Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvor er Politiet nu?

Det kniber med trygheden på Nørrebro. Og så nedlægger man klasser på politiskolen, selv om der mangler betjente. Politiet mangler en milliard kr. Der prioriteres ganske hårdt. Ikke alle betjente får afspadsering. Politiet må ikke svigte borgerne. Situationen kan vel ikke overraske rigspolitichefen. Selvtægt er uacceptabelt. Gentofte vil have specialkorps. Politiet skal i balance. Den mobile politistation er spil for galleriet. Politiforbundet vil have 300 nye betjente hvert år. ”Vi kan ikke se borgerne i øjnene”. Vi kigger på overfald, påkørsel, salg af doping, indbrud og butikstyveri. Der er ikke mange betjente. Vi ligger på 3. pladsen bag fra. Sagsbehandlingstiden vokser og vokser. Også problemer hos anklagemyndigheden. Teledate-skandale og manglende IT – sikkerhed hos Rigspolitiet. Men i toppen er der lønfest med masser af bonus. Vi passer ikke ordentligt på vores betjente.

Det kniber med trygheden på Nørrebro
Der ikke bøller og banditter, der skal bestemme, om man vil bo på Nørrebro. Men selvfølgelig har det været utryghedsskabende at folk går rundt og skyder hinanden eller stikker hinanden ned.

På Indre og Ydre Nørrebro bor nogle af de borgere i hovedstaden, der angiver at være mest utrygge i både dag-, aften- og nattetimerne. Ja de er tre til fire gange så utrygge, som de medborgere på Østerbro, som de nærmest vor dør om dør med.

I den sidste undersøgelse er det således færre end hver 20. beboer på Østerbro, der angiver at være utrygge i bydelen i dagtimerne, hvor det er knap hver syvende på Indre Nørrebro og hver sjette på Ydre Nørrebro.

Københavns Kommune har en målsætning om, at det maksimalt må være 10 pct. af en bydel, der oplever utryghed i 2021.

Hvis vi kigger på Nørrebro, så er der flere ressourcesvage beboere, der er også flere unge på gaden og mere natteliv. Og dette gør generelt folk utrygge. Og det gør det vel også, når politiet ikke kommer.

Steder som Sigynsgade og Nørrebroparken er steder, hvor det er utrygt. Det skyldes hashsalg. Penge fra hashsalg er både rod til bandernes konflikt og grundlaget for den belønningsstruktur, der fanger unge drenge ind i banderne.

Klasser på Politiskolen nedlægges
Landets to politiskoler nedlægger til november to klasser, så de årligt uddanner 48 færre politibetjente i forhold til tidligere år. Det sker på trods af om lange sagsbehandlingstider og borgere, der ikke får hjælp af politiet. Men nu er der ikke flere penge. Politiforeningen og Rigspolitiforeningen vil gerne have 300 betjente mere om året de næste ti år.

Grunden til problemerne er at politiet har fået mange flere opgaver uden at politikerne har bevilliget flere penge.

Ambitionerne er ikke store
Justitsministeren har pålagt, at sagsmapperne skal reduceres med 20 pct. i 2020 i forhold til i år. Det er ikke særlig meget.

Er det politikerne selv, der ødelægger det for politiet?
Politikerne fører i stigende grad en retspolitik som stiller pludselige nye og krævende krav til ordensmagten. Dansk politi bliver i udbredt grad pålagt at løse opgaver, som politikere og deres embedsmænd har vurderet vigtige, ikke vigtige ud fra politifaglig vinkel, em ud fra hvad der vurderes vigtig for samfundet. Er det ikke som om, at det er stigende symbolpolitik på området?

Det giver sårlige arbejds- og ledelsesvilkår for politiet, at de skal være stikirenddreng for politiet i politikernes forunderlige løfter.

Der mangler en milliard kroner
Ønskelisten til, hvad politiet skal løse bedre end i dag er ganske lang. Senest har regeringen bebudet, at de ønsker øget overvågning og mere kontrol ved grænsen til Sverige. Der mangler en milliard kroner, hvis politiet til næste år blot skal have de samme midler til rådighed som i 2019

I 2019 har politiet herunder PET og anklagemyndigheden ifølge Justitsministeriet haft et budget på 11,1 milliarder kroner. Som budgettet ligger nu, er det dog kun afsat 10,1 milliarder kroner i 2020.

Det skyldes, at politiforliget fra 2015 indeholdt en række initiativer, bl.a. uddannelse af flere betjente. Det er finansieringen af initiativer fra forliget, der nu udløber

Der prioriteres ganske hårdt
Selv om ministeren ønsker at styrke politiet med flere betjente og mere fokus på den borgernære kriminalitet, har han ikke noget klar bud på, hvor mange penge ud over den ene milliard, der skal bruges for at indfri regeringens ambitioner.

Men efterhånden prioriteres det så hårdt i politiet, at det nærmer sig det uacceptable. Vores politistyrke er blandt de mindste i Europa. Og hele tiden skubber man overarbejdstimer foran sig.

Ikke alle betjente kan få afspadsering
Først efter, at betjentene har 832.939 overarbejdstimer til gode diskuteres der, hvordan de skal afvikles. Værst ser det ud i Københavns Politi, Nordsjællands Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi. Hvis alle betjente ønskede afspadsering ville det svare til, at hele Fyns Politi blev nedlagt et helt år.

Godt nok har regeringen nu bevilliget 130 mio. kr. Det betyder, at 540.000 af timerne nu kan blive udbetalt i stedet for at det skal afspadseres. Men hvad siger betjentene egentlig til det, at de får pengene udbetalt i stedet for at få lov til at gå hjemme hos familien.

Politiet må ikke svigte borgerne
Politiet kan ikke udføre deres vigtigste opgave, De skal opklare forbrydelser og på den måde sikre tryghed. Politiet skal komme, når vi kalder på dem og har brug for hjælp. Her taler vi om voldelige overfald. Det er en krænkelse af retssikkerheden, når politiet efter meget lang tid ikke har ladet høre fra sig. De må ikke svigte borgerne.

Man får en bismag af manglende professionalisme hos vores politifolk. Problemet er, at de hele tiden skal løbe hurtigere med stadig hårde prioriteringer. De er ramt af et system som må brandslukke, som små lappe, som må følge efter politiske særindsatser og måltal og konsulentrapporter.

Heldigvis for betjentene blev præsidentbesøget aflyst. Men man havde allerede arbejdet på højtryk hos PET, Københavns Politi og Rigspolitiet i forbindelse med planlægningen af besøget. Betjente fra hele landet var allerede i gang med at blive indkaldt. Det er næsten spildt arbejde. Trusselsbilledet ser anderledes ud næste gang, han måske agter at komme.

Kriminaliteten er faldet
De senere år er utrygheden steget viser målinger. Det er paradoksalt nok sket samtidig med at kriminaliteten faktisk er faldet. De gælder både de unges, indvandrernes og alle de andres.

Antallet af anmeldte straffeovertrædelser er faldet med 31 pct. over de seneste 20 år. I 1997 blev 531.102 forbrydelser anmeldt i Danmark. Sidste år var antallet 363.542.

Politikere og medier siger, at vi lever et frygteligt sted
Politikerne og medierne fortæller os, at verden er et forfærdeligt sted. Den slags skaber utryghed og får millionerne til at rulle.

Nu vil man have endnu mere overvågning. Det brugte man også i det tidligere Østtyskland. Spørgsmålet er om det er den rigtige måde at bruge pengene på.

Hvis man har haft indbrud i eget hjem, ens bil er blevet udsat for hærværk, sønnen har været oppe at slås i skolen, eller naboens chikane er gået for vidt, så forventer vi at politiet træder til med det samme.

Situationen kan vel ikke overraske Rigspolitichefen
Men man skulle jo tro at trusselsniveauet er for nedadgående. Og politiet har jo også fået hjælpemidler med den nyeste teknologi. Der er øget adgang til gps – overvågning, nummerplade-scanning, ansigtsgenkendelse. Det er også blevet lettere med pas, kørekort, cykeltyveri m.m.

Det som irriterer den enkelte betjent er foruden mangel på ressourcer og måden hvorpå sager skal prioriteres. Det kan da heller ikke have overrasket politikerne, at da de vedtog loven om ytringsfrihed, så ville det være typer som Rasmus Paludan, der udnyttede situationen.

Rigspolitichefen siger, at de dur ikke, at gerningsmænd går fri. Han er ærgerlig over at høre, at politibetjente føler sig så pressede, at de har svært ved at opklare alvorlige forbrydelser. Han vil have en samtale med betjentene om det. Men helt ærligt. Det kan da ikke være nyt for Rigspolitichefen!

Selvtægt er uacceptabelt
Man kan selvfølgelig ikke acceptere at andre end politiet anvender vold og håndhæver loven. Selvtægt er uacceptabelt. Det er også alt for store risici forbundet med at ty til det. Hvad gør man når man står ansigt til ansigt med tyven? Hvad gør man når man har overvågningsbilleder af en gerningsmand men ikke må offentliggøre dem? Hvad gør man, når man oplever, at politiet ikke kommer?

Vi andre, der har levet i butikslivet har flere gange foretaget civil anholdelse. Vi har også løbet efter folk, der har brugt magt i butikken for at komme til kassen. Vi er blevet stillet spørgsmålet af politiet om vi selv har brugt for meget magt i anholdelsen. Det er sket efter, at de formodede gerningsmænd anklagede en. Og sådan kan der nævnes mange andre tilfælde.

Selvtægt er ikke acceptabelt-men vel ofte forståeligt. Men ofte virker systemet bare ikke.

Der er også mange eksempler på, hvor de forurettede selv har foretaget en efterforskning med held og hvor politiet efter flere henvendelser ikke har reageret.

Gentofte vil have specialuddannet vægterkorps
I Gentofte Kommune har man planer om at etablere eget specialudannet vægterkorps, der med udrykning, droner og schæferhunde skal dæmme op for de mange indbrud – politiet har nemlig ikke tid.

Er det på bekostning af borgens sikkerhed?
I Midt – og Vestsjælland er man kommet bagefter i jagten om at stoppe 6.040 lastbiler inden året er omme. Den slags bureaukratiske krav har åbenbart højere prioritet end borgernes sikkerhed på vejene.

Både Hjemmeværn og Militæret er trådt til som aflastning. Men det er tilsyneladende ikke nok til at skabe balance mellem opgaver og polititimer. I øjeblikket bidrager omkring 250 soldater pr. døgn, fremgår det af Forsvarets døgnrapporter.

Hvad med politireformen?
Man sætter ikke rigtig spørgsmålstegn ved, om, da politireformen i 2007 kom, om det var et gode. For siden har problemerne hobet sig op. Landbetjenten er fjernet. I dag har borgerne i udkantsområdet ikke nær den samme politidækning som før politireformen.

Med centraliseringen er politiet blevet samlet i de større byer. Nu er det meget lang køretid til yderområderne.

Mindre politiopgaver er blevet forsømt i høj grad. Sagsbehandlingstiden i indbrud, vold og sædlighedsforbrydelser er eksploderet voldsomt.

En række større sager har krævet en ekstraordinær indsats af vores politi. Bevogtningsopgaver i forbindelse med det overståede valg trak mange ressourcer. Og så var det lige et par bomber, der krævede endnu flere folk på arbejde.

Politiet skal i balance
Politiet taler selv om en ubalance man er nødt til at forholde sig til. Politiet skal tilbage i balance. Det er de ikke i øjeblikket.

Regeringen varsler store ændringer, når det til efteråret skal forhandles et flerårigt politiforlig på plads i Folketinget. Dansk Politi har været presset i årevis. Men penge kan nødvendigvis ikke løse alle opgaver. Åbenbart sluger bureaukratiet alt for mange ressourcer på bekostning af det konkrete politiarbejde på gaden.

Den mobile politistation – spil for galleriet?
Hvorfor skal mobile politistationer køre mindst to gange om ugen. Ja nu skal de hvis køre hver anden dag. Betjentene selv siger, at det er spild af tid, når man skal stå to timer ved Netto. Det har sin berettigelse, når en bombe springer eller hvis det er tale om et bandeopgør.

Det er et spil for galleriet. Politiforbundets eget blad kalder det for ”Klap en betjent´ Det har måske en værdi for børn, der kan se, at betjente er almindelige mennesker. ” Det er jo ikke her tale om almindeligt politiarbejde eller det samme som en nærpolitistation.

Politiforbundet ønsker 300 mand om året
Politiforbundet har ønsket sig en massiv udvidelse af styrken med 300 mand netto om året og ikke for store forandringer i form af strukturelle ændringer. Man siger, at der ikke er lavet andet siden reformen i 2007. Nu er det behov for ro, siger man.

Men man bliver nødt til at handle her og nu. Tilliden til politiet vil dale og utrygheden vil stige. Historier om danskere, der føler sig svigtet af politiet bliver flere og flere.

”Vi kan ikke se borgerne i øjnene
De menige politifolk er også utilfreds med situationen. Kigger vi i fagbladet ”Dansk Politi” er fyldt med sætninger som: 

  • Nærheden er gået fløjten 
  • Vi har svært ved at se borgerne i øjnene 
  • Hele fundamentet vakler

Man taler også om en ”fejlslagen prioritering af politiets ressourcer”. Ja man har faktisk også talt om, at 

  • Hvis kursen ikke ændres, så bliver det gadens parlament, som kommer til at herske 

Overfald
Iris var blevet overfaldet. Hun havde stærke smerter i både kæbe og sine tænder efter overfaldet. Hun havde navn og adresse på overfaldsmanden. Der var video og masser af vidner til overfaldet. Der skete absolut intet. Først efter at TV 2 havde omtalt historien kom der gang i sagen.

I første halvdel af 2019 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 340 dage.

En 19 – årig mand fra København måtte vente 448 dage på politiet efter et brutalt overfald. Ja faktisk ventede han stadig. Han stod frem i BT. Han fortalte dengang ordensmagten at hele overfaldet var optaget på et overvågningskamera. Han kunne endda den gang også oplyse om overfaldsmandens navn og adresse.

Han havde brækket næse, en hjernerystelse og flere tandskader. 10 dage efter, at han var stået frem i medierne kontaktede politiet ham.

I Espergærde oplever en 78 – årig, der sammen med seks venner sidder ved morgenbordet, at en psykisk syg mand overfalder dem. Fire pensionister ringer uafhængigt til Nordsjællands Politi efter hjælp. Men de har ingen folk til opgaven.

I Odense ligger der knap 500 uafsluttede sager om vold.

København er verdens 8. tryggeste by, selv om 46 pct. af landets voldsskader er registreret i hovedstadsområdet. Det britiske magasin The Economist har kigget på 60 byer i Verden.

Og København er kun en af to europæiske storbyer, der er med på Top 10. Vi er kun overgået af Amsterdam, der ligger på femtepladsen.

Påkørsel
Fire berusede unge mænd påkørte en dame. Ulykken gav hende flere hjerneblødninger og indre blødninger. Hendes hukommelse har taget skade. Og det har forøvrigt ødelagt meget i hendes og hendes børns liv. I dag er hun invalid. Hun blev afhørt af Østjyllands Politi et år efter ulykken. Efter ca. to år efter ulykken skrev hun til Justitsministeriet og bad om aktindsigt hos anklagemyndigheden. Og efter at BT gik ind i sagen skete der noget.

Først mere end 770 dage efter ulykken blev der rejst tiltale

Seksuelt overgreb
En 46 årig kvinde fra Randers måtte vente 996 dage fra hun anmeldte et seksuelt overgreb som en sindssyg mand begik mod hende til der faldt dom i sagen. Først efter to et halvt år blev hun indkaldt i retten.

Salg af doping
Politiets indsats mod salg af forbudte anabole steroider, der bruges til motionsdoping er utilstrækkelig. Det siger Anti Doping Danmark (ADD). Selv om ADD har givet oplysninger til politiet med eksempelvis navngivne bagmænd, der organiserer salget af de forbudte stoffer, ”ender sagerne i vindueskarmen, fordi der er andre prioriteter” Ja sådan lyder kritikken.

ADD fortæller, at man har indberettet helt store sager med organiseret salg og distribution. Muligvis er det også et lager, hvor tingene bliver produceret. Salg af de forbudte stoffer kan give op til seks års fængsel

Indbrud
Politiet bruger gennemsnitlig fem timer pr. indbrud. Måske er det derfor, at der kun opklares 5 pct. af alle indbrud. Men dette forhold kan godt gå ud over folks retsfølelse. Vi har set eksempler på, at folk er grebet til selvtægt. De har selv gået i gang med at opklare indbruddet.

En maskinstations-ejer i Tullebølle på Langeland har overfor TV2Fyn fortalt, at han få dage efter et indbrud, hvor tyvene i høj grad gik efter bestemte typer af værktøjer, modtog et brev fra politiet. Her fortalte ordensmagten, at man ikke forventede at ville foretage sig yderligere. Dette tog maskinstations-ejeren som udtryk for, at man fra Fyns Politis side slet ikke ønskede at efterforske denne type lovovertrædelser.

I nærheden af Nykøbing Sjælland blev en flot rød Porsche stjålet. Ejeren tog billeder af spor. Han anmeldte tyveriet sammen med bevismaterialet til Midt- og Vestsjællands Politi samme dag.

Men han undrede sig over, at politiet ikke kom og sikrede sig bevismateriale. Han ringede derfor og fik fat i en kontorassistent. Hun ville ikke stille ham videre, men fik at vide, at betjentene skulle holde øje med en rød Porsche ved morgenbriefingen. Politiet vurderede, at man havde taget bilen til eget brug. Ejeren var af en helt anden mening. Først efter tre år og BT’ s mellemkomst gik politiet for alvor ind i sagen.

Danmark ligger på en suveræn førsteplads med 778 indbrud pr. 100.000 borgere. Sverige følger med på andenpladsen med 429 indbrud pr. 100.000 borgere.

I første kvartal af 2010 tog det 282 dage med sagsbehandlingen på indbrud i København. I første kvartal af 2019 var dette steget til 602 dage. Direktøren hos Københavns Kommune har været ude med meldingen om at antallet af anmeldelser i perioden var faldet markant.

Ikke mange betjente
Dette kan hænge sammen med, at Danmark har det tredje laveste antal politibetjente pr. indbygger i EU. Ifølge Eurosat har Danmark 186 betjente pr. 100.000 borgere. Med den seneste udvidelse af politistyrken når vi 196 betjente pr. 100.000 borgere. Gennemsnittet i EU er 318 betjente pr. 100.000 borgere.

Politireformen fra 2007 sagde for resten at nu skulle der frigøres 800 betjente til gadearbejde. Men siden har betjentene været udsat for et utal af konsulentfirmaer og analyserapporter.

Aldrig har det været færre betjente på gaden.

Personalet på vagtcentralen er i misforstået loyalitet med firmaet fra ledelsens side instrueret i, at de ikke må skrive/sige ”ingen ledige patruljer”, når der ikke er nogen patruljer at sende, for der jo altid en ledig patrulje – et sted i Danmark.

Efter en sparerunde i 2013 fandt man ud af, at det kostede 4,4 mio. kr. om året, at politibetjente måtte køre hjem på deres motorcykler. Og det er ud af et budget på ca. 10 mia. kr.

Butikstyveri
Dette er blevet nedprioriteret og befinder sig nok nederst på listen. Det gælder også organiseret tyveri. Ofte er det lærlingen, der må tage sig af, at snuppe tyven, finde anmeldelsesblanketten på nettet og afhøre tyven. Det gælder også organiseret tyveri.

I butikkerne må man nok vende sig til, at politiet ikke har vogne til rådighed. Som led i uddannelsen må personalet instrueres i hvordan man skal tackle en tyveri – situation. Det handler om konflikt-håndtering. Dette bør også nedskrives i butikkens personalehåndbog.

Mange gange har butiksindehaveren opgivet at anmelde butikstyveriet. Også selv om man butiksindehaveren har sendt videomaterialet til politiet sker der noget. Nogle gange har man bragt videoklip af tyvene på nettet, men det må man ikke. Det resulterer i bøde. Så er butiksindehaveren selv en forbryder.

Sagsbehandlingstiden vokser og vokser
Sagsbehandlingstiden af den borgervendte kriminalitet i form af indbrud, tyveri, røveri, sædlighedsforbrydelser og personfarlig kriminalitet er steget drastisk.

I første kvartal af 2019 gik der i gennemsnit 340 dage fra anmeldelse til fældende afgørelse, men der i første kvartal af 2007 blot gik 212 dage.

Også problemer hos anklagemyndighederne
Hos anklagerne ved Københavns Politi løst det stigende arbejdspres ved gå mere og mere på kompromis med deres fritid samt arbejdsmæssige helbred. Lang om længe er ledelsen og en række politikere begyndt at se problemerne. Men der er endnu ikke sket handling.

Københavns Politi er på vej til igen at få kritik fra Arbejdstilsynet på grund af dårlige arbejdsforhold for anklagere. Arbejdstilsynet påtænker at give et nyt påbud til Københavns Politi. Og det skyldes arbejdsmængden og arbejdspresset.

Der er risiko for både lavere kvalitet og personlige omkostninger.

Det er ikke et retssamfund værdigt.

Anklagermyndighederne ved Københavns Politi fortæller, at skyldige slipper for straf, fordi de ikke kan udføre deres arbejde på en ordentlig måde på grund af tidspres. Der er eksempler på frifindelser i sager, der burde føre til domsfældelser. Der er ikke tid til at forberede sig ordentlig.

Sitiatonen er uacceptabel både for medarbejderne og for retssikkerheden. Det er en bekymrende udvikling.

Nogle sager prioriteres højere end andre, heriblandt sager vedr. vold, våben og voldtægt

Teledata-skandalen
Man kan undre sig over, at Politiet ikke opdagede, at der var noget glat langt før. Og hvorfor skulle der gå så lang tid før offentligheden fik besked?

En masse sager skal nu gennemgås med tættekam. Og foreløbig er 32 personer indtil videre sat fri fod fra arresthuse og fængsler på grund af uroen om brugen af teledata i straffesager. 34 forskellige sager ved domstolene er blevet udsat.

Rigsadvokaten har bestemt, at teledata ikke må bruges som bevis i straffesager og heller ikke må være grundlag for varetægtsfængsling. Begrundelsen er, at Rigspolitiet har fundet fejl i teleoplysninger om telemasternes nøjagtige placering.

Indtil omfanget af fejlen og dens eventuelle betydning er afklaret ønsker rigsadvokaten ikke, at oplysningerne bruges i retten. Han vil være på den sikre side.

Den anklagede til et meget omtalt mord på radiovært m.m. Nedim Yasar bliver måske frigivet efter et retsmøde på Frederiksberg grundet teledatasagen. Han blev skudt i hovedet, da han var på vej hjem fra en bogreception på Hejrevej i Nordvest i november sidste år. Den anklagede har ifølge politiet forbindelser til rockergruppen Satudarah.

I forvejen er sagen om teledata blevet kaldet en skandale. Det skyldes, at Rigspolitiet i foråret konstaterede fejl i IT – systemet, som konverterer teleselskabets oplysninger om mobiltelefonernes placering.

I sidste uge fremkom der så yderlige problemer med beviserne. Nu sættes der alvorlige spørgsmålstegn ved den kvalitet af de teledata, man får leveret. Det kan også få betydning for forbuddet mod LTF.

I en sag om 32 kg hash er de syv tiltalte blevet løsladt, men dog fortsat sigtet.

Denne sag har skabt rystelser i hele retsvæsnet. Anklagemyndighederne i Sverige og Norge har iværksat undersøgelser, hvor man gennemgår sager med dansk teledata.

Problemer med tolke
Tolkefirmaet EasyTranslate har fået en god kontrakt med Rigspolitiet. Men ifølge betjente i lufthavnen er det til tider ren tolkekaos derude. Radio 24syv oplyser, at man må lade butikstyve gå og folk med indrejseforbud må man lade passere, fordi man ikke kan få tolke.

Danmark overtræder derved Schengen-aftalen. Flere retsmøder er blevet aflyst og udskudt. Anklagere og advokater melder om dårlig tolkning, lange transporttider og udeblevne tolke. Rigspolitiet meddeler dog, at tolkefirmaet kun har modtaget 4 klager fra Københavns Politi.

De lokale betjente oplyser dog, at de gentagende gange har klaget internt.

Manglende it-sikkerhed
Som om, at politiet ikke har nok at slås med, så har Rigsrevisionen fundet en række ”nye alvorlige mangler i it-sikkerheden omkring nogle af Rigspolitiets kritiske systemer. I 2012 stjal hackere store mængder særdeles personfølsomme data fra Schengen –registret og CPR – registret. Det fremgår ikke, hvilke fejl og mangler, der stadig ikke er udbedret.

Lønfest
Hvis man er politidirektør er eder ingen smalle steder hos politiet. De har en årsløn på 1.227.675 kr. Men hvis man har samme stilling hos Københavns Politi, så er man oppe på 1.541.113 kr. Med bonus og diverse så kan en politidirktør tjene langt mere end landets justitsminister.

Dyrt at tage til Folkemødet
Flyvninger i Forsvarets fly kostede 1.121.000. Det var tale om en flyvning mellem hovedstaden og lufthavnen i Rønne og retur.

Og det kostede skatteyderne 400.000 kr. i specielle transporter for politifolk mellem Ystad i Sverige og Rønne.

Masser af bonusser
Fyns politidirektør kunne hente en bonus på 908.105 kr. Og Fyns chefanklager kunne hente et engangsvederlag på 475.549 kr. Politidirektøren for Midt – og Vestsjællands politi og hans kollega har modtaget en ekstraordinær udbetaling på 604.031 kr. Bonus er også givet til chefpolitiinspektøren for Københavns Vesteregns Politi, der har modtaget 539. 801 kr. Inden for de seneste år har hans politidirektør sikret sig en udbetaling oven i den almindelige løn på 444.140 kr. Chefpolitiinspektøren fra Midt- og Vestjyllands Politi har i 2016 modtaget 491.456 kr.

Vi passer ikke ordentlig på betjentene
En kvindelig betjent har fortalt om, at hun har både fysiske og psykiske men af at blive gennembanket af en gruppe BZere i maj 1988. Men det var ikke kun overfaldet, der var et problem. Internt i politiet var det ikke den store anerkendelse af, at hun havde lidt overlast. Hun fortæller, at hun under en indlæggelse på et år og tre måneder ikke en eneste gang hørte fra hendes arbejdsgiver.

Betjentene kan ikke regne med samme adgang til psykologbistand som hjemvendte soldater. Efterhånden er det fra politisk side blevet erkendt, at indsatsen for vores betjente er for ringe. Inden årets udgang skal der fremkomme forslag til en række initiativer. Men arbejdsgruppen har ikke holdt møder siden slutningen af 2018. Der er heller præsenteret konklusioner af noget som helst.

Man ved ikke, hvor mange betjente herhjemme der er ramt. Men en undersøgelse fra England viser, at hver femte engelske betjent havde PTSD – lignende symptomer. Nu er det vel ingen der siger, at de skal behandles lige som krigsveteraner, men følgerne af psykisk belastning bør tages alvorligt.

Betjentene oplever også død, ødelæggelser, tilskadekommende og trusler. Soldater er i krig et halvt år. Betjentene er det hele livet. Betjentene efterlyser livslang støtte men også familieterapi, gruppeterapi samt et sted, hvor de kan mødes med andre i samme situation.

Afsluttende bemærkninger
Det er godt nok en lang artikel, men det er vel vigtig at få det hele med. Når man i mange år har arbejdet på Nørrebro og i en aktiv handelsforening har man ikke kunnet undgå at få kontakt med politiet. Og det har da ikke kun været positive oplevelser.

Men husk lige på, at 83,4 pct. af den danske befolkning har tillid til politiet. Og den er såmænd steget i den sidste undersøgelse. Men tilliden kommer ikke af sig selv. Den afhænger af de love og regler, som udgør dele af retsstatens maskinrum.

Men der er sager, der stiller spørgsmålstegn ved kulturen hos politi- og anklagemyndighed. Disse bør ikke stå alene. Derfor skal disse sager udmynde sig i konsekvens.

Hvis man i flere måneder undlader at informere både justitsminister, domstole og forsvarsadvokater om fejlene ved teledate og tilmed fortsætter med at anvende data, der kan få uskyldige dømt og skyldige til at gå fri, sætter det på afgørende vis spørgsmålstegn ved, hvorvidt man kan have tillid til Rigspolitiet og Rigsadvokaturen.

Ligeledes med Tibet-sagen. Her venter vi stadig på den fulde sandhed. Vi ved dog at centrale politifolk har handlet ulovligt og givet ordrer om systematisk at krænke fredelige demonstranter og grundlovsstridende rettigheder.

I bedste fald har politiet handlet efter en politisk ordre ovenfra og ”blot” undladt at sige fra over for klart ulovlige direktiver. I værste fald har politiet selv taget initiativ til grundlovsstridige aktiviteter, som man tilmed har dækket over ved at afgive usande oplysninger til Folketingets Retsudvalg.

Vi skal have klarhed over de dårlige sager, så de ikke kommer til at skygge for de mange flere gode.

Kilde: 

Vi har efterhånden skrevet mange artikler om politiet på vores hjemmeside. Og der er der jo en god grund til. Vi har nemlig ofte haft politi på Nørrebro. Brug vores søgefunktion og hent artiklerne i vores digitale database. Hold også øje med vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.


Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16