Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvorfor skal erhvervsuddannelserne spare?

Der mangler 277 millioner kr. i forhold til sidste år. Der er udfordringer på arbejdsmarkedet som finansloven ikke har taget hensyn til. En større nedslidning er på vej grundet højere pensionsalder. Alt for mange fordomme hos de unge og deres forældre. 27 pct. færre har startet en erhvervsuddannelse siden reformen er trådt i kraft. Og erhvervslivet skriger efter fagudlært arbejdskraft. De unge burde måske have mere tid og meget mere oplysning i folkeskolen. Vi kigger på regeringsudspillet. Der er mange positive ambitioner i udspillet. Men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har på baggrund af Finansministeriets tal regnet sig frem til, at der i hele perioden kommer til at mangle 15 milliarder kr. Mange steder i hovedstadsområdet er der kun 5 pct., der tilslutter sig erhvervsuddannelserne. Ja og så skal en enkelt lærer klare 30 elever i en masse fag og klare to værksteder samtidig. Regeringen har givet nogle af de penge retur, som de har taget, men er det nok? Nu ophører omprioriteringsafdragene fra 2019.

Regeringen skal roses – men det er ikke nok
Dele af det nye erhvervsuddannelsesudspil er godt. Det er fint, at vi styrker de praktiske fag i folkeskolen. Det er godt at vejledningen bliver styrket. Det er godt, at der kommer flere penge til skolerne. Men er det ikke som om, man tager 300 kr. fra dig og giver dig 200 kr. tilbage. Erhvervsskolerne slipper ikke for omprioriteringsbidragene. De burde droppes. Erhvervsskolerne har brug for et reelt løft.

Uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken er ganske enkelt nøglen til den danske succeshistorie, der er kendetegnende ved høj beskæftigelse og gode lønninger for alle grupper i samfundet. Milliarder af kroner, der skulle sikre Danmarks fremtid er i de seneste tre år blevet fjernet fra uddannelsesinstitutionernes budgetter. Med regeringens finanslovsforslag er det lagt op til at fortsætte besparelserne.

Ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Finansministeriets tal er der vedtaget besparelser på 15 milliarder kr. Ja det tal passer nok ikke mere, efter at omprioriteringsafdragene i hvert fald på erhvervsskolerne ophører i 2019.

Havde vi de 15 milliarder havde vi undgået lærerfyringer. Så havde lærerne på de danske uddannelsesinstitutioner haft mere tid til den enkelte elev og studerende. Det betyder nærvær.

15 milliarder havde betydet, at flere unge påbegyndte og gennemførte en erhvervsuddannelse, fordi de fik mere tid til ordentlig introduktion til uddannelserne og til at opfylde de krav, der stilles.

15 milliarder havde betydet, at flere voksne kunne få en målrettet efteruddannelse, så deres kompetencer hele tiden matcher et arbejdsmarked og et samfund i konstant forandring.

15 milliarder havde givet mere luft til at indkøbe moderne udstyr, så man kunne gennemføre undervisning, der matcher det, eleverne og de studerende kommer til møde, når de kommer ud på arbejdspladserne.

15 milliarder havde kunnet give lærerne råd til at bliver efteruddannet til at kunne blive opdateret i den nyeste informations – og kommunikationsteknologi.

Uddannelse er ikke unødig luksus. Det er forudsætningen for, at vi kan opretholde vores velfærdssamfund. Rockwool – fonden har dokumenteret at det er en god investering både for den enkelte og for samfundet.

Snart har vi brug for 65.000 med korte og mellemlange videregående uddannelser og 72.000 faglærte. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at vi kommer til at mangle mere end 20.000 med lange videregående uddannelser. Ja disse tal svinger en del, alt efter hvem der udtaler sig.

Frygten for at stå uden en praktikplads i en virksomhed afskrækker elever i grundskolen for at vælge en uddannelse som murer eller sosu – assistent. Men hvordan garanterer vi de unge en praktikplads?

Virksomhederne opretter kun praktikpladser, når det er noget at lave og når det ikke er en udgift for dem. Virksomhederne er tilbageholdene, og grunden er, at de ikke kan se ud i fremtiden.

De seneste 12 måneder er der indgået 44.063 uddannelsesaftaler, hvilket er en stigning på to procent i forhold til den samme periode sidste år, viser tal fra Undervisningsministeriet. Dog mangler omkring 10.000 unge stadig en praktikplads.

Stop for omprioriterings-afdrag for næste år
I forbindelse med Finanslovsforhandlingerne har DF fået presset igennem, at afskaffe omprioriteringsafgifterne fra 2019. I regeringens finanslovsforslag kan man dog læse, at man på nogle områder fra og med 2022 planlægger at lade de sparede penge blive på det område, de er taget fra – men ikke nødvendigvis på den enkelte institution.

Egentlig havde vi skrevet artiklen, inden DF og regeringen satte en stopper for besparelserne fra næste år. Med andre ord. Fremtidens murere og andre faglærte slipper for besparelser på deres uddannelser fra næste år. Nu er den største knast røget af vejen for at der kan banes vej for en bred politisk aftale for ændringer i den måde faglærte i fremtiden skal uddannes på.

Aftalen betyder, at 1,3 milliarder kr. bliver på erhvervsskolerne de næste tre år. Ifølge finansministeren sløjfes sparekravet for at understøtte målene om, at flere skal søge og gennemføre erhvervsuddannelserne. Undervisningsministeren ser også frem til positive samtaler i EUD – aftalekredsen.

Regeringen foreslår, at 10 klasse erhvervsrettes og at uddannelserne ændres. Udspillet har som mål, at skabe et attraktivt ungdomsmiljø på erhvervsuddannelserne og give mere tid til fordybelse og afklaring under uddannelsen. Der er afsat 2 milliarder kroner fordelt på 4 år til udspillets initiativer.

Regeringen og DF har også fundet penge til at finansiere flere punkter fra regeringens udspil. Det drejer sig om udvidelsen af målgruppen til uddannelsernes grundforløb, obligatorisk prøve i praktiske valgfag i folkeskolen, understøttelse af 10. klsse på erhvervsuddannelserne og kommunale målsætninger.

Vi har brug for erhvervsskolerne
Vi har brug for vore erhvervsskoler, mere end nogensinde. De små og mellemstore virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv. Disse har hårdt brug for kvalificeret arbejdskraft. Det afgørende er at respekten for erhvervsskolerne styrkes. Det kræver mere end kun skattekroner.

Der er udfordringer på arbejdsmarkedet
Man skulle tro, at alle kræfter blev sat ind for at løse udfordringerne på arbejdsmarkedet, for virksomhederne og lønmodtagerne. En målrettet satsning på erhvervs- og efteruddannelser burde have stået forrest på regeringens prioritering. Og langt om længe ser det ud til, at dette også er tilfældet.

Men også en målrettet indsats mod social dumping og et bedre arbejdsmiljø ville have været ønskværdig. Indsatsen mod social dumping er ikke ret stor. Mange ønsker flere udlændinge, men vi bør også have fair konkurrencevilkår. Dette gælder både for virksomheder og lønmodtagere.

En større nedslidning er på vej
Og så kan det undre at man på finansloven ikke har afsat midler til bedre arbejdsmiljø, da man har vedtaget stigende pensionsalder. Finansministeren egne tal siger, at hver fjerde skal trække sig tilbage på førtidspension på grund af nedslidning.

Der burde i den forbindelse være langt flere tilsynsbesøg, flere påbud og amrkant flere ulykkesundersøgelser.

Alt for mange fordomme blandt unge og deres forældre
Men tilbage til erhvervsskolerne. Der er alt for mange fordomme blandt de unge. Det at blive tømrer, elektriker eller frisør – det er for dem, der ikke klarer sig så godt i skolen eller endda er lidt dumme.

Denne tanke er meget udbredt blandt eleverne i folkeskolens ældste klasser, som skal til at vælge uddannelse og blandt vejlederne, forældrene og lærerne, som skal hjælpe dem efter valget.

Der er en indgroet elevkultur med elevråd og fester, som skaber sammenhold i gymnasiet frem for i erhvervsskolerne. Den negative holdning til erhvervsskolerne bliver også opfattet som mindre prestigefyldt.

Her må man i den grad i gang med oplysning og rigtig vejledning. Og det skal starte tidligt i folkeskolen. Og dette skal også gives til undervisere og forældre.

Men der har også bredt sig den fordom, at grundet manglende økonomi, så kører erhvervsskolerne med meget gamle maskiner og et slidt undervisningsmiljø.

Kun 5 pct. af forældrene anbefaler erhvervsskolerne
En ny undersøgelse fra tænketanken DEA viser, at kun 5 pct. af forældrene til unge i 9. klasse anbefaler at tage en erhvervsuddannelse. Langt de fleste forældre anbefaler i stedet en gymnasial uddannelse, fordi den i deres optik giver større muligheder.

Men unge på erhvervsuddannelserne har langt flere muligheder end de tror. De fleste har vel også en form for jobgaranti i dag. Der skal gøres mere for at få praktiske fag ind i folkeskolen. Og så skal forældrene have at vide, hvilke muligheder, der er.

Selv de ufaglærte ser, at deres poder tager en gymnasial uddannelse.

Stor forskel ude i landet
En erhvervsuddannelse som for eksempel kok, smed eller elektriker er generel mere populære i landområder, mens særligt unge i og omkring København og Århus vælger gymnasiet. I kommuner som Vesthimmerland, Morsø og Norddjurs tager mere end 30 pct. en erhvervsuddannelse.

Og ude på landet handler det om begrænset udbud af uddannelse. Her skal de unge rejse langt.

Store muligheder i EUX – uddannelsen
Der er et stort potentiale i EUX – uddannelsen, som er en slags fusion af gymnasial og faglig uddannelse. Her får man stukket et svendebrev i hånden, men samtidig får man også en gymnasial uddannelse. Hvis erhvervsskolerne skal knække koden, så skal man få gjort EUX attraktiv. Så skal man begynde at rekruttere fra gymnasierne.

Man skal gå ind og vise, at der er nogle muligheder for uddannelse, som gymnasieelever ikke kender til. Der sidder mange gymnasier rundt i landet, der er trætte af det, og som kunne se et lys at bruge hænderne mere.

En dygtig og boglig person skal på gymnasiet!
En dygtig person skal selvfølgelig på gymnasiet, sådan er holdningen. Og hvis man nu ikke er bolig nok, så skal man på erhvervsskolen og ikke gymnasiet. Og så er forældrene også begyndt med den, arbejdsforholdene er for ringe for en håndværker. Man bliver nedslidt lang tid før, at man kan gå på pension.

27 pct. færre er påbegyndt en erhvervsuddannelse
Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015 er antallet af elever faldet drastisk. I årene 2014 til 2017 er 27 pct. færre elever begyndt på en erhvervsuddannelse, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Meningen med reformen var ellers at højne kvaliteten af uddannelserne, så flere unge ville søge ind.

De unge burde have mere tid
Mange unge synes, at den tid, man har til at være ung og finde ud af, hvad man vil, er for kort. Man får på gymnasiet lidt mere tid til at finde ud af, hvad man vil.

Med reformen af erhvervsuddannelserne indførte man et karakterkrav på 02 i dansk og matematik. Karakterkravet ville være med til at løfte niveauet og dermed få flere til at vælge erhvervsuddannelserne frem for gymnasiet, og det er ikke lykkedes.

Det kan være en pointe i at give eleverne mere tid på uddannelsen. Eleverne i folkeskolen er bange for at tage en erhvervsuddannelse, fordi de føler sig fastlåst af den. De skal allerede ud på arbejdsmarkedet som 15 – 17 årig.

Som vi tidligere har beskrevet er det mindre end 20 pct. af en årgang der søgte ind på en erhvervsuddannelse. Målet er 30 pct. Erhvervslivet skriger efter faglig arbejdskraft. Der må gøres noget. Men finanslovsudspillet hjælper ikke på udviklingen.

En af verdens bedste uddannelser
Vi har et af verdens bedste erhvervsuddannelser, vi skal bare sige det noget oftere. Dansk industri er hurtige til at tilpasse sig ny teknologi. En faglært uddannelse møder en høj beskæftigelse og en god løn. Og så er det gode muligheder for videreuddannelse. Det burde man måske også sige noget oftere.

Det er jo fuldstændig tosset at man opretholder omprioriteringsbidraget. Ja det er så opgivet fra næste år. Prøv at regne ud fra 2016 til 2022 bliver det til langt over en milliard kroner man skal give og imens skriger erhvervslivet på faglært arbejdskraft.

Erhvervsuddannelsen kan sagtens forbedres. Men det koster at udvikle det pædagogiske system. Det koster også at samarbejde med folkeskolen og de øvrige ungdomsuddannelser. Det er bestemt ikke en gratis omgang.

Det er hårdt for lærerne
Det er ikke ualmindelig, at en klasse på en erhvervsskole kun har en lærer. Han skal undervise i teori, matematik, og instruktion i CNC – maskiner og fræsere. Han skal også alene stå for sikkerheden.

Ja han skal holde styr på 30 elever med vidt forskellige forudsætninger. Han skal også holde øje med to værksteder. På skolerne ønsker man i høj grad de lærer tilbage, som man har måttet fyre.

Selvfølgelig er det en god ide med erhvervsrettet 10 – klasse, men man skal passe på med at elever på 15 – 16 år skal møde en voksenkultur med folk på 20, 30, og 40erne. Måske bliver der atter råd til flere lærere nu?

Hvad indeholder regeringens udspillet?
Ja hele 55 initiativer, blev der præsenteret. Bl.a. skal 10 klasse gøres mere erhvervsrettet og Løkke formulerede det på den måde 

  • Fra afslutningen af grundskole til begyndelse af en erhvervsuddannelse

Vi kigger her på nogle af forslagene: 

  • Alle folkeskoleelever skal udfordres på deres valg af uddannelse og ikke se gymnasiet som eneste mulighed. Lærere mi folkeskolens ældste klasser skal være bedre til at åbne elevernes øjne for andre muligheder 
  • Kommunerne skal have større ansvar for at få unge mod erhvervsskolerne. Hver enkelt kommune bliver forpligtet til at sætte lokale mål for, hvor mange der søger ind på erhvervsskolerne. 
  • Flere unge skal vælge den rigtige skole i første hug. Fra 2019 bliver kravene for at komme i gymnasiet hævet, men regeringen er klar til at stramme yderligere, hvis det er nødvendigt for at flere mod erhvervsskolerne. 
  • 10 klasse skal i højere grad være et springbræt til en erhvervsuddannelse. Regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, som skal komme med anbefalinger.
  • Erhvervsuddannelser skal have et bedre image, og der skal være mere begejstring for fagene. Blandt andet skal flere gæstelærere undervise på skolerne – for eksempel en Michelin-kok eller en kendt snedker. 
  • Der skal være mere attraktive studiemiljøer på erhvervsskolerne, hvor der bliver taget godt mod nye elever, og der skal være faste traditioner, når man afslutter sin uddannelse. 
  • De unge skal have længere tid til at vælge rigtigt. I dag kan unge, der afslutter 9. eller 10. klasse, starte på grundforløbets første del på en erhvervsskole inden for et år. Vinduet skal fremover være to år. 
  • Der skal være højere kvalitet i undervisning og øget digitalisering. Erhvervsskolerne får tilskud til moderne udstyr, robotter og at styrke lærernes kompetencer på it – området. 
  • Unge skal have større sikkerhed for praktikplads tidligere i uddannelsen. Regeringen vil indføre et praktikpladstilsagn som forpligter unge og virksomheder til at tale sammen før grundforløbet. 
  • Flere skal søge ind på de social og sundhedsfaglige uddannelser. Kommuner skal kunne få dækket lønudgifter til elever mellem grundforløb og sommerferie. Det skal sikre, at flere får en praktikplads. 
  • Erhvervsskolerne skal have mere frihed, og der skal være mindre bureaukrati. Det skal være lettere for den enkelte at oprette nye uddannelser

Således kan der konkluderes, at udspillet indeholder en række af de forslag, som vi er kommet med i denne artikel og tidligere. Men spørgsmålet er om, det er penge nok til alle ambitionerne. Først fra 2021 skal der ikke mere betales de 2 pct. omprioriteringsbidrag. 

  • Kilde: Undervisningsministeriet.

Lad os sammenfatte 

  • Vær bedre til at skabe stærke pædagogiske miljøer 
  • Gå videre med ideen om EUX 
  • Løft ambitionsniveauet og gør det konsekvent 
  • Skab en anden undervisning i folkeskolen mere målrettet til erhverv 
  • Gør uddannelsessystemet mere enkelt, så også forældre kan overskue det.
  • Vi har masser af artikler om uddannelse på vores hjemmeside. Brug søgefunktionen og gå ind i vores arkiv. Hold også øje med vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16