Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i august 2019

Nørrebro Handelsforening har afholdt sommerfest og jazzarrangement. Stigende besøg på Facebook og Hjemmeside. Hvornår sker der egentlig byfornyelse ved Nørrebro station? En opbremsning i økonomien på vej. Mindre mangel på udenlandsk arbejdskraft. Arnbmb-turister skaber meromsætning. Pantsystem er blevet udvidet. Fysiske butikker har endnu fordele. Om ti år er 30 pct. af al detailhandel på nettet. Det kan ses i byerne. Banker og kortudbydere under pres. Nye betalingsformer, vi kigger på nogle af dem. Hvem har flest i lønpraktik. Virksomhedspraktik/Løntilskuds-top 10

Nørrebro Handelsforening har netop afholdt to arrangementer
Den traditionelle Sommerfest i ”De Små Haver” er netop blevet afholdt. Desuden havde vi været medsponsor af et jazzfestival på Nørrebro teater. Derfor tilbød vi gratis koncert biletter til vore medlemmer.

Stigende besøg på Facebook og hjemmeside
Vi opdaterer vores Facebook flere gange dagligt. Og vi mærker stigende interesse og besøgsantal. Ikke alle er enig med os. Men det behøver man nødvendigvis heller ikke at være. Vores hjemmeside har åbenbart fundet de rigtige temaer, for her udgør besøgsantallet ofte meget store stigninger. Hver måned udsender vi et nyhedsbrev til samarbejdspartnere, medlemmer og andre interesserede.

Vi skal nok engang understrege, at vi ikke er styret af partipolitiske partier eller har partipolitisk holdning. Selvfølgelig har vi en politisk holdning til sager der vedrører 

  • Detailhandel 
  • Erhvervsliv 
  • Biltrafik 
  • Kollektiv trafik 
  • Uddannelse 
  • Overvågning 
  • Samfund m.m.

Det er de temaer, som vi tager op både i form af temaartikler og på Facebook. Vi forfatter selv vore artikler. Vi har ikke eksterne folk, som vi betaler for det.

Enkelte har bebrejdet os, at vi ukritisk deler en artikel uden at undersøge dens journalistiske indhold. Dertil skal siges, at vi som sagt ikke har ekstern hjælp. Vi bruger den tid, som vi har til rådighed. Generelt er det stor tilfredshed at spore, faktisk hos medierne, der ofte bruger de ting, som vi skriver.

Hvornår sker der en byfornyelse ved Nørrebro Station?
Det bliver lanceret som en kæmpe nyhed, at stationspladsen ved Nørrebro Station skal renoveres. Og det er også kun godt, hvis det sker. Men vi har talt om det i så mange år efterhånden. Det har både været i Nørrebro Park Kvarterløft og det har været i Områdeløft Mimersgade. Der har været afholdt diverse møder og konferencer om temaet. Og et udvalg har endda været i Berlin for at se, hvordan man kunne indrette butikker under højbanen.

Nu bliver det hele så lagt sammen. Også de ting, der sker i Mjølnerparken, Kampsportens hus og meget mere. Det ser alt sammen stort og flot ud. Men hvad er det egentlig nyt i forslaget? Det ulovlige gadesalg fortsætter. Og det med ny belysning har man jo også talt om i adskillige år. Nye træer er der også talt om.

Det er selvfølgelig fint, at det er fokus på det, men mange af de planer, som vi havde dengang i fordums tider var sandelig også flotte. Det blev ikke til noget for dem, der havde pengene, trak dem tilbage igen.

En opbremsning er på vej
Den globale økonomi har banket de danske topchefers optimisme tilbage. Ordreindgangene er vigende i øjeblikket. Man er tilbageholdene med investeringer og nyansættelser.

Det ser også ud til at byggeriet begynder at bremse op. I de senere år har der mange steder været store vækstrater. Det er usikkerheden i den globale økonomi, der slå igennem.

Også den tyske økonomi skuffer måned efter måned. Og Tyskland er vores største eksportmarked. Det går ud over humøret. Politisk er det ikke muligt at gribe ind over for en nedtur i økonomien. Alt tyder på, at opsvinget har toppet i denne omgang.

Mindre mangel på udenlandsk arbejdskraft
EU – landene mangler som helhed stigende arbejdskraft. Men som helhed er det dalende behov for Danmark. Vi ligger på linjen med Norge og Finland. Men behovet er dog endnu ikke helt forsvundet.

Beskæftigelsen herhjemme forventes at stige med 100.000 indtil 2025. Atter engang skal det ses på alle de unge, der hverken har en uddannelse eller et arbejde.

Airbnb – turister skaber meromsætning
Antallet af Airbnb-turister har rundet en million i Danmark. De kan udgøre en redningskrans for den betrængte detailhandel. Måske gør de det allerede. Vi ved alt for lidt om deres forbrug.

Selv cykelhandlere regner nu med Airbnb-turister i ”Rent a Bike”. Peter og Tina rejser 15 dage på sommerferie i Sverige. I den tid lejer de deres andelslejlighed ud til 4 par Airbnb-turister. Det dækker en god del af deres udgifter.

Denne slags turister kommer måske længere ud i yderkanterne. De kan vel komme til at udfylde et tomrum, som krydstogtsturister måske ikke udfylder. Nu har mange andelsboligforeninger indført regler omkring denne form for udlejning, da det kan medføre gener for de andre udlejere.

Horesta, hotellernes og restauranternes brancheorganisation er lidt knotne over den lov, der nu træder i kraft, fordi den ikke blot skattemæssigt stiller de private udlejere meget fordelagtigt. De er heller ikke underlagt en nær så tung regulering om sikkerhed, registrering af gæster og alt mulig andet.

Men man anerkender den positive effekt som disse nye turister giver restauranter og cafeer. Skilte gør også opmærksom på at på mange cafeer sker der nøgleudveksling.

Men disse nye turister køber de morgenmad på den lokale cafe, eller køber de morgenbrød hos den lokale bager. Vi ved det ikke endnu. Men i hvert fald kommer de ud over bymidten.

Pantsystemet er blevet udvidet
Helt konkret er pantsystemet blevet udvidet. 52 millioner flere slags emballager bliver det til. Forbrugerne skal få incitamentet til at aflevere glas og platikflasker. I gennemsnit afleverer danskerne hver dag 3,8 millioner engangsflasker. I de kommende måneder vil dette antal stige.

Nu investerer Amazon i Deliveroo
Deliveroo opruster med en investering i over en halv milliard i investering fra bl.a. Amazon. Udbringning af mad er en benhård branche. Og Amazon restaurants er da også på vej i USA og Storbritannien.

I 2013 startede virksomheden med blot tre restauranter og et bud, indehaveren Will Shu selv. Det er nu vokset til 80.000 restauranter via 60.000 bude i 14 forskellige lande i Europa, Asien og Mellemøsten.

Virksomhedens værdi er allerede nu over en milliard dollar – i Europa. I alt vurderes firmaet at have en værdi på fire milliarder dollars, eller 26 mia. kr. Uber ville gerne overtage Deliveroo, men Shu ville ikke sælge.

Hundrede tons slik beslaglagt
Tonsvis af gammelt slik er blevet beslaglagt af svenske myndigheder i Malmø. Man forsøger at lukke gamle smugleruter. Så det kan godt være at fredagsslikken stiger i pris. Man pakker det gamle slik om og sætter ny dato på. På den måde kan man komme helt i bund med prisen på fredags – slik. Man forsøger også at fremskaffe falske fakturaer til lejligheden.

Fysiske butikker har endnu fordele
Nogle har lettere ved at købe varerne på nettet. Især danskerne er glade for at købe på nettet. I 2018 handlede danskerne 12 pct. af det samlede detailsalg på nettet. I 2011 lå det tal på 6 pct. Og nu kommer det til at gå forholdsvis hurtigere.

Det vil være dem mellem 20 og 49 år, der vil handle mest på nettet. Når denne generation bliver ældre vil de ikke ændre vaner. Samtidig vil de trække en højere indkomst med sig. Om bare 10 år vil en tredjedel af al detailhandel foregå på nettet.

Vi vil hurtig kunne se det på antallet af fysiske butikker i gadebilledet. Vi har tidligere været inde på det.

Hos discountbutikker kan man opleve at varen sikkert er billigere end fragten, så det bedst kan betale sig at gå derhen. Samtidig kan man så få den fornøjelse at kigge i discountbutikkernes andre billige varer.

Så det de luksusvarer man bare skal have. Producenterne kan her selv styre om de vil sælge dem i de fysiske butikker eller online. Brandet er så godt at kunderne altid vil købe det uanset hvor.

En fysisk butik kan han have et showroom, de kan skabe opmærksomhed eller giver kunderne en oplevelse eller måske handle med helt specielle produkter. Så ville de kunne tiltrække kunder.

Banker og kortudbydere kommer under pres
Nye stramme krav om betalinger er snart trådt i kraft. De nye regler, der træder i kraft fra 14. september kan få en enorm betydning for det danske betalingsmarked. PSD2 betyder, at man kan autorisere tredjepart til at trække penge direkte fra din konto.

I mange år har bankerne haft monopol på kundernes kontoinformation, men det nye EU Direktiv tvinger bankerne til at åbne deres softwarebrugerflader. Derfor vil store internetgiganter inden længe forsøge at erobre andele af betalingsmarkedet. Mange vil sikkert gøre det gratis, mens bankerne og Nets forlanger penge for det.

Forbrugeren er ikke meget loyal over for et kort. Men hvordan skal det nye system praktiseres i butikkerne? Målet er, at folk ikke mere behøver et plastikkort. Måske kan man komme til at betale med sit ur eller sin ring? Og det næste kan være, at køleskabet selv bestiller sin mælk.

Nye betalingsformer 

  1. Ansigtsgenkendelse
    Du skal bruge en selfie med ansigtsgenkendelse, hvorefter betalingen går igennem på ingen tid. Nu er det slut med at narre med et foto. I 2017 har i alt 150 mio. kinesere betalt med deres ansigt via Alibabas mobilbetalings-app Alipay. 
  2. Fingerbetaling
    Dankortejeren Nets indledte i april 2018 nye måder at betale på-nemlig skanning af strukturen i de blodårer, vi har i vores fingre. På CBS har 853 personer brugt løsningen i over et år. Men inden det kommer i gang skal det gøres væsentlig lettere. 
  3. Kasseløse butikker
    I 2018 åbnede Amazon deres første kasseløse kasser. Kamaraer, sensorer og kunstig intelligens bliver brugt i stedet for levende mennesker, kasser og betalingsterminaler. Hver enkelt vare registreres, når man tager den ned af hylden. Betalingen foregår automatisk via en app. 
  4. Kryptovalutaer
    Den virtuelle valuta har fået et vildt comeback. I dag findes over 2.000 forskellige kryptovalutaer. Den er kommet for at blive i en hver afskygning. Facebook lancerer deres egen ved navn Global-Coin. 
  5. Mobilbetalinger og indbyggede chip
    I dag findes der flere mobilbetalings-løsninger. Visa og Mastercard satser i høj grad på elektroniske chip, der er indbygget i forskellige gadgets såsom ure. Og i Sverige har 4.000 personer fået indopereret en mikrochip i håneden. 
  6. Nummerplade-genkendelse
    Det er allerede nu muligt at betale med nummerpladen på Storebæltsbroen, Øresundsbroen og Molslinjen. Løsningen hedder paybyplate. Så slipper du for at medbringe pung og Brobizz. 
  7. Smart money
    Snart vil Nationalbanken før eller siden introducere e-kroner, en digital variant af kroner. Du kan knytte særlige restriktioner til anvendelsen af e-kroner. Staten kan eksempelvis sikre sig, at sociale ydelser går til det, som de var tiltænkt. Dette kan godt være grænseoverskridende.

Hvem har flest i lønpraktik?
Detailhandlen er den branche, der tager langt det største antal ledige i aktivering enten med løntilskud eller i virksomhedspraktik. De store tal vækker kritik, men Dansk Erhverv kalder det et godt springbræt til job.

Fra 1, juni 2019 har Folketinget vedtaget nye regler for beskæftigelsesindsatsen. En af fornyelserne er, at der bliver strammet for formålsparagraffen for virksomhedspraktik. Nu skal der være et klart jobsigte. Det skal undgås at ledige kommer i praktik i deres gamle job eller i samme fag. Måske vil vi opleve et kvalitetsløft.

Virksomhedspraktik/Løntilskud top 10 

  1. Salling Group 5.392 
  2. Coop 5.333 
  3. ISS Facility Services 699 
  4. Silvan A/S 697 
  5. Jern & Fix A/S 573 
  6. Normal A/S 548 
  7. Stark Danmark A/S 490 
  8. Jysk A/S 472 
  9. Bauhaus Danmark A/S 443 
  10. Danish Crown A/S 393

Det var, hvad vi havde valgt i denne måned. Vi er frygtelig tilbage med besøg i detailhandlen i næste måned. Følg med på vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt. I vores elektroniske arkiv kan du se alle vores andre besøg. Brug vores søgefunktion


Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16