Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvor bliver de faglærte af?

Der er en katastrofal mangel på faglærte i Danmark. Samtidig råber arbejdsgivere efter faglig arbejdskraft. Men erhvervsskolerne mangler elever. Man kan faktisk blive faglig student. Der er for mange ufaglærte og for få faglærte mange år frem. OECD siger, at der er for mange paradokser i vores uddannelsessystem. Politikerne har store forventninger – men er de for store? Forældrene har stor indflydelse på de unges valg. Kan byggebranchen ikke gøre mere selv? Det kniber med den rette rekruttering. Regeringen vil indføre en ”discountuddannelse”. Ungdomsuddannelser i fare i 35 byer i Danmark. VUC lukker – flere steder er lukningstruet. Er det en voksen til stede?

Katastrofal mangel på faglærte
Fra 2017 til 2018 faldt antallet af elever, der gennemførte en erhvervsuddannelse med 10 pct. Året før var nedgangen det samme. Niveauet for nyuddannede faglærte er historisk lavt.

Det er altid svært, det der med tal og undersøgelser. For politikerne hæfter sig ved, at det er tredje år i træk, at det er flere, der søger ind på en erhvervsuddannelse. I år var det så en fremgang på 0,7 pct.

Nogle politikere giver udtryk for at ”koden er knækket”. Men det er det nu langt fra. Og der kommer jo ikke flere ud efter endt uddannelse. I 2020 skal 25 pct. af en ungdomsårgang søge erhvervsuddannelsen. I år var dette tal 20,1 pct. Men tallet i 2020, når man næppe. Værre er det, at tallet skal lande på 30 pct. i 2925 ifølge politikerne.

Knap 100.000 har ikke fået en ungdomsuddannelse.
Sidste år havde 96.000 unge i alderen 18 til 25 år ikke fået en ungdomsuddannelse – enten fordi de aldrig var kommet i gang, eller havde afbrudt den undervejs. De seneste tyve år har arbejdsmarkedet forandret sig og kravene til uddannelserne er blevet skærpet. Det gør det svært at finde arbejde uden en studentereksamen eller et eksamensbevis fra en erhvervsuddannelse.

Tidligere kunne man sagtens være skoletræt og tage nogle år, hvor man tog noget ufaglært arbejde som arbejdsdreng eller i produktionen på en fabrik. Men den slags arbejdspladser er blevet halveret, og det er faktisk ret stor konkurrence om dem.

Mangel på elever
Erhvervsskolernes hovedproblem er ikke alene mangel på praktikpladser. Det er også mangel på elever. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har spurgt 53 erhvervsskoler og størstedelen har problemer. Det gælder for eksempel 17 af 22 adspurgte skoler, der uddanner inden for teknologi, byggeri og transportområdet.

Det gælder 20 af 25 skoler inden for fødevare, jordbrug og oplevelsesområdet.

Og endelig gælder det for 16 af 29 skoler inden for kontor, handel og forretningsområdet.

Virksomhederne har gjort meget for at skaffe flere praktikpladser. En forudsætning for at flere vil søge er, at virksomhederne står klar og ligefrem annoncerer med, at de har brug for lærlinge. Så længe der ikke er praktikpladser nok, er der ikke flere, der vil søge ind på en erhvervsuddannelse.

Det er ikke mange, der ved, hvad de vil være i 9. klasse. Forældrene anbefaler, at de skal tage gymnasiet. Og hvis de unge vil tage en videregående uddannelse er dette et godt valg.

Man kan blive ”Faglig Student”
Men man kan jo også vælge en uddannelse som faktisk giver mulighed for en videregående uddannelse men også en jobrettet uddannelse. Det er EUX, som kombinerer erhvervsuddannelsen med studenterfag. Man kalder også den uddannelse for ”Faglig student”.

Antallet af ufaglærte med studentereksamen er vokset 20 pct. fra 1995 til 2015. Knap hver tredje ufaglærte havde i 2015 taget en ungdomsuddannelse, hvis primære mål var at læse videre. De gjorde det bare ikke.

For mange ufaglærte og få for faglærte
Og noget er galt, for i dag er vi på vej til at have 110.000 flere ufaglærte, end der er ufaglært job til i 2025.

Til gengæld er vi på vej til at mangle 70.000 faglærte på samme tidspunkt. Så det sikre valg her, er at tage en EUX. Som ”faglig student” er der muligheden for at gå direkte ud og blive en af de vigtige tandhjul, der får danske virksomheder til at fungere. Eller læse videre.

Paradokser i vores uddannelser
Den sidste OECD – rapport om Danmark viste også et paradoks, at mennesker med en høj uddannelse besætter en stigende andel af de job, der kræver beskeden uddannelse. Det tyder på en mangel på sammenhæng mellem det, der uddannes til, og det, der er behov for på arbejdsmarkedet.

Andet sted i rapporten understøttes den analyse af, at der i Danmark uddannes færre ingeniører, naturvidenskabsfolk og matematikere end i de flest andre OECD-lande.

Det danske uddannelsessystem er i for høj grad rettet mod ”bløde” fag, der sigter mod ansættelse i den offentlige sektor

Politikerne har store forventninger
Ja politikerne forventer, at antallet af elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 pct. i 2020. Og den skal stige til 30 pct. i 2025.

Andelen af de elever, der så fuldfører en erhvervsuddannelse, skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025.

Kun 19,4 pct. søgte sidste år en erhvervsuddannelse. Ca. 53 pct. af de elever, som begynder en erhvervsuddannelse forventes at blive færdige med et svendebrev i hånden.

Politikerne har dog også gjort noget. I 7. og 8. klasse skal man have et to – årig valgfag med relevans til erhvervslivet. Det skal afsluttes med en eksamen. Man vil blive vejledt ligeligt mellem erhvervsuddannelse, HF og gymnasiet.

Samtidig skal 10. klasse have mere praktisk indhold end i dag. Aftalen bliver godt modtaget af erhvervsorganisationerne. På denne måde stifter flere elever i grundskolen bekendtskab med de muligheder, der er i erhvervsuddannelserne. Måske kan dette betyde at flere elever vil foretrække erhvervsuddannelserne.

Så er DF og regeringspartierne blevet enige om, at afskaffe omprioriteringsbidragene fra 2019. Dermed slipper man for at finde de 2 pct. til besparelser.

Forældrene har stor indflydelse
I Gentofte er der ikke mange forældre, der anbefaler deres børn at tage en erhvervsuddannelse. De ser ingen fremtidsmulighed for deres poder.

Tænketanken Dea spurgte 2.100 unge i 9. klasse, om deres valg af uddannelse. Her svarede 51 pct., at de lyttede til deres forældres anbefaling. Måske er forældrene slet ikke klar over, at der er andre muligheder end gymnasierne. Bare fordi, at forældrene har gået på gymnasiet, er det ikke sikker, at det er den rette vej for poderne.

Kan byggebranchen ikke gøre mere?
Men med en pensionsalder på 73 år er det vel heller ikke noget at sige til, at nogle er bange for nedslidning. Men nu behøver håndværk heller ikke at være lig med nedslidning. Og her bør virksomhederne være meget mere aktive end de er i dag.

Er det manglende respekt for håndværket eller den høje pensionsalder, der er hovedårsagerne til, at unge mennesker ikke ønsker at arbejde i byggebranchen? Måske er et bedre arbejdsmiljø vejen frem. Der er en hård tone, mange løse og tidsbegrænsede ansættelser. Måske har entreprenørerne selv et ansvar til at gøre arbejdspladsen sundere?

Lærlinge får ofte at vide, at de er skvattede og bliver sat til de værste opgaver. Etikken er ikke altid den allerbedste. Både det sikkerhedsmæssige, fysiske og psykiske miljø kan gøres bedre. Mange gange skal man konkurrere på betingelser, der ikke levner meget økonomisk rum til at prioritere arbejdsmiljøet.

Det kniber med den rette rekruttering
VVS – montørerne har i 53 pct. af tilfældene ikke kunnet få dækket nye job med en person med den rette profil i 2018. Det viser en rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked & Rekruttering.

Det er vigtigt, at der bliver uddannet mere og bedre arbejdskraft. Vi mangler at få forenklet voksenlærlingeordningen. Reglerne er i dag alt for komplicerede.

Regeringen vil indføre ”Discount – uddannelse”
Arbejdsgivere efterlyser bedre uddannelse, men man er i oprør over, at regeringen vil gøre det muligt for erhvervsskoler, at designe og udbyde deres egne erhvervsuddannelser. Det vil betyde, at nogle skoler vil tilbyde discountuddannelser. Det kan hindre erhvervslivets muligheder for at rekruttere dygtige faglærte.

Nu kan man så risikere, at de unge kommer ud med ubrugelige uddannelser, ligesom kvaliteten undergraves. En nyuddannet med et svendebrev kan så forskellige ting i fremtiden. Man undergraver den nationale kompetence. De mange forskelligartede erhvervsuddannelser vil efterhånden gå ud over mobiliteten på arbejdsmarkedet. En uddannelse er baseret på fælles grundviden.

Der er sket den fleksibilitet i uddannelsen, der efterspørgsel. Men det er en misforståelse at tro, at et antal faglærere ved bedst om, hvad virksomhederne og branchen har brug for af fremtidens kompetencer. Det er vigtigt at fasholde de faglige mål og kvaliteten af uddannelserne på erhvervsskolerne.

Regeringen mener også, at skolerne skal have en professionel bestyrelse. Men det er de jo i forvejen, for de kommer fra arbejdsmarkedets parter. Men nu vil man have økonomer og advokater. Det er nok en forkert retning at gå.

Ungdomsuddannelser i fare i 35 byer
Små årgange betyder 900 færre gymnasieklasser om få år. Allerede nu er mange uddannelser klemt. De unge risikerer over to timers transport til en ungdomsuddannelse. Handelsskoler og erhvervsuddannelser står til at lukke på grund af færre unge. Det gælder ungdomsuddannelser i 35 byer som Tønder, Lemvig, Varde og Grenå, hvor antallet af unge falder kraftigt i de kommende år, samtidig med at de unge søger uddannelse i de større byer.

Frem til 2030 tæller befolkningen 25.000 færre unge mellem 16 og 19 år. Konkurrencen mellem institutionerne bliver hård.

VUC lukker – flere steder er også lukningstruet
Undervisningssteder for de voksne, de såkaldte VUC-afdelinger, lukker og slukker i otte danske provinsbyer til sommer. Det betyder, at ufaglærte i yderdanmark, andre steder må kigge langt efter et danskkursus. 13 andre uddannelsessteder er i øjeblikket på vippen. Samtidig skæres der ned på den kollektive trafik. Dette er heller ikke befordrende for uddannelserne.

Fra 2016 til 2019 er der samlet gennemført besparelser på VUC – området på 1,6 milliarder kroner.

Er det en voksen til stede?
Ja og så gik medierne da fuldstændig amok, da de unge protesterede, da undervisningsministeren kom på besøg. Egentlig kan man godt forstå, at de unge protesterede. De havde mistet 8 af deres lærere. Rektor havde givet dem lov til at sætte banner op, men har så åbenbart ikke kunnet styre det videre forløb.

De venstreorienterede partier i Folketinget synes, at det var helt i orden at protestere på den måde, der blev gjort på. Men man føler sig ikke særlig velkommen, når der bliver råbt ”luder” efter en. Og når man så går i dialog med en gruppe på skolen, ja så står der en kæmpe skare elever og hamrer på vinduerne og råber ”Buh”.

”Den Gamle Redaktør” forstår udmærket at undervisningsministeren gik. Åbenbart var der ikke nok voksne til stede. Og det kan da godt være, at der kun var et fåtal af skolens elever, der var med i demonstrationen, men de fik så åbenbart lov til at dominere.

For egentlig havde eleverne en god sag at demonstrere for. 200 gymnasieelever står til at blive fyret i år, og de 83 af dem er her i hovedstadsområdet. Det bliver et blodigt år for de gymnasiale uddannelser. Siden 2015 er der blevet 1.139 færre lærere på landsplan. Det er et fald på 10,5 pct. Elevtallet er kun faldet med 1,2 pct.

Der er i den grad blevet sparet på uddannelserne
Siden regeringen i 2016 indførte det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent årligt, er det sparet samlet ni milliarder kroner alene på uddannelse. Og det er så inklusive besparelserne i år.

I 2019 bliver der alene skåret over tre milliarder på de danske gymnasier og videregående uddannelser, hvis man sammenligner med niveauet i 2015.

Fortsætter man den årlige besparelse frem til 2022, sådan som regeringen planlægger, kommer man op på at have trukket 20 milliarder kroner ud af uddannelsessystemet.

Først fra 2022 lægger regeringen op til, at man begynder at føre penge tilbage i uddannelsessektoren.

I år betyder besparelserne, at uddannelserne skal spare ni millioner kroner hver eneste dag. Så er det måske lidt af et ”blufnummer” når regeringen lover 190 millioner kroner til talentudvikling på de danske uddannelser, samtidig med at man årligt sparer flere milliarder.

På denne måde får vi ikke flere faguddannede!

Utilfredshed på gymnasierne
Besparelserne har påvirket lærernes forberedelsestid og elevernes udbytte. For eksempel er feedbacken på opgaver og eksaminer blevet kortere og mere overfladiske. Læreren får mindre tid til den enkelte elev. Gymnasiet burde være med til at løfte den sociale arv.

Gymnasierne har udviklet sig mere destruktivt frem for konstruktivt for lærere og elever. Det virker som et karakterræs i stedet for en læringsproces til videregående uddannelser og i stedet ende arbejdsmarkedet.

Der er masser af gruppeafleveringer og vejen er fri for de såkaldte ”Free riders”. Dette kan ødelægge ens gejst og motivation. Gymnasiet er blevet et spil, hvor karaktererne er mere afgørende end processen.

Alle elever er blevet deres egen lykkes smed.

Er det uddannelsessnobberi i Nordsjælland?
I Gentofte og Rudersdal Kommune er det kun en ud af 20, der starter på en erhvervsuddannelse. En lignende tendens viser sig i Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Fredensborg og Allerød, hvor under 10 pct. af de unge vælger en erhvervsuddannelse. Dette har fået uddannelsesministeren til at kalde det Uddannelsessnobberi.

Det har fået borgmesteren i Rudersdal Kommune til at mene, at ministeren rammer ”totalt ved siden af skiven”: 

  • Hun forstår ikke opgaven. Vi løfter den del af uddannelsesopgaven, som vi er bedst til, og det er at uddanne ingeniører, læger og så videre som det er et kæmpe behov for i vores samfund.

I Gentofte siger borgmesteren til Berlingske Tidende, Hans Toft at han ikke har meget til overs for ministerens kritik. Det tyder på faglig inkompetence: 

  • I vores kommune sender vi næsten 100 pct. af de unge videre til en ungdomsuddannelse.

Han mener, at det at nedgøre de unge, når man kritiserer deres valg.

Der er gevinst på uddannelser
AE og Rockwool Fonden har analyseret prisen på uddannelsesinvesteringer. Der er store samfundsmæssige gevinster på uddannelser. Regeringen undervurderer samfundsværdien. Nu kan man beregne besparelserne på mange måder. ”Den Gamle Redaktør” her, har set beregninger på, at der i perioden 2016 – 2022 i alt er besparelser på 20,9 mia. kr.

En varslet mio. kr. om året betyder 1,5 – 2 undervisningsstillinger færre hvert år i perioden 2019 – 2022 på hver skole.

Hvordan forbereder vi vores ungdom til at klare fremtidens arbejdsmarked? Hvordan skal vi i fremtiden kunne blive på arbejdsmarkedet, til vi bliver 70 eller 75 samtidig med, at vi får en dårligere uddannelse? 

  • Vi har på vores hjemmeside en masse om uddannelser. Brug søgefunktionen og gå ind i vores arkiv. Se vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.

Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16