Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Arkiv 2011

Bispebjerg – Landets største P – Plads?
16. juni 2011
Borgerne vil gerne have færre biler både på Nørrebro og Bispebjerg. Men den ordning, man efterstræber, kan betyde at Nordvest bliver hægtet af byen. Og måske bliver det stedet, hvor pendlerne parkerer deres biler. Bispebjerg Lokaludvalg går ind for, at forbyde ærindekørsel. Det vil betyde en ændret situation for detailhandlen på Nørrebro. Men på det sidste har det ikke lydt de store protester herfra.
Læs vore artikler om Højbanen og trafikken på Nørrebrogade
Bliver Nordvest grønnere?
16. juni 2011
Københavns forvaltning kalder det for dyrt og besværligt at lave tomme byggegrunde i Nordvest om til parker. Mange steder efterlader graffiti og skrot tilfældig efterladt forskellige steder et trøstesløst indtryk. Det bliver en kæmpe udfordring for den nye teknik – og miljøborgmester at gøre noget ved dette område.
Masser af skydevåben
16. juni 2011
Det er åbenbart ikke våben, bandemedlemmer har manglet i deres krig på Nørrebro og andre steder i København. Således har Københavns Politi på et år beslaglagt 385 skydevåben. I alt 156 personer er på et år blevet varetægtsfængslet.
Også personlige konflikter, nye alliancer og krig om det kriminelle marked har politiet været involveret i.
Hvad med Metro – Stationerne?
16. juni 2011
Det har i medierne været en del kritik af, at man ikke har gjort mere ud af pladserne foran Metro stationerne. Og ved Runddelen ser det ud, som om der er gang i et politisk slagsmål om, hvorvidt stationen udelukkende skal ligge inde på kirkegården, eller om der også skal være tilgang fra Runddelen. Lokaludvalget vil have nedgang fra Runddelen. Desuden vil Lokaludvalget have underjordisk cykelparkering.
Ved Skjolds Plads vil Kommunen lukke for bilkørsel. Lokaludvalget vil gå endnu videre ved også at lukke for buskørsel.
Hot Spot i gang
16. juni 2011

De to Hot Spot – ledere på Nørrebro kommer fra to vidt forskellige verdner. De understreger begge to, at de ikke er sat i verden for, at komme med en masse nye tiltag og projekter. De påpeger, at de ting, de skal skaber, skal forankres inden for de eksisterende rammer. Og starten har de to taget i boligforeningerne. Men hvad går Hot Spot egentlig ud på: 

  • at antallet af anmeldelser om overtrædelse af våbenloven falder.
  • at andelen af unge, der sigtes for personfarlig kriminalitet, falder.
  • at andelen af unge, som hverken er i job eller under uddannelse, falder.
  • at andelen af børn og unge, der går i klub, stiger.
  • at andelen af børn og unge, der udviser bekymrende adfærd, falder.
  • at andelen af bandemedlemmer, falder.
  • at andelen af beboere, der oplever diskrimination eller chikane, falder

Se vores artikel om Hot Spot under Arkiv 2011.

Stjernebager i Jægersborggade
16. juni 2011
Den bager, der laver det bedste brød i verden, har gæstet Jægersborggade. De var Meyers Madhus, der havde inviteret. Den unikke gade, der er også er kendt for andet, huser mange fantastiske specialbutikker.
Nørrebro – set fra sundhedsborgmesteren
16. juni 2011

Vi har sakset denne udtalelse fra Nina Thomsen, Sundheds – og Omsorgsborgmester: 

  • Det særlige ved Nørrebro er, at den er så tæt og så vanvittig intens. Nørrebro er spækket med historier og traditioner. Små samfund er under konstant forandring.

Det kan hvis ikke siges mere nøjagtig.

Fodboldbane på DSB – arealet
16. juni 2011
Man har diskuteret det i årevis. En fodboldbane på DSB – arealet. Der har været stor uenighed mellem eksempelvis beboerne i Mjølnerparken og Nørrebro Lokaludvalg. Beboerne på Nørrebro ville helst have det hele som park. Men resultatet er blevet en 11 – mands fodboldbane, som vil komme til at fylde en tredjedel af arealet. Et politisk flertal i Borgerrepræsentationen har underkendt Nørrebro Lokaludvalg.
Mindre tryghed på Nørrebro
16. juni 2011
Indbrud, hærværk, narkosalg. Folk på Nørrebro opfatter kriminalitet som et problem. Flere steder på Nørrebro er der sket en stigning i anmeldelser. Større præventiv arbejde og hot spot fokus skal gøre noget ved situationen. Ved Blågårdsgade er folk dog blevet mere trygge.
Video erstatter bussluse
16. juni 2011
Den mekaniske bussluse i Stengade bliver nu pillet ned. Den bliver nu erstattet af video. Initiativgruppen bag busslusen havde heller set en anden løsning. Herfra mener man, at antallet af ulovlige gennemkørsler er på ca. 3.500 om dagen.
Teknik – og Miljøforvaltningen skal i samarbejde med Københavns Politi udarbejde det endelige forslag til, hvordan videoovervågningen gennemføres.
Fotoudstilling på Nørrebrogade
16. juni 2011
Hverdagsfotos fra Nørrebro kommer til at hænge i mange butiksvinduer på Nørrebrogade fra begyndelsen af juni. Man vil ændre den opfattelse, at der kun sker negative ting på Nørrebro. Man vil afkræfte fordomme og give et andet billede af Nørrebro. Billederne er taget af lokale borgere. Hele vejen fra søerne til Nørrebro station vil fotografierne kunne ses.
Engstrøm rives ned
16. juni 2011
Siden oktober sidste år har Engstrøm ledt efter et nyt sted, for at drive sin bilforretning. Hans butik på Jagtvej rives ned, og ansatte med 40 års jubilæum må vinke farvel til job. En anden stor bygning med mange arbejdspladser, der forsvandt på Nørrebro for et stykke tid siden var Bazarbygningen.
Ingen virksomhed i to år
21. februar 2011

Østre Landsret har besluttet at en kioskejer på Nørrebro ikke må drive virksomhed i to år. Både i 2005 og 2006 blev kioskejeren dømt. Men han havde et ret så afslappet forhold til den danske afgiftslov. Da myndighederne efterfølgende fandt utallige ulovlige varer på hylderne slap tålmodigheden op.

Man fandt flere hundrede kilo ulovligt slik og mineralvand, som der ikke var betalt skat af. Dette udløste en bøde på 105.000 kr.

Undercover – agent i Ungdomshuset
21. februar 2011

Politiet vidste udmærket, hvad der foregik i det gamle Ungdomshus på Jagtvejen.

Dansk Politi gjorde brug af en engelsk undercover – agent. Det samme gjorde man, under COP – 15 i 2009. Retsplejen har åbenbart fået nye fortolkninger.

Agenten skulle have haft længere forhold med kvindelige aktivister. Han videregav bl.a. oplysninger om de sikkerhedsforanstaltninger, som de unge havde etableret.

De havde benzinbomber, betonspande på taget, faldlemmer i gulvet, som betjentene skulle falde igennem.

Moske – måske ikke
21. februar 2011

En Moske på Vibevej er ikke rykket tættere til. De Konservative har stillet krav om, at der ikke må kaldes til bøn. Men der er ingen hjemmel i planloven, der kan forbyde dette.

Ejendommens ejer har dog tilbudt at udstede en tinglysning med en deklaration med en forpligtigelse til, at der ikke må kaldes til bøn. De Konservative har tidligere fremsat dette krav. Men kravet er endnu ikke opfyldt.
Heller ikke SF er meget for, at der indkaldes til bøn.

Ungdomshuset skal ikke lukke
21. februar 2011

Overborgmesteren stiller sig tilfreds med den redegørelse, han har fået af Fonden Jagtvej 69, der fører tilsyn med huset. Demonstrationen var ikke arrangeret af huset eller de faste brugere af huset. Ca. 10 – 15 demonstranter foran huset valgte at løbe ind i huset, da politiet løber efter dem. De unge havde åbenbart heller ikke hørt om denne demonstration.

Overborgmesteren mener, at man se på fakta, når man bedømmer en hændelse. Man har så åbenbart bedømt, at der ikke var faste brugere af Ungdomshuset, der smadrede vinduer hos medlemmer af Nørrebro Handelsforening.

Det var måske også ballademagere, der stod med en vandslange og sprøjtede vand ud af vinduerne i Ungdomshuset på politibetjente. I Borgerrepræsentationen har man således lige bevilliget ekstra 500.000 kr. til fjernelse af graffiti i området.

Under klimatopmødet blev der også på området trænet i kamp mod politiet.

I Nørrebro Handelsforening er man forundret over, at det altid er ballademagere, der skal sætte dagsordenen. Mange af de daglige brugere fungerer konstruktivt i lokalsamfundet.

Nørrebro Lokaludvalg og Miljøpunkt
21. februar 2011

Der var ikke plads til miljøarbejdet i budgetterne for næste år. Heller ikke på Nørrebro, så det ud som Miljøpunkt Nørrebro kunne fortsætte. Men Nørrebro Lokaludvalg er nu gået ind som hjælper. I år gives der et tilskud på 300.000 kr.

Næste år gives der 590.000 kr. med mulighed for at søge nogle af puljemidlerne.

Der skal dog laves en driftsaftale, som skal godkendes af Københavns Kommune.

Samtidig skal der skabes et tættere samarbejde omkring miljøarbejde i bydelen. En af fokusområderne er begrænsning af biltrafikken på Nørrebro.

Socialdemokraterne ikke begejstret for ny bussluse
21. februar 2011

Vi kunne forleden her på siden berette om SF`s forslag om en bussluse under Højbanen. Man regnede med Socialdemokraternes accept. Men fra Muhammad Aslam, medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokraterne lyder budskabet, at partiet ikke nok engang vil være med til et trafikeksperiment på Nørrebro, som vil koste adskillige millioner.

De trafikale og økonomiske konsekvenser skal grundig belyses. En lukning vil skabe kaos for de lokale og erhvervslivet siger Muhammad Aslam. Både beboere og forretningsdrivende må tages med ind i processen så tidlig som mulig. Planen skal være gennemtænkt og lokal forankret.

Det lokale erhvervsliv har ind til nu intet hørt omkring planerne med en bussluse under Højbanen bortset fra det, der har været fremført i pressen.

Da man gennemførte planerne for Nørrebrogade, ville man ikke lave en konsekvensanalyse. Man startede en undersøgelse halvanden måned efter starten. Og resultatet var givet på forhånd.

Nørrebro Postkontor – lukker ikke
21. februar 2011
Vi skrev her på siden, at Nørrebro Postkontor lukkede. Meldingerne havde vi fået fra tre ansatte på kontoret. Det rigtige er, at kontoret rationaliserer. En række af de ansatte flyttes til Nordvest og til Østerbro. Desuden kan en del forvente at blive opsagt.
Kioskejere indblandet i kort – fup
6. januar 2011
To ejere af indvandrerkiosker på Nørrebro er indblandet i salg af falske klippekort til busser og tog i HT – området.
I seks kiosker blev der fundet i alt 375 falske kort. I alt menes det at kortsvindelen har betydet en ulovlig millionfortjeneste til både kortejere og bagmænd.
Hovedstadens Udviklingsråd overvejer nu at stoppe alt salg af klippekort i kioskerne – og kun sælge fra DSB – stationer, 7 – Eleven og supermarkeds – og benzinkæder.
De falske kort er lavet så godt, at man næsten skal være ekspert for at opdage fejlene. De har virket upåklageligt i automaterne. Kortene er trykt i forskellige serier antagelig på flere trykkerier i Østeuropa.
Sagen går tilbage til Københavns Lufthavn, hvor 9.600 falske kort blev beslaglagt. Og det er antagelig en tyrkisk bande, der står bag.
Omstridt Imam har besøgt Nørrebro – igen
6. januar 2011
Den amerikanske imam, Sheikh Khalid Yasin har igen besøgt Nørrebro. Han har talt for dødsstraf til homoseksuelle og beskrevet kvinders ligestilling som en vrangforestilling. Første gang han besøgte Nørrebro var det for offentlige midler.
Kan ikke lade sig gøre på Nørrebro
6. januar 2011
Butikkerne i Nordre Frihavnsgade har fået offentlig støtte til juleguirlanderne. Lokaludvalget gav tilsagn om at støtte anmodningen, dog på den måde, at pengene blev givet som underskudsgaranti. Da Nørrebro Handelsforening for et par år siden forsøgte det samme på Nørrebro fik man det svar, at det var kommercielt, så det ville man ikke støtte.
Hvad sker der i Stengade?
6. januar 2011
Efter flere års problemer droppes busslusen nu i Stengade. Åbenbart bliver den saboteret af lokale hashhandlende. Men dette vil politiet hverken af – eller bekræfte. Men faktum er at styresystemet er blevet påkørt adskillige gange. Desuden er der blevet hældt sand og stukket skruetrækkere i busslusens mekaniske system.
Slusen har været ude af drift de sidste seks måneder, men nu har kommunen endelig trukket stikket. Initiativtager til Bevarelse af Busslusen, Jan Andersen mener, at det er fuldstændig uacceptabelt at bøje nakken.
Få fat i Mini – guiden over Nørrebro
6. januar 2011
Teknik – og Miljøforvaltningen har lavet en smart ting. Nemlig en mini – guide over Nørrebro. For dem, der ikke kan finde ud af de mange restriktioner på Nørrebro – og dem er der mange af, så indeholder guiden også et kort. Så kan man altid finde ud og ind af Nørrebro. Men her er også en fortegnelse over virksomheder på Nørrebrogade. Få fat i den og del den ud i din virksomhed. Se den her www.kk.dk/noerrebrogade
Ikke mere politi i Mjølnerparken
6. januar 2011
Der komme næppe mere politi i Mjølnerparken. Politiet må klare sig med 100 millioner kr. mindre i 2011 end i 2010. Der kommer færre politibetjente på gaden, siger formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen. Politiskoleelever skal heller ikke mere aflønnes under praktiktiden. De overgår til SU.
Var det en billig undskyldning?
6. januar 2011
Mange medier har forsøgt at videregive, at det er de tidligere brugere af Ungdomshuset, der er skyld i, at McDonalds på Runddelen lukker. Deres besøg betød 25 pct. af omsætningen – en omsætning som Burger – restaurationen angiveligt nu har mistet. Havde man været lidt mere seriøs og besøgt en række andre virksomheder i nærheden, havde man også kunne konstatere en væsentlig omsætningsnedgang i butikkerne, som næppe skyldtes de tidligere brugere af Ungdomshusets fraværelse.
I øvrigt etablerer Lagkagehuset sig i lokalerne.
Point – system giver masser af administrativt arbejde
6. januar 2011
Det nye point – system giver masser af administrativt bøvl, og kommer til at betyde meget for mange borgere på Nørrebro. I en senere artikel vil vi fokusere på problemet.
Besparelser på Nørrebro Bibliotek
6. januar 2011
Vi har besøgt Nørrebro Bibliotek og set på deres store indsats for at bedre integrationen på Nørrebro. Dette store og flotte arbejde kan ikke fortsætte grundet besparelser. Læs vores kommende artikel her på siden.
Kortlægning af det kriminalpræventive arbejde
6. januar 2011
Det kriminalpræventive arbejde på Nørrebro er blevet kortlagt af Københavns Kommune. Vi har her på www.norrebro.dk gennemlæst rapporten, og vil kommentere den. Åbenbart har man glemt erhvervslivets indsats på dette område.
Nej til nedrivning
6. januar 2011
Der skal ikke rives bygninger ned i Mjølnerparken. Det siger beboerformand Mohammed Aslam. Han mener, at en af grundene til ballade og uro er fattigdom og social udstødelse.
Her på siden vil vi senere kommentere den ny ”ghetto – plan”
2.600 artikler
6. januar 2011
Vidste du, at www.norrebro.dk indeholder hele 2.600 større eller mindre artikler. Redaktionen overvejer at skrive en fortsættelse af Nørrebro Handelsforenings historie, der hvor bogen slap. Denne historie vil dog ikke udkomme i bogform, men udelukkende på Nettet.

Copyright 2013 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16