Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Vi mister tilliden til Skat

Det sejler i Skat. Stats- og Rigsrevisorerne kan ikke garantere for regnskabet. Der forventes kun en tilbagebetaling på 22,7 pct. Skatteindtægter udgør halvdelen af Statens indtægter. Det digitale inddrivelsessystem fungerer ikke. Problemer med 13 pct. at Skats konti. Minister forsøger at nedtone problemet. Hvorfor skal Statsansatte have resultatløn? Frygten for at blive snuppet af Skat faldet markant. Kun 3 pct. bliver tjekket. Mindst 70.000 snyder bevidst. Det er dybt konkurrenceforvridende at snyde. 112.000 virksomheder får ikke revideret deres regnskab af en revisor. Let at snyde Skat for 12 milliarder. Ingen ledere stillet til ansvar. Også Folketingets ombudsmand er utilfreds med skattemyndighederne. Ny advarsel udsendt fra rigsrevisorerne.

Det sejler i Skat
Det sejler i Skat. Danskernes tillid til Skat er sat på en særdeles hård prøve. Særlig i vores land med den skatteprocent. Vi må have troværdighed til inddrivelsessystemet. Det handler også om borgernes tillid til retssystemet.

Nu er det kommet frem, at revisionspligten for flere hundrede tusinder små og mellemstore virksomheder muligvis skal genindføres. Men det er vel nødvendigt, som vi senere skal høre om i denne artikel. I 2014 blev statskassen snydt for 14 mia. kr. fordi disse virksomheder ”ikke vidste”, hvad de skulle betale i skat.

Kan ikke garantere for regnskabet
Det kniber åbenbart gevaldigt for Skatteministeriet og Skat. Og det er i den grad pinligt, når vi hører Statsrevisorerne og Rigsrevisionen rettet mod centrale dele af statsregnskabet for 2017.

For første gang nogensinde tager Rigsrevisionen forbehold, da der 

  • Ikke har kunnet skaffes det nødvendige revisionsbevis for, om regnskabet i statsregnskabet § 38 Skatter og Afgifter i alle henseender er rigtigt.

Når der afgives endelig betænkning over statsregnskabet, vil der 

  • Være risiko for, at Statsrevisorerne må foreligge regnskabet for Folketinget med en bemærkning om, at samtlige statens indtægter ikke er korrekt opgjort.

Nu er det ikke nyt, at Rigsrevisionen er kritisk over for Skat. Man har tidligere konstateret kritiske fejl og mangler i Skats forvaltning, især hvad angår inddrivelsen af restancer til det offentlige.

Skatteministeren kan heller ikke garantere for regnskabet
Skat vil hurtigst muligt offentliggøre et korrekt årsregnskab for 2017. Men skatteministeren kan ikke garantere, at Rigsrevisionen vil godtage dette års regnskab uden forbehold. Det er skatteministerens håb og ønske, at regnskabet for 2018 ikke vil have et forbehold. Men skatteministeren vil ikke garantere for, at dette ikke vil blive indfriet.

Og indtil man får udskiftet de gamle it - systemer, vil der være risiko for, at fejl kan opstå, lyder det fra skatteministeren.

Der forventes kun en tilbagebetaling på 22,7 pct.
Ifølge Skats egen værdiansættelse har de samlede offentlige restancer på 108,6 mia. kr. kun en reel værdi på 24, 7 mia. kr. Dette betyder, at der kun kan forventes en tilbagebetaling på 22,7 pct. af gælden til det offentlige.

Skatteministeriets mangelfulde forvaltning af inddrivelsesområdet medfører betydelige tab for det offentlige med det resultat, at skyldnerne ikke har oplevet nogen konsekvens af ikke at have betalt deres gæld til det offentlige.

I 2017 fik Skatteministeriet ellers på finansloven 242,3 mio. kr., der var bevilliget til at styrke gældsinddrivelsen, men Skat har kun afsat 145,9 mio. kr. af det bevilligede beløb. Resten er soldet op i Skatteministeriets departement.

Skatteindtægter udgør halvdelen af statens indtægter
Skatteindtægter udgør over halvdelen af statens samlede indtægter. Skatteministeriets mangelfulde forvaltning af inddrivelsesområdet medfører betydelige tab for det offentlige. Det betyder også at skyldnerne ikke har oplevet nogen konsekvens af ikke at have betalt deres gæld til det offentlige.

Det digitale inddrivelsessystem fungerer ikke
Hvis man prøver at oversætte til dansk, hvad revisorerne har sagt, så betyder det, at man ikke kan dokumentere, at alle anførte værdier og de reelle værdier er i balance. Desuden bærer regnskabet præg af usikkerhed om, hvor stor en del af de såkaldte restancer skattemyndighederne reelt ventes at kunne inddrive. Og dette problem er opstået i forbindelse med det fejlslagende forsøg på at implementere det digitale inddrivelsessystem EFI.

Problemer med 13 pct. af de relevante konti
Skattestyrelsen anfører selv, at der mangler den nødvendige kvalitetssikrede afstemning for så vidt angår 13 pct. af de relevante konti. Man må sige, at det er mildest talt bekymrende.

På flere poster ved Skat ikke, om de har penge eller ikke. Det er cirka 1 milliard kroner på nogle balanceposter, hvor Skat ikke er klar over, om pengene er der. Der er også driftsposter, hvor der tvivl. Desuden har flere af Skats systemer fejlberegnet renter. Der er nogle hundrede millioner brutto, fordi nogle har betalt for meget, og nogle har betalt for lidt, og det skal Skat finde ud af.

Minister forsøger at nedtone problemet
Skatteminister Karsten Lauritzen har i en pressemeddelelse forsøgt at nedtone problemet. Han siger, at problematikken ikke er ny. Det er ikke ny viden om manglende indtægter i regnskabet, nye indikationer på svindel, systematisk snyd eller andet. Han kalder det grundlæggende regnskabs – og afstemningsteknik.

Man skulle have brugt noget af EFI
Man skulle aldrig have taget EFI i brug inden det var færdigudviklet, siger den tidligere mangeårige departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft til Information. Han mener også, at det var en fejl at skrotte det efter kun to år. Man havde slet ingen ting, at sætte i stedet. Det er en væsentlig medvirkende årsag til, at skattegælden er steget, siger Peter Loft.

Han erkender, at EFI var fejlbehæftet og derfor ikke fungerede optimalt, men det ændrer ikke på, at væsentlige dele af systemet fungerede.

Endvidere mener den tidligere departementschef, som blev bedt om at gå i 2012, at det med at oprette syv styrelser med hver sit kerneområde og direktør ikke er noget, som han ville anbefale. Han siger: 

  • Hvis min båd tog vand ind, så ville jeg aldrig begynde at lave om på kommandobroen, så ville jeg beordre alle mand til pumperne.

Man burde få ro ved at genoprette regelmæssigheden og lave mindst muligt om. Man burde gå ned i maskinrummet og få maskinen til at køre nogenlunde igen, så Rigsrevisionen igen kan godkende regnskaberne.

Hvorfor skal de have resultatløn?
Hvor galt det egentlig står til, understreger Statsrevisorerne med følgende opremsning: 

  • Kun i 15 ud af 52 gennemgående resultatlønkontrakter er begrundelsen for udbetalinger skriftlige og dækkende. 
  • Der er i Digitaliseringsstyrelsen, Skat, Sundhedsstyrelsen, Banedanmark og i Bygningsstyrelsen udbetalt resultatløn til trods for manglende målopfyldelse.

Med andre ord, inden for staten udbetales resultatløn systematisk og lemfældigt.

Frygten for at blive snuppet falder
Frygten for at blive snuppet for snyd med skat, momssvindel og sort arbejde dykker kraftigt. Det viste Skats egen årlige holdningsundersøgelse. I 2016 mente 56 pct. af virksomhederne, at risikoen for at blive opdaget i snyd med skat, moms eller afgifter var ”stor” eller ”meget stor”

Men i 2017 var der blot 38 pct., som nærede samme frygt. På samme måde faldt frygten for at blive taget i at udføre sort arbejde fra 42 til 31 pct. fra 2016 til 2017.

Det er vel vigtigt, at virksomhederne nærer en hvis frygt for at blive kontrolleret. Folketinget har da også ad flere gange bevilliget ressourcer til skat, herunder 480 millioner kr. i forbindelse med ”Aftale om styrket kontrol og vejledning” fra november 2017.

Kun 3 pct. blev tjekket
Men i 1999 blev 38 pct. udtaget til kontrol, mens der nu kun er ca. 3 pct. af virksomhederne som bliver udtaget til årlig kontrol.

Ja undskyld ”Den Gamle redaktør” siger det, så er vi noget til det punkt, hvor sandsynligheden for at vinde på et skrabelod er større end sandsynligheden for, at ens virksomheds skatteforhold udtrækkes til kontrol.

Mindst 70.000 snyder bevidst
Skat vurderede selv i en rapport fra sidste år, at det var ”8 pct. af virksomhederne, der bevidst forsøger at omgå skattereglerne” og at det var ”11 pct. af de momspligtige små og mellemstore virksomheder, som bevidst omgår reglerne.

Det er minimum 70.000 små og mellemstore virksomheder, som bevidst omgår skattereglerne og årligt snyder statskassen for 7,2 millioner kroner. Vi kan godt frygte, at det beløb bliver endnu større, når for det første frygten for at blive opdaget falder og for det andet, at tilliden til Skat falder.

Dybt konkurrenceforvridende at snyde
DI har flere gange efterlyst en forenkling af skattereglerne og en mere effektiv kontrol. Ifølge Skat er der en klar overvægt af virksomheder, der følger skattereglerne, men som alligevel begår fejl. Det kan være et udtryk for manglende viden eller misforståelser af reglerne.

Det er dybt konkurrenceforvridende når nogle virksomheder ikke betaler skat. For så kan de sætte deres priser ned og underminerer dem, der gør, som de skal.

112.000 virksomheder får ikke revideret regnskab af revisor
Virksomheder med en omsætning under 8 millioner kroner kan i dag vælge ikke at få deres regnskab revideret af en revisor. Ja det har så skabt følgende udvikling: 

  • I 2006 var der 12 virksomheder, som ikke fik revideret deres regnskab, mens det i 2016 var 112.000 virksomheder.

Erhvervsministeren lyttede ikke til Skat
Se dengang i 2012 skrev Skatteministeriet i meget klare vendinger til Erhvervsministeriet, at det ville koste mange skatteindtægter at lempe revisorpligten. Men den besked blev aldrig givet videre til Folketinget, som endte med at stemme forslaget igennem i efteråret 2012.

Erhvervsministeren skrev i stedet til politikerne, at det ikke ville være negative konsekvenser ved at indføre lempelsen af revisorpligten.

TV2 har fået aktindsigt i sagen og fundet ud af, at Skat vurderede, at der skulle bruges 45 årsværk til yderligere kontrol, hvis revisorlempelsen skulle gennemføres. De endte med kun at få 10 årsværk i den endelige lov.

Skatteministeriet havde yderligere nogle krav, men ingen af disse krav kunne politikerne give Skat.

Ministeren vil gøre noget ved den omfattende svindel
TV 2 har afsløret, at ledelsen i 823 CVR – registrerede selskaber i strid med loven ikke har nogen registreret adresse. Ifølge eksperter kan det være tegn på skattesnyd, når for eksempel en direktør er forsvundet fra en virksomhed.

Regeringen er nu blevet opmærksom på problemet. Der skal nu i forbindelse med finansloven ansøges om flere medarbejdere til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsministeren satser på en fordobling af mandskabet.

Erhvervsstyrelsen er også i gang med at få lavet nogle it – systemer, som kan scanne det meget store antal virksomheder, som vi har i Danmark. Ministeren erkender, at flere end forventet snyder. Men det skal godt nok meget til for at kunne scanne de 750.000 virksomheder, som vi har herhjemme.

Let at snyde Skat for 12 milliarder kr.
Tænk engang, at det lykkedes at snyde Skat for over 12 milliarder kr. Og kun en enkelt medarbejder blev draget til ansvar. De mest elementære kontrol- og afstemningssystemer manglede. Advarsler i interne revisionsrapporter m.v. blev negligeret af Skatteministeriets departement.

”Søforklaringer” om ”årsagerne” til den eksplosive stigning i refusionsudbetalingerne blev taget for gode varer.

Svindelnumrene med udbytteskatten var faktisk ganske simple og kunne være afsløret ved systematiske kontrolrutiner, som enhver kvik revisorelev eller datalogistuderende kunne have designet. Men altså ikke den stribe af højt betalte jurister og økonomer hos Skat, som var ansvarlig for organiseringen.

Ingen ledere blev stillet til ansvar
Ingen ledere blev stillet til ansvar. En stor undersøgelse konkluderer, at der ikke er sket tjenesteforsømmelse. Jura er en ting Virkeligheden er nogle gange en helt anden – eller sådan plejer det at være.

Det er skatteborgerne, der står med regningen. Vi skal leve med Skat og en Skat – ledelse, som tydeligvis ikke har haft styr på tingene og alligevel ikke skal stå til ansvar.
Skat har anlagt 388 sager
Skattestyrelsen har nu anlagt civilretlige erstatningssager for hele det beløb, der menes at være blevet svindlet for i den store skandale omkring svindel med udbytteskat. Sagen handler hovedsagelig om svindlere fra udlandet. Det drejer sig om 388 sager. Det er en lang række konkrete personer, firmaer og selskaber.

Hvorfor kontaktede Skat ikke de tyske myndigheder?
Skat kunne med få opslag i egne registre have skåret 8 mia. kr. af tabet for danmarkshistoriens største skandale. For i to stort opsatte artikler i tysk og schweizisk presse var fire amerikanske pensionsselskaber nævnt som centrale deltagere i en tysk skatteskandale omhandlende milliardsvindel med refusion på aktieudbytte. Da navnene på de amerikanske selskaber blev offentliggjort i efteråret 2014 havde de allerede hentet et stort beløb hos Skat i Danmark.

Havde Skat stoppet fidussen inden 2015, kunne tabet have været begrænset til under 5 mia. kr. Nu kan man jo ikke forvente, at Skat læser tysk presse. Men man vidste, at der var en udbytteskandale dernede. Man kunne jo så have tjekket om der var gengangere. For det var det jo.

Folketingets Ombudsmand også utilfreds med skattemyndighederne
Så har Folketingets Ombudsmand også kigget på skattemyndighederne. Man har kigget på skattemyndighedernes praksis. Og her mener man, at der er manglende overblik over papirer i sagerne. Og at skattemyndighederne ikke svarer skatteborgerne på deres argumenter.

Og så udviser skattemyndighederne nogle gange en adfærd, der efter ombudsmandens mening ikke er tillidsskabende.

Det kan for eksempel være, at skattemyndighederne ikke opfatter sig selv som en nøgtern og professionel myndighed, men så at sige begynder at forhandle med borgerne om resultatet af en sag. Der er også mange eksempler på, at man optræder nedladende og insinuerende over for skatteborgerne.

Folketingets Ombudsmand har foretaget en lille stikprøve. Men den vurderes til at være repræsentativ for, hvordan sager behandles. Det er ikke tale om, at man har udvalgt sager, hvor der på forhånd var mistanke om, at der var gået noget galt.

Det drejer sig om ca. 30 sager. Skat har svaret, at sagsbehandlingen bliver bedre fremover. Igen handler det om at borgerne mister tilliden. Hvis borgerne skal overholde spillereglerne, så må man forvente, at myndighederne også gør det.

Ny advarsel fra Rigsrevisionen
Statsrevisorerne er bekymret for forsinkelser i milliardklassen. Man ser med bekymring på de foreløbige udfordringer. Det er EFI’ s afløser, PSRM, der er problemet. Mens det nye system er under opbygning er gælden steget fra 98,1 milliarder kroner til 108,6 milliarder kroner.

Det er en kæmpe oprydningsopgave inden forældelsesfristen indtræder og det er i 2021. Man har kørt en simpel kørsel med inddrivelser for licenser fra DR til kun tre millioner kroner. Og det har ikke levet op til en række krav, som man kan forvente til et betryggende debitor – og regnskabsforvaltning.

Rigsrevisionen frygter, hvad der vil ske, når Skats store gældskrav bliver indført næste år. Men skatteministeren deler ikke Rigsrevisionens ængstelser. Han siger, at det hele kører som det skal. Man holder sig også inden for tidsrammen og for budgettet.

Andre er også skeptiske og mener, at man ikke tilnærmelsesvis når i mål.

Skatteministeren pointerer, at der altid er en risiko, når man skal køre paralleldrift med et andet system. Det havde været mindre risiko, hvis man havde kørt et standardsystem.

70 gamle systemer skal udskiftes
Her troede man så, at Skats systemer efterhånden var blevet udskiftet. Men det viser sig at 70 systemer stammer helt tilbage fra 60erne og 70erne. De kører videre med ”knopskydninger”, men truer med at brænde sammen. Hvorfor er disse systemer ikke for længst udskiftet? Det må da skyldes dårlig ledelse.

Den kolossale store digitale udskiftning skal strække sig over de næste 15 år.

I alt vil udskiftningen koste 10 milliarder kroner. Foreløbig har regeringen afsat 600 millioner kroner. Men det hele lyder lidt foruroligende, for Skat er ikke lige kendt med at få tingene til at fungere.

I samarbejde med Finans – og Skatteministeriet har en særlig arbejdsgruppe nu kigget på Skats 200 systemer. De 70 systemer, der skal udskiftes indkræver hvert år 800 milliarder kroner om året.

I alleryderst konsekvens kan systemerne meget let bliver hackernes mål.

Man skulle jo tro, at en løbende vedligeholdelse var ganske naturlig selv for staten. Det gælder om at genskabe tilliden til Skat. Men risikoen for at det igen går galt er uhyggelig stor. Mon ikke skatteministeren er klar over denne risiko.

Hvad med det politiske ansvar?
Efter 8 års forsinkelser valgte skatteminister Karsten Lauritzen at skrotte EFI – systemet. En katastrofe, blev det kaldt. Men faktisk er katestrofen større end det. Politikere, ministre og embedsmænd var så sikre på EFI. De gennemførte en historisk udrensning i Skat af historiske dimensioner. Man var så sikker på at digitale løsninger ville overtage medarbejdernes job.

Flere tusinde stillinger blev nedlagt og udfaset, selv om ingen anede, om EFI ville komme op på fulde omdrejninger. Dermed var der hverken mandskab eller it-systemer til at inddrive gælden til de offentlige kasser.

Konsekvensen var uundgåelig, en eksplosion i den offentlige gæld, der nu er nået op i 108 milliarder kroner. Formanden for Dansk Told- og Skatteforbund, Jørn Rise har beskrevet det hele på denne måde: 

  • Det er jo det rene galimatias at sende alle medarbejderne hjem på inddrivelsesområdet, uden at man er sikker på, at der er noget at sætte i stedet. Man skifter jo heller ikke motor på en jumbojet, mens den flyver.

Som vi tidligere har skrevet så ser det ud til, at det nye system bliver forsinket. Derfor skal danskernes milliardgæld fortsat kræves ind med håndkraft. Og dette bekymrer Statsrevisorerne. Regeringens egne eksperter frygter et nyt sammenbrud hos Skat.

Hvem har så det politiske ansvar for dette?

En dyr kommission
Der blev oprettet en undersøgelseskommission den 1. juli 2017. De skal undersøge alle skandaler i Skat. Og denne kommission har indtil nu brugt 10 millioner kroner. Det bliver meget dyrt at komme til bunds i Skat.

Det som de bl.a. skal undersøge er en række fejlagtige ejendomsvurderinger fra 2011, hvor tre ud af fire tilfælde stemte Skats vurdering af parcelhuse ikke overens med de priser som husene blev handlet til.

Ja så var det EFI, der inddrev forældet gæld og udregnede danskernes betalingsevne ud fra forældede oplysninger.

Og så var det den besynderlige sag med udbetaling af udbytteskat til 12 milliarder kr.

Imens vi så venter på resultatet, ja så kører taxametret.

Hvorfor skal det spares på svindler-jagt?
Står det til regeringen skal det fremover spares på jagten på svindlere. Det viser tal fra regeringens finanslovsforslag. Her fremgår det, at bevillingen til skattemyndighedernes indsats mod international skatteunddragelse og økonomisk kriminalitet falder med knap 56 millioner kroner fra 2018 til 2022.

Allerede fra årsskiftet skal der spares 10 millioner kroner på området. Ifølge et notat fra LO svarer til prisen på 100 skattemedarbejdere.

Men det er jo den helt forkerte vej at gå set i lyset af alt det, som vi har beskrevet i denne artikel. Man skulle da hellere tage at opruste Skat, i stedet for at gøre det lettere for skattesnydere. Også FSR Danske Revisorer finder dette initiativ besynderligt.

Digitaliseringen af Skattemyndighedernes systemer har gjort livet lettere for snydere og behovet for skærpet kontrol er blevet større. De såkaldte Panama Papers Har indtil videre indbragt en halv milliard kroner. 

  • Vi har tidligere skrevet om Skat. Brug vores søgefunktion og gå ind i vores elektroniske arkiv. Følg vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.

Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16