Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Black Friday – er vi trætte af den?

Det blev ikke en rekord. Ikke alle butikker tjener noget. Hvad købes der på Black Friday? Hvad er singels Day? Amazon prime er på vej. Tre ud af fire netbutikker er med. Hvorfor hedder det Black Friday? Kunder handler med impulsen. En form for kollektiv hjernevask. Lunten bliver kortere og kortere hos kunderne ved tilbudsjagt. Man glemmer genbrug og bæredygtighed. Venstrefløjen: ”Det er kapitalisme fra sin værste side”. Grusomme arbejdsforhold og lave lønninger. Alle Nørrebros butikker er mere end en gang udnævnt som ”Kapitalistforretninger”. Black Friday har det hele.

Det blev ikke en rekord
Der blev solgt for 1,94 milliarder kroner på Black Friday. Men halvdelen af danskerne gjorde dog brug af fredagens tilbud. Det fortæller analyseinstituttet Yougov. Hver fjerde mener, at det er en god måde at spare på.

Men ak, i år var der en tilbagegang i omsætningen på 8 pct. Så det blev ikke Danmarks største handelsdag. Sidste år blev der omsat for 2.117 milliarder kr.

Ikke alle butikker tjener noget
Danskerne har brugt dagen til at starte med juleindkøbet. Men der ryger nu også en masse andet ned i kurven. Folk køber for meget mere, end de har regnet med.

Butikkerne tjener ikke det store på hver enkelt vare, når de skal give de store rabatter. Men mange sælger også andre varer med større rabatter. Nogle detailhandlere får også hjælp fra leverandører.

Små butikker har givet udtryk for, at Black Friday ødelægger julehandelen. Når de skal give 50 pct. sætter de penge til. De mener, at dagen giver større fordel for nethandelen.

Nogle af de store butikker har allerede inden nedsat priserne og kaldt det hele for Black Week.

Hvad købes der på Black Friday?
I forvejen havde PostNord planlagt, at der vil komme 25 pct. flere pakker end sidste år. Vi så billeder af overfyldte GLS-pakkeshops, hvor folk blev opfordret til at hente deres varer med det samme. Sidste år købte vi disse varer på Black Friday: 

  • Tøj, sko eller accessories 
  • Elektronik 
  • Skønhedsprodukter 
  • Legetøj 
  • Bolig og have 
  • Bøger 
  • Mad- og drikkevarer

Singels Day
Black Friday varsler begyndelsen til julehandlen. Yougov spurgte dansker om de kendte det kinesiske Singels Day (11. november). Hver anden dansker havde hørt om det, men kun 5 pct. har benyttet sig af et tilbud.

Singels Day er et kinesisk koncept og nærmest en anti-Valentinsdag. Internetgiganten Alibaba solgte for 65 mia. kr. på en time. I 2015 slog salget Singlernes Day det samlede salg i USA på Black Friday og den efterfølgende Cyber Monday.

Hos Alibaba var sundhedsprodukter de mest solgte blandt importerede varer, efterfulgt af mælkepulver, ansigtsmasker og hudprodukter.

Amazon Prime Day er på vej
Når nu Amazon kommer til Danmark kommer der endnu en ”købedag” nemlig Amazon Prime Day, som er en tilbudsdag for dem, der er medlem af Amazon

En analyse fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) viser, at 13 pct. af de danske netbutikker i år hoppede med på Singles Day, hvilket var en markant stigning i forhold til sidste år, hvor blot 2,9 pct. af netbutikkerne kørte med tilbud den dag.

Tre ud af fire netbutikker er med
For mange danskere er Black Friday et udansk fænomen. Omvendt bød dagen på gode muligheder for at spare penge. Man kunne købe et fjernsyn til 3.000 kr. men da vi så kom hen i butikken, fortalte ekspedienten, at det ville han bestemt ikke anbefale.

Tre ud af fire netbutikker deltog. Knap halvdelen af disse forventede et salg, der lå 25 pct. bedre end sidste år.

Black Friday er ikke særlig gammel i Danmark. Den er vel cirka fem år gammel. Sidste år rettede Forbrugerombudsmanden kritik mod Bauhaus, Jysk, Skousen.

Hvorfor hedder det Black Friday?
I 2013 dukkede der en Fake News op på nettet, at Black Friday’ s navn stammede fra en gammel sydstats-tradition. Dagen efter Thanksgiving blev slaver solgt.

Der er også historien fra 1960erne fra Philadelphia, hvor politiet var trætte af det kaos, der opstod, da folk var ude at juleshoppe. En butiksejer kunne i tidskriftet The American Philatelist berette om, at politiet kaldte dagen for Black Friday.

Kunder handler med impulsen
Kunderne handler ikke med hjertet den dag, men med impulsen. Tilbudsjagten kan hurtigt blive en massepsykose, og man bør hellere bruge dagen til at tænke over, om man er en ansvarlig forbruger, mener nogle eksperter.

Når vi shopper, handler vi på vores følelser. Det er ikke en rationel ide, om vi har brug for det vi køber. Vi er flokdyr, der er afhængige af andre, og vi kan få et kvik fiks ved at købe en masse ting. I USA taler man om at være afhængig af at shoppe.

En form for kollektiv hjernevask
Black Friday er en form for hjernevask, det ultimative fællesskab, hvis vi kan skaffe tingene så billigt som muligt. Det er en slags kollektiv massepsykose, hvor de kognitive funktioner sættes på standby. Hvis vi stoppede op og sov på det, som man gjorde i gamle dage, ville vi nok komme hjem med meget færre ting.

Black Friday er lavet for at motionere vores shoppegen, og vi ved, at jo mere mennesker gør noget, hvad enten det er at shoppe, træne eller spise, desto mere fortsætter vi.

Lunten bliver kortere og kortere
I 2013 blev en medarbejder i supermarkedskæden Walmart trampet ihjel, da horder af indkøbere jagtede billige fladskærme på Black Friday i New York. En kvinde, der var gravid i ottende måned, aborterede som følge af tumulten. Et år senere blev en mand skudt i maven, da nogen ville stjæle det tv, han lige havde købt til spotpris.

Politiet måtte sidste år bede en benzintank på Roskildevej i København om at trække deres tilbud om benzin til fem kroner pr. liter tilbage, efter en massiv bilprop og biler, der kørte mod ensretningen, skabte kaos.

Men også herhjemme har butiksansatte medlemmer i HK Handel, erfaret at udsigten til besparelser i tusindkroneseddel-klassen kan få det værste frem i folk. Fagforeningens undersøgelser viser, at flere og flere butiksansatte oplever, at de bliver overfuset og i værste fald truet. Det tager HK Handel som udtryk for, at ”lunten bliver kortere og kortere”. Derfor har de ansatte formuleret en række råd om god opførsel.

Man glemmer genbrug og bæredygtighed
Black Friday er kommet for at blive. For selvom genbrug og bæredygtighed i disse år vinder frem, betyder det bestemt ikke, at folk holder sig tilbage.

Det at handle brugte ting på nettet og gå på loppemarkedet står ikke i modsætning til en dag som Black Friday. Meget få lever bærerdygtighedstanken ud og sætter reelt forbruget ned, lapper deres tøj eller går i genbrugstanken, når de skal have nyt.

Venstrefløjen: Det er kapitalismen fra sin værste side
Igen en gang var der advarsler og gode råd både fra højrefløjen og venstrefløjen om fordele og ulemper ved Black Friday. På Black Friday får man et udmærket indblik i, hvordan kapitalismen fungerer. Lange køer til varehuse er et fantastisk tegn – modsat de lange køer i lande, hvor der ikke er mad nok til alle.

Forbruget driver efterspørgslen og derved også innovationen på markedet. Det giver bedre produkter, et nemmere liv og hjælper dermed til en højere livskvalitet.

Men for nogle betyder Black Friday også begreber som overforbrug, umættelighed, grådighed, ulighed, affaldsbjerge og massehysteri. Folk går bananas på en dag, der nærmest kan betegnes som en helligdag importeret fra USA.

Grusomme arbejdsforhold og lave lønninger
Vi skal helst have rabatter på 50, 60 og 75 pct. Vi jagter trøjer syet i Bangladesh, fladskærme fremstillet i Kina og sko produceret i Thailand. Ja ofte er de varer fremstillet af arbejdere, der har de grusomste arbejdsforhold og underbetales groft.

Slavearbejde er ikke udryddet og fattigdom får desperate forældre til at sende deres børn på fabrikker, hvor vi andre ville besvime af udmattelse efter en enkelt arbejdsdag. Og to ud af tre stykker tøj, som vi køber i Danmark produceres under disse vilkår.

Kan vi ikke være lige glade med det, når vi shopper løs til Black Friday?

For at producere til Black Friday knokler de i fabrikshallerne 12 timer i døgnet i seks dage om ugen. Ja og sikkert mange i Asien skal på overarbejde for at kunne producere nok elektronik,

Ja og varerne skal fragtes fra Asien eller Mellemøsten til Europa og Danmark. Med skib og på landevejen. Lagerarbejdere og transportarbejdere slider også for billige penge for at holde priserne nede. Og Social Dumping i transportbranchen har vi læst om. Ellers kan du læse om det her på siden.

Vi lukker øjnene og svinger Dankortet
Men de fleste lukker øjnene for dette og svinger Dankortet. De er ligeglade med om det er moralsk forkasteligt. Og de venstreorienterede kan melde ud, at dette er den syge kapitalisme, hvor grænseoverskridende gigantkoncerner scorer milliardoverskud, fordi forbrugerne ikke kan få nok.

Alle Nørrebros butikker udråbt til kapitalistforretninger
Nogle vil en mere fair verdenshandel, hvor den syge kapitalisme ikke skal vise sit grimmeste ansigt. Og i et lys af dette bliver alle butikker på eksempelvis Nørrebro udråbt til også at være kapitalistforretninger. Det har vi set flere gange før under diverse demonstrationer.

Black Friday har det hele
Black Friday har det hele. Også klimaet. Den destruktive kapitalisme er også årsagen til den stigende ulighed og til den klimaødelæggende materialisme. Højrefløjen hylder markedet og netop kapitalismen.

Mådehold er vejen ud af klimaudfordringen. Vi må endnu afvente biodrevne fly, hvilket for alvor flytter noget i klimaregnskabet. Men må vi ikke elske Black Friday og spise nogle bøffer.

”Den Gamle Redaktør” købte ikke noget til Black Friday, men sidste år blev der brugt 1.500 kr. til sko og tøj.

Kilde: 

Husk, at vores Facebook bliver opdateret flere gange dagligt. Du kan inde på vores elektroniske database finde over 3.000 artikler. Mange af disse handler om detailhandel.


Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16