Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er den danske retsstat ved at smuldre?

Kampen om retsstaten. Der er i dag lange varetægtsfængslinger. 15 års snak om stigende terrorfrygt. Men har vi lighed for loven? Vi topper ikke mere m.h.t. frihedsrettigheder. Det er gået ned ad bakke. Det går ud over ytrings- og religionsfriheden. Børn og unge får ikke de sædvanlige retsgarantier. Politiet får flere beføjelser. De sammen kører også flere registre. Respekten for frihedsrettigheder og demokrati er på retur over hele verden. Samkørsel må ikke opfattes som en krænkelse i fremtiden.

Kampen om retsstaten
Staten, politiet og efterretningsvæsnerne får hele tiden flere beføjelser. Vi har beskrevet nogle af disse i vores serie ”Overvågning, Aflytning og Hacking”. Efterhånden har vi skrevet 65 artikler i denne serie.

Preben Wilhjelm har netop udgivet bogen ”Kampen om retsstaten”, hvor han hævder, at den danske retsstat smuldrer, og vi ser bare til. Nu vil nogle sikkert allerede her stoppe og udbryde: 

  • Sikke noget venstreorienteret makværk!

Men læs nu denne artikel til ende, for det handler om meget mere.

Lange varetægtsfængslinger
Preben Wilhjelm mener, at politikerne de sidste 20 år i stigende grad formår at slække på de principper, som blev grundfæstet i 1919. Vi har dog stadig en retsstat, som er langt mere velfungerende end i andre lande.

Men mange politikere og medier kan ikke mere skelne, hvornår en person er sigtet eller skyldig. Man er forbryder og gerningsmand, når man sidder i varetægt. Vi lader de gamle principper forfalde, samtidig med at vi bryster os af, at retssikkerheden i landet er bedre end nogensinde.

Staten bruger lange varetægtsfængslinger. Det kan sagtens gå et halvt år, inden man modtager en dom. For 100 år siden gik diskussionen på om en varetægtsfængsling skulle vare 12 eller 20 dage.

Mange politikere forstår ikke formålet med en varetægtsfængsling. Vores justitsminister mener, at man skal føle varetægt som en straf. Det er jo imod de elementære principper.

15 års snak om terrorfrygt
Efter 15 års snak om en stigende terrorfrygt, er der sket en række lovændringer, herunder terrorparagraffen, der øger politiets beføjelser og udbreder overvågning i samfundet.

Det er 100-året for retsreformen af 1919. Vi skal ikke sætte de fundamentale dyder, som vores samfund bygger på over styr. Men vi er ved at glemme, hvad retssikkerhed betyder.

Hårdere straf
Nogle efterlyser en debat om, hvor hårdt vi skal straffe og mener, at de skærpende straffe er ved at ændre vores retssystem. Danmark kommer i højere grad til at ligne lande som vi ikke tidligere har sammenlignet os med.

Nu er hårdere straffe ikke noget, der giver mindre kriminalitet eller færre ofre for kriminalitet.

Samtidig med, at kriminaliteten falder bliver danskerne mere og mere utrygge. Hele 60 pct. af befolkningen er ifølge Tryg-Fondens seneste undersøgelse bekymret for kriminaliteten i samfundet.

En skærpelse af straffen er blevet begrundet i, at det skulle skabe større tryghed. Dette kunne tyde på, at tryghed bunder i noget andet.

Kriminalstatistik er noget som politikerne flittigt benytter sig af. Man kan altid få det til at passe ind i sit politiske budskab. Men antallet af såkaldte anmeldte straffeovertrædelser er faldet med 26 pct. i forhold til for 20 år siden.

Især siden 2001 er straffene i Danmark skærpet. Det er blandt andet sket for vold, voldtægt, uagtsomt manddrab, banderelateret kriminalitet og våbenbesiddelse.

Lighed for loven?
Vi kan starte med den såkaldte Ghettolov. Den indeholder en styrket indsats i særligt udsatte boligområder, som blandt andet giver politiet mulighed for at udpege særlige områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer stiger med en tredjedel. Eller fordobles. Dette er med til at svække retsstaten.

Ghettopakken rokker ved spørgsmålet om lighed for loven. Det er helt legitimt at gøre noget ved det. Men skulle det lige være på denne måde.

Vi topper ikke m.h.t. frihedsrettigheder
Inden dette lå vi i toppen med hensyn til frihedsrettigheder internationalt. Men modsat Norge og Sverige, så får vi ikke topkarakter i den årlige opgørelse fra Freedom House over lande med den bedste beskyttelse af borgerrettigheder.

Det er lige på kanten, at der skal være særlige områder i Danmark, hvor lovgivningen er anderledes. Man har bebrejdet muslimerne, at de laver et parallelsamfund med sharia-lovgivning.

Magtens tredeling
Retsplejeloven beskriver magtens tredeling, og hvordan konflikter og samfund skal håndteres. At domstolen består af to parter med en dommer i midten. Hvad politiet må og ikke må i bestræbelserne på at opklare ulovligheder. Politiets magtmidler som eksempelvis ransagning, anholdelser og især frihedsberøvelse er fastlagt i retsplejen.

Når man frihedsberøver på grund af retsfølelse, så har man ikke forstået retsstatens grundlæggende principper om, at ingen straffes, før de er dømt. Så skrider det hele.

Det er gået ned ad bakke for retssikkerheden og frihedsrettighederne
Det går ned ad bakke for retssikkerheden og frihedsrettighederne. Så klar er meldingen fra Tænketanken Justitia, der udgiver en statusrapport på retssikkerheden i Danmark 2018.

Rettigheder er skrevet ned i Grundloven og Den Europæiske menneskerettighedskonvention. Men tag for eksempel maskeringsforbuddet. For bare fem – ti år siden var det et massivt flertal imod. Det er et godt eksempel på, hvad man er villig til at lovgive om i dag i modsætning til tidligere.

Ytrings – og religionsfrihed
Vi kan også tage ytringsfriheden. Regeringen ville straffe påvirkningsvirksomheder. Det blev senere korrigeret til ”samarbejde” – og øge straffen for freds – og ærekrænkelser. Dette handler også om ytringsfrihed.

Og maskering griber ind i religionsfriheden. Som noget nyt har Københavns Universitet indført retningslinjer for krænkende adfærd.

Vi fik zoneforbuddet mod tiggeri og opholdsforbuddet til bandemedlemmer. Begge ting griber ind i bevægelsesfriheden.

Børn og unge uden sædvanlige retsgarantier
I forslaget om et ungdoms-kriminalnævn stiller myndighederne en straffelignende proces op for børn og unge uden de sædvanlige retsgarantier.

Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, fordi 12-årige kan pålægges en foranstaltning, der minder om samfundstjeneste, alene på mistanke og uden mulighed for bistand fra en advokat.

Nævnets afgørelser kan ikke ankes. Det kan igen være bekymrende for barnets retssikkerhed. En dommer skal lede nævnets arbejde. Det betyder, at man har fokus på sanktionen og ikke det socialfaglige,

Man kunne jo undre sig over disse tiltag, da straffelovsovertrædelser mod børn mellem 10 og 17 år er mere en halveret gennem de sidste ti år.

Politiet får flere beføjelser
Der er givet Erhvervsstyrelsen yderligere beføjelser til at indhente og sammenkøre data. Ja og så er det lige problematikken med flypassagerer, som vi tidligere har skrevet om.

Ja disse såkaldte PNR-oplysninger har efterretningsvæsnet allerede adgang til, men nu får politiet det også. Politiet skal bruge dem til at bekæmpe grov kriminalitet og til brug for analyser, der foretages i politiets nye elektroniske supersystem, der kan sammenstille meget store mængder data om enkeltpersoner og lave kriminalanalyser.
Politiet kigger også på dig, når du flyver indenrigs. De får også hjemmel til i døgndrift at operere droner udstyret med kameraer og ansigtsgenkendelse over udvalgte områder i landet. Disse er koblet på politiets supersystem Pol-Intel.

Politiet sammenkører flere registre
Dette system bliver udvidet til også at rumme Skat, kommuner og Udbetaling Danmark. Folketinget genopliver også et forslag om at give politiet adgang til en national DNA – database med DNA - profiler på samtlige borgere i landet.

For at politiet kan følge dig på nettet, er det gjort strafbart at anvende kryptering med mindre det sker i et anerkendelsesværdigt formål.

Man tilføjer så algoritmer og kunstig intelligens med data for at se om det er et mønster eller en risiko.

Myndighederne udnytter lovgivningen til at undersøge om misbrug af offentlig ydelser, skattesnyd og meget mere. Vi har kun set toppen af lovgivningen. Ja vi har tidligere skrevet, om at der er over 500 undtagelser til grundlovens paragraf om boligens ukrænkelighed. Her kan myndighederne bare vade ind i dit hus uden dommerkendelse.

Respekten for frihedsrettigheder og demokrati på retur
Der er selvfølgelig også udfordringer og trusler mod det danske samfund som ikke var det for 15 – 20 år siden. Respekten for frihedsrettigheder og demokrati er på retur i hele verden.

Retsstatens regler er ændret
For politikerne drejer det sig også om man vil have 100 pct.’ s retssikkerhed eller mindre kontrol med for eksempel terrorister. Samfundets opfattelse af sikkerheds- og terrortrusler har i høj grad ændret retsstatens regler. Når først døren er åben får en indsats, som mange finder nødvendige, så kan det i næste omgang føre til, at myndighederne får nye beføjelser.

Samkørsel må ikke mere opfattes som en krænkelse
Måske skal vi til at vænne os til, at dele af vores privatliv skal myndighederne have indsigt i. Sammenkørsel af registre må ikke mere opfattes som en krænkelse. Dette skal være med til at sikre vores velfærdssamfund, så vi hurtigere kan blive opmærksomme på ”skurkene” i vores samfund. Har vi ikke læst om dette i diverse fremtidsromaner dengang?

Kilde: 

Du kan læse alle 66 artikler i serien om ”Overvågning, Aflytning og Hacking” i vores elektroniske database. Brug søgefunktionen. Følg også med på vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.


Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16