Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Vil københavnerne have mere turisme?

Skal Partyzonen udvides? Nyhavn er blevet for kulørt. Dengang – ville Wonderful Copenhagen ikke. Dengang-var Nyhavn nogenlunde autentisk. Er det budget-turister? Masser af kinesere på Højbro Plads. Krydstogtskibe på Langelinie. Hvordan ser det ud med klimaregnskabet? Tænk på alle arbejdspladser!!!!Burde Københavns Kommune ikke satse på kvalitet? Byen er alles ansvar. 70 meter høj Tivoli-Hotel på vej og Tivoli Bypark på vej. Man nedlægger offentlige toiletter. Verdens bedste cykelby har noget at leve op til. Politikerne indarbejder ikke detailhandelens problemer. Kapitalfonde opkøber byen. Folkestemningen må ikke vende sig mod turismen. Tivoli vil have større overskud. Politikerne er begejstrede. Trafikken stopper til. Der bliver ikke mere plads til den nødvendige erhvervstrafik.

Skal partyzonen udvides
Vi har skrevet om temaet mange gange før. Men der er kommet mere på halen, og det er som om, at politikerne ikke kan få nok. Partyzonen skal hele tiden udvides i vores hovedstad. Man savner et klar budskab om, hvor langt man vil gå.

Nyhavn er blevet for kulørt
Vi starter på Nyhavn. Parasollerne står meget tæt. De samme slags stole og borde overalt. På bordene står de samme retter, som ikke er videre dansk. Det er også de samme pilsner. Engelsk er det som tales mest. Dansk tales ikke, heller ikke hos tjenerne.

Der er lige så mange mennesker her som på Hovedbanegården. De har dog ikke så travlt. Her bliver slentret, posteret, fotograferet, studeret smartphones og kort. Hvis nu bare de andre turister kunne flytte sig, så man kunne tage et ordentlig foto eller selfie.

Motiver herfra har i den grad prydret forsiderne på Wonderful Copenhagens prospekter. I dag besøges denne gade kun af turister og jyder. Selv for Wonderful Copenhagen er det blevet for kulørt.

Dengang – ville Wonderful Copenhagen ikke
Nu vil de have turisterne ud på Vesterbro og Nørrebro. Men dengang, da Nørrebro Handelsforening havde en plan parat klar til Wonderful Copenhagen var de ikke klar. Og da en fin mand i jakkesæt og slips spurgte ”Den Gamle Redaktør” om jeg kunne holde det foredrag, som jeg havde holdt dengang i Nørrebroparken på tysk og engelsk sagde jeg nej, fordi jeg skulle optræde gratis.

Vedkommende mente, at man skulle ofre noget for at trække turisterne til bydelen.

Dengang var Nyhavn nogenlunde autentisk
Det er såmænd ikke så mange år siden, hvor Nyhavn var så nogenlunde autentisk. Og H.C. Andersen har faktisk boet. Jo, det var her han blev bange for en hund. Her havde værtshusene også engang et tvivlsomt ry. Men man sagde alligevel, at de rigtige knejper lå på Vesterbro og Christianshavn.

I begyndelsen af det tyvende århundrede var der en, der fandt på den karakteristiske farvesammensætning. Den holder endnu.

Er det budget – turister?
En ny type turister har indfundet sig. Det er Airbnb-turister. De bliver også kaldt budget-turister. Men egentlig ved man jo ikke, hvor mange penge de bruger. Men de kan da være med til at medfinansiere så mange københavners ferie.

Men vi andre andelsboligejere skal lige vænne os til i en meget kort periode at have nye naboer, over- og underboer. Vi kan da så øve os i vores skoleengelsk eller brillere i tysk. Samtidig kan vi på cafeer se skilte med Airbnb – nøgleservice.

Dengang i ældre tid skulle man på dannelsesrejse rundt om i Europa. Nu kommer de nærmest ind til naboen.

Det skal bedre styr på den private udlejning. Der skal en bedre regulering til som beskytter både borgere og boligmarkedet. Nu forvandles opgangen til en motorvej for turisme.

Masser af kineser på Højbro Plads
Mange gange daglig sender turistorganisationerne et nyt forlystelsestog ind i Københavns smalle gader. Trods hedebølge og sommerhumør er der mange, der må lukke vinduer for ikke at kløjes i dieselosen. Jo der pumpes et væld af kinesere ind på Højbro Plads. Turistfarten har kronede dage.

Krydstogtsskibe på Langelinie
På Langelinie bliver mange kinesere ført ind af de tårnhøje krydstogtskibe. Beboerne bliver vanvittige af den lavfrekvente støj. Det kan til tider lyde som et mindre jordskælv og vibratorerne går gennem marv og ben. Her kan man også lugte brændstof.

Ifølge politikerne skal vi have endnu flere af disse skibe, som forurener meget mere end de meget udskældte biler, der drøner forbi på H.C. Andersens Boulevard. Og hvad være er, så har disse selskaber, der driver disse skibe underkendt de forurenings-undersøgelser, der er foretaget.

En ting er osen fra skibene. Det kan man forholde sig til. Man kan lugte det og se røgen. Men alle NOx-partikler, som er de mest sundhedsskadelige, hverken ser eller lugter man.

I Hamborg har man haft landstrøms - anlæg siden 2017. Også i Kristiansand i Norge har man haft store strømkabler til krydstogtsskibe siden 2018. Også Bergen er kommet med i år. Også i Oslo har man det. I flere andre havne har man disse anlæg til færger. På Langelinie er der ikke aktuelle planer om at bygge strømkabler til de flydende hoteller.

Det er pinligt med de klimaambitioner, man ellers har i Danmark.

Tidligere i år færdiggjorde VOWI en 65 siders lang analyse om alternative energikilder til krydstogtsskibe. Her kan man bl.a. læse at: 

  • Krydstogtskibe har en særlig lokal påvirkning i dele af København, især fordi et stort antal skibe benytter kajen ved Langelinie, hvor der er boliger tæt på.

Aktuelt anslår den internationale krydstogtorganisation, at det kun er hver fjerde krydstogtsskib, der kan modtage landstrøm. I 2025 vil cirka hver andet krydstogtsskib have muligheden for at bruge el i stedet for bunkerolie, når den lægger til kaj.

Det bedste ville være, hvis skibene af egen fri vilje ville tilslutte sig landstrøm. Men skibene gør, hvad det er bedst for økonomien, og det er meget billigere at brænde deres egen bunkerolie og forurene løs.

Alternativet er at man tager højere havneafgifter, men det tør man nok ikke i København. Det giver et mindre antal turister og dermed mindre indtægter.

Som vi tidligere har meddelt, så ser de norske turistorganisationer ikke den store indtægt i krydstogtsturister.

Hvordan ser det ud med klimaregnskabet?
Men man har planer om, at skubbe endnu flere biler ud af byen, så er det plads til at endnu flere skibe kan forurene. Men hvor bæredygtig er turismen i forhold til klimaregnskabet. Det spekulere man nok ikke på, når den næste cateringlastbil kører ned til cafeen med mere mad til turisterne. Hvor mange turistbusser skal have lov til at passere byen?

Hvor mange dieseldrevne kanalrundfarter af længde som en flodpramme skal kante og bakke sig vej rundt om Sundholm. Hvor mange flere oversøiske fly i hobetal skal lande for at tilfredsstille de turister, der vil se ”Den Lille Havfrue”?

Ifølge Bloomberg er København ikke engang blandt de 25 byer i verden, der gør mest for at bekæmpe den globale opvarmning.

Tænk på alle de arbejdspladser!
Fra hotelejere, restauranter og Tivoli lyder svaret: 

  • Tænk på alle de arbejdspladser

Måske er der også her mange underbetalte udlændinge og studerende med frikort. Mange påstår at dette lidt tvivlsomme arbejdsmarked næppe vil bidrage til et sundt erhvervsliv i hovedstaden. Men der er sikkert mange, der vil anfægte denne påstand.

Burde Københavns Kommune ikke satse på kvalitet?
Men uanset CO2 og overenskomster, så bør man vel ”satse” på kvalitet frem for mængde. Det bliver vel noget at gøre for politikerne at formulere en visionær erhvervsplan med fokus på både bæredygtighed, fremkommelighed og varig beskæftigelse.

Byen er alles ansvar
Politikerne skal vel ikke bare tækkes hotel – og restaurationsbranchen. Husk, at en af de største problemer for erhvervslivet de sidste mange år har været fremkommelighed. København tilhører også borgerne, som forfatter Jens Christian Grøndahl skriver i Altinget.dk. Vi kan ikke overlade det til Rådhuset, Wonderful Copenhagen eller Tivolis direktør. København tilhører os alle. Byen er alles ansvar.

Tivoli- skyskraber-hotel og bypark
Politikerne er parate til at give tilladelse af et skyskraberhotel i Tivoli bare fordi, at der er lidt pyntegrønt på og fordi man vil kalde det for H.C. Andersen Hotel. Ja partyzonen skal udvides i samme åndedræt. Så lukker man bare af for endnu flere biler.

Partygæsterne får nu endnu bedre mulighed for hver weekend at strø rundt med glasskår, pizzabakker, lattergasampuller og bræk. Nu vil turistorganisationerne nok mene, at sådan noget gør turister ikke.

Man nedlagde de offentlige toiletter
Det er ikke mange år siden, at man nedlagde offentlige toiletter. Butikker oplevede da, at turisterne kom der ind og spurgte om lov til at låne et toilet. Det er da også tydeligt, at byen har behov for flere skraldespande. Hvorfor sparer man på det, når man vil vise turisterne at man er en åben og ren by?

Det kan da godt være, at ordningen med natværter er en god ide. Men hvad nytter det, hvis partyzonen bliver udvidet. Også der, hvor man vil smide bilerne ud, vil med tiden udvikle sig til en partyzone med cafeer, fast Food og barer.

Ønsket om mere synlig politi er nok foreløbig en drøm. Foreløbig har betjentene ret så mange overarbejdstimer, som de skal have afviklet.

Verdens bedste cykelby har noget at leve op til
Vi vil også gerne vise turisterne at vi er Verdens Bedste Cykelby. Men skal vi ikke først få ryddet op i det kaos, der eksisterer. Vi er i gang, men der er lang vej igen. Og så kunne vi måske også gøre mere ud af vores cykelkultur. Det handler ikke kun om bredere cykelstier. Det handler os om, hvordan vi opfører os over for hinanden i trafikken.

Politikere indtænker ikke detailhandlernes problemer
Mærkelig nok indtænker politikerne overhovet ikke detailhandlens vilkår i deres planer. Om 10 år foregår 30 pct. af al indkøb i detailhandlen på nettet. Se bare Købmagergade. Omsætningen matcher slet ikke huslejernes himmelflugt. Udlejningspligt til butiksformål, ja sådan en lov findes endnu ikke.

Kapitalfonde opkøber byen
Store internationale kapitalfonde er ved opkøbe byen og ingen løfter et bryn. Man kan undre sig over denne holdning. København er stadig en levende by. Men driver man ikke rovdrift på byen? Er byen blevet et stort investeringsprojekt. For når Tivoli også så massivt vil satse er det et investeringsprojekt. Efterhånden ødelægges byens infrastruktur.

Var det ikke noget med at indføre kvoteordninger for turister? Og for partyzoner?

Folkestemningen må ikke vende sig mod turisterne
Der burde også være plads til dem, der kommer vest for Valby bakke. Men hvis vi er lidt henholdende over for alle disse planer, får vi at vide, at vi ikke er med mod noderne. Det gælder alt fra Distortion til elektriske løbehjul. Det gælder om at være fremme i skoene.

Folkestemningen skal selvfølgelig ikke vende sig mod turisterne. Men turistfordelingen kan gøres væsentlig bedre. Det kan da godt være at hovedstaden beriges med omsætning og arbejdspladser. Men så må dem, der beriges med dette, bidrage mere.
Nu er det vel svært at sortere i hvilke turister, som vi gerne vil have. Flest går vel efter de ressourcestærke besøgende. I sidste ende vil disse sikkert gavne kommunekassen.

Tivoli vil have større overskud
Tivoli betyder meget for København, ingen tvivl om dette. Men de har et overskud på et pænt stykke over 100 mio. kr. årligt. Herfra kommer det hele tiden kreative ideer til at styrke dette overskud yderligere. Ejendomsspekulation er også en del af disse kreative ideer.

I 2007 ville man nedrive H.C. Andersen Slottet og rejse et enormt 102 meter højt hotel – og lejlighedskompleks. Men der kom hvis lidt for mange protester, for det blev ikke til noget.

Politikerne er begejstrede
Nu forsøger man så igen med et rundt højhusbyggeri lidt længere inde i havet tegnet af Danmarks mest kendte arkitekt. Det nye byggeri er på bare 70 meter og pakket ind i grønt. Det er som led i den have, som man også lancerer. Højhuset nævnes kun i forbifarten med den bypark, der foreslås.

Politikerne er begejstrede. Man spekulerer slet ikke på trafikafviklingen. Det gør man ikke til dette projekt eller andre de andre projekter, der skal løbe af stablen gennem tiden i København. Der er ingen, som har det samlede overblik. Man regner med at Københavns Kommune bidrager til disse projekter. Og turisterne bliver henrykte. Det skal nok trække endnu flere til.

Tivoli har med en blanding af butikker og restauranter en meget kreativ fortolkning af, hvordan en forlystelsespark skal se ud. Og mon ikke, at de kan sælge det hele som særdeles klimavenlig. Jo højhus-hotellet får noget eventyrligt over sig. Det skal hedde H.C. Andersen Hotel. Jo det skal fortælle Danmarkshistorie og turisterne kan nu fortælle, at de har overnattet på et H.C. Andersen Hotel. Her skal også være yderligere restauranter og dyre lejligheder.

Tivoli fortæller, at den nye bypark vil løse problemet med for lidt plads til fodgængere og cykelparkering samt sikkerheden omkring Fredagsrock. Jamen, tænker man slet ikke over, at der er virksomheder, der kæmper for deres eksistens. Og de er truet af disse tiltag.

Trafikken stopper til
Politikerne gør meget for at tiltrække turisterne. Men bør man ikke lige stoppe op og finde ud af, om alle de projekter, man har gang i, holder.

Tungere trafik vil i sagens natur blive presset ad andre gader og formentlig skabe trafikpropper. Man kan vel ikke fortsætte med at forbyde biltrafikken. Hvis man sætter yderligere prop i flere gader vil den megen trængsel blive forstærket. Tietgensgade og Jernbanegade vil komme til at opleve endnu længere køer.

Bernstorffsgade og H.C. Andersens Boulevard er de eneste alternative veje. Og de er i forvejen hårdt belastede. En af hovedstadens mest trafikerede veje bliver spærret. Dette vækker bekymring hos beboerne på de nærliggende gader.

Plads kræves til den nødvendige erhvervstrafik
Man siger at Metrolinjen vil tage noget af trafikken. Men hvor meget egentlig. Den kan jo ikke erstatte den nødvendige erhvervstrafik. Det bliver svært for butikkerne at få kunder, når biltrafikken yderligere skal begrænses. Det er tydeligt, at politikerne ikke har tænkt på de negative sider ved dette projekt. Men mon ikke de skynder sig at få foretaget ændringer i lokalplanen og de nødvendige godkendelser.

De her tiltage, som politikerne er så begejstrede for, vil sikkert trække en masse nye turister til. Men er det i grunden det, som københavnerne vil have?

Masser af penge og beskæftigelse i Turister
En opgørelse viser, at turister i København og Hovedstadsområdet årligt bidrager med en omsætning på 51 milliarder kroner. Det svarer til et gennemsnit på 140 millioner kroner om dagen. Og åbenbart er det vigtigt at dette beløb bliver fastholdt.

Wonderful Copenhagen mener, at vi langt fra har nået maksimum af turister. Og man siger, at 81 pct. af lokale borgere stadig mener, at byen skal promoveres for at tiltrække turister.

Turismen bidrager med en beskæftigelse på 60.000. Og man siger, at det ikke kun er handel- og servicesektoren, der nyder godt af dette.

Men formanden for Indre By Lokaludvalg, Bent Lohmann siger, at turisterne er tæt på at overtage byen. Og skal man bare slippe udviklingen løs, som man er i gang med, fordi der er penge og arbejdspladser i det?

I forvejen må beboerne i Indre By slås med et meget livligt natteliv. Måske glemmer man de små butikker og håndværkerne. 

  • Vi har inde på vores hjemmeside mere om turisme i København, om bilfri København, detailhandel i fremtiden og manglende infrastruktur. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske database. Se også vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.

Kilde: 


Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16