Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

På offentlig forsørgelse

Vi besøger et jobcenter. Det er blevet et ideal ”Det skal kunne betale sig at arbejde”. Økonomien og budgetterne bestemmer. Man bliver fastholdt i systemet i årevis. Et jobcenter gik over stregen. Man burde møde sagsbehandlere, der turde tage et ansvar. Nu skal man søge arbejde over hele landet som arbejdsløs. Der strammes gevaldig op for misbrug. Husk lige, hvad der står i Grundloven. Nogle af de udsatte hav behov for menneskelig kontakt, frem for yderligere digital overvågning. Men nu bliver vi da ikke alle tjekket i vores el – forbrug. Det forslag er trukket.

Meningsløse aktiviteter
Beskæftigelsessystemet bruger i dag milliarder af kroner på menigsløse og nogle gange helbredsskadelige aktiviteter, som kun gavner konsulentindustrien. Man forsøger bl.a. at udvikle arbejdsevne hos dokumenterede svært syge borgere. Mange af disse menneskers helbredelsestilstand bliver bestemt ikke bedre at komme under det offentliges behandling.

I værste fald nedbryder man folk i systemet. Man får dem længere væk fra arbejdsmarkedet i stedet for tættere på. Der er masser af meningsløse aktiviteter og manglende lydhørhed for borgernes konkrete problemstillinger. Man forstår ikke den enkeltes sygdom eller funktionsnedsættelse.

Ideal ”Det skal kunne betale sig at arbejde”
Den enkelte føler sig ikke værdigt eller retfærdigt behandlet af samfundet. Man tager ikke tilstrækkelig hensyn til helbredsproblemer som påvirker funktionsevnen. Ja man læser slet ikke de lægelige udsagn fra læger eller syghuse. Man har egen læge eller tager selv en vurdering.

Et ressourceforløb, der tager hensyn er ofte umuligt. Man ser på arbejdsevnen inden patientens helbredstilstand er ordentlig afklaret.

Det er som om man skal signalisere over for det herskende ideal om ”at det skal kunne betale sig at arbejde”. Og så vil man vise, hvilke ydmygelser og lidelser samfundet pålægger den, der ikke kan.

De snyder langt fra alle sammen
Hvis syge mennesker i ressourceforløb eller nyttejob beskriver disse aktiviteter som nyttesløs, ja så vil det ikke blive lyttet. Beskæftigelsespolitikken er et bevidst ideologisk valg.

Hver sjette dansker mistænker en bekendt for at snyde med sociale ydelser. Og det offentlige bruger masser af metoder og ressourcer for at afsløre folk på offentlig forsørgelse. Med masser af stramninger signaliserer de også, at folk, de ikke selv er i stand til at skaffe sig et arbejde i virkeligheden snyder. Men nu snyder de altså langt fra alle sammen.

Økonomien og budgetterne bestemmer
Men mon ikke det er kommunerne, der i virkeligheden ”bedrager”. Det er som om, at det er økonomien og budgetterne, der bestemmer og ikke borgernes behov. Og ledernes bonus bevirker også at man skal overholde budgetterne. Udsigtsløs aktivering må man ikke lave, men man skal overholde budgetterne.

Fastholdt i systemet i årevis
Folk bliver sendt til fem, seks, syv afklaringer. I mange tilfælde kan man klare det på en halv formiddag. Løsningen var, at give plads til ordentligt socialfagligt arbejde, hvor man er optaget af at finde en løsning i stedet for en stadig stigende administration. Man skulle næsten tro, at når man i dag møder op hos det offentlige, så tror de som udgangspunkt, at man er social bedrager.

Folk bliver fastholdt i systemet i årevis, fordi det er billigere. De er ikke interesseret i at få folk afklaret til fleksydelse eller førtidspension. Så vil kommunen ikke få samme refusion. Hvordan kan en kommune pludselige sige, at i år er der flere, der får førtidspension? Hvordan kan man vide dette på forhånd?

Hvorfor er det ikke en anden instans, der skal afgøre det? For når kommunen nu samtidig tænke på at få refusion!

Der gik man over stregen
Ved sygdom skulle en række ledige henvende sig til jobcentret og en kommunal sundhedsklinik, hvor en sygeplejerske stod parat for at undersøge den syge. Og hvis den syge ikke selv var i stand til at møde frem, kunne man forvente besøg af sygeplejersken derhjemme. Hun tog også puls og temperatur samt målte blodtryk. Men her greb beskæftigelsesministeren ind. Her var man gået over stregen. Der blev understreget, at sygeplejersken kun havde en vejledende funktion.

Der var ikke hjemmel i lovgivningen til at trække i ydelser hvis man ikke mødte op på sundhedsklinikken.

Man bør møde sagsbehandlere, der tør tage et ansvar
Der findes en underskov af tvivlsomme uddannelser og aktivering. At være arbejdsløs og prisgivet jobcentrene er bestemt ikke sjovt. Arbejdsløse og andre udsatte bør møde sagsbehandlere, der tør tage et ansvar.

Nu bliver det pludselig lanceret, at det bliver lettere at være arbejdsløs. Jo det er tydeligt at mærke, at valget nærmer sig.

Man skal søge arbejde over hele landet
En arbejdsløs skal kunne sendes ud til nyttejob fra dag 1. Det kunne være at fjerne hundelorte fra stranden. Det er rimeligt, at man arbejder for sin ydelse, hvis man kan.

I et forholdsvis nyt udspil er det lagt op til at dagpengemodtagere skal job i hele landet – uanset daglig transporttid. Man skal være villig til at flytte sig længere efter de job, der er. Man vil også fjerne reglerne for maksimale pendlingstider og bestemmelser om, at de lange pendlinger kun gælder for ledige med mellemlange og lange uddannelser samt job i mangelområder.

Karantænen for at sige sit job op eller takke nej til et tilbudt arbejde skal fordobles fra tre til seks uger.

Der strammes op for misbrug
Systemet må også tage et opgør med skematyranniet og i stedet tage udgangspunkt i de enkelte menneske.

Men sådan bliver det ikke. Regeringen vil straffe socialt bedrageri hårde og hurtigere. Regeringen overvejer at overvåge borgere gennem deres elforbrug. Ministeren har taget forslaget af bordet igen. Nu skal det hvis kun bruges, hvis nogen er mistænkt. Ufatteligt, at dette forslag har så bred politisk opbakning.

Regeringen kommer ikke til at gå videre med et forslag om at øge brugen af registersamkøringer i Udbetaling Danmark.

Jo nu skal der i den grad strammes op for misbrug af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Ved første regelbrud skal hjælpen undlades i 20 uger. En ydelsessag lukkes helt, hvis vedkommende efter en måned ikke dukker op. Nu kan enhver begå fejl, men her bliver man i den grad stillet dårlig.

Husk lige grundloven
I Grundlovens §75 stk. 2 står der, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv har ret til forsørgelse fra det offentlige. Det kan også være et brud på den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU – reguleringer om diskriminationsforbud på grund af etnicitet og social status. Ja hvis man så kigger, hvordan man overvåger disse mennesker så er det sikkert andre brud.

Det er en tendens til, at man behandler folk som kriminelle uden retsgarantier blot man søger social hjælp. Nu er det ikke alle, der har onde hensigter.

Har behov for menneskelig kontakt
Reglerne for kontanthjælp og integrationsydelse er meget indviklede. Det er ikke altid dem med flest ressourcer, som modtager social hjælp. Således er man ikke klar over, at man ikke må rejse. Man er godt nok blevet skriftlig informeret om det i et ansøgningsformular, men det står ellers så meget på sådan en. Og det er måske ikke lige dansk, man er bedst til.

Gruppen på sociale ydelser har måske mere behov for menneskelig kontakt frem for yderligere digital overvågning og hårdere sanktionsmuligheder. Det virker efterhånden som et umenneskeligt system, som ingen af os har lyst til at leve i. 

  • I vores arkiv har vi masser af artikler om arbejdsløs, fattigdom, arbejdsmarkedsforhold m.m. Brug vores søgefunktion og gå ind i arkivet. Hold øje med vores Facebook, hvor vi har flere daglige opdateringer.

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16