31. oktober 2010
20. maj 2009
Lukkedage i vuggestuer og børnehaver stiger i modsætning til det som regeringen har lovet. I Københavns Kommune er der gennemsnitlig 9 lukkedage, i andre kommuner er det helt op til 19 lukkedage.
Nørrebro Handelsforening har tidligere advaret mod disse. Det går i sidste ende ud over arbejdsmiljøet i butikkerne og forholdet til andre ansatte.
Forældrene må søge ekstraordinær fri eller søge ferie på tidspunkter, der ikke passer ind i butikkernes planlægning.
20. maj 2009
Beboerformand i Mjølnerparken, Mohammed Aslam stiller op til Borgerrepræsentationen for Socialdemokraterne. Han er opstillet helt nede på en 32. plads. Men mon ikke han springer partilisten. Han er en markant person, der har skaffet mange til til Mjølnerparken. Bedre SSP – samarbejde og en større kontakt mellem det sociale arbejde, skole og politi er en af hans mærkesager. Han forsøger indædt at få ressourcestærke familier til Mjølnerparken.
Forleden var denne sides redaktør på besøg i Mjølnerparken. Og man må sige, at en almindelig aften var der liv og glade dage på stedet. Masser af voksne, der talte sammen og et væld af børn. Ved afskeden fra Mjølnerparken traf redaktøren på ikke mindre end 8 betjente, der sammen tog en rundtur i bebyggelsen. I halen fulgte en masse 10 – 12 årige børn.
20. maj 2009
Trafikordførere fra samtlige partier med undtagelse af Enhedslisten har besluttet at være fødselshjælper på det gigantiske projekt med en havnetunnel med op til 26 mia. kr.
Linjeføringen skal være på plads inden 2011. En omfattende trafikanalyse af trafikinvesteringsbehovet i hovedstadsområdet skal være færdig i 2013. Man kan så undre sig over, at det skal gå så lang tid.
Trafikanalysen skal fortælle om hvilke konsekvenser havnetunnellen får på den andre veje i hovedstadsområdet. Men inden den tid er helhedsplanen for Nørrebro for længst vedtaget for Nørrebro med de gener dette medfører for erhvervslivet.
En ny østgående trafikforbindelse for eksempel med busser i havnetunnellen eller en helt ny havnemetro.
Ifølge en trafikprognose vil 55.000 bilister i døgnet benytte havnetunnelen i 2030.