Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Korte nyheder fra Nørrebro Handelsforening

Hver fjerde vil spare på gaverne
23. november 2011
Krisesnak og dårlig økonomi får hver fjerde til at spare på julegaver i år. Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Fagbladet 3F. Mange går med livrem og seler. Det økonomiske rod i Europa gør folk nervøse. Det betyder også, at man får en negativ vurdering af egen økonomi.
Flere praktikpladser
23. november 2011
Det skal være slut at droppe erhvervsuddannelsen, fordi man ikke kan få en erhvervsuddannelse. Planen er at 2,6 milliarder skal skaffe 10.400 ekstra praktikpladser. På erhvervsskolerne skal der skaffes 3.000 ekstra praktikpladser. Praktikelever skal kunne komme i praktik hos flere arbejdsgivere.
Ikke rent mel i posen
23. november 2011
På det pæne Østerbro var Told og Skat samt politiet i gang i to bagerier. Politihunde måtte bruges. Fire ud af fem anholdte opholdt sig illegalt i landet. Bagerejeren kan se frem til bøder på mindst 40.000 kr. Razziaen blev gennemført efter en anonym henvendelse.
Det er siden 1. september 2011 er der rejst 39 sager mod arbejdsgivere, som har beskæftiget illegal arbejdskraft.
Bager gør oprør mod Smiley
23. november 2011
Bagermestrene gør oprør mod Smiley – ordningen. De mener, at det bliver gået alt for meget op i småting, der ikke har noget med fødevaresikkerhed at gøre. Man mener efterhånden at ordningen er blevet lidt firkantet. Men fra Fødevarestyrelsen afviser man kritikken. Den er kørt helt efter bogen, siger man.
Giftige poser
23. november 2011
Seks ud af ti papirposer med almindelige fødevarer indeholder sejlivede flourstoffer, der øger risikoen for brystkræft og kronisk nyresygdom. Og det er ulovligt, når stoffer, som mennesker bliver syge af, overføres fra emballage. Fødevaremyndighederne skal bruge de næste par måneder til at undersøge forholdende.
Sværere at være selvstændig
23. november 2011
ASE har også gennemført en undersøgelse, der viser, at halvdelen af de selvstændige mener, at det bliver sværere at drive virksomhed under den nye regering.
Administration er det næstværste
23. november 2011
Bureaukrati er næste lige så stor en udfordring som at tjene penge viser en undersøgelse som A – Kassen ASE netop har gennemført.
Der er dobbelt så mange konkurser som for fem år siden viser en rapport fra Erhvervs – og Byggestyrelsen, som også påpeger at administrativt besvær er årsag til, at mange mindre virksomheder ikke ønsker at vokse.
Den største udfordring ved at være selvstændig er henholdsvis usikker og svingende indtjening (28,7 pct.) og administrative regler (25,8 pct.).
En dyr sag for statskassen
23. november 2011
Den danske stat risikerer at miste op til 200 mia. kr., fordi der for mere end 20 år siden blev opkrævet afgifter af danske virksomheder. Afgifter som efterfølgende blev kendt ulovlige. Fra 1988 til 1992 betalte 450.000 virksomheder 55 mia. kr. i såkaldt arbejdsmarkedsbidrag ambi. Med renter er beløbet vokset til 200 mia. kr. i dag.
Ifølge eksperter er sagen forældet, når man ser på dansk ret. Men flere danske virksomheder mener, at EU – retten har fortrin og vil nu forfølge sagen. Skatteministeren erkender, at det er en kompliceret sag.
Erhvervslivet slipper ikke
23. november 2011
Der indføres en ny arbejdsskadeafgift. Selskabsbeskatningen øges fra 2013 ved at stramme eksisterende fradrag og lempelser for multinationale selskaber. Der indføres også lønsumsafgift på aktieaflønning i den finansielle sektor.
Mindre fradrag for pensionsopsparing
23. november 2011
Loftet for indbetalinger til ratepension sænkes fra 100.000 kr. til 55.000 kr. Fradraget for formueforvaltning i forbindelse med pensionsordning fjernes også.
Kan jeg få en Taxa?
23. november 2011
Taxabranchen er i knæ. På fem år er antallet af ture faldet med 18 – 20 pct. i Århus og København.
Det er en kamp om kunderne. Man skal i dag arbejde 12 – 16 timer om dagen for at holde den samme løn som for fem år siden, siger en taxa – chauffør.
Lidt optimisme
23. november 2011
Hver femte virksomhed regner med, at ansætte flere folk næste år. Kun hver 20. regner med at fyre folk. Det er dog en lille optimisme i det danske erhvervsliv.
Nationalbanken forudser nulvækst i år, men en svag positiv vækst de næste par år.
Dyrere at være dansker
23. november 2011
En pakke cigaretter bliver 3 kr. dyrere. Der kommer også afgifter på usunde sukkerholdige fødevarer som øl, vin, sodavand, chokolade, slik og is.
Det er også slut for skattefrihed til arbejdsgiver - betalte sundhedsforsikringer, det samme gælder for skattebegunstigede medarbejderaktier.
Der kommer øgede afgifter på danskernes forurening af luften. Og bilerne går naturligvis ikke forbi. Vægtafgiften for biler hæves både i 2012 og 2013.
Venstre: 4.000 kr. dyrere at være dansker
23. november 2011
Venstre mener, at det vil blive 4.000 kr. dyrere at være dansker næste år. Fra partiets side mener, man at det er problematisk, at De Radikale løber fra dapengereform. Dagpengereformen i den ny finanslov er udskudt et halvt år.
En lilla Finanslov
23. november 2011
Den nye finanslov er nu færdig. Den er rød på de sociale områder og blå på de økonomiske områder. Vinder blev absolut De Radikale, men størst respekt må man have for Enhedslisten, der har slugt flest kameler. De er gået på kompromis på mange punkter. Så alt i alt kan vi kalde den for en lilla finanslov med et begrænset antal røde aftryk.

Copyright 2013 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16