Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i oktober 2019

Giver ny Metro mere handel?
Nørrebro har fået hele nye muligheder. Med fire nye Metro - stationer er det lettere at komme til Nørrebro fra andre bydele. Men det gælder jo begge veje. For Nørrebro – borgere har nu også lettere at komme til andre bydele.

Nogle butikker har forstået denne chance andre har ikke. Det bliver også spændende at se om københavnernes handelsmønstre ændrer sig. Den øjeblikkelige negative omtale af Nørrebro gør det i hvert fald ikke lettere.

Hvis andre bydele nu lokker med streetfood – arrangementer og shopping events, ja så kunne det jo være at folk var Nørrebro bliver lokket. Nu er det ikke sikkert, at det lige er det, der skal til. Men fællesskab og sammenhold er vigtig. Det kræver altid en indsats at fastholde og udvide kundekredsen. Nogle er bedre til dette end andre på Nørrebro.

Generationskløft – en udfordring for detailhandlen
Står det 1951 på dåbsattesten, så ser man sandsynligvis helt andre forventninger til købsoplevelsen i butikkerne end hvis man er født i 1990erne.

Faktisk er kløfterne mellem generationerne bemærkelsesværdig t dybe. De forskellige krav er en udfordring for detailhandlen. Det gælder især de fysiske butikker. Man kan ikke være noget for alle generationer på en gang.

Måske kommer det ikke som en overraskelse, men en af de yngste navngivne generationer er de mest vanskelig at stille tilfreds. De såkaldte ”miliennais”, der er født fra 1981 – 1996 udnytter de digitale muligheder allermest. Netbutikkerne har indrettet sig efter det. De forventer, at de fysiske butikker også gør det.

De er også de mest kritiske, når de skal beskrive deres kønsoplevelse. Før de gør ned i butikken, har de som regel været på nettet for at se anbefalinger og ratings, så de allerede har en klar forventning om, hvad de skal have og ikke skal have.

Når de træder ind over tærsklen til en butik er det for at gøre indkøbet til en oplevelse. De søger elementer, der nødvendigvis ikke handler om konkret salg eller kundeoplevelse. Disse kan vindes ved hjælp af indretning og atmosfære.

Generationer af de såkaldte ”baby boomers”, der er født fra 1946 til 1962 har en helt anderledes indstilling. De er helt grundlæggende glade for butikker og kan lide at snakke med ekspedienterne

Selvfølgelig har de på forhånd en ide om, hvad de skal have i butikken. Men de bruger slet ikke nettet til at finde oplysninger og anmeldelser i samme grad som mange yngre forbrugere.

Det har ikke den store interesse for dem, hvis butikkens indretning afspejler en særlig livsstil. ”Baby boomers” opererer med et mere funktionel udgangspunkt.

I midten har vi ”Generation X”. De er født fra 1965 – 80 og er lidt af en blanding af de to generationer. De gør ikke brug af nettet og de lægger heller ikke klar vægt på butiksoplevelser. Kilde: deatilfolk.dk

Mindre køb hos kinesiske web – butikker
Sidste år væltede der 43.000 pakker dagligt ind fra Kina. Dette kostede den danske stat og PostNord adskillige kroner. Men nu er er udviklingen vendt.

Butikker herhjemme har skullet høre fra forespørgsler om, hvorfor visse varer var meget billigere på nettet. Men selv om varerne ligner hinanden er det slet ikke tale om de samme varer. De kinesiske varer er fyldt med farlige stoffer.

I 2019 forventer man, at antallet af forsendelser vil falde med 11 pct. Antallet af danskere, der handler i kinesiske web-butikker er faldet med 26 pct.

Der er blevet talt om konkurrenceforholdene og de rent moralske ting. Og så har danskerne hæftet sig ved at produktsikkerheden ikke er overholdt. Ja og så har man måske opdaget, at den danske stat bliver snydt med minimum 500 mio. kr.

Der er kun stikprøvekontrol af den massive mængde af Kina – varer. Kontrollen har vist, at ni ud af ti af pakkerne er under bagatelgrænsen på 80 kr. det er grænsen for momsbetaling. Samtidig er hver fjerde af pakkerne fejlangivet.

Webbutikken Lightake reklamerer endda med, at kun en pct. af deres forsendelser bliver stoppet i tolden.

EU – landene går glip af i alt 38 mia. kr. om året.

En anden ting er, at det ikke er helt ufarligt at købe en sut til syv kroner eller en stor Nivea – creme til 20 kr. De kinesiske netbutikker er ikke forpligtet til, at overholde EU´s regler for produktsikkerhed. Det betyder, at man ikke kan være sikker på den kemi, der er anvendt og om varen er produceret af børn under kritisable arbejdsforhold.

Forbrugerrådet Tænk har lavet stikprøver fra de foretrukne kinesiske netbutikker Wish. I ti ud af 25 produkter købt til børn levede ikke op til sikkerhedskrav.

Hos svenskerne skal man betale moms af selv forsendelser under 80 kr. Her bliver alle pakker pålagt et gebyr på 75 kr. Dette har nedbragt mængden af pakker betydeligt.

Netto indfører Fillop
Netto lancerer nu sit nye internetsupermarked, hvor du kan handle med dagligvarer hjemme fra sofaen. Det hedder Fillop og kommer til at fungere som en abonnementsservice. Forbrugerne kan selv vælge en række varer. De kan få leveret med en fast frekvens, som de selv bestemmer.

Derfor kommer forbrugerne til at kunne handle med røde bøffer. De bliver toiletpapir, vaskepulver og andre basis-varer. Fokus bliver på jævnlig leveringer tre gange om ugen med mulighed for at bestille specifikke varer med til næste levering. Varerne bliver leveret med PostNord. Og du kan ikke få dag til dag levering.

Netto forventer 50.000 kunder i netbutikken inden for det første år. I første omgang kører man supermarkedet på forsøgsbasis.

Lav inflation giver ikke større indkøb
Mælken og osten stiger ikke ret meget. I august kom inflationen kun op på 0,4 pct. Det betyder, at danske familier kan få 2.000 kr. mere ud af det om året. Samtidig har vi de højeste priser i EU. Men uden for EU har både Island, Schweiz og Norge et højere prisniveau.

Siden 2013 har en dansk børnefamilie sparet 42.100 kr. Det er især lave priser på energi, fødevarer og husleje, der gør, at danskerne har flere penge mellem hænderne. Derudover har priserne på elektronik og tøj været faldende under hele opsvinget. Dette skyldes dels øget konkurrence blandt forhandlerne, hvor priserne især presses nedad på grund af nethandel og hyppigere udsalg.

Og dels at forbedret kvalitet inden for computere og mobiltelefoner, generelt set, betyder, at forbrugerne får mere for pengene.

Samtidig er nethandlen slået kraftigere igennem her i landet end i forhold til andre lande. Tøjbranchen har været udsat for massiv konkurrence fra onlinehandel de seneste år.

Danskerne skal dog lægge flere penge på disken, når de vil i biografen, teatret eller nyde godt af andre kulturprodukter. Her er priserne nemlig steget. Det samme gælder for bankgebyrer.

Beskæftigelsen er rekordhøj og danskernes bankbog bugner som aldrig før. Alligevel har mange danskere svært at bevare troen på, at det økonomiske opsving vokser.

Fra august til september faldt forbrugertilliden fra 6,3 til 4,3. Vi skal frem til slutningen af 2011 for at finde et tidspunkt, hvor danskerne sidst havde så negative forventninger til dansk økonomi over det kommende år.

De sløje forbrugerforventning kan føre til lavere privatforbrug. Det er lidt bekymrende. Hvis vi skal skabe nogenlunde vækst i dansk økonomi er det behov for, at forbrugerne skal fortsætte med at øge forbruget.

Men danskerne sparer hellere op. De har 943 mia. kr. stående på bankbøgerne. Før den økonomiske krise brugte vi 106 kr. for hver gang vi tjente 100 kr. Nu lægger vi seks kroner til side hver gang vi bruger 100 kr.

Er danske forbrugere blevet klimabevidste?
33 pct. af danskerne sælger brugte ting videre for miljøets skyld, mens 35 pct. af danskerne køber brugt for at mindske overforbruget. Det er blevet mere acceptabelt at købe genbrug. Hvis du gik i genbrug for ti år siden var det fordi, at du var økonomisk presset.

Kantar Gallup har lavet en undersøgelse, at et massivt antal af danskere mener at udfordringer med klimaet kun kan løses hvis vi hver især tager et ansvar og opfører os bæredygtigt.

Forbruget af tøj forventes at udgøre en fjerdedel af verdens CO2 udledning i 2050. Hos Røde Kors, der nu har 238 genbrugsbutikker i Danmark er omsætningen næsten fordoblet fra 105 millioner kr. i 2012 til 198 millioner kr. i 2018. Her er det særlig de unge under 30 år, der smutter forbi butikkerne.

Salget af tøj i detailhandlen er ifølge tal fra Danmarks Statistik faldet med seks procent det seneste år på trods af det økonomiske opsving. Nu er salget i genbrugsbutikkerne dog stadig ikke så stort, at man kan beskylde dem for at være skyld i dette.

Adidas er begyndt at lave sko af det plastik, som man samler op af verdenshavene, mens Ikea sælger køkkenskabe lavet af genbrugsmaterialer.

Men det er lidt dobbelthed i det hele for forbrugerne vil stadig gerne spare penge og købe billige varer.

Onelineshopping steg mere end 7 mia. kr.
Det er især to grunde til, at den danske e-handel i 2019 vokser med over 5 pct. fra 133,5 mia. kr. til i alt 140, 7 mis. Kr. Og det er bekvemmelighed og pris. Det er YouGov, der har kortlagt danskernes onlinehandel.

Hvor det før normalt var køb af hotelophold, flyrejser, elektronik og tøj online, er det i 2019 også i 2019 voksende appetit på nye varegrupper.

Andelen af danskere der køber dagligvare på nettet er steget med 11 pct. Dette marked udgør nu 7,7 mia. kr. Det er især småbørnsfamilier, som har taget den digitale dagligvarehandel til sig.

I undersøgelsen svarer 32 pct. af småbørnsfamilierne, at de bestilte dagligvarer hjem til døren. Rejser indtager førstepladsen med 70 mia. kr. De danske web – butikker har haft meromsætning, men i alt 46 pct. af de danske forbrugere handler i udenlandske webbutikker.

De svenske og britiske webshops har tilbagegang, mens tyske og amerikanske butikker har fremgang.

Danskerne vægter ting som nem returnering, sikker betaling og klarhed om forbrugerrettighed og told meget højt. Måske er pris måske ikke så kraftfuld en parameter som tidligere.

Vi skal snart vænne os til tomme butikslokaler
Selv inde i København er det tomme butikslokaler. De står sikkert tomme i en periode og så bliver de overtaget af en anden. Og det er ikke sikkert, at det bliver til samme formål. Ja selv kædebutikker indskrænker.

Nye butiksformer afløser de traditionelle. Vi har tidligere talt om Street Food og Take Away butikker samt ordinære restauranter. Men en ny trend er vin – og ølbarer. De er meget populære og vil sikkert brede sig.

Mange nye butikker vil bare bruge lokalerne som showrooms. Trods et stigende antal tomme lokaler, så er huslejen ikke faldet. Man kan vel tale om en stagnation. I sidegader i Indre By kan der måske være tale om en minimal nedgang.

Kunderne ændrer i høj grad adfærd og bruger pengene på en anden måde. Og det er ikke nødvendigvis i butikkerne.

Der stadig høje lejepriser for butikkerne. Og forbrugerne søger for det mest derhen, hvor de laveste priser er. Så er det ikke penge til at betale den høje leje.

Man kan vel også på et tidspunkt forvente en hvis tilbageholdenhed i etablering af nye butikker i en tid hvor forbruget er stagneret og hvor nethandelen stiger og stiger.

Har du fået din Fredagsslik?
Hvis du har købt fredagsslik for 100 gr. Til 5,95 og derunder, ja så er der noget galt.

Kriminelle grupperinger står i vidt omfang bag ulovligt smugleri af slik fra Malmø til København. På den måde undgår de at betale afgifter. Fødevarerejseholdet siger til SVT, at de med mellemrum støder på personer, der ved meget lidt om den virksomhed, de er indehaver af eller direktør for. De fortæller, at de er blevet truet eller har fået penge for at aflevere deres Nem – id til kriminelle grupper.

Ifølge SVT blev der oprettet selskaber, hvis eneste formål er at opkøbe slik i Sverige, som de derefter fragter til Danmark uden at betale afgift. Selskaberne kan ofte kobles til organiseret kriminalitet.

Slikket går formodentlig rundt til et netværk af butikker, som siden kan sælge det sort.

Ifølge SVT er den potentielle ekstra-fortjeneste på smugleriet over 32.000 kr. pr. ton slik, som de kan snyde de danske skattemyndigheder for.

Skatte – og fødevaremyndighederne i Danmark og Sverige foranstaltede for to år siden en koordineret indsats mod otte butikker i København og fem leverandører i Malmø. Siden har man ikke haft sådanne indsatser. Men dengang førte aktionen til politianmeldelser. 

  • Det var hvad vi havde valgt ud til dig i denne udgave af vores besøg i detailhandelen. Som sædvanlig kiggede vi også efter, hvad der skete på nettet. Vi er frygtelig tilbage i næste måned med et besøg. Kig ind i vores arkiv. Brug søgefunktionen. Og hold øje med vores Facebbok, som vi opdaterer flere gange om dagen.

Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16