Sundhedsplatformen”. Der er sønderlemmende kritik mod ”forberedelsen af ibrugtagningen”. De har kaldt optakten for uprofessionelt og kritisabelt. De gevinster, man havde forventet, har endnu ikke vist sig, snarere tværtimod.

Revisorerne mener, at forventningerne var alt for høje.

Regionen vil nu finde ressourcer til at løse ”Sundhedsplatformens” problemer. Og det er i form af udenlandske eksperter.

Ingen vej tilbage
Ideen til et fælles system, der skulle afløse alle de ældre var slet ikke så tosset. Men spørgsmålet er, om ”Sundhedsplatformen” er det rigtige system. Men hvorfor stikker man ikke fingeren i jorden og spørger sig selv, om Sundhedsplatformen ER det rigtige system?

Men sagen er den, at der ingen vej er tilbage. To ud af tre læger fortæller sikkert, at systemet ikke hjælper dem i deres hverdag.

Ja blandt lægerne var hele totredjedele af de adspurgte enten utilfredse eller meget utilfredse med systemet.

Man ville ikke have det Jysk-fynske system
Ledelsen i Region Hovedstaden og Region Sjælland har afskåret sig selv til at udskifte det kostbare ”Sundhedsplatformen”. De fik muligheden for at koble sig på den elektroniske patientjournal – MidtEpj – som jyske og fynske regioner er ved at finde sammen om. Det kunne have været en national løsning. De fik en option, men valgte at sige nej. Åbenbart blev denne beslutning taget uden at involvere politikerne.

Beslutningen blev taget i juni sidste år. Det virker som om, at politikerne bliver kørt rundt i manegen. Men det er vel ikke første gang, der gives magt til embedsmændene.

Region Syddanmark valgte det århusianske firma Systematic, der i forvejen havde leveret en patientjournal til Region Midtjylland. Men sjællænderne valgte at sige nej til et langt billigere og tilsyneladende effektiv system.

Den regionsdirektør, der havde med sundhedsplatformen at gøre, er nu sat fra sit arbejde. Man kan spørge sig selv, hvorfor vi ikke for mange år siden fik et fælles nationalt journalsystem i stedet for flere forskellige, der ikke kan tale sammen. Det virker ikke særlig gennemtænkt.

Nu kræver Dansk Folkeparti et krav om fælles it-system i alle landets sygehuse. Det skal indgå i drøftelserne om den sundhedsreform, som regeringen har bebudet til efteråret. Partiet kræver også at få undersøgt, hvilke omkostninger, der er forbundet med at droppe sundhedsplatformen og indføre det jyske systemet i hele landet. Om det er derfor man ønsker regionerne nedlagt, vides ikke.

Men hvad Dansk Folkeparti måske ikke er klar over, er at systemet først kan opsiges med virkning fra december 2021. Og så har to milliarder kroner været spildt.

Mindre tid til patienterne
Lægerne siger, at det tager alt for meget tid og giver stress. Det bliver mindre tid til patienterne. Og så klager lægerne også over, at de skal skrive det ned, som de før kunne diktere på en diktafon til en sekretær.

Åbenbart bruger man ikke systemet på alle regionens intensivafdelinger. Det er galt med medicineringen. Her er man begyndt at vendte tilbage til blyant og papir. Man stoler ikke på, hvad der sker i sundhedsplatformen.

Og her havde man en mistanke om, at systemet ikke fungerede, fordi lægerne helst ville bevare de gamle 30 systemer, eller at de ikke kunne finde ud af det. Men sagen var hvis den, at de aldrig fik testet brugernes (lægernes) behov.

Alt skal registreres
Mange har den udfordring at de skal registrere alverdens ting. Når man har foretaget alle registreringer, kan man kigge ned over journalen og årlig kende den patient som man ellers normalt kender på baggrund af journalerne.

Det er så mange forsøg på hjælp i systemet, at man hele tiden støder på gule og røde markeringer, der siger, at man skal tage sig af alt muligt. Man bliver fuldstændig blind for det, for der er hele tiden mange meddelelser, som man skal forholde sig til. Så det er hele tiden risiko for at overse markeringer af, hvad der rent faktisk er farligt.

Man kan ikke komme videre uden bestemte handlinger. Så det ender med at man finder på noget bare for at komme videre. Ja sådan lyder udtalelsen fra en, der arbejder med systemet.

Læger og sygeplejersker klager over, at de bruger deres tid på at udfylde skemaer i stedet for at passe deres kerneområder – patienterne.

Det nye system er konstrueret til det amerikanske marked. Og det er meget forsikringsorienteret. Måske er det ikke sådan det danske sundhedssystem bruger det på.

Manglende aktivitet – tab på 300 millioner kr.
Ventelisterne for kræftpatienter voksede. Rigshospitalet måtte sende patienter til Aabenraa. Og den faldende aktivitet betød et tab på 300 millioner kroner.

Efter halvanden år er der stadig aktivitetsnedgang. Formålet med indførelsen af det nye system var netop at højne kvaliteten.

Flere læger har valgt at stoppe, bl.a. fordi at de moralsk og etisk ikke vil være med til det.

Det er langt fra første gang
Men i grunden er det mærkeligt, at det ofte er offentliges IT-systemer, der er problemer med – Tinglysningssystemet, Skat, Arbejdsmarkedsstyrelsens Amanda. Så var det også politiets system. Vi kunne have nævnt mange flere. Man burde lære af disse fejl og have indført en tjekliste.

”Sundhedsplatformen” blev taget i brug, selv om der var kritiske fejl. Dem regnede man med at kunne løse undervejs.

Og så fyrede man lægesekretærerne, inden det nye system fungerede. Det er rystende, at man tror, at man på tre uger kan introducere et system, der kører uden problemer, selvom man lægger væsentlig om på arbejdsgangen.

Skulle måske have indført det trinvis
Fejlen er måske, at man skulle have indført systemet trinvis. Det er et meget stort og kompliceret system. Utroligt at kendte fejl begås igen og igen.

Man har ikke lavet tiltrækkelig tests. Og så har man ikke uddannet personalet tilstrækkelig.

Personalets hverdag
Nu kommer ”Den Gamle Redaktør” en del på hospitaler. Ikke fordi det er ham der er syg, men vi har brugt lejligheden til at udspørge søde sygeplejersker og læger om deres problemer.

Dokumentations- og registreringsprocessen er blevet kolossal. Sundhedssektoren er blevet ufleksibel og ineffektiv, fordi den er båndlagt af overdrevne kontrolforanstaltninger. Der psykisk dårlig arbejdsmiljø og stress og frygt for sanktioner.

Andre grupper, der ikke har indsigt i hospitalernes daglige funktioner får hovedansvaret. I dag løses problemer med excel-ark, projektstyring, økonomistyring, organisationsændringer, nye it – systemer, effektiviseringer, overskud og vækst. Den massive kontrol forstærkes med afkrydsningsformularer i massevis.

En sygeplejerske fortalte, at hun ud af 30 minutter sad de 20 minutter foran computeren. 50 oplysninger pr. patient blev indført i computeren og 10 af disse indføres yderligere fire andre steder. 8 – 10 patienter krævede 900 registreringer pr. dag og 24 – 30 login.

Det nye system er udviklet til det amerikanske sundhedssystem. Det ligner slet ikke det danske. Det er velegnet til at imødegå advokaters anklager over fejlbehandling. Men det er for trægt og tidskrævende i den grad, at det går ud over patientbehandlingen.

Ifølge Dansk Medicin pegede 500 klinikker på et andet system, Cerner efter en præsentation. Systemet bygger ifølge Ugeskrift for Læger på hypoteser i stedet for datainformation.

Epic kan ikke indberette korrekte data til landspatientregistrene, som er vigtige for forskning og kvalitetsudvikling som for eksempel kortlægning af arvelighed ved kræft, forebyggelse af vuggedød osv.

For at spare personale har man afskediget lægesekretærer og sat lægerne til at udføre en del af deres arbejde som f.eks. journalskrivning, visitering, patientvejledning, tidsbestilling, brevskrivning m.m. Ofte er lægerne slet ikke uddannet til dette og tid til det har de slet ikke. De skulle hellere være hos patienten. Og tænk engang lægerne har fået tilbudt kursus i ti – finger- systemet.

Det overdrevne administrative arbejde medfører stress og sygdom hos en del personale. Arbejdsglæden forsvinder og man risikerer udbrændthed. Mange læger går tidlig på pension eller søger arbejde i nabolandene. Og det bliver ikke tid til at undervise yngre kollegaer.

Regning: 987.000 kr.
47 danske overlæger, direktører og chefer fra Region Hovedstaden tager nu en tur til USA til en konference arrangeret af leverandøren af Sundhedsplatformen. Det sker alt imens at personalet forsøger at få enderne til at hænge sammen.

Leverandøren Epic tager 3.475 kr. for konferencen pr. deltager. Dertil kommer fly og hotel som beløber sig til 21.000 kr. pr. deltager. Dette løber så op i 987.000 kr. Formentlig vil lige så mange fra Region Sjælland stille op.

Kollegaer til dem, der skal med spørger sig selv, om man ikke kunne nøjes med at sende et mindre antal af sted, da man i forvejen skal spare på de enkelte hospitaler. Det er også et uheldig signal at sende til alle dem, der skal løbe endnu hurtigere for at få det hele til at løbe rundt.

Det offentlige burde have kompetencer!
Egentlig er det offentlige så store, at man burde udvikle sit eget netværk og kompetencer i stedet for at bruge oceaner af konsulenter og it-leverandører. Man burde finde nye modeller til at rekruttere og udvikle it-kompetence. Fejlene gentager sig igen og igen.

Og nu kommer der så et borgerforslag, der går ud på, at vi skal have et ens system, der gælder for hele landet. Gruppen af borgere skal samle 50.000 støtter.

Det kan jo nu ikke engang særlig smart, at et lille land som Danmark skal have så mange systemer, som ikke kan tale sammen. Bekymrede patienter, stressede sundhedsprofessionelle og utilfredse skatteborgere, ja det er hvad sundhedsportallen har bidraget med.

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16