Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandlen i oktober 2018

Der er udsendt indbydelser til Vinsmagning for vores medlemmer. Over en tredjedel af detailhandelen kører med underskud. Det kniber gevaldig med erhvervsvenligheden i København. Storcentre får større markedsandele. Der er masser af tomme butikslokaler. Westmarket er lukket. Matas har købt Firtal Group. Rødovre Centrum er til salg. Der er stadig muligt at købe billige Kina – varer. Supermarkeder kæmper om kundernes grønne gunst Detailkæmpere vil halvere madspild. Danskerne er blevet endnu vildere med udenlandske netbutikker.

Vinsmagning
Vi har sendt indbydelser ud til vores medlemmer til vores traditionsrige vinsmagning. Ja det er endda med mad. Det plejer, at være rigtig hyggelig. Her vil du også orienteret om problematikken omkring juleudsmykningen. Vi har været udsat for nogle gevaldige angreb på de sociale medier. Men også i dagspressen var det ikke helt korrekt det, der blev skrevet.

Arrangementet er selvfølgelig gratis for medlemmerne.

Det kniber med erhvervsvenligheden i København
Se før i tiden havde Nørrebro Handelsforening to årlige møder med overborgmesteren. Vi havde også et erhvervsudvalg. Vi følte, at vi havde et ”nært forhold” til politikerne. Og sandelig har vi også haft besøg af embedsmænd fra Københavns Kommune, og fortalte dem, hvordan man kunne give en bedre service.

Men i dag er det som om, at politikere og embedsmænd ikke mener, at erhvervslivet er en del af kulturen og er med til at fremtidssikre København ved at skabe vækst og arbejdspladser.

Det kniber med Københavns erhvervsliv at se det positive i kommunens behandling af sager, trafikforhold, skatte og afgiftsforhold og ikke mindst dialogen kniber det med. De erhvervsdrivende har en udfordring i deres kontakt med kommunen. Vi har i Nørrebro Handelsforening sagt det gang på gang: 

  • I bliver nødt til at prioritere erhvervslivet på en helt anden måde

Københavns Kommune ligger nummer 93 af 96 i erhvervsvenlighed. Ambitionerne til at gøre det bedre har været til stede. Men når man manipulere med undersøgelser ved at undlade det kritiske, ja så bliver man skeptisk.

Gang på gang har man bebudet, at nu ville man blive mere serviceorienteret og ikke så meget myndighedskrævende. Men det er endnu ikke lykkedes. Københavns Kommune har udfordringer, der stritter i alle mulige retninger. Og der er en masse uafhængige borgmestre med et selvstændigt styre som øger administrationen. Måske er dette fænomen til at vanskeliggøre processen.

Vi har sikkert nogle udmærkede erhvervshuse, men hvad hjælper det, når kun 30 pct. af de københavnske virksomheder kender dem i dag. Lav dog nogle små PR – film, som vi kan dele ud på vores Facebook, som fortæller, hvad de kan bruges til.

Og så skal vi have flere erhvervsparkeringspladser ind i Indre By. Sådan som det er nu, siger mange håndværkere nej tak til at lave arbejde derinde. De bruger alt for meget tid for at finde en p – plads.

Og så skal byggesager hurtigere igennem. Der skal også være mere gennemsigtighed med hensyn til, hvad det koster.

En tredjedel af detailhandlen kører med underskud
Spar Nord har foretaget en analyse af 6.622 detailvirksomheder, der indtil videre har indleveret årsregnskab til Erhvervsstyrelsen. Det udgør 95 pct. af det samlede antal virksomheder i sektoren.

Selv om dansk økonomi generelt klarer sig godt og vi har stigende lønninger og høj beskæftigelse, kommer det ikke de fysiske detailbutikker til gode på samme måde som i tidligere tider.

Det samlede danske forbrug er tilbage på niveauet fra før finanskrisen. Men man glemmer hele tiden, at detailsektorens omsætning ligger fortsat knap 10 pct. under niveauet i 2008 ifølge Spar Nord.

Og denne udvikling kan blive særdeles problematisk for detailhandelen. De mindre butikker i de mindre byer bliver først ramt. De ændrede forbrugsmønstre betyder at mange bliver nødsaget til at omlægge deres forretning eller helt til at lukke.

Hvis vi i dag bliver ramt af en ny lavkonjektur, vil den del af detailhandlen som allerede nu kører med underskud og som ikke har en buffer relativt hurtig havne i en ny krise.

Når de danske butikker ikke får en større del af de penge som det økonomiske opsving forgylder os med, skyldes det, at danskerne bruger deres penge på andre ting som restauranter, biografbesøg og rejser.

Også konkurrencen fra nethandlen vokser. Selv om nethandlen stadig kun udgør 12 pct. af den samlede detailhandelsomsætning så er den i kraftig vækst.

Sidste år brugte danskerne 115 milliarder kroner på e-handel, heraf 40 milliarder kroner på udenlandske hjemmesider. Det siger en ny rapport fra Dibs, der er en del af Nets.

Danskernes e-handelsforbrug står til at stige med 23 pct. i år. Her er danskernes køb i udenlandske netbutikker som amerikanske Amazon, tyske Zalando og kinesiske Wish.com, der trækker op. De store giganter har bare større budgetter og lavere omkostninger end dansk detailhandel.

Dansk Erhverv peger også på det meget store udbud af butikker i Danmark og den følgende konkurrence som en anden årsag til at mange detailvirksomheder ikke tjener penge.

En bred underskov af virksomheder er i den grad presset på økonomien.

Det er en konsekvens af borgernes egne handlinger. Hvis forbrugerne ønsker at handle online eller færre og større steder, så er det kun dem, der er tilbage, når dagen er omme.

Se her, hvor stor underskuddet er andre steder ifølge Spar Nord:

  • Detail - 34,20 pct. 
  • Service – 28,92 pct. 
  • Industri – 28,01 
  • Byggeri – 26,02 pct.

Storcentre får mere markedsandel
Besøgstallet hos storcentrene stiger. Kunderne vil have oplevelser og underholdning samt et sted til at stille bilen. Når der skal købes nyt tøj, hentes varer tik aftensmaden eller ses film i biografen kan det ofte klares i et storcenter.

Derfor er besøgstallene for storcentre også steget meget kraftigt viser tal fra storcentre rundt om i landet. Rødovre Centrum havde for to år siden 8,3 millioner besøgende om året. De forventer i år at nå ni millioner besøgende.

Og åbenbart er det de store centre, der mærker størst fremgang. Åbenbart skal folk have et udvalg at gå efter. Så bliver centrene mere attraktive.

Også ejendomsselskabet Deas har oplevet en stigning i antallet af besøgende i deres storcentre. De administrer Frederiksberg Centret, Lyngby Storcenter og Randers Storcenter. Det er særligt familier, der bruger centrene. I dag forventer man også meget mere af et center. Her skal være masser af bespisningstilbud, service som personlig pleje, frisører, negleklinikker og ansigtsbehandling.

Det øgede besøgstal går ud over gågader, mindre centre og eksempelvis Nørrebrogade. Forbruger er i dag mere mobile, bare der er p – pladser. De kører gerne lidt længere for at få hele pakken.

Masser af tomme butikslokaler
Når først et par butikker drejer nøglen om i en sidegade, så går det hurtigere ned ad bakken for nabobutikkerne. For så bliver kunderne væk. I Region Hovedstaden er 4,6 pct. af butiksarealet i øjeblikket udbudt til salg/leje m.m. Det er det højeste antal ledige lokaler i 16 år. En fjerdedel af alle tomme butikslokaler befinder sig i hovedstadsområdet.

Det er ikke kun et hovedstadsproblem eller et dansk problem. Men nethandlen er blevet et globalt problem. Kigger man på Københavns forstæder ser det heller ikke godt ud. Dertil kommer selvfølgelig også for Københavns vedkommende, at her er der bygget nye storcentre og her går det godt for disse storcentre.

Også huslejen stiger. Andelsboligforeninger mener, at erhvervsejere skal betale det meste. Internationale brands snupper de bedste og dyreste steder på Strøget. Andre forlader midtbyen, fordi omsætningen ikke mere harmonerer med huslejen.

Nogle bliver presset ud af ejendomsinvestorer, som skal bruge lokalerne til en større indtjening. Lige så stille stiger prisen overalt. Vi ser det også på Nørrebro i visse gader, hvor gamle butikker drejer nøglen om. I stedet kommer der cafeer, der er i stand til at betale den dyrere husleje.

Nu skal vi også huske på, at Danmark er en af de lande i Europa, der har det højeste antal butikskvadratmeter pr. indbygger i Europa. Vi har butikker, der kan servicere 18 millioner mennesker. Og det er især dagligvarebutikker, der er mange af.

WestMarket er lukket
Nu er det slut med madmarkedet på Vesterbro. Kun nogle ganske få holdt ud til det sidste. Kun en enkelt bod vil være tilbage. Det var dømt til at gå galt på forhånd. Ingen ved, hvad der nu skal ske. Stedet er alt for mørk. Årsregnskabet for 2017 viste et underskud på 37 mio. kr. En egenkapital på 30 mio. kr. ved udgangen af 2016 er blevet til en negativ egenkapital på godt syv millioner kr. ved udgangen af 2017.

Matas har købt Firtal Group
Matas har købt Firtal Group for 130 mio. kr. Firmaet driver 8 hjemmesider og har 8 millioner besøgende. De har 45 fuldtidsansatte. Den største er Helsebizen.dk, der bl.a. sælger helsekost og kosttilskud. Firtal Group forventer, at omsætte for mere end 140 millioner kroner i 2018.

Matas mener nu, at de har bedre muligheder for at nu kunderne af flere kanaler.

Kæden solgte 13 millioner mere end samme tidspunkt sidste år. Og det er især solcreme, der er blevet solgt. Man har introduceret dag til dag levering i hele landet. I København endda samme dag, såfremt varen bliver bestilt inden kl. 15.

Rødovre Centrum til salg
I over 50 år har samme familie ejet Rødovre Centrum. Men ingen i fjerde generation har ønsket at tage over. Familien har hyret erhvervsmægleren Colliers til at stå for det store salget. Centret er bygget i 1966.

Kort før sommerferien tog familien den tunge beslutning at sælge det store center. I år ventes centret at omsætte for 2,3 milliarder kr. Centret kan sikkert indbringe et sted omkring 5 milliarder kroner.

Du kan stadig købe billige Kina-varer
Hvis varens værdi er under 80,- kr. slipper du på udenlandske netbutikker at betale moms. Ministeren vil ikke fordyre disse varer med gebyr og moms. Dansk Erhverv mener dog, at det er tale om unfair konkurrence.

I 2017 modtog PostNord Danmark 10 mio. forsendelser alene fra Kina, hvilket svarer til 27.397 pakker hver dag. I EU er man blevet enige om at bagatelgrænsen senest fra 2021 skal fjernes.

Supermarkederne kæmper om kundernes grønne gunst
Hakket plantefars, skrabeæg og mere fokus på økologi er langt fra de eneste nye grønne tiltag, som du kan spotte, når du tager en tur rundt i dit lokale supermarked. Der skal heller ikke være mikroplast i emballagen. Og det skal heller ikke være kemi i personlig pleje.

Supermarkederne laver disse tiltag for at differentiere sig fra hinanden og skabe en profil. Jo hver gang, der bliver lavet et nyt grønt tiltag, vil der være mange kunder, der synes, at det er genialt. Og så tænker de, at her har vi et supermarked, der tager et ansvar.

Detailkæmper vil halvere madspild
I ”Partnerskabet mod Madspild” vil parterne begrænse deres andel af de 700.000 ton fødevarer, vi hvert år kasserer. Foreløbig er 15 virksomheder samlet og disse vil halvere deres madspild med det halve frem til 2030.

Det er Danmarks største dagligvarekoncern SallingGroup, der har samlet sine samarbejdspartnere og nogle af Danmarks største fødevareleverandører som Unilever, Stryhns og Arla Foods.

Endnu er Coop, Dagrofa og Rema 1000 ikke med. Men hver især gør de sine tiltag for at reducere madspild. Dog er det ingen af disse, der ligger tal frem.

Danskerne er vilde med udenlandske netbutikker
35 pct. af alle danske nethandler går til forretninger i udlandet. I årets første seks måneder købte danskerne for 63 milliarder kr. på nettet. Det er 11, 7 pct. mere end sidste år.

De danske konkurrenter er Zalando, Wish, Amazon og andre giganter, som vokser helt vildt. Og det er ikke altid konkurrencen er helt fair, som vi tidligere har beskrevet. De 20 mest populære butikker står for 25 pct. af forbruget.

Men hvis vi ikke er dygtige nok, så kommer det til at gå lige som i Tyskland. Her står Amazon for halvdelen af omsætningen på nettet.

I de første seks måneder blev hver femte køb foretaget på en smartphone. Det er en stigning på 40 pct. i forhold til samme periode sidste år. Her er danskernes TOP 20 på nettet: 

  1. Zalando 
  2. H&M 
  3. Wish.com 
  4. Amazon 
  5. Ebay 
  6. Coop.dk 
  7. Nemlig.com 
  8. Saxo Boghandel 
  9. Elgiganten 
  10. DSB 
  11. Cdon.com 
  12. Bilka.dk 
  13. Boozt.com 
  14. Just-Eat 
  15. Danske Spil 
  16. Matas 
  17. Alexpres.com 
  18. zooplus 
  19. Årstiderne 
  20. Ticketmaster

Det var, hvad vi havde i denne måned i detailhandlen. Vi vender frygtelig tilbage i næste måned med endnu mere. Følg med på vores Facebook, der dagligt bliver opdateret flere gange. Her er masser af Nyheder fra Detailhandlen.


Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16