Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Et trist farvel til BR-Legetøj

Det hele startede i 1950. En tur til USA ændrede det hele. Den første butik uden for Sjælland i 1971. Amerikanerne opgav det danske marked. 75 pct. blev solgt i 2015. Større oplevelser og dynamik manglede i butikkerne. Ledelsen har reageret for langsom. Man lærte ikke af amerikanernes fejl. Julesalget 2017 og 2018 var katastrofalt. Leverandørerne får en lang næse. Man troede på rekonstruktionen. Det er en barsk afslutning. Briter var i dialog med Top Toy. Kunder overfusede personalet. Kapitalfonde har stor belåning. Hvad sker der med legetøj i Danmark fremover? mere og mere legetøj købes i udenlandske netbutikker. Flere aktører er interesseret i at købe dele af BR-legetøj. Hvilke netbutikker sælger mest legetøj? Nu genåbner alligevel 25 Fætter BR – Legtøjs – butikker

Det startede i 1950
Før BR var legetøjsforretninger noget som lå i små butikker i kældrene. Så kom BR og strømlinede hele branchen. De kom i den grad til at domminere branchen. Med Top Toys død, er det borte med den klassiske legetøjsbutik. Denne butiksmodel dur ikke mere.

Det hele startede i 1950, da ægteparret Edith og Børge Rasmussen køber en aviskiosk i Roskilde. Kiosken blev omdannet til en papirvarebutik med festartikler. Der var endnu kun ved juletid, der blev solgt legetøj fra butikken.

En tur til USA ændrede det hele
I 1963 kom Bjarne og Henning Gjørup, sønner af Edith og Børge træder ind i forretningen. Inspireret af en studietur til USA indretter de butikken til en ren legetøjsforretning og udvider med flere butikker i årene efter. De får navnet BR efter faderen Børge Rasmussen.

Det var Henrik Gjørup, der i 1961 tog på en studietur til USA som led i sin uddannelse på Handelshøjskolen i København. Det var dengang, de første supermarkeder lige var kommet til Danmark. Indtil da foregik al handel over disken i gammeldags butikker. Butikscentre og kædebutikker var helt nyt for Henrik. Han blev fyr og flamme og fortalte sin far og bror, hvad han havde oplevet.

Kunderne skulle selv gå rundt og finde varen. Før stod legetøjet i glasskabe og montre. BR rykkede også ind i Danmarks første butikscenter i Rødovre.

Den første butik uden for Sjælland
I 1971 havde man ti butikker på Sjælland og åbner for første gang en legetøjsbutik på den anden side af bæltet. I Odense ligger kædens første afstikker og siden udvider firmaet til resten af Danmark.

Toys R*Us rasler med sablen i slutningen af 1980’erne. Derfor åbner Gjørup-familien den første Superleg. Det sker i City 2 i Høje Taastrup. Der var på dette tidspunkt 59 Fætter BR-butikker.

Amerikanerne opgav
Koncernen har haft en usædvanlig stærk position på markedet. I midten af 90’erne formåede BR-legetøjsforretningerne også at tage kampen op med legetøjsbranchens giganter, den amerikanske Toys´RÚs-kæde.

I 1995 ville de erobre det danske legetøjsmarked og åbnede på en gang fire store legetøjsvarehuse i Danmark. Men BR-legetøj var stærkere konkurrenter end man egentlig troede. Familien havde ellers lagt op til et samarbejde, men det var amerikanerne ikke interesseret i.

Ved du, hvad det bedste er?
Gjørup familien overtog varemærket Toys’R’Us i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island og driften på de amerikanske kædes butikker på franchisebasis. På det tidspunkt sad familien så stærkt på det danske legtøjsmarked. Ethvert barn kunne synge med på jinglen: 

  • Ved du, hvad det bedste er – Legetøj fra BR’

Børnebørnene Peter og Lars Gjørup overtager den daglige styring i 2009 som administrerende direktører.

75 pct. blev solgt i 2014
I december 2014 oplyser familien Gjørup, at man vil sælge en del af selskabet. Hverken salgstal eller overskud er tilstrækkelige til, at man uden ekstra kapital kan udvide til resten af det europæiske marked, som firmaet ønsker.

I 2015 var det imidlertid slut med Gjørup-familiens faste greb om legetøjskoncernen. Familien solgte 75 pct. af aktierne til den svenske kapitalfond EQT for et milliardbeløb. De nøjedes selv med en andel på 25 pct. Salgsprisen er 1, 7 milliarder kr.

Top Toy har knap 300 butikker i hele Norden og Nordtyskland. Der er 247 BR-butikker og 65 Toys’R’Us – butikker.

Tiderne kræver købmandsskab
Tiderne kræver et andet købmandsskab. Kapitalfonde er ikke de bedste til at drive detailforretninger. Siden at familien Gjørup gav slip, har man ikke forstået at drive kæden. Der mangler passion og det familiemæssige drive.

Større oplevelse og dynamik mangler
De har ikke fået fat i den digitale forbruger. Og de har slet ikke fået optimeret deres butikker. BR-butikker har lignet sig selv i mange, mange år. Sortimentet er ikke fornyet. Her er slet ikke computerspil eller Voksen-spil.

Man har heller ikke skabt nogen større oplevelse eller dynamik. Men nu er det nok heller ikke let at drive denne slags legetøjsbutik med konkurrencen fra nettet. De store dagligvarebutikker har godt gang i legetøj med spotpriser her op til jul.

Børn er blevet digitaliseret og leger på en anden måde i dag. Nogle har sagt, at børn leger i kortere tid end før, men er det rigtigt?

Ledelsen har reageret for langsom
Men det går stadig forrygende for Lego, selv om de har været nede i en bølgedal nogle år. Men store supermarkedskæder presser prisen på disse produkter.

Sortimentet er ikke kun kvalitet og som før kunne man ikke mere prøve tingene i butikkerne. Billige konceptprodukter af ringe kvalitet blev solgt til tårnhøje priser. Man havde ikke mere den gode oplevelse. Trængslen af billige Kina-varer fylder for meget.
Men ledelsen har nok reageret for langsom. Store dele af legetøjsmarkedet er de seneste år rykket gradvis mere og mere over på nettet. Det har i den grad kostet kunder.

Hvorfor indrettede med ikke showrooms, hvor man kunne prøve og blive inspireret. Og online udviklede man sig slet ikke. Således kunne man ikke se lagersituationen i de forskellige butikker. Man glemte at fortælle kunderne, når en bestilt vare var ankommet. Nogle ting burde være gjort.

Det er som om ledelsen ikke var klar over, at børneliv og –leg har ændret sig i løbet af bare de sidste 10 år, og det handler ikke bare om den digitale udvikling. Det handler om vores måde at leve på, vores familiestrukturer og måden vi relaterer til hinanden på.

Salgskampagner og – strategier er ikke nok i dag. Man skal forstå udviklingen. Allerede for få år siden begyndte børnene at sive. Virksomheder skal tidlig kunne mærke, når kunderne ikke interessere sig for det, der er på hylderne.

Det må være en goodwill hos børn at trække på i Fætter BR-butikkerne efter 50 år. Man stod med en klar konkurrencefordel. Da salgstallene dykkede, blev kuren at skære forretningen til. En halvtom forretning er ikke sjov at komme i.

Et spændende digital univers var det heller ikke. En digital platform er nødvendig ved siden af den fysiske butik. Man glemte også børnene. De fandt dem, der gad at høre på dem.

Man lærte ikke af amerikanernes fejl
Man kunne godt have været på forkant med den digitale udvikling. Man kunne have lært noget af amerikanernes fejl for et par år siden. Men man har været alt for langsom til at omstille sig internt til den ændrede forbrugeradfærd.

Måske kan lukningen være en advarsel til andre kæder i detailhandlen. Vi så det også med Fona.

Julesalg 2017 og 2018 skuffede fælt
I 2018 stod det klart at Top Toy-koncernen var i store vanskeligheder. Juleslaget 2017 skuffede fælt, så ejerkredsen måtte skyde 175 millioner kr. ind i koncernen. ”017 – regnskabet viste et underskud på 39 millioner kr. Dette betød at direktør Søren Torp Laursen blev fyret og erstattet af per Sigvardsson.

Og 2018-regnskabet havde forværret sig. Nedskrivninger af goodwill og et dårligt driftsresultat betød et milliardunderskud som i november sendte selskabet i betalingsstandsning. Det sker den 30. november. Driftsresultatet viser minus 149 millioner kr.

Leverandørerne får sikkert en lang næse
Det var nok det værst tænkelige tidspunkt at sætte en legetøjskæde i rekonstruktion. Leverandørerne havde fyldt BR’ s lagre til julesalget. Disse leverandører får nok en meget lang næse her ved konkursen.

Dansk Bank, Nordea, Nykredit og Swedbank får sikkert dækket en del af deres tab. De har taget pant i aktiver for i alt 714 millioner kr.

Man troede på en rekonstruktion
Den 21. december var 50 fremmødte kreditorer mødt op i Sø- og Handelsretten. Her fik koncernen et halvt år til at redde sig fra konkurs. Butikkerne skulle reduceres fra 300 til 200. Man ville trække sig helt ud af Tyskland.

I første omgang håbede man på, at lukning af en del af butikkerne kunne redde koncernen. Men ingen ønskede at skyde penge i selskabet, og så gik det sidste også galt. Julehandlen var gået elendigt. Men den 28. december er det endeligt slut.

En barsk afslutning
Varelagerets værdi faldt ved konkursen ned til en værdi af 223 mio. kr.

BR havde udviklet sig så dårligt, at virksomheden havde brudt de lånebetingelser, som bankerne oprindeligt opstillede for at låne EQT til at købe Top Toy for.

Det var en barsk afslutning på eventyret, der begyndte for 55 år siden.

Briter i dialog
Britiske The Entertainer var i december i dialog med bestyrelsen hos Top-Toy om køb af hele eller dele af det kriseramte legetøjs-imperium, der på det tidspunkt var gået i rekonstruktion. Det vides ikke, om der er en fortsat kontakt. Men man fortæller, at man er i dialog med flere interesserede købere.

The Entertainer, der har 148 butikker i England havde ikke ordentlig tid til at undersøge af den danske legetøjskæde. Desuden mente de, at investeringen var yderst risikofyldt.

Kunder overfusede personalet
For personalet i BR har det ikke været sjovt. Det var jo ikke personalets skyld, at man ikke i første omgang kunne indløse gavekort, bruge sine BR-mærker med videre. Rasende kunder overfusede personalet, der lige havde mistet deres arbejde.

Udsigten til måske at brænde inde med gavekort fik nogle kunder til at se rødt. Det er HK Hovedstaden, der organiserer en del af de 3.000 medarbejdere, der nu mister deres job.

De måtte udsende en opfordring til kunderne, om at opføre sig ordentlig og ikke overfuse personalet.

Nogle af butikkerne holdt åbent, så kunder kunne bytte til andre varer.

Kapitalfonde har en stor belåning
Alene i Danmark var der 77 BR-butikker og 21 Toys’R*Us – varehuse.

Kapitalfonde finder den høje belåning i banker meget attraktivt, fordi afkastet på fondens egne penge stiger. Dengang da EQT købte koncernen var de i hård kamp med andre kapitalfonde, heriblandt Axel og Nordic Capital.

Hvad sker der med legetøj i Danmark?
Men hvad sker der nu, inden for legetøj i Danmark? De store supermarkeder og netbutikker vil satse hårdt på at øge legetøjssalget. Siden Top Toy gik konkurs i USA, er supermarkedet Walmart begyndt at satse ekstremt meget på legetøj. De har indrettet legetøjsafdelinger og udgivet et specielt legetøjskatalog.

Man satser på legetøj som lokkevarer i supermarkederne.

Mere og mere legetøj købes i udlandet på Nettet
14 pct. af alle legetøjskøb i 2017 blev foretaget på nettet. I 2018 var det tal vokset til 17 pct. En del af legetøjssalget er samtidig røget til udlandet. I 2015 købte 82 pct. af de danske forbrugere deres legetøj på danske netbutikker, mens det i 2018 kun var 62 pct.

Legetøj er relativt enkel at forholde sig til. Og det er også let at finde på nettet. Man kan endda gå på Pricerunner og meget let finde det billigste. Konkursen vil øge konkurrencen på markedet. Nye aktører vil sikkert også prøve. Leverandører skal også have nye salgskanaler.

Flere aktører er interesseret
Den store danske webshop Coolshop vil købe op i varelageret fra firmaet bag de to legetøjsbutikker. Man har også kig på flere af butikkerne. I dag har man ni fysiske butikker.

Hos netbutikken, Gucca.dk har man oplevet stor vækst og har ambitioner for fremtiden. Her fylder salget af legetøj mere og mere. Herfra fortæller man, at der kommer nye produkter i løbet af året.

Hos dagligvaregiganten Coop oplevede man i julehandlen en meget kraftig vækst i salget af legetøj på nettet. Det giver Coop blod på tanden. Hos konkurrenten er man mere afventende.

Det er nok ikke realistisk at få afsat hele BR, men forskellige aktører vil gerne have dele af det.

Hvilke netbutikker sælger mest legetøj?

  • Amazon 
  • Co.uk 
  • Bilka.dk 
  • Toys’R’Us 
  • Coolshop 
  • Coop.dk 
  • Ebay 
  • Legeakademiet.dk 
  • Lego 
  • Lirum Larum Leg 
  • Wish.com

Udsalg i Danmark blev aflyst
Et kæmpe udsalg blev aflyst i sidste øjeblik. Det var konkursboet efter Top-Toy, der besluttede dette. Torsdag aften den 10. januar var sidste dag for de resterende medarbejdere. Alle ansatte er nu fritstillede.

Fra Børsen forlyder det, at Lego har hele 180 millioner kr. ude ar svømme, men de får nok ikke nogle penge ud af det i sidste ende.

Alt tyder på, at der foregår realitetsforhandlinger af den danske del af koncernen. Der planlægges stadig udsalg i den svenske og finske afdeling.

En ordentlig lussing
Kapitalfonden EQT står til at miste en lussing i milliardklassen, mener Finans. Kapitalfonden skød 900 mio. kr. ind i holdingselskabet, der overtog Top-Toy. Siden er der skudt ekstra penge i foretagenet.

Kreditorerne står i en lang kø og forlanger 1,8 mia. kr. Men forrest står bankerne, der har sikret sig virksomhedspant i hele varelageret.

Men i sidste ende kommer masser af tab til at ligge hos danske pensionsfonde og andre investorer, som har skudt penge ind i den EQT-fond, der skød penge ind i Top-Toy. Men EQT har en samlet formue på 50 mia. kr.

En ny aktør på banen
Legekæden oplyser, at de er i dialog med udlejere til flere af de lokaler, som husede Fætter BR-butikker, før Fætter BR blev ramt af konkurs. Man arbejder nu på, at åbne Legekæden i 14 danske byer.

Legekæden er en frivillig kæde ejet af Indeks Retail og har i forvejen 26 butikker fordelt over hele landet. Udover Legekæden ejer Index Retail også landets største boghandel Bog & Ide, som flere af Legekædens butikker deler lokaler med.

Tanken er også at udvide flere af de eksisterende Bog & Ide – butikker, så de også fremover sælger legetøj.

Salling Group overtager, hvis de må
Den 16. jan. Erfarer Børsen, at Salling Group har indgået aftale med kuratorerne om både Fætter BR’s varelager og varemærkerettigheder.

Aftalen indebærer angiveligt også en overtagelse af en række af de lønsomme butikker i Danmark. Men det hele skal først godkendes af Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen, før en handel kan gå igennem.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal godkende, at den danske detailgigant bliver endnu større med købet af en række butikker. Det er ifølge Børsen grunden til at handelen endnu ikke er offentliggjort.

Hos Coolshop undrer man sig over ikke at have hørt noget som helst. Her havde man givet et tilbud på 65 mio. kr. for varelageret og varemærket. Og man var rede til at byde opad.

Man havde håbet på udvidelser af Kids-Coolshop butikkerne. Kæden har ni fysiske butikker og kunne godt tænke sig at overtage nogle af de ledige butikker for udvide til andre byer.

Salling Group bekræfter
Endelig den 17.01.2019 bekræftede Salling Group, at man købt Top-Toys brands og varelager. Aftalen omfatter ikke Toys”e”Us – brandet. Der oplyses ikke noget om, hvor meget, man har betalt. Man har ikke overtaget nogle af de fysiske butikker.

Samtidig opfordrer Salling Group medarbejderne til at søge nogle af de 1.500 ledige jobs i Salling Group.

Hvad med lokalerne?
Top Toy ejer ikke butikkerne. Men det er de såkaldte nøglepenge, der er vigtige. Det er de penge, man betaler for at rykke ind. Men der ligger også en værdi i form af foudbetalt husleje.

Blandt dem, der har søgt er aktører inden for salg af tøj, sko, isenkram, personlig pleje, kosmetik, sportudstyr, legetøj, bolig, elektronik samt restaurant og fitnesskæder, der har meldt sig på banen.

Der er mange, der har budt ind på de 90 lejemål.

Der er ikke en, der har budt på alle butikker. Der var ventet, at Salling også havde budt på disse for at få placeret nogle af deres kædebutikker.

Lavpris – legetøj
Måske vil Salling fremover bruge Fætter BR til at lancere lavprislegetøj.

Ja de gik ned med flaget, fordi børnene og deres forældre vendte legetøjskæden ryggen. Og som det også kan ses her i artiklen er der mange på, hvad der var skyld i det. Måske sker noget lignende også for andre dele af detailhandlen de næste ti år.

Udviklingen på detailmarkedet er trængt i defensiven, ja selv specialforretningerne og det er af supermarkederne og nethandlen. Danskerne vendte Fætter BR ryggen. De handlede andre steder, der var lettere, hurtigere og billigere.

Som andre legetøjsbutikker siger, så sælger Salling i dag legetøj til priser, der er i de små legetøjsbutikkers indkøbspriser. De mener, at Salling på den måde begraver og underminimerer konkurrencen. Man bruger legetøj til at lokke kunderne til. Lego sælger man med 35 pct. rabat. Og andet legetøj kan man hos Bilka få 30 pct. billige end i andre legetøjsbutikker.

Når man så har lokket alle til, ja så hæver man priserne.

Men sådan er udviklingen også i USA. Her har Walmart, Target og Amazom fuldstændig sat på salg af legetøj.

Men var det ikke mere forældrene, der engang handlede der og satte kryds i de velkendte kataloger?

Politisk efterspil?
Nu vil et politisk flertal reagere på bankernes gunstige muligheder for at løbe med alle værdierne i et fallitbo. De løber med værdierne for næsen af andre kreditorer og leverandører. Politikerne mener ikke, at dette er rimligt.

Mange butikskæder betaler først flere måneder efter at varerne er modtaget. I Top – Toy betød det, at leverandørerne fyldte varelagrene før jul, men på grund af de lange betalingsfrister, ser de aldrig en krone, fordi bankerne står først i køen for at tømme konkursboet.

Politikerne vil sikre, at dem der leverer varer til en virksomhed, også har et fair ejerskab til deres egne varer, hvis virksomheden går konkurs.

Justitsministeren er allerede gået i gang med et serviceeftersyn af loven om virksomhedspant, mens han sideløbende har lovet at se på problemerne med de lange betalingsfrister.

Et godt køb
Børsen erfarer fra flere kilder med indgående kendskab til handelen, at prisen lød på 205 mio. kr, heraf kostede Fætter BR – varemærket 25 mio. kr.

Salling Group var primært interesseret i brandet, fordi det er det stærkeste legetøjsbrand i Danmark. Føtex og Bilka har et stort salg i legetøj i forvejen. Det er altid godt, at gøre en god handel under et konkursbo.

Ifølge rekonstruktionsplanen havde Top-Toy legetøj for en værdi af 742 mio. kr. ved indgangen til december sidste år. Ved konkursen vurderedes værdien til 223 mio. kr. Men det er usikkert, hvor stort et lager Salling Group har overtaget.

Men handlen kan bruges til ekstra omsætning i butikkerne. Her vil det blive skruet ned til ekstra lave priser. Dette vil presse konkurrenterne Coop og de andre legetøjskæder.

Nu genåbner 25 BR – butikker
Salling Group har kontrakter på plads, så de kan åbne 25 BR – butikker i løbet af foråret. Samtidig åbner der også en BR på nettet.

Allerede inden for få måneder åbner de nye butikker som en del af et landsdækkende åbningsprogram. I de byer, hvor BR ikke genåbner, vil Føtex og Bilka skrue op for deres legetøjsafdelinger i deres butikker.

Salling Group har tidligere overvejet at lave selvstændige BR-afdelinger i de enkelte Føtex og Bilka – forretninger. Men med erhvervelsen af de 25 butikker er den ide droppet. Salling vil især satse på de større forretninger. Formålet er at give en bedre brugeroplevelse for kunderne. BR har som vi også har skrevet været kritiseret for at have utidssvarende butikker.

Der kan også være nye lejemål blandt de kommende butikker. Og disse placeres bredt på tværs af Danmark. Salling har forud for åbningen indhentet accept fra Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen.

Kinesiske arbejdere bliver udnyttet
Måske er det en årsag til, at man kan købe billigt legetøj på udenlandske hjemmesider. Danwatch fortæller, at Lego, Disney, Mattel, Hasbro og andre legetøjsfabrikanter får produceret legetøj på kinesiske fabrikker til ulovligt overarbejde og underbetaling.

Det er en konklusion i en ny rapport fra China Labor Watch. Udøver de lave lønninger presses de kinesiske samlebåndsarbejdere til at tage 175 timers overarbejde om måneden for at kunne forsørge deres familier. De arbejder med giftige kemikalier uden beskyttelsesudstyr. De har ikke mulighed for at klage over forholdene.

Der beskrives om horrible forhold på mindst ni kinesiske fabrikker. Ifølge rapporten er den estimerede leveløn i Guangong-provinsen i Sydkina, der skal til for at forsørge en familie cirka 6.754 kr. om måneden. Alligevel får arbejderne på en fabrik i området kun under 2.000 kr. om måneden.

Den lovmæssige ugentlige arbejdstid i Kina er 38 timer. Overarbejde er påtvunget, og man får ikke løn for alle timer. Hasbro har til mediet CNBC sagt, at de ikke var bekendte med de beskrevne forhold på fabrikkerne. LEGO afviser helt, at de får produceret legetøj på nogle af fabrikkerne, på trods af, at rapporten bringer et fotografi af et skema over overarbejdsprocedurer, der hænger på en af fabrikkerne med overskriften LEGO.

Fra LEGO lyder det, at man arbejder for etik og ansvarlig forretningsdrift hvad angår menneskerettigheder og medarbejderrettigheder.

Disney og Mattel er begge medlemmer af ICTI, et internationalt råd for etisk legetøjsproduktion. Rådet udtaler på virksomhedernes vegne til CNBC, at de tager rapporten alvorligt og vil undersøge forholdene på de omtalte fabrikker.

Kilde: 

Inde i vores elektroniske database finder du over 3.000 artikler. En masse af disse handler om detailhandel. Brug søgefunktionen. Du kan også følge med på vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.


Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16