Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Amazon og de andre

Stor stigning med køb på nettet. Nethandel vil ødelægge dansk kultur. Fremtiden tilhører stadig den fysiske butik. Overlevelse kræver samarbejde med andre butikker og lokalpolitikere. Samfundsøkonomisk er det ingen fordel at købe på nettet. Hvorfor handler man på nettet? Special-forretninger har kompetente sælgere. Reklamationer og Dankort volder ikke problemer i den fysiske butik. Ravruskende galt med billige Kina-pakker. I Singapore er det ”in”, at handle i fysiske butikker. Butikker skal i fremtiden tænke anderledes. Kunder skal have oplevelser. Brugere generer data hos Amazon. Man får varerne samme dag. Du kan bestille uden at røre en finger med Amazon Ecko. Ingen kassemedarbejdere i Amazon-butikker. Bruger Amazon social dumping? Undersøgelser i gang om deres forretningsmetoder. Det er ikke ulovligt at have succes. Omsætning af egne produkter firedobles.

Stor stigning i køb på nettet
Mellem 2008 og 2016 er der forsvundet 3.034 butikker. I samme periode er hver anden butik med børneudstyr forsvundet, hver tredje farvehandel, hver tredje boghandel og hver tredje grønthandel.

I 2017 købte danskerne varer på nettet for 83,8 mia. kr. på nettet. Det er en fordobling i forhold til 2012. Koncertbilletter, flyrejser, tøj, sko og husholdningsartikler er noget af det danskerne klikker sig ind på, når de handler på nettet.

Onlinesalget stiger endnu kraftigere. Når 2018 slutter regner man med, at onlineforbruget for hele året ender på 133 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 23 pct. i forhold til 2017.

Beløbet er næsten en tredjedel af danskernes samlede forbrug. De helt store topscorere i online-handlen er rejser, flybilletter og biletter til koncerter og biografer. Taler man om fysiske produkter, er det varer som elektronik samt tøj, sko og sportsudstyr.

80 pct. af danskerne har handlet på nettet inden for det sidste år mod 59 pct. sidste år.

De unge ser det som en butik
Briller og kontaktlinser køber vi helst nede hos optikeren. Skal vi have fikset noget i boligen tager vi en tur i byggemarkedet. Ja og ni ud af ti forbrugere foretrækker en fysisk butik, når der skal købes dagligvarer.

Online og offline-shopping smelter sammen. Det gælder især hos de unge. De ser kun en butik. De vil gerne ind i butikken og have sanseoplevelsen og røre ved tingene. Men det ender nok med, at de køber varen på nettet.

Det er også derfor, at butikker, der har både fysisk og online tilstedeværelse står stærkest.

De ældre handler sandelig også på nettet
Gabet på de unge og de ældres onlineforbrug bliver stadigt mindre. I DIBS sidste analyse af dansk e-handel fremgår det, at 81 pct. af danskerne over 66 år handler på nettet. Kigger man på de 55-65 årige, er det tal oppe på hele 88 pct.

Op mod jul valgte halvdelen af danskerne over 60 år at købe en eller flere julegaver over nettet. Til sammenligning valgte 63 pct. af alle danskere over 18 år at tage nettet i brug, når de skulle købe julegaver i december.

Nethandel vil ødelægge dansk kultur
Nu er det ikke kun butikker, der kommer til at lukke. 78 pct. af danske online-forhandlere forventer ifølge en undersøgelse fra FDIH, at Amazons indtog vil føre til danske netbutikslukninger.

Nethandlen er ved at ødelægge dansk kultur. Hvis detailhandlens aktører, de lokale politikere og det samlede erhvervsliv stod sammen kunne man gøre noget. Men sådan er det ikke på Nørrebro og i Borgerrepræsentationen. Ja i Borgerrepræsentationen har man som svar vedtaget, at større butikker skal få lov til at etablere sig i kamp mod nethandlen. Ellers er holdningen hos lokalpolitikerne, at erhvervslivet må klare sig selv.

Men borgmester, borgerrepræsentation og lokalpolitikere må sætte sig i spidsen for mere og bedre byliv, shopping og hygge. Og det skal ikke kun være for store butikker og shoppingcentre. De og byens borgere skal bakke op om den fysiske butik, inden det er for sent. Der er masser af små og mellemstore butikker i København, der skaber deres egen form for kultur.

Fremtiden bør tilhøre den fysiske butik
Butikker skal ikke bøje nakken og være opgivende, når det drejer sig om handel på nettet. 66 pct. af de forbrugere, der fra tid til anden køber et produkt på nettet, foretrækker at handle i de fysiske butikker og derfor meget lette at få tilbage til butikken. Fremtiden tilhører de fysiske butikker og et stadig spændende Nørrebrogade.

Det går godt for butikscentrene i og omkring København. De kan måle stigende omsætningsfremgang. Men ca. en tredjedel af detailhandlen i Danmark kører med underskud. Ja det har vi tidligere meddelt her på siden.

Kunder i dag vil ikke bruge så megen tid. De vil købe det hele samme sted, og det skal være let at finde det, som de er ude efter.

Overlevelse kræver også samarbejde
Men det kræver også samarbejde og sammenhold de fysiske butikker imellem. Også på Nørrebrogade. Det nytter ikke at 3 ud af 4 butikker siger nej til at støtte julelys. Det er et dårligt signal at sende og fremmer ikke købelysten. Det er godt at vi på Nørrebro har gader som Jægersborggade, Elmegade og Blågårdsgade. Nu er disse gader heller ikke så store og måske fremmer butikssammensætningen forståelsen for julebelysningen.

Men snart vil de se, at når nethandlen har overtaget 20 – 30 – 50 pct. af den handel, der foregår i de fysiske butikker, så bliver midtbyerne og kvarterene uden for midtbyerne langsom smadret.

Samfundsøkonomisk ingen fordel med handel på nettet
Ja dette vil de lokale sikkert opfatte som en forringelse af deres livskvalitet, men de er selv med til at forstærke den. Og Ugeaviserne vil også mærke det. For efterhånden er der ingen detailhandlere tilbage, der kan indrykke annoncer.

Som vi kan se på Nørrebro er julebelysningen på Nørrebrogade forsvundet. Dette skyldes nok ikke nethandlen med manglende sammenhold. Virksomhederne prioriterer anderledes. Ja og lukninger af butikker betyder også færre arbejdspladser. Politikerne er slet ikke klar over, hvor mange beskæftigede, der er i butikkerne.

Det er i hvert fald ikke en samfundsøkonomisk gevinst ved at flytte handel fra den fysiske butik til nettet.

Hvorfor handler man på nettet
Men hvorfor kan den fysiske butik ikke gøre det lige så godt og endda bedre end nethandlen. Medierne taler hele tiden nethandlen op som det eneste rigtige. Men hvorfor er det bedre at handle på nettet. 

  • Vi handler på nettet, fordi vi har adgang til flere varer 
  • Vi kan købe de ønskede produkter til lavere priser 
  • Vi køber på nettet, fordi vi kan læse om de ønskede produkter 
  • Vi handler på nettet, fordi vi får varerne leveret ved døren

Specialforretninger har kompetente sælgere
De fleste fysiske butikker vil være i stand til at få den ønskede vare inden for 24 timer. Måske kan man ikke matche prisen fra Amazon. Men mon ikke de fleste butikker ved større ting er indstillet på at forhandle.

Specialforretningerne har kompetente sælgere, der ved noget om produktet. Mange gange kan man give en meget bedre information end nettet. Man kan aftale med kunden, at han kan hente varen i butikken. Ja man kan også aftale et leveringssted. Kunden kan få demonstreret varen i butikken og få lov til at røre ved den. Det kan man ikke på nettet.

Reklamationer uden problemer
Er der tale om reklamation, kan det klares ved henvendelse i butikken. Dette er meget mere kompliceret på nettet.

Ingen Dankort-problemer
Den fysiske butik har ikke problemer med Dankort. 44 pct. af nethandelskunderne oplever misbrug og bedrageri. Der er større tryghed ved at handle i den fysiske butik.

Moderne forbrugere taler om shoppingoplevelser ved indkøb. Her scorer den fysiske butik topkarakter.

I Singapore er det ”in” at handle i fysiske butikker
Butikslukninger er ikke til glæde for nogen borger og slet ikke det danske samfund.

Tænk engang, at i Singapore betragter de yngre og bedrestillede handel via nettet som gammeldags. Her er det ”in” at bruge sin fritid til shopping-oplevelser i byen.

To undersøgelser – To resultater
Op til jul blev der foretaget to undersøgelser, som gav to videt forskellige resultater. Det handlede om, hvor man ville købe sin julegave. I en fysisk butik eller på nettet?

Fagforeningen for salg og marketing, Business Danmark har fået lavet en undersøgelse via Epinion. Her siger 53 pct. at de helst vil handle i en fysisk butik frem for online. Særlig ved juletid, hvor shoppingen, menneskevrimlen, julepynten og duften af gran, gløgg og æbleskiver giver en særlig totaloplevelse.

Forbrugerne er ret klare i mælet om styrkerne i de fysiske butikker. (1 pct. svarer, at de gerne vil se varen, før de køber den. 58 pct. siger, at de gerne vil afprøve varen og 56 pct. sætter pris på, at de får varen med hjem med det samme.

Det bedste er at have et digtalt udstillingsvindue, der understøtter den fysiske forretning.

Kun 29 pct. vurderer kundeoplevelsen som høj i webbutikkerne, mens tallet i de fysiske butikker er dobbelt så stor.

Mange danske virksomheder har ikke været offensive nok i forhold til den digitale omstilling. Man har måske undervurderet, hvor store konsekvenser digitaliseringen af samfundet ville få.

Flertal af danskerne køber julegaver på nettet
Seks ud at ti danske forbrugere ville handle julegaver på nettet. Det viste en nu undersøgelse fra Foreningen for Dansk Internethandel FDIH.

Danskerne ville i år handle endnu mere på nettet. Analysen viste, at 53 pct. af forbrugerne regnede med at købe over halvdelen af deres gaver over nettet. Det er lige den modsatte konklusion af den tidligere undersøgelse, som vi refererer til.

Der vil færre, der køber legetøj i år, men flere, der vil købetøj, sko og smykker på nettet.

Den periode, hvor børn ønskede sig fysisk legetøj er blevet markant kortere. Dette stopper nærmest, når de når skolealderen for så vil de have computerspil og andet elektronik. Man kan sige, at BR er blevet byttet ud med Elgiganten.

Stigningen fortsætter i 2019
Hver tredje forbruger siger, at de helt sikkert vil købe mere på nettet i 2019, mens 58 pct. siger, at de vil holde niveauet. Kun 6 pct. vil købe mindre. Det er især oplevelser som man vil købe mere af på nettet. Det vil sige rejser og kulturoplevelser. Men også tøj, sko og smykker køber man mere af.

Ingen kan sidde udfordringen overhørig
Hvad skal der egentlig til, at nethandelen i Danmark endnu forbliver på et lavt niveau og at det ikke ødelægger bymidten eller brokvarterne?

Alle med relation til de fysiske butikker skal tale dem op – samtidig hermed tale nethandelsvirksomhed ned.

Hvem i Danmark har interesse i, at Amazon eller øvrige internationale nethandelsvirksomheder ødelægger dansk detailhandel. Ingen i dansk detailhandel og kommunalpolitik kan sidde udfordringen overhørig.

Ravruskende galt med billigpakker fra Kina
Men når PostNord skal køre med postpakker fra Kina for 6,50 kr. er det noget ravruskende galt. Samtidig snydes der med moms, og der er mangelfuld kontrol. Det er konkurrenceforvridende af værste skuffe.

Butikker skal tænke anderledes
Butikker skal nok også til at tænke anderledes. I København kan du træde ind i en butik, hvor der er tøjstativer i den ene ende og frokost og kaffe i den anden ende. Der er sportsbutikker, der tilbyder yoga om morgenen. Og boghandlere, der sælger blomster.

Flere og flere butikker kombinerer forskellige forretningsområder, så kunderne går med et fysisk produkt og en oplevelse rigere i bagagen, som man ikke har kunnet få på nettet.

Butikkerne skal forny sig, hvis de vil overleve. Se H&Ms koncept Arket. Alle butikker er en blanding af Cafe og tøjbutik. Man er nød til at tage nye initiativer. Fysiske butikker bliver i fremtiden nød til at arbejde med deres forretningsområder.

Kunder skal have en oplevelse
Detailbutikkerne skal hver især finde en grund til, at kunden skal komme ind i deres butik. Det bliver den store udfordring i fremtiden. Butikkerne skal lokke med oplevelser, der får kunderne til at komme ind i butikken. I fremtiden skal lokalerne og personalet bruges endnu bedre for at øge indtjeningen.

Men butikkerne skal passe på ikke at gabe over for meget. Fordi man er god til at sælge et produkt, er man jo ikke nødvendigvis god til at sælge en service. Butikkerne skal ikke strække sig så langt, så konceptet knækker, så det ikke er økonomi i det, man laver.

I de mindre byer kan dagligvareforretningerne komme til at stå tomme – ved siden af den tomme stationsbygning, hvor folk for længe siden stod i kø for at købebilletter. Og så er det også det tomme posthus, som alle engang om måneden måtte besøge for at betale girokort med de faste udgifter. Engang var der også masser af butikker, der engang rummede forretninger med elektronik, tekstiler, legetøj og så videre.

Brugerne genererer data
De mange brugere er hemmeligheden bag Amazons succes. Brugerne generer nemlig data, som meget effektivt bliver brugt til at gøre livet nemmere for kunden og dermed lokke dem inden for.

Historien om Amazon er unægtelig en af de største succeshistorier i den kommercielle verden i dag. Den årlige vækst ligger over 20 pct. Selv om firmaet først blev stiftet i 1994 er det allerede verdens største online – detailhandel med et salg på over 915 mia. kr. Kun supermarkedskæden Walmart overgår dem.

Jef Bezos vision var at skabe verdens mest kundefokuserede firma. Med introduktionen af 1-click shopping- konceptet i 1999 må man sige, at det i den grad lykkedes for Amazon. Så længe prisen var rigtig havde man ikke behov for at købe bøger andre steder.

Amazon har udviklet sig
Det hele begyndte meget beskedent i 1994 i en garage i Seattle i den amerikanske vestkyststat Washington. Med et lån fra sine forældre som det økonomiske fundament stiftede den dengang 30-årige finansmand Jeff Bezo0s online-boghandlen Amazon.

Nu 25 år efter er det den virksomhed i verden med den største markedsværdi. Den er nu foran giganter som Microsoft og Apple. 5.187 milliarder kroner eller knap 5,2 billioner kroner er Amazons værdi opgjort til.

I 2017 gik 40 cents af hver dollar brugt på online-handel i USA til Amazon. Men også på webhosting tjener Amazon styrtende med penge.

Man har været så smart at tilbyde serverplads til andre og AWS er i dag totalt domminerende på markedet for cloud-services.

Tøj, møbler, elektronik, dagligvarer, ja selv byg-selv-huse kan du købe hos Amazon. Med Marketplace går man sjældent forgæves. Her kan andre leverandører komme til. Men det tager Amazon sig også betalt for.

Amazons indtjening i 2018 var 1,312 milliarder kroner. Ja det er 60 pct. af Danmarks BNP. Men tænk engang. De 613.000 ansatte i Amazon omsatte hver især 2.466.557 kr. om året. De omkring 2,8 millioner danskere mellem 15 og 64 år, som er i arbejde producerede/omsatte hver især for 861.428 kr.

Amazon Studios har for længst haft sit indtog i Hollywood. I 2017 scorede Amazon tre Oscars. Amazon Prime er efterhånden Netflix største konkurrent på originalt indhold produceret af streaming-studios.

Amazon har i skrivende stund fået patent på mere end 7.000 godkendte patenter hos den amerikanske pententstyrelse og patentansøgningerne stiger år for år. Og det hele handler om at gøre livet lettere for Amazon og deres kunder.

Man har et flyvende pakkecenter formet som en zeppeliner. Og så har man udviklet en automatisk stofbeskæring og tøjsymaskine. Det er en opfindelse, der kunne gå hen og gøre et par stykker i Bangladesh arbejdsløse, hvis den bliver til virkelighed.

Amazons logistik er veludviklet
Amazon har for længst indset, at jo længere man kan holde en kunde i butikken, jo mere kan man sælge. Og når det hele bliver lettere for kunden købes der endnu mere. Derfor udvides sortimentet hele tiden. I 2002 oprettede man Amazon Marketplace. Stor volumen giver også bedre data, og det udnytter Amazon.

Man kan bruge logistik til at konkurrere med, uden at det går ud over prisen. Man kan med stor sandsynlighed regne ud, hvor hurtigt den enkelte vare bliver solgt. Man kan levere varen samme dag, den er blevet bestilt. De har investeret i lagerbygninger, lastbiler og fly. Amazon har købt butikskæden Whole Foods for 78 milliarder kroner. Det var hovedsagelig for at have leveringssteder. Vigtigst er dog de 700 såkaldte ”Fullfillment Centres”, som er de steder, hvor Amazons ordrer bliver samlet og leveret fra.

Amazon tilbyder webservices
For Amazon har strukturen sat gang i en positiv spiral, der fører til at blive størst, hurtigst. Større volumen på platformen betyder også bedre vilkår og lavere omkostninger for Amazon selv, og princippet har også været brugt til at skabe ”Amazon Webservices”, der udbyder server kapacitet og har vokset sig til den tredjestørste indtægtskilde.

Trods sin globale brand er Amazon først og fremmest et amerikansk foretagende. De er først nu for alvor gået i gang i Europa.

Man får varerne samme dag
Firmaer som kinesiske Alibaba, tyske Zalando og DHL mestrer alle dele af det, Amazon kan. Og når det gælder om, at fange kundens opmærksomhed er Google og Facebook langt mere effektive, fordi de har evnen til at sætte individuelle kunder og reklamer sammen. Facebook kan nemmere finde 1.000 mennesker, der overvejer en strandferie ved den jyske vestkyst end Amazon kan.

Amazon vil med stor sandsynlighed kunne markedsføre sig med ”Same Day Delivery” til store dele af landet grundet nærheden til det tyske marked. Jo det bliver en stor udfordring for de danske butikker og producenter.

Kinesiske sælgere udgør en større og større del af Amazons platform i Europa. De vil også tage en del af markedet. Men det er ikke det samme som at tage hele markedet – endnu.

Man kan bestille varer via Amazon Ecko
Amazon angriber dagligvarehandlen på måder i hjemlandet. Man bruger en dims, der hedder Amazon Echo, som man kan sætte i hjemmet. Og så bliver der talt til den. Den kan ordne mange ting også de banale indkøb. Mangler man sukker, skyllemiddel eller køkkenruller fortæller man det til Amazon Ecko. Når en passende række dagligvarer er samlet sammen, sørger den for levering – i de store byer inden for en time.

Amazon benytter lejligheden til at sælge varer under egen label. Hvor stor fænomenet er illustreres af, at teknologigiganten i dag er blandt de førende i USA inden for en rækkebanale lavtekniske forbrugsvarer bl.a. batterier.

Ingen kassemedarbejdere i Amazons butikker
Ja så er det også Amazons fysiske butikker. Kunderne logger ind i butikken med deres smartphone. Så kan de frit gå rundt i butikken og tage varer ned fra hylderne og putte dem i tasken. Betalingen bliver automatisk debiteret kontoen, uden at kunderne har været forbi nogen form for kasselinje.

Bruger Amazon Social Dumping?
Jeff Bezos er verdens rigeste mand. Han har ressourcerne og evnerne til at sørge for, at hans ansatte behandles med respekt og værdighed. Men han vil hellere bruge sin velstand på rumrejser end på folk, som skaber hans rigdom.

600 ansatte forlod Amazon – matriklen ved Bad Helster i Tyskland, mens medarbejdere gjorde det samme ved anlægget San Fernando de Hernares, tæt på Madrid. Her var der 1.800, der nedlagde arbejdet i to dage.

Man har et begreb hos Amazon, der hedder ”Union-busting”, hvor man forhindrer de ansatte i at danne fagforeninger. For eksempel får alle ledere i koncernen træningsvideoer i, hvordan de opdager og modvirker begyndende fagforeningsaktivitet blandt de ansatte.

Og lønnen for arbejdstagerne i Amazons varehuse ligger mellem 10 og 15 pct. lavere end landsgennemsnittet for samme arbejdsfunktioner andre steder.

Generelt er medarbejderne hos Amazon utilfredse. De bliver konstant overvåget, og har dårlige forhold og dårlig løn.

Amazon svarer med, at de skaber noget
Ifølge Bloomberg har Amazon besvaret kritikken om dårlige arbejdsforhold ved at understrege, at lønninger er konkurrencedygtige og stillingerne er ledsaget af uddannelsesprogrammer i sikre og positive omgivelser.

Amazon er blevet kritiseret i USA, hvor flere af de ansatte ved virksomhedens varehuse har modtaget støtte til mad og sygesikring på trods af en værdifuld virksomhed anført af en stenrig ejer.

Ifølge Amazon har virksomheden skabt 75.000 permanente arbejdspladser i Europa siden 2010 og investeret 27 mia. euros, svarende til godt 200 milliarder kroner.

Danskere og andre er ved at blive meget miljøbevidste. Men tænker over, hvad man køber. Men hvis nu de ansatte ikke har det godt er man lige glade med dette. Det som Amazon laver svarer vel til en form for Social Dumping.

Det bliver spændende at se, hvordan Amazon vil organisere distributionssystemet i Danmark med de høje lønninger. Men du har sikkert her på siden tidligere læsten artikel, der hed Social Dumping i transportbranchen. Her bruges mange kreative systemer.

En undersøgelse af Amazons forretningsmetoder
Margrethe Vestager har været ude efter giganterne og uddelt gigantbøder til Facebook, Google og Amazon. Senest har hun proklameret en undersøgelse af Amazons forretningsmetoder.

Man vil bl.a. undersøge Amazons forretningsmetoder. Hvis et produkt på Amazons platform sælger godt, bruger Amazon oplysninger til udkonkurrere dette produkt, da de selv begynder at producere dette. Man bruger data til at producere noget tilsvarende. Men hvordan skal man regulere dette?

Der skal være fair og gennemskuelige vilkår for de virksomheder, der sælger via en online markedsplads som f.eks. Amazon eller eBay.

Det er ikke ulovligt at have succes
I Tyskland har Amazon på relativ kort tid overtaget halvdelen af e-markedet.

Det er ikke ulovligt at have succes. Monopol bliver ofte brugt som skældsord. Men dygtige virksomheder tager markedsandele, når kunder foretrækker dem. Men når der adgangsbarrierer, kan de frie markedskræfter ikke klare opgaven. Så må der reguleringer til.

Amazon er en af de virksomheder, der kan blive svær at have snor i inden for rammerne af EU's konkurrencelovgivning. Virksomheden har ikke en dominerende position inden for et marked, som det kræves, hvis myndighederne skal komme efter dem, hvis de misbruger deres størrelse.

Men Amazon er hverken dominerende inden for salg af gummistøvler, hørertelefoner eller noget andet i Europa. I stedet breder de sig over adskillige markeder og har derigennem enorm viden om forbrugerne.

Amazons data og viden om forbrugerne er enorme. Men skal disse gøres tilgængelig for konkurrenterne? Amazon er nærmest verdensmestre i kunstig intelligens.

Amazon bestemmer, hvad det skal koste
De tjener milliarder af kroner ved at opbevare data i store datacentre, mens de taber stort på deres e-handelsforretning. Der er sendt spørgeskemaer ud, for at finde ud af, om Amazon misbruger de firmaer, der ligger på Amazons platforme.

Jo Amazon har platforme, hvor tredjepartsforhandlere kan sælge varer. Men det er Amazon, der bestemmer, hvad det skal koste.

Amazons markedsandel på e-handelsmarkedet i USA er omkring 50 pct. og det er skræmmende højt. Hvis konkurrencen svækkes kan Amazon bestemme det hele selv. Og det er både til skade for både forbrugerne, virksomhederne og samfund på længere sigt.

Efterhånden har Amazon selv udviklet 125 egne mærker af alt fra tøj og sko til elektronik.

Stemmestyret assistent
Ja dertil kommer streamingtjenesten Amazon Prime, hvor man kan se film og serier. Ja man producerer også egne tv- programmer. Og det er Amazon Fresh, der leverer dagligvarer.

Ja så er det den personlige stemmestyrede assistent Alexa, som gør at forbrugerne kan shoppe løs uden at røre en finger. Om blot få år ventes den at udgøre 30 – 50 pct. af al browsing på nettet. Med Alexa får giganten adgang til endnu flere informationer om forbrugerne. 13 nye Alexa – produkter er på vej, bl.a. en stemmestyret mikrobølgeovn.

Omsætning af egne produkter vil firedobles
Selv om Amazon endnu ikke er til stede i Danmark, står den for knap to pct. af internethandlen til danskerne som primært bruger den tyske udgave af platformen. I løbet af de næste fem år vil dette tal stige til mellem 8 og 20 pct.

Også danske producenter som Hummel og Pandora har tidligere fortalt, at de frygter Amazon, selv om de på den korte bane kan tjene gode penge på at være til stede på platformen, der er verdens største virtuelle udstillingsvindue.

Men en tilstedeværelse på platformen betyder samtidig, at de fodrer Amazon med data, som gør den i stand til at udvikle produkter, der på den lange bane kan udkonkurrere deres.

I 2022 forventes det at omsætningen på deres egne mærker er knap fire gange så stor som i dag og udgøre en omsætning på 160 mia. kr. om året.

Domæner i flere lande
I dag har man domæner i 15 lande. Man har valgt de købestærke lande først. Men Amazon – domænet dækker i dag halvdelen af verdens befolkning. Ifølge Børsen har Amazon allerede indgået en distributionsaftale over tre år med PostNord så mon ikke de snart dukker op.

Hvor hurtigt går det?
I Tyskland sidder Amazon med 40 pct. af al online-handel. I England er det 25 pct. Og i Frankrig er det 10 pct. Giganternes store vækst har ændret det mønster, som forbrugerne bruger i de lande, hvor de har etableret sig.

Mediebureauet IUM har spurgt 50.000 forbrugere i 11 lande, hvor man har fortaget det sidste indkøb. I Danmark svarer 75 pct. at det er sket i en fysisk butik. Tilsvarende svarer 56 pct. og i Tyskland kun 44 pct. at det har de gjort i en fysisk butik.

Medvirkende til succes er uden tvivl Amazons Prime-program. For omkring 60 kr. om måneden får man gratis dag til dag levering. Og så får man 5 pct. rabat på alle varer og adgang til streamingfilm og – serier.

Selv om Amazon i lande som Tyskland og England sidder på store dele af onlinehandlen er den fysiske handel dog stadig den største. I Tyskland er Amazons markedsandel på tre –fire pct. af den samlede detailhandel. I England er tallet to pct.

Interessant er det også at Amazon nu har været i Tyskland i tyve år. Logistikcentrene her er lige som i små byer. 14 af disse centre findes der i landet. Og alene i deres center i Hamborg pakkes der 1,5 mio. pakker om ugen.

I Danmark skal wupti.com klare ærterne.
I Danmark er de udenlandske netbutikker i fremgang. Og fremgangen er efterhånden markant. Wupti Markedsplads (www.wupti.com) er et stærk dansk alternativ til de udenlandske web-butikker. Her bliver moms og arbejdspladser i Danmark. Således er antallet af varer på denne markedsplads steget fra 28.000 til 750.000.

Men der har været meget stille omkring Wupti. Den har ikke efterladt stort væsen af sig. Således er den ikke engang blandt de mest foretrukne hjemmesider blandt de dansk nethandlere.

Og som skrevet, så har politikerne i København bestemt, at en støtte til de større butikker vil gavne kampen mod netbutikkerne

Kilde: 

Vi har tidligere skrevet om nethandel. Brug vores søgesystem og gå ind i vores elektroniske database. Følg også vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.


Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16