Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Får vi en ny Muhammed – Krise?

”Stram Kurs” ”hjalp” med juelbelysningen på Nørrebro. Hovedpersonerne i en ny konflikt. Juridisk har Rasmus Paludan nærmest frit spil. Politiet har ”pligt” til at beskytte ham. Nu er det så en bestemt religion, der skal ”krænkes”. Afskaffelse af blasfemiparagraffen udgør en sikkerhedsrisiko. Nogle lader sig provokere. Skal en betjent bare klappe i og rette ind? Han har beskrevet sine observationer. De lokale leder har svært ved at holde deres medlemmer tilbage, når Koranen kaldes ”En håndbog for pædofile”. Ligeledes er det bebudet afbrænding af koranen og lignende ting. Politiker mener, at betjenten gemmer sig ”bag sin uniform”. Bonnichsen beskyldes for at være ”den terrorekspert, der oftest har taget fejl”. Denne er bange for at sagen kan give en ny ”Muhammed-krise” Det forebyggende arbejde i socialt udsatte boligområder er nu gået tabt. Hvorfor er der ingen, der blander sig?

Stram Kurs ”hjalp” med julebelysningen
Vi kender udmærket Rasmus Paludan og Stram Kurs. Det var dem, der var så ”venlige” dengang, at hjælpe med julebelysningen på Nørrebro. Det var dengang, da Nørrebro Handelsforening atter en gang blev beskyldt for både at være racister og anti-racister, da der kun kom fire julekæder op på Nørrebrogade.

Og Stram Kurs’ besøg første også til store uroligheder. Alle havde set det komme.

Sandheden med manglende julebelysning er som vi har forsøgt at fortælle gang på gang, at kun en femtedel vil betale. Og den der ikke vil betale er både danske kædebutikker, cafeer og muslimskejede butikker. Alle er lige gode om det.

Hovedpersonerne i den nye konflikt
Men nu er det så opstået en ny konflikt. Hovedpersonerne er en modig politibetjent i Vollsmose, fhv. chefkriminalinspektør i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, Naser Khader og advokat Rasmus Paludan. Ja så er en af hovedårsagerne til denne krise vel også, at blasfemiparagraffen er ophævet.

Juridisk har Rasmus Paludan nærmest frit spil
Rasmus Paludan har bebudet, at han vil hælde svineblod over en koran og derefter brænde den ved en af sine omstridte demonstrationer. Og dette er det så åbenbart tilsyneladende svært at forhindre ham deri. For halvanden år siden afskaffede man blasfemiparagraffen. Man kan ikke mere slå ned på personer, der skænder religiøse skrifter.

Juridisk har Rasmus Paludan frit spil. Og som provokatør vil han afprøve grænser. På hans hjemmeside bliver det annonceret at koranen vil blive skændet i Aalborg og Hjørring. Han vil bl.a. også hælde urin ud over koranen.

Nu er det en bestemt religion, der skal ”krænkes”
I et liberalt samfund indebærer ytringsfriheden at nogle bliver krænket. Og åbenbart er det nu en religion, der skal krænkes. I ophidselse over dette kan det let opstå kriminelle handlinger i form af voldelige optøjer eller terror.

Nu kan man dog bruge politiets ordensbekendtgørelse. Den siger, at det er forbudt at udvise uanstændigt eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse. Det er op til politiet at foretage en faglig vurdering.

Afskaffelse indebærer sikkerhedsrisiko
Men ophævelsen af blasfemiparagraffen indebærer også en sikkerhedsrisiko. For Rasmus Paludan kan sagtens ophidse nogle, som ikke har den fornødne modstandskraft.

Imam-loven blev indført. Her blev en amerikansk bibelprædikant nægtet adgang til Danmark, fordi han agtede at afbrænde koranen. Han kom på hadprædikantlisten. Problemet med Rasmus Paludan er, at han ikke er udlænding.

Rasmus Paludan mener, at afskaffelsen af blasfemiparagraffen betyder, at religionskritik og forhånelse af religion er tilladt.

Flere har stillet spørgsmålstegn ved, om det rimelige i, at politiet bruger så mange ressourcer på at beskytte ”Stram Kurs” leder. Han har gjort det som sin levevej ved at holde konfrontatoriske taler og demonstrationer i ghettoer med budskaber rettet mod muslimer og indvandrere.

Politiet har ”pligt” til at beskytte Rasmus Paludan
Er det rimligt at politiet beskytter ham og svaret er et ”ja”. Han benytter sig af sin grundlovsgivende ret til ytrings- og forsamlingsret. Her bliver de anvendt mod de uglesete og udstødte.

Rent faktisk står det i Politiloven §7, at: 

  • Politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig.

Med andre ord, politiet skal beskytte Rasmus Paludan og hans skare.

Man lader sig provokere
Hvis nu Paludan blev mødt som en pauseklovn med hån, spot og latterliggørelse ville det ikke være nogen problem. For så ville han hurtig indstille sin Danmarksturne. Men man lader sig provokere og besvarer ord med vold. Medierne elsker, at kunne vise sådanne billeder. Og Paludan soler sig i denne opmærksomhed.

Men egentlig burde det være grænser for, hvor mange ressourcer politiet kan bruge? Hver dag skal de prioritere forskellige opgaver. De kan vel også stå i situationer, hvor de ikke kan beskytte Rasmus Paludan. Det kan være vigtige begivenheder som en fodboldkamp.

Paludans grundlovssikrede ret forpligter ikke resten af landet til at høre på Rasmus Paludan

Skal en politibetjent bare holde sin mund?
Men debatten indeholder også andre ting. Skal en politiassistent holde sin mund med, hvad han har observeret? Skal han beskyldes for at være en dårlig betjent, der burde søge sig et andet arbejde? Ja disse hentydninger kommer en toppolitiker med, der samtidig angriber den unge betjents arbejdsplads. Det kan man da kalde knægtelse af ytringsfriheden. Men lad os tage den del af debatten fra begyndelsen.

Det er politiassistent Elvir Abaz, politiassistent hos Fyns Politi, der i et debatindlæg i Politikken beskriver sin opfattelse af de faktiske forhold, når Rasmus Paludan optræder.

Han beskriver sine observationer
Politiassistenten beskriver også, at han ikke har en særlig religiøs tilknytning eller er tilknyttet noget bestemt parti. Han mener, at afskaffelsen af blasfemiparagraffen har nogle uheldige konsekvenser. Helt bogstaveligt skriver han: 

  •  Agitatorer og hadpraktikanter som Rasmus Paludan og hans parti, Stram Kurs kan få frit spil til at udøve åbenlys mobning, chikane, psykisk vold målrettet herboende muslimer i socialt udsatte områder.

Man kan se og mærke Rasmus Paludans målrettede og udspekulerede provokation. Det er mit indtryk, at formålet er, at fremprovokere en voldelig reaktion hos de frustrerede og berørte borgere, som han kan kapitalisere politisk, fortsætter Elvir Abaz.

Politiassistenten mener ikke, at politiet skal bruge så mange ressourcer på at beskytte en uromager og agitator. Disse borgere har svært ved at forstå, at den danske stat vil stå model til dette. De lokale etniske og religiøse bevægelser i Vollsmose, hvor politiassistenten har sit virke appellere til deres medlemmer og borgere til at udvise besindighed og ikke lade sig provokere.

De lokale ledere har svært ved at holde deres medlemmer tilbage
Men som politiassistenten også siger, så kan de lokale ledere ikke kontrollere de få impulsstyrende unge og kriminelle, som i afmagt og frustration vil konfrontere Rasmus Paludan og dermed ufrivilligt bliver hans unyttige idioter.

”En håndbog for pædofile”
Evir Abaz fortæller, at beboerne er kaldt menneskelig affald og sociale tabere. Desuden har han kaldt Koranen for ”en håndbog for pædofile”. Han truede med at brænde Koranen af, men dette forhindrede politiet. 

  • Hvad vil der ske, hvis en psykisk ustabil person i afmagt gør skade på Rasmus Paludan?

Politiassistenten håber, at ”vores politikere, vores politi, vores anklagemyndighed er på forkant med udviklingen”

Og så lutter politiassistenten sit modige debat indlæg med følgende: 

  • Politiet er bange for at gribe rettidigt ind for hans urostiftende adfærd. Ikke alene i frygt for at overtræde Rasmus Paludans grundlovssikrede rettigheder, men simpelthen fordi politiets ledelse frygter angreb fra politikerne og ytringsfrihedens apologister.

Ingen forståelse fra politiker
Nu skulle man så tro, at det var forståelse fra politikernes side. Men i hvert fald ikke fra Naser Khader. Han kommer med et usædvanligt hårdt angreb på politiassistenten. Khader mener, at assistenten: 

  • Skaber tvivl om politiets integritet

Gemmer betjenten sig ”Bag sin uniform”?
Og kritikken fortsætter med, at betjenten ”gemmer sig bag sin uniform”, mens han skriver politisk farvede indlæg. Dette er noget Nasser Khader finder stærkt kritisabelt. Og han lige frem mener, at Evir Abaz har valgt et forkert job: 

  • Hvis du har et personligt problem i forhold til politiets prioriteringer, må du tage det internt eller overveje om politikasketten passer.

Åbenbart mener Khader, at det ikke er op til betjenten at angribe dansk lovgivning, det er uhensigtsmæssige med de erfaringer betjenten har. Khader mener indirekte, at politiledelsen bør sætte ham på plads. Og dette er åbenbart lykkes for Khader.

Khader ville ikke føle sig tryg ved denne betjent
Og så siger Khader sandelig, at han ikke vil føle sig tryg, hvis han kom til Vollsmose, hvor Elvir Abaz var betjent, fordi denne er tilhænger af Vollsmose – beboernes adfærd og holder per automatik med beboerne.

Og Abaz har sikkert fået en påtale af ledelsen takket være Naser Khaders henvendelse til Fyns Politi? Han er ”nødt til at holde mund indtil videre”.

Det står ellers i en vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed, at 

  • Det er af yderste vigtighed at offentlig ansatte er trygge ved at bruge deres ytringsfrihed og deltage i den offentlige debat med deres viden og synspunkter
  • Det er en grundlæggende forudsætning, at de offentlige ansatte benytter deres adgang til at deltage i den offentlige debat. 
  • Offentlige ansattes deltagelse i debatten er ikke kun af betydning for den enkelte ansatte. Den er mindst lige så vigtig for samfundet, fordi offentligt ansatte-i kraft af deres særlige viden og erfaring inden for deres fagområder – kan være med til at højne det faglige niveau i den offentlige debat.

Men dette gælder så åbenbart ikke for politibetjente.

Bonnichsen er den ”terrorekspert, der har taget mest fejl”
Hans Jørgen Bonnichsen udtaler, at Naser Khader ”har et alvorligt problem med ytringsfriheden”. Han mener, at Khader har brugt sin magt til at lukke munden på en embedsmand.

Men Khader har åbenbart heller ikke tillid til Bonnichsen: 

  • Han har længe haft et horn i siden på mig. Nu bruger han sagen her til at komme efter mig. Men jeg tager ikke Bonnichsen seriøst. Han er den terrorekspert, der har taget mest fejl. 
  • Når han udtaler sig om terror, bruger han sin eksperttitel, men ofte kommer politiske holdninger til udtryk. Det synes jeg er forkert. Man skal varedeklarere, når man udtaler sig om noget, og man skal ikke gemme sine politiske holdninger bag hverken titel eller uniform.

Åbenbart skal Paludan have frit spil til at fortsætte
Åbenbart er det ingen betænkeligheder derfra. Rasmus Paludan kan fortsætte med at provokere og politiet skal fortsætte med at beskytte ham. Og så skal muslimer bare finde sig i det og lære, at styre sig. Men hvis vi nu vender tingene lidt på hovedet. Hvis nu en muslim brænder en bibel, hvad sker der så?

På en eller måde må denne farlige udvikling stoppe, uanset om man så gemmer sig politisk bag en uniform eller ikke.

Bonnichsen bange for en ny ”Muhammed – krise”
Hans Jørgen Bonnichsen er bange for, at Rasmus Paludan og hans gerninger kan føre til en ny Muhammed-krise. Det er grund til at frygte voldsomme reaktioner, når/hvis Koranen brændes af.

Ja så vidt vides er Rasmus Paludan allerede nu i en af PET’ s ”Safe House”. For at undgå overhængende konkrete trusler. Det er en sikkerhedsmæssig foranstaltning, der kun sjældent anvendes.

Forebyggende arbejde går tabt
Det er da helt sikkert, at en stor del af det forebyggende arbejde i ”de socialt udsatte boligområder” med et slag er gået tabt.

Blasfemiparagraffen er ikke en beskyttelse af hverken Gud eller Allah. De skal nok klare den selv. Hensigten med paragraffen var at beskytte den offentlige orden, så pøbeljustitsen ikke tog over og forøvede selvtægt.

Hvorfor er der ingen, der blander sig?
Det kan i den grad undre at så få anstændige politikere, præster, meningsdannere, imamer m.m. ikke kommer med sympati- og tilkendegivelser, hvor der tages afstand og afsky for Paludans aktiviteter. Man burde vise forståelse for de krænkede følelser og hvor man anmoder om vores respekt for vores frihedsrettigheder, der også gælder dem.

Vi skal i denne situation ikke gribe til selvtægt med de katastrofale følger det kan få for os alle. Dette vil være et væsentligt skridt i at forebygge, modvirke og forhindre en ny Muhammed – krise.

Det nytter ikke at politikkere/beslutningstagere bliver personlige i deres kritik og slet ikke tager stilling til problematikken. Det lover ikke godt for fremtiden.

Man må vel gerne stille spørgsmål til politiets prioriteringer?
Loven siger, at Rasmus Paludan skal beskyttes. Han kan fortsat fortælle, at koranen er de pædofiles håndbog, true med hælde urin over den eller brænde den.

Men det er vel tilladt, at betvivle politiets prioriteringer. Butikker mener for eksempel, at politiet skal tage butikstyverier mere alvorlig.

Mon ikke politiet gruer for, hvis Rasmus Paludan vil stille sig op i Mjølnerparken og afbrænde Koranen? Mon ikke vinduerne i Nørrebros butikker ved den lejlighed igen vil være truet?

Blasfemiparagraffen
Og hvad er nu det som Rasmus Paludan udnytter og åbenbart nu juridisk frit kan boltre sig med: (§ 140) 

  • Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslæredomme, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Ja se dette er nu afskaffet.

Racismeparagraffen
Men så vidt vides er Racismeparagraffen eller Diskriminationsparagraffen ikke afskaffet. Den indgår i Straffeloven § 266 b: 

  • Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse tro eller seksuel orientering straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år 
  • Stk. 2: Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Hvorfor bruger man ikke denne paragraf i dette tilfælde?

Dette er ikke et partipolitisk indlæg
Skulle nogle politikere nu være i tvivl, så er dette bestemt ikke et partpolitisk indlæg.

Kilde: 

Følg med på vores Facebook, der dagligt bliver opdateret flere gange. I vores elektroniske database har vi en masse artikler om integration eller mangle på samme. Brug søgefunktionen.


Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16