Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Bispeengbuen- og de delte meninger

50.000 biler i anden sals højde. Søringen blev heldigvis ikke til noget. Grå og grim, men kulturarv. Under Buen. En samtale var bedre end forventet. En ny undersøgelse skal i gang. Kan det bruges som klimasikring? Kan p – penge tilbageføres til projektet? Der skal stadig være seks spor. Mange bygninger er tæt på. Mange undersøgelser. Der er brug for et par dygtige ingeniører for at få Ladegårdsåen til at flyde. Hvad gør man lige ved trafikken i anlægsperioden.

50.000 biler i anden sals højde
For mange år siden var her en våd eng. Gennem denne eng løb Ladegårdsåen. Og om denne å og den gård, har vi her på siden skrevet mange historier. Vejen blev opført på en bro.

Når du kører fra Rådhusplads mod Brønshøj/Utterslev kommer du op på Bispeengbuen. Under broen er der skabt p – pladser, som faktisk er gratis. Her sker også en masse aktiviteter. Men når det er mørkt er her ret skummelt.

Cirka 50.000 biler kører her i døgnet. Bispeengbuen er opført mellem 1970 og 1972. Byggeriet blev påbegyndt af Nybyg A/S. Men de gik konkurs inden færdiggørelsen. Arbejdet blev fuldført af H. Hoffmann og Sønner A/S.

Søringen blev heldigvis ikke til noget
Broen blev indviet den 31. august 1972 under skarpe protester fra lokalbefolkningen, der flagede med sorte flag i området. Der blev også indtelefoneret en bombetrussel. Ja politiet valgte at frigive trafikken til Buen fire timer tidligere end planlagt for at undgå demonstrationer. De lokale beboere flagede med sorte flag i protest.

I 2. sals højde har mange millioner biler efterhånden passeret forbi.

Bispeengbuen var i midten af 1960erne tænkt til at skulle være en del af en motorvej tværs gennem byen over Søerne, gennem Fredensgade, hvis rydning var en del af projektet, og Nørre Alle for at forbindes med Lyngbyvejen. Projektet blev kaldt Søringen og døde en populær død i 1973.

Dengang var overskriften: 

  • En flaskehals forsvinder

Grå og grim, men kulturarv
Bispeengbuen står som et monument over denne modernistiske tænkning, hvor biltransport og mobilitet var altafgørende. Men den er jo også et enestående stykke kulturarv, selv om den er grå og grim.

Senere er der så sat støjdæmpere op. De giver en reduktion på 12 dB. Det er vel ikke uden grund, at beboerne har lydisolerede vinduer.

Under Buen
Under buen kan det godt være meget skummelt, når det er mørkt. Det kan overraske, at stedet ikke bliver brugt mere til p – plads for her i Ingenmandsland til Frederiksberg er det gratis.

Det meste af tiden er det ret øde her under den sekssporede motortrafikvej.

Men med jævne mellemrum er det gang i den her. Og ikke mindst den årlige ”Bas under buen”. Så er der menneskemylder mellem søjlerne.

Betonen under broen har en brutal æstetik, men passer godt til musikken. Med arrangementerne giver man broen et kram

Men det ambitiøse URBAN 13 sørger da også for liv. Her er madmarked og byhave. Iværksættere, musikfestivaller, filmfremvisninger, kultur og fællesskaber er her også.

Jo der er del, der godt kan lide området, som også tjener som hælecentral og et sted, hvor der i tidens løb har været mange afbrændte flugtbiler. Andre mener, at hvis Bispeengbuen bliver pillet ned, ja så mister København noget af sin identitet.

Andre mener igen, at Bispeengbuen skal bevares for miljøproblemerne løser sig selv, når vi om få år overgår til el – biler. Så vil der være ressourcespild, at lukke det ned.

Ja så er det dem, der mener, at Bispeengbuen har klare arkitektoniske kvaliteter. Det er et eksempel på betondomineret arkitektur, der med udrette er blevet skældt ud af eftertiden.

Jo og så er det dem, der mener, at Bispeengbuen er ekstrem flot. Den har en formfuldendt snoning, der passer godt til dens omgivelser.

Mange er af den mening, at vi her har en københavnsk øjenbæ udover det sædvanlige. Ja det er endda dem, der hævder, at Bispeengen står som en skamstøtte over en forældet byudvikling.

En samtale var bedre end forventet
De to borgmestre, teknik og miljøborgmester Nina Hedeager Olsen og viceborgmester fra Frederiksberg Jan E Jørgensen fik mere ud af et møde hos trafikminister Ole Birk Olesen, end de havde forventet.

Inden mødet havde trafikministeren ellers sagt, at han synes, at Bispeengbuen opfyldte ”sit trafikale formål”.

Frederiksberg og København må gerne overtage vejstykket og de får renoveringsstøtte på 125 millioner kr. med. Men fik også lovning på at bruge Vejdirektoratet til faglig ekspertise.

En ny undersøgelse skal i gang
Og endnu en undersøgelse skal i gang. Hvad det hele kommer til at koste når Bispeengbuen skal rives ned, og trafikken ned under en frilæggelse af Ladegårdsåen.
De to kommuner har hver især afsat 200.000 kr. til den ny undersøgelse.

Klimasikring
Ja Frederiksberg Kommune har lagt 2 millioner i budgettet for at undersøge, om en frilæggelse af Ladegårdsåen kan indgå som områdets klimasikring.

En åben eng omkring åen kan opsuge meget store mængder regnvand, og det vil spare store millionbeløb til kloakrør, som kan lede regnvandet væk.

Den nuværende plan for at komme problemet med oversvømmelser til livs er en stor skybrudstunnel til 422 millioner fra Bispeengen til Skt. Jørgens Sø.

I stedet kunne Ladegårds Å også fungere som en slags klimasikring i forbindelse med oversvømmelser. En åpark vil nemlig kunne hjælpe med at opmagasinere vandet.

Kan P – penge tilbageføres til projektet?
Jan E. Jørgensen vil også forsøge at overbevise sit parti, Venstre om, at P – pengene som Frederiksberg og København skal aflevere til regeringen skal føres tilbage til dette projekt.

At genskabe åen vil med et slag forandre hele området, skabe nye rekreative muligheder og binde det meget bedre sammen. Ja mange drømmer også om en nedgravning helt frem mod Langebro.

Der skal stadig være seks spor
Flere års kampagne fra græsrødder og politikere synes endelig at have båret frugt.

Men nu var det åbenbart ikke helt enighed mellem parterne. Trafikministeren havde en enkelt betingelse med, og det var, at den kommende trafikløsning skulle rumme det antal biler, som det gælder i dag. Og som Jan E. Jørgensen siger: 

  • Det antal biler, der kører på Bispeengbuen i dag, vil også køre der den dag, det bliver en tunnel. Og hvis ikke de kan være i tunnelen, så vil de køre andre steder hen. Så vil de køre gennem Frederiksberg på Borups Alle og så videre. Det er vi selvfølgelig ikke interesseret i. Så der skal være det antal biler, der er i dag, det er klart.

Men her er Nina Hedeager Olsen ikke enig. Hun er skuffet over, at man ikke selv må bestemme, hvor mange biler, der skal være plads til. Hun fortæller, at man i København omprioriterer hele tiden trafikke4n, fordi behovene ændrer sig. Hun læser aftalen som om Folketinget stadig ønsker, at det fortsat skal være en 6-sporet vej til biler. Hun undrer sig over, at SF og De Radikale er gået med til dette på Christiansborg. Hun har ikke fantasi til, at staten vil binde de to kommuner til at opretholde en vejforbindelse i 6-spor til biler i al fremtid.

Mange bygninger er tæt på
Nu vidste beboerne sikkert at de flyttede ind til sted med masser af støj. Og flere tusinder af lejligheder ved Ågade mærker også støj. På den tidligere Falck-grund, ti meter fra Buen ligger der en otte-etagers beboelsesejendom. Over på Nørrebro-siden er man også ved at bygge.

Det bliver da skønt med en park, men inden for nogle hundrede meter ligger Nørrebroparken, Grøndalsparken og Ågadeparken.

Mange undersøgelser
Der er efterhånden foretaget mange undersøgelser, hvordan vejen kan graves ned. Foreløbig har både Cowi og Rambøll undersøgt en nedgravning og sat prisen til henholdsvis 2,1 og 1,5 mia. kr.

Rambøll har for organisationen Åbn Åen udarbejdet en rapport til en tunnelafløsning, der ”kun” kostede 1, 5 mia. kr. Rapportens hovedforslag tager udgangspunkt i en 420 meter lang ”Outandcower-tunnel”. Dertil skal lægges nedkørselsramper, hvilket giver en endelig længde på lidt over 700 meter.

Holder Rambølls beregninger stik vil ombygningen i sidste ende kun koste kommunerne omkring en halv milliard, da resten kan finasieres eller tjenes ind gennem renoveringspuljen, grundskylden og salg af byggeretter.

Københavns Kommune har dog identificeret flere punkter i rapporten, hvor de mener, at der er overset eller undervurderet omkostninger. Det er derfor, at både Frederiksberg og Københavns Kommuner har afsat penge til at få både den tekniske og økonomiske side af projektet undersøgt endnu dybere.

For et par år siden blev der også lavet nogle undersøgelser: 

  • Hovedløsningen løber fra Søpavillonen til Hillerødgade 5,2 milliarder kr. 
  • Det korte alternativ løber fra Søpavillonen til Ringbanen on Nordre Fasanvej og vil koste 4,2 milliarder kr. 
  • Et længere alternativ er fra Søpavillonen til Ring 2. Dette vil koste ca. 6,2 milliarder kr.

Der er brug for et par gode ingeniører
Området vil blive attraktivt, hvis Ladegårdsåen bliver genåbnet. Det vil smitte af på priserne og skatteindtægterne i området.

Men det kræver hvis nogle gode ingeniører for at få Ladegårdsåen til at flyde. Allerede for en del år siden, da vi I Nørrebro Park Kvarterløft ville have åen til at løbe under buen erfarede vi, at der var problemer. I dag løber åen under nogle rør under Åboulevarden.

En undersøgelse foretaget for nogle år siden afslørede at åen ikke påfyldte kvalitetskravene for udledning til de indre søer. 30 pct. af det vand, der egentlig skulle have flydt i rørene fra Emdrup Sø ender i kloakken.

Dengang forlangte man at Emdrup Sø skulle renses, så al vand kunne flyde i rørene. Men vandet fra Lygteåen blev nu ført over i Grøndals Å. Skal man nu have vandet til at flyde må man så til at ”vende” vandet igen.

Stykket fra Søerne til Jagtvejen blev rørlagt i 1897. Stykket Jagtvejen til Borups Alle blev rørlagt i 1942. Det sidste stykke ved Ågade, som bestod af Grøndalsåen og Lygteåen blev rørlagt i 1962.

Hvad gør man lige med trafikken i anlægsperioden
Et problem, som ikke er blevet kigget nærmere på er, hvor trafikken i anlægsperioden skal ledes hen. Godthåbsvej er jo allerede overbelastet i myldretiden. Nørrebrogade er lukket for gennemkørsel. Nordre fasanvej, der løber under Buen er også blokeret af anlægsarbejdet i adskillige år.

De alternative rute, Jagtvej og falkoner Alle er allerede overfyldt i dag. Trafikken ind mod centrum samt det meste af Frederiksberg og Nørrebro vil være kaotisk i flere år. Hvordan sikrer man at erhvervslivets nødvendige trafik kan komme igennem? 

Hvis du vil vide mere om Ladegårdsåen og Ladegården så kan du her på siden læse følgende – Brug søgefunktionen – og gå ind på vores elektroniske database:

  • Arbejdssky, Fattiglemmer og sjovere på Ladegården 
  • Stille flyder vandet i Ladegårdsåen 
  • Ladegården – helt fra begyndelsen 
  • Ladegården – det meste af historien

På hjemmesiden www.dengang.dk kan du finde følgende artikler om Ladegården/Ladegårdsåen: 

  • Ladegården og åen
  • Den gale præst på Ladegården
  • Livet på Ladegården
  • Ladegården-dengang
  • Fattiglemmer på Ladegården 
  • Skal Ladegårdens atter flyde

På google kan du også finde en podcast ”Ladegården og åen” med fotos af Ladegårdsåen og Ladegården

  • Husk også, at vores Facebook opdateres flere gange om dagen.

Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16