Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

En Bespisningsforening på Nørrebro

Månedens lokalhistorie er lavet i samarbejde med www.dengang.dk Hvordan så Nørrebro ud i 1853? Ja der var i grunden ikke så mange. Man havde ”Det gamle Testamente” og ”Billigheden” Ja, der var masser af beværtninger. Selv Stefanskirken er bygget ”oven på” en beværtning. Her lå Nykro. Det var ikke grund til at tage koleraepidemien alvorlig, sagde politikerne. For København var et sundt sted at leve. Men de blev sandelig klogere. På Blegdamsskolen blev man enige om at oprette Nørrebro Bespisningsforening. Det var så sammen med Østerbro i begyndelsen. Det var det lokale erhvervsliv, der ydede mest. Men også de kongelige bidrog. Jomfru Olsen fra Solitudevej leverede maden. Man var godt klar over, at nogle ”bortødslede deres penge på de talrige beværtninger” Til et velgørenhedsarrangement var det sandelig lykkedes at få selveste Hermann Bang til at komme til Nørrebro. Og han havde selv medbragt sin champagne.

Det var ikke grund til at tage det alvorligt
Det var en frygtelig koleraepidemi, der huserede dengang i 1853. Den 11. juni havde man modtaget det første tilfælde med sindsro. Politikerne mente dengang, at det ikke kunne få katastrofale følger for København. Det var et sundt opholdssted. Det var ikke grundt til at tage det alvorligt. Men ufatteligt var det, at man kunne sige, at København var et sundt sted at opholde sig.

Der var godt nok et tilfælde i Dragør i 1848, og i Bandholm og Korsør i 1850.

Gaderne blev fejet to gange om ugen. Men rendestenen flød med al slags affald, blod fra slagterier og meget mere. Ja og så var det lige lugten. Mange boliger var direkte usunde at opholde sig i.

Udendørs-arbejdende var mest udsatte
I et enkelt hus var der 52 syge og de 42 døde. I Adelgade døde der 331. Mest udsatte var dem, der arbejdede udendørs. Det var murere, rebslagere, tømrere, stenhuggere, vognmandskuske og lignende.

Fattigvæsnet kunne ikke klare problemet alene. Kongen gav af egen lomme 200 fattige et middagsmåltid. På Christianshavn var man hurtigst til at oprette en forening til bespisning af fattige.

Ubeboelige huse blev revet ned
Københavns læger sluttede sig sammen i en forening, og de sørgede for, at de værste huse blev revet ned. Beboerne blev flyttet ud i teltlejre på Fælleden. Og senere fik 250 familier en bolig ude i Lægeforeningens boliger ude på Østerfælled.

Nørrebro og Østerbros Bespisningsforening skulle dannes. Man ville hjælpe med uddeling af klædningsstykker og mad til de familier, der blev berørt af koleraepidemien.

Dengang – 7.- 8.000 mennesker på Østerbro og Nørrebro
Dengang i 1853 boede der kun 7-8.000 mennesker på Østerbro og Nørrebro. Husene var dengang endnu kun på en etage af bindingsværk. Og Nørrebro blev regnet fra Nørreport til Utterslev.

Mellem Farimagsgade til Sortedamssøen lå en gruppe huse deriblandt traktør- og sangerindestedet ”Tre Hjerter” samt tømmerhandler Kellermanns store ejendom. Ved Øster Farimagsgade fandtes nogle stubmøller samt ejendommen Rørholm.

Ved Vester Farimagsgade var der nogle boliger i gartnerierne, J.P. Lunds Jernstøberi og Deichmanns Chokoladefabrik.

Ikke så mange dengang
Uden for søerne var Nørrebrogade og Fælledvej var de folkerigeste gader. Nørrebrogade var på den venstre side bebygget til Assistens Kirkegård. Ved siden af Stenhuggerhuset lå Statens Stenoplag, et stenhuggerværksted og gartneri tilhørende gartner P. Hansen.

Husrækken fra Blågårdsvej til ”Gyden” (Nørrebrostræde) udgjordes af Blågårds bygningskompleks.

Af disse blev den største del ejet af justitsråd Wroblewski. Over på hjørnet af Fælledvej var det en ejendom tilhørende distriktslæge Hahn. Begge disse to var med til at stifte Bespisningsforeningen.

”Det Gamle Testamente” og ”Billigheden”
På den østre side var der bebygget lidt længere ud. Imellem søerne, Blågårdsvej og Fælledvej var der kun få huse. Den østre side var optaget af apoteket og Store Ravnsborg.

Ja vi skal da ikke glemme et par kendte traktørsteder. Studenter og officerer kom på ”Det Gamle Testamente”, der lå på Jødevejen (Møllegade).

Ved Barkmøllegade (Guldbergsgade) lå nogle få huse, bl.a. ”Billigheden”, den jævne borgerstands traktørsted. Og så var det lige professor Høegh Guldbergs hus.

Her lå også et gartneri, der strakte sig helt til Barkmøllevej (Guldberggade) og Lygtevejen. Ja sådan hed strækningen fra Nørrebros Runddel ud til Lygtekroen. Jagtvejen var kun lidt bebygget. Ja i dag kalder vi kvarteret for Ydre Nørrebro, men her var det også kun lidt bebygget.

Ved Blegdamsvejen lå huse i blegparkerne. Af større ejendomme kan nævnes Manchesterfabrikken ved Sortedamssøen.

Blågårdsvej havde de fleste af sine huse på siden mod søerne. Her lå også den Ulrichske Stiftelse (nedrevet 1902). Størstedelen af den anden side af gaden var optaget af jernstøber Heegaards værksteder.

Blågårds Korsvej (Korsgade) havde en halv snes huse, Blågårds Bredgade (Smedegade) havde fem huse, Tømrergade havde to huse og Murergade havde tre huse.

Fattigforstander og postmester
Ejeren af Lygtevej 8 (Nørrebrogade 163), hvor Bog & Ide i dag ligger hed dengang Ottesen. Han var urtekræmmer og medstifter af Bespisningsforeningen. Han var både kvarterets fattigforstander og postmester. Butiksdrengen fungerede som postbud.

Her lå også nogle traktørsteder. Vi skal nævne Svanen og Nykro. Og den sidste lå der, hvor Stefans Kirken i dag ligger. Der var tre lystgårde herude. Der var Ventegodt, brændevinsbrænder Aller’ s lystgård ved den nuværende Odinsvej og brændevinsbrænder Meyers lystgård ved den nuværende Jægersborggade. Der var også et par småhuse herude.

Uden for de nævnte gader fandtes der kun nogle få betydende gader. Det var Parcelvejen, der gik forbi kaptajn Bagerts lystgård, Solitude, samt Sandgravervej, der fortsatte hvor Jødevej sluttede og gik hen til sandgravene.

Ja så skal kaptajn Meinungs gård Vilhelmines Lyst lige nævnes. Og Østerbros befolkning var dengang meget mindre end Nørrebros.

Nøden var stor på Nørrebro
Var de to forstæder således små i forhold til den nuværende størrelse, så var nøden dog særlig på Nørrebro stor. De fleste af beboerne var småkårsfolk, småhåndværkere og arbejdere. De havde valgt deres bolig her, dels fordi, at det var billigere end inden i byen, og dels fordi de havde deres beskæftigelse i de industrielle virksomheder eller i gartnerierne herude. Det var derfor påtrængende, at de fik hjælp.

I erkendelse heraf besluttede nogle af Nørre- og Østerbros mest kendte mænd at træde sammen og danne en bespisningsforening i lighed med den, der var stiftet på Christianshavn.

Møde på Blegdamsskolen
Man lavede et opråb til den 7. juli, der blev optaget i Adresseavisen og Flyveposten. Desuden sendtes opråbet til beboerne i de to forstæder. Et møde blev derefter afholdt på Blegdamsskolen.

Det var et stort fremmøde. Og allerede fra starten var der indsamlet 228 Rdlr. Blandt de aktive var fabrikant Heegaard og justitsråd Wroblewski. Hvis man ville have hjælp skulle man henvende sig til distrikternes fattigforstandere.

Jomfru Olsen leverede maden
Den 19. juli 1853 startede bespisningen. 100 familier fik den dag tildelt 250 portioner mad. De fik løfte om hver dag fremover, at måtte afhente samme antal portioner.

Maden blev leveret af Jomfru Olsen, indehaver af et spisekvarter på Solitudevej. Maden bestod af ¾ pot Byggryns- eller Risengrød samt 6 lod kød. Jomfru Olsen modtog af bespisningsforeningen 7 ½ skilling for hver portion.

Den 20. august blev der uddelt 500 portioner til 250 familier.

Der kom masser af pengebidrag til foreningen. Lægeforeningen og regeringen bidrog også. Bespisningen varede foreløbig til den 18. september. Epidemien var nærmest ophørt. Erhvervslivet var igen i gang sådan nogenlunde.

Foreningen skulle fortsætte
På et bestyrelsesmøde den 19. september diskuterede man om foreningen skulle fortsætte. Man diskuterede om den skulle være en fast institution. Nu var det sådan at foreningen på daværende tidspunkt havde en kassebeholdning på 1.467 Rigsdaler. Efter en meget lang diskussion blev resultat med stemmerne 22 mod 7, at man fortsatte.

Foreningens første love blev vedtaget i 1857. Siden er de blevet ændret i 1887, 1895 og 1901.

Princippet var at hjælpen skulle ydes de familier, der gerne ville hjælpe sig selv, men på grund af uheldige omstændigheder, sygdom og alder, mange børn, uforskyldt arbejdsløshed og lignende ikke var i stand til dette.

Nørrebro Bespisningsforening blev ikke overflødiggjort ved stiftelsen af ”Samaritan”, om end at denne forening gav mad til alle sultne, som ønskede mad. De to foreninger supplerede hinanden på bedste måde. Mange følte stadig skam ved at henvende sig. Man ville hellere henvende sig til Bespisningsforeningen, hvor maden kunne afhentes af en af børnene.

Man holdt også til i Gartnergade
Bespisningsforeningen lavede også undersøgelser om rigtigheden af de oplysninger, som man havde fået. Hjælpen blev som regel tilbudt i hjemmet for at styrke sammenholdet. Kun undtagelsesvis uddelte man spisebilletter til et spisehus.

Også Københavns Understøttelsesfond fungerede næsten på samme måde. Bestræbelserne var at holde familierne oven vande i de strenge tider.

Uddelingen af maden foregik senere fra et lokale i gartnergade, hvor Frelsens Hær velvilligt havde stillet lokaler til rådighed. I mange år lånte man lokaler tilhørende Københavns Sporvejsselskab i Gartnergade. I tidsrummet 1853 til 1881 havde foreningen tillige lokaler på Østerbro.

Stabile madleverandører
Man har i begyndelsen kun skiftet madleverandør få gange. Jomfru Olsen fra Solitudevej leverede maden indtil 1858. Derefter overtog Fru Thelle, økonoma ved Stadens Arresthus. Hun leverede indtil 1861 og så igen fra 1866 til 1887.

I tidsrummet 1861 – 66 havde Nørrebro Dampkøkken leveret maden. Fra 1887 blev maden leveret af restauratør E.A. Olsen. Den bestod af skiftevis af ærter og flæsk, suppe med ris og kød samt hvidkålssuppe med flæsk. Hver portion formad ¾ pot og eftermaden enten 17 ”kvint” skært flæsk eller 20 ”kvint” skært kød.

De kongelige bidrog også
Der blev i alt i løbet af de første 50 år uddelt mad for 228.505,27 kr. Desuden blev der uddelt 3.562 spisebilletter og 167 kulkort samt en del urtekræmmervarer og uldvarer (navnlig i Kolera-tiden).

Det var navnlig håndværkere, arbejdsmænd, enker og andre enlig stillede kvinder, der modtog hjælp.

I mange år fik foreningen bidrag fra Hans Majestæt Kongen og de Kongelige Højheder, Kronprinsen og Kronprinsessen. Hovedstadens Presse har også bidraget.

Man bortødslede pengene på de talrige beværtninger
Foreningen oplyser, at det ikke kan undgås, at der også var givet penge til dem der
- Bortødslede pengene på de talrige Beværtninger

Foreningen tænkte på konen og børnene. En stor del af modtagerne var enker eller kvinder med og uden børn, der manglede en forsørger.

Manufakturhandleren havde fremskaffet Hermann Bang
Mange erhvervsdrivende har i tidens løb medvirket til foreningens succes. Dette er en beretning fra omkring 1906 eller 1907. Manufakturhandler C. Heilbuth, Nørrebrogade 27 var blevet medlem af bestyrelsen i Nørrebro Bespisningsforening. Og han skulle sørge for aftenunderholdning. Det var ret almindelig for at skaffe penge til foreningen.

Måske skal vi lige tilføje at Heilbuth solgte sin butik til katolikkerne et par år efter, hvor de byggede en kirke på stedet.

Bespisningsforeningen havde formået at få forfatteren Hermann Bang til at komme og holde et foredrag om Tyskland. Den yngste lærling blev sendt ud med en vogn for at afhente forfatteren. Han havde medbragt en flask champagne, som altid var det, Hermann Bang altid drak, når han skulle ”i Ilden”.

Men det afslog han og forklarede, at velgørenhedsforeninger skulle ikke have udgifter, så han medbragte selv sin champagne. Og man glemte ikke lige hans optræden med det samme. Han kom ind på scenen, hvor der kun stod et lille bord og en stol. Han satte sig på stolen, sagde intet, tog sin hat og lagde den og sin stok på bordet. Så sad han og stirrede i fem minutter, mens der var fuldstændig stille. Så pludselig begyndte han at tale. Og han var en glimrende foredragsholder.

Mon ikke også Heilbuth fik skaffet nogle penge til Nørrebro Bespisningsforening den aften?

Kilde: 

  • Se Litteratur Nørrebro på www.dengang.dk 
  • P.A. Petersen: Nørrebros Bespisningsforening 1853-1903

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder bl.a. 245 artikler fra Nørrebro herunder: 

  • Kolera på Nørrebro 1853 
  • Livet på Ladegården
  • Det Gamle Nørrebro og de fattige 
  • Nørrebro 1890 – 1910 
  • Rabarberlandet 
  • At bo på Nørrebro 
  • Blågårdsgade – dengang 
  • Latriner og kloaker på Nørrebro 
  • Den stinkende kloak på Nørrebro 
  • Fattiglemmer på Nørrebro 
  • Byggespekulation på Nørrebro 
  • Moral, etik, horeunger og fattighjælp på Nørrebro 
  • Fattiglemmer, bisser og bøller på Nørrebro og mange flere

Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16