Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er bilerne snart kommet helt ud af København (15)

Infrastruktur er fundamentet for et velfungerende arbejdsmarked. Siden 2010 er trafikken steget med 20 pct. Det er blevet billigere at køre i bil. Færre bruger toget. Tidsforbruget stiger 149 pct. 29 borgmestre har peget på 7 hovedpunkter. Transportministeren vil ikke åbne for kassen. Rentable vejprojekter til 110 milliarder kroner ligger og venter, men der er ikke rigtig noget på finansloven. Der er kommet nye p- områder. En bilfri middelalderby får konsekvenser. Urimelig p-afgift i Ørestaden og Nordhavn.

Infrastruktur er fundamentet for et velfungerende arbejdsmarked
Infrastrukturen er fundamentet for et velfungerende arbejdsmarked og et velstående samfund. Både virksomheder og medarbejdere vinder, når det er let og hurtigt at transportere sig rundt i landet. Virksomhederne kan bedre fastholde og tiltrække medarbejdere med de rette kompetencer.

Det kræver, at infrastrukturen og de kollektive trafikale løsninger er gode. Men alt for mange mennesker spilder hver eneste dag fritid og arbejdstid på at holde i kø eller vente på tog og busser.

Samtidig må virksomheder påregne mere tid til at få varer leveret eller til håndværkere og konsulenter, som skal ud til kunder og løse opgaver.

Siden 2010 er trafikken på motorvejen steget med 30 pct.
Siden 2010 er trafikken på motorvejene steget med ca. 30 pct. Alene de seneste tre år er trafikken på motorvejene årligt vokset med knap 5 pct.

Det betyder, at mange lønmodtagere sidder i lange bilkøer på motorvejene, hvor de er uproduktive. Hvis trafikken kun stiger med 16 pct. frem til 2030, vil det betyde, at vi skal forvente at bruge 61 pct. mere tid i bilerne på grund af den stigende trængsel.

Billigere at køre i bil
Det er blevet billigere at køre i bil, og dyrere at bruge den kollektive trafik. Langt færre bruger i dag toget. Samtidig sidder vi mutters alene i bilen. Tal fra DTU viser, at at stadig flere opgiver at køre med andre til jobbet eller studiet. I dag er det gennemsnitlig 1,1 person i bilen.

Senest har et politisk flertal i Københavns Kommune anmodet regeringen om at få lov til at forsøg med roadpricing, men har endnu ikke fået lov. Teknologien skal være i orden først, lyder det fra statsministeren.

Men vi skal vel også lige sikre os et attraktivt alternativ til bilen. Det kunne være i form af et vidtforgrenet net af hurtige og billige busser og tog over hele landet, delebiler og samkørselsordninger

Tidsforbruget stiger 149 pct.
I de fire største byer bliver det endnu værre. Her forventes tidsforbruget i trafikken at stige med hele 149 pct.

En velfungerende infrastruktur vil medvirke til produktivitetsforbedringer og styrket konkurrenceevne, som kan tiltrække investeringer og nye job til Danmark.

29 borgmestre peget på syv hovedprojekter
29 borgmestre i hovedstadskommunerne er i sjælden enighed gået til fælles kamp for bedre infrastruktur i hovedstadsområdet. Man er blevet enige om syv hovedprojekter, der spænder lige fra færdiggørelse af motorveje til kraftig forbedring af den kollektive trafik.

Trafikprognoserne fra Region Hovedstaden er dystre. Mens vi i 2015 tilsammen spildte 16,7 millioner timer i at sidde i kø, så vil dette tal vokse til 33,4 millioner i 2035.

Der er brug for at investere 46 milliarder kr. i infrastruktur i hovedstadsområdet. Samlet forventes det, at der vil bo 2,2 mio. indbyggere i Region Hovedstaden mod 1,98 mio. i 2015.

På længere sigt betyder dette et tab af investeringer, fordi det bliver mindre attraktivt, at investere i vores allesammens hovedstad. Københavnerområdet er vækstmotor for hele Danmark.

Transportministeren vil ikke åbne kassen
Transportministeren er glad for initiativet, men han er dog ikke klar til at åbne pengekassen. Han er ikke villig til at kaste penge efter kyst- eller letbane.

Budgettet for offentlige investeringer vil først blive muligt i 2021.

Rentable vejprojekter til 110 mia. kr. ligger og venter
Der er stort set heller intet at hente i årets finanslov. Det er udsigt til næsten en halvering af investeringerne på vej- og baneområdet de næste tre år. Det er en nedgang, der vil trække tunge spor i anlægsbranchen.

En analyse, tænketanken Kraka har udarbejdet for Dansk Byggeri viser, at der ligger rentable vej- og broprojekter for over 110 mia. kr. og venter. Projekter, hvor gevinsten ved blandt andet sparet transporttid ligger pænt højere end det, som det koster at anlægge dem.

I Norge og Sverige har man planer om at investere i infrastrukturen med hhv. 1.000 og 600 mia. kr. frem til 2030.

Nye p – områder
I tre nye byområder umiddelbart uden for betalingszonerne er der nu indført tidsbegrænset parkering. Man siger fra kommunen, at det er bilister fra andre byer, der har benyttet disse p – pladser. Det har sikkert været pendlere, der arbejder i området. Men det er upopulært at gøre sådan noget i København. Man tager plads for dem, der bor i området, siger man.

For de lokale beboere og virksomhederne i områderne er det muligt at søge om beboerlicens eller erhvervslicens, så de fortsat kan holde ubegrænset på områderne.

I 2017 var kommunernes indtægter for parkering rekordstore, viser en undersøgelse fra FDM. Således var indtægten for Københavns Kommune på 621.500.000 kr.

En bilfri Middelalderby
Vi har i en særskilt artikel beskrevet hvordan København kommer til at se ud med en bilfri indre by. Det er en gotisk knude som politikerne på et tidspunkt må hugge over.

De fleste er enige om, at af hensyn til byens liv, miljøet og trafiksikkerheden er det nødvendigt at gøre noget meget snart. Men politikerne må også åbent erkende, at såfremt man foretager sig noget, så bliver det konsekvenser. Og så må man finde ud af, hvad man vil med København.

Urimelig P-afgift i Ørestaden og Nordhavn
I de to københavnske bydele Ørestaden og Nordhavn koster den årlige p-licens mellem 11.724 og 13.692 kr. mens langt de fleste københavnere betaler mellem 100 og 1.150 kr. om året.

Argumentet fra Københavns Kommune har hele tiden været, at det er det kommunalt ejede selskab By & Havn, der driver parkeringsfaciliteterne. Derfor kan de fastsætte prisen efter markedsniveauet. Men det skal retten nu tage stilling til, om det er et gangbart argument.

Skatteministeren har bedt overborgmesteren om at sænke prisen for borgerne, så det matchede resten af det, som københavnerne betaler.

Det er ikke sket og samtidig har Ørestadens Parkeringsforening fået fri proces i Civilstyrelsen for at få undersøgt, om der opkræves en uretfærdig høj pris for parkeringslicens.

Kilde: 

På vores hjemmeside har vi en masse om infrastruktur eller mangel på samme. Gå ind i vores elektroniske database, brug søgefunktionen. Du kan også bruge vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.


Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16