Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er bilerne snart kommet helt ud af København (17)

Efterhånden overhaler andre byer København inden om m.h.t. diverse forbud mod benzin – og dieselbiler. Men det ser også ud til, at de er meget længere fremme med indførelse af el-biler. Således er der planlagt en masse el-stander i Amsterdam. Utroligt at der skal gå så lang tid, inden man får styr på bådenes forurening i København. En ny rapport afslører, at det står værre til med forureningen, end man havde regnet med. Der udstedes flere p – licenser, end der er p-pladser. Københavns Kommune uddeler dummebøder. Frederiksberg er mere fleksibel. Vi holder i kø i 77 millioner timer. Det koster 24 milliarder kr. Infrastruktur til el – biler yderst mangelfuld. Krydstogtsskibe overskrider grænseværdierne fire gange. Andre byer er hårdere med forbud end København. Teknologiske hjælpemidler måske bedre end roadpricing og betalingsring.

Der udstedes flere p – licenser, end der er p – pladser
Der er kun en måde at mindske forureningen på, og det er at nedlægge p – pladser. Ja sådan siger en masse politikere i Københavns Kommune. Samtidig udsteder de flere p-licenser end hvad der p – pladser. Men fra kommunens side, kan man ikke se, at det er noget galt i dette, for sådan en p-licens er blot et rabatkort til billigere parkering.

Der er ellers en masse der kører rundt efter p – pladser, som ikke er der. Om eftermiddagen og om aftenen er der lukket.

Bøder for en halv million i en enkelt gade
Vi kender politikernes holdning, men man har glemt at for nogle er det nødvendigt med en bil. Alene i Marstalsgade på Østerbro er der inden for det sidste år udstedt parkeringsbøder for en halv million kroner.

På Frederiksberg er man mere fleksibel
Og nogle mener, at hvis blot Københavns Kommune var lidt mere smidig, så ville man sagtens kunne optimere, uden at det skaber problemer for trafikken eller fjerne grønne områder. Men Københavns Kommune mener ikke man kan gøre det af sikkerhedsmæssige årsager.

På Frederiksberg er man mere fleksibel. Her har man med stor succes været ude at finde og oprette p-pladser. Det har man gjort ved at ensrette gader og indføre skråparkering på begge side af vejene. Her siger man, at der er masser af muligheder. Meget kan løses med en bøtte maling. Andre steder kræver det lidt mere nemlig at omlægge nogle fortove. Dette er billigere end at indrette parkeringskældre.

Københavns Kommune uddeler dummebøder
Og det med at bygge parkeringskældre er der nok ikke så meget håb om mere. 70 pct. af kommunernes indtægt fra parkeringsbilletter bliver modregnet i kommunernes bloktilskud.

Men dette holder ikke Københavns Kommune tilbage med at tildele en bøde på 750 kr. selv om man åbenlyst kan se, at der er indtastet et forkert nummerpladeciffer. Men nu har kommunen fået Østre Landsrets ord for, at denne fremgangsmåde er ulovlig.

FDM fortæller, at de har masser af lignende sager liggende.

I kø i 77 millioner timer
Når tusindvis af danskere hver dag sætter sig ind i deres bil og kører ud på det danske vejnet bruger de i gennemsnit 335.000 timer på forsinkelser. Der er stor forskel på trængslen afhængigt af, hvor i landet, man bor. I alt kostede forsinkelserne i trafikken ifølge Vejdirektoratet 24 milliarder kroner i 2016.

Vi spilder mere end 77 millioner timer i trafikken årligt. Det svarer til 66.000 fuldtidsstillinger og er generelt et stort samfundsøkonomisk tab. Disse tal er fra 2016 og det er kun blevet værre siden da.

Særlig i hovedstadsområdet er trængslen på vejene stor. På landsplan ligger de ni værste motorvejsstrækninger m.h.t. trængsel nær hovedstaden. Den største synder er Motorring 3, hvor trængslen årligt koster samfundet 17 millioner kroner pr. kilometer af motorvejen.

Man kan gøre tre ting
Ja man kan grundlæggende gøre tre ting. Man kan enten udvide vejene og bygge nye veje. Derudover kan man forsøge at prøve at udnytte de eksisterende veje mere effektivt. Det kunne eksempelvis være at få folk til at køre på vejene uden for myldretiden eller få dem til at vælge alternative transportformer, hvis det er muligt.

Er det en succes i Norge med Betalings-ringen?
Jamen skal vi da så ikke have betalingsring. Det er nordmændene da så begejstret for, får vi at vide. Men det er de nu nok ikke alligevel. Betalings-ringen i Oslo er lige steget fra 32 til 60 kr.

Nogle steder er der begået hærværk mod de nye bomstationer. Og modstanderne har arrangeret ”Kør langsom aktioner”. 53 nye bomstationer bliver oprettet foruden de 20, som man har i forvejen.

10 pct. af de nordmænd, der har en el-bil kan stort set køre gratis i disse betalingsringe. Og det er de normænd, der ikke har el-bil dure over.

I 2017 havde alle bomprojekter i Norge et lån på 43 milliarder kroner. Beløbet stiger nu med 4 milliarder kr. om året.

”Transportøkonomisk Institutt” vurderer at betalings-ringen er et ret godt instrument til at styre og mindske trafikbelastningen i byerne. Eksperterne er dog mere kritiske. Man bruger dårligere og længere veje i stedet, og dette er ikke hensigtsmæssigt.

Differentieret roadpricing ville være meget bedre.

Infrastruktur til el – biler er yderst mangelfuld
Mon det er manglende nedsættelse afgifterne, der holder danskerne fra at købe el-biler? Det kan måske også være manglende muligheder for at oplade sin bil. Villaejere med egen indgang har vel ingen problemer.

Man skal lige huske, at det tager flere timer at lade op. Derfor ville det være praktisk, hvis det kunne foregå om natten. Og bor man i en boligforening med etagebyggeri, ja så kan vel ikke bare have ledninger hængende ud af vinduerne.

Til orientering kan oplyses, at en ladestander med to udtag koster ca. 150.000 kr. Og det er primært fordi der ikke er strøm til stede. Dette beløb kan selv for en boligforening være et stort beløb.

Man må sige at infrastrukturen til el-biler i Danmark er yderst mangelfuld. Det skal bruges milliarder af penge til dette.

Politikere tør ikke at forlange afgift af krydstogtsskibe
Og så har man i flere år talt om landstrømsanlæg til krydstogtsskibe. Men de er endnu ikke kommet. Her i Københavns Havn ligger de store skibe og pulser. Strøm produceres af store dieselgeneratorer, som ikke bare bruger diesel, men bunkerdiesel. Dette forurener ti gange så meget som almindelig diesel.

Og det ser ikke ud til, at der sker noget ved Langelinie før denne bliver forlænget. Det vil sige, at dem der bor ved denne kaj er lige så udsatte i sommerhalvåret, som de er i myldretiden ved H.C. Andersens Boulevard.

Men egentlig er der stor usikkerhed hvem, hvad og hvor meget, der egentligforurener. Der lige udkommet en helt ny rapport, der tilsidesætter alt andet. Men åbenbart forurener alle Københavns skibe meget mere end Københavns biler.

Ikke alle krydstogtskibe kan kobles til landsstrømsanlæg. Men politikerne vil ikke kræve afgift grundet dette. De er bange for at de så ikke vil lægge til ved København.

Nu skal et landstrømsanlæg ved Oceankaj i Nordhavn være første skridt på vejen mod bedre luftkvalitet for naboerne til Københavns Havn. Målet er at anlægget skal stå færdig i 2021.

Tre partier har givet håndslag på at bidrage med 1,5 millioner hver især til at forundersøgelser, men man kunne have fået sådan et anlæg kvit og frit.

Grænseværdier overskredet fire gange
Nyeste beregninger vise, at grænseværdierne for NOx-forurening bliver overskredet væsentlig i 50 og 70 meters højde omkring skibene. NO2-udledningen overskrider grænseværdierne med fire gange.

Det er ca. 345 skiber, der hvert år kommer til hovedstaden, De normale bygninger på Langeliniekajen er på omkring 25 meter. Men der er andre bygninger, der er væsentlig højere. Og flere høje nybyggerier skyder op i nærheden.

Beboerne vil opleve forringet velvære. Og for dem, der bliver udsat for forureningen vil der blive tale om kortere levetid.

Grænseværdier overskredet 1.066 steder i hovedstaden
Kigger vi så på den almindelige luftforurening i hovedstaden, så viser en ny rapport, at luftforureningen overskrider grænseværdierne for kvælstofoxider kendt som NO2 hele 1.066 steder i hovedstadsområdet.

Effekten af de eksisterende danske miljøzoner for tunge køretøjer i de fire største byer er næsten forsvundet. Det skyldes den almindelige løbende udskiftning af køretøjerne. For at få en gevinst i fremtiden skal miljøzonerne skærpes. Man har netop planlagt opgradering af de svenske miljøzoner.

Zoner med forbud mod ældre biler
Center for Miljø og Cowi har tidligere regnet sig frem til, at der er god samfundsøkonomi i at indføre zoner med forbud mod ældre personbiler og varevogne svarende til kravene i Berlin. På plussiden er sparede helbredsomkostninger på 581 millioner kroner. På minussiden er der værditab for biler og tab af statens afgiftsprovenu på cirka 130 millioner kroner.

Teknologiske virkemidler bedre end betalingsring og roadpricing
Tidligere undersøgelser viser, en trængselsring vil reducere trafikken med 13 til 25 procent i København. Gevinsten på udledninger bliver procentvis mindre, eftersom det hovedsagelig er persontrafikken, der bliver beskåret.

For roadpricing forventer man en reduktion i trafikken på 7 til 13 procent på landsplan. Og ligesom med en trængselsring vil en gevinst være procentvis blive mindre, da roadpricing også hovedsageligt har en effekt på antallet af personbiler.

Derfor vil en større gevinst være at hente, hvis man satsede på teknologiske virkemidler som katalysatorer og partikelfiltre og på indfasning af el-biler.

Sundhedsmæssigt og miljømæssigt er el – bilen nummer et
Sundhedsmæssigt og miljømæssigt er der store gevinster ved overgangen til el-biler. Man må så håbe på en bedre infrastruktur, længere rækkevidde på batterierne og flere køretøjstyper, der eksempelvis også kan bruges af håndværkere.

Bioethanol, biodiesel og biogas giver ikke bedre luftkvaliteter for nye køretøjer, men primært reducerer CO2-udledningen, Biogas giver væsentlig større CO2-reduktion end bioethanol og biodiesel. I forhold til transport er biogas interessant til tunge kørertøjer, hvor elektrificering er vanskelig.

Slut med benzin- og dieselbiler i Amsterdam i 2030
Man må nok sige, at andre byer nu overhaler København med forbud af forskellig art. Således bliver det forbudt for biler og motorcykler, der kører på benzin eller diesel at køre i Amsterdam fra 2030.

Byrådet i Hollands hovedstad har taget denne beslutning som led i et forsøg at nedsætte luftforureningen i storbyen. De hollandske myndigheder mener, at den nuværende forurening forkorter indbyggernes levetid med op mod et år.

Næste år bliver dieselbiler, der er over 15 år gamle, forbudt inden for A10 – ringvejen, der omkranser hovedstaden.

Fra 2022 vil der ikke længere kører busser eller jernbanevogne, der udstøder diesel – eller benzinos, og fra 2025 vil det også gælde knallerter og både.

En gratis ladestander, når man køber en el-bil
Byen forsøger at tvinge befolkningen til at skifte til elektriske biler eller brintbiler ved at tilbyde ladestationer til hver enkelt køber. Man må nok sige, at det er store ambitioner. Byrådet estimerer, at der skal være op mod 23.000 ladestationer i byen. Lige nu er det 3.000. I 2030 er forventningen, at hver tredje bil er elektrisk.

Mere drastisk end danske beslutninger
Den nye beslutning er drastisk i forhold til blandt andet det, som den danske regering har valgt at gøre.

I Danmark skal der være slut med salg af diesel- og benzinbiler. I 2035 skal der også være slut med at sælge hybridbiler herhjemme.

I Spaniens hovedstad Madrid, har man forbudt benzinbiler, der er fra før år 2000 og dieselbiler fra før 2006.

I Italiens hovedstad Rom vil man forbyde dieselbiler i byen fra 2024.

Flere danskere køber el-bil
På et halvt år har tre gange flere danskere købt bil med batterier og elmotor frem for en almindelig bil med benzin og diesel i tanken. Hver ottende dansker ser nu deres næste nye bil som en elbil.

Man mangler bare nogle flere modeller i elbiler så kunderne har noget at vælge imellem. På elbilerne kan vi se ventetid på de mest populære modeller. Spørgsmålet er om bilbranchen i længden kan følge med. Og mon ikke priserne snart falder på elbiler?

Ved udgangen af april var der ca. 47.000 rene el- og hybridbiler indregistreret i Danmark. Det svarer til 1,8 pct. af landets 2,6 mio. personbiler.

Støj mere alvorlig end forventet
Støj stresser og ødelægger din søvn. I sidste ende kan det øge din risiko for at blive alvorlig syg. Og mere alvorlig end vi hidtil har troet virker ny forskning.

Risikoen for visse typer af brystkræft stiger med tyve procent, for hver gang støjniveauet øges med 10 dB. Og støjnivuet kan også påvirke din risiko for at få en lang række typer af kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. 

  • På vores hjemmesider har vi masser af artikler om biler, trafik, infrastruktur og mangel på samme samt miljø. Brug søgefunktionen. Hver dag opdaterer vi vores Facebook flere gange.

Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16