Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er det behov for mere udenlandsk arbejdskraft?

Vi er stadig 100.000 ledige herhjemme. Den danske model bliver undermineret. Regeringen vil nedsætte lønniveauet. De fleste herhjemme får allerede denne løn. Vi mangler 70.000 faglærte om seks år. Mange er utrygge på deres arbejdsplads. 215.000 udlændinge er her allerede. Hvorfor bruger danske virksomheder ikke EU’ s jobdatabase. Vi er alt for uforberedte på fremtiden herhjemme.

75.000 flere udenlandske arbejdere på fire år
Dansk Erhverv mener, at det har været nødvendigt med at importere så meget udenlandsk arbejdskraft. I dag er hver tiende på det danske arbejdsmarked udlænding. For ti år siden var det hver 14.

Og det er blevet lettere at tiltrække rumænere og polakkere for at arbejde. De har et netværk i forvejen. Men vil den situation fortsætte?

Vi har stadig 100.000 ledige herhjemme
Som led i beskæftigelsesreformen i juli 2016 blev der etableret en telefonisk hotline, som virksomheder med mangel på arbejdskraft kunne ringe til. Indsatsen er en del af Jobservice Danmark, som skal være et bindeled mellem virksomhederne og landets mange jobcentre.

Men Beskæftigelsesministeriets hotline-telefon ringer kun ca. en gang hver anden dag.

Vi har stadig ca. 100.000 ledige herhjemme. Hvorfor bruger man så ikke dem?

Inden for enkelte områder er det blevet sværere end tidligere. Men skal vi lige zoome ind på steder, hvor der blevet efterlyst arbejdskraft, så melder 3f, at de kan tilbyde: 

  • 400 ledige murere 
  • 500 ledige murere 
  • 360 ledige kokke 
  • 370 ledige tjenere

Måske burde virksomhederne slå de ledige stillinger op, henvende sig til den lokale fagforening eller jobcentre.

Den danske model bliver undermineret
Mange vil hellere bruge billige filippinere, som ikke brokker sig over dårlig løn, dårligt arbejdsmiljø, dårlige arbejdsvilkår. Fagbevægelsen mener måske med rette, at jo flere billige udlændinge som vi trækker til Danmark des større chance er det for, at den danske model bliver undermineret.

Og så går vi ikke helhjertet ind i at bekæmpe social dumping. Det er ikke godt for konkurrencen. Og situationen som vi så nede i Padborg kan vi sikkert stadig se rundt om i Danmark.

Regeringen vil nedsætte lønniveauet
Men åbenbart er der stadig brug for arbejdskraft. Derfor vil regeringen åbne for, at flere udlændinge skal komme til vores land. De vil presse danske arbejderes løn.

Men regeringen vil importere arbejdskraft fra 12 udvalgte lande – blandt andet Kina og Indien – hvis blot arbejdsgiveren ville give kineseren eller inderen en årsløn på 330.000 kr. Nu forsøger regeringen så atter engang, at få dette lovforslag igennem. Tidligere var beløbet på 418.000 kr.

Landbrugspraktik-ordningen skal udvandes med en ordning på 130.000 kr. Så her er der muligheder for billig arbejdskraft fra hele verden.

Men hvorfor skal importere arbejdere fra tredjelande, når der er 15 millioner arbejdsløse i EU? Der er mange ledige i de seks lande- Rumænien, Spanien, Portugal, Grækenland, Italien og Cypern, hvor færre virksomheder har problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

De fleste fag- og ufaglærte får allerede den løn herhjemme
Man siger, at det her er tale om højtspecialiseret arbejdskraft, der er helt umuligt at skaffe herhjemme eller i EU- Man kan undre sig over, hvorfor man ikke kan give 418.000 kr. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tjener 70 pct. af de ufaglærte og 85 pct. af de faglærte nemlig mere end 330.000 kr.

Vi mangler 70.000 faglærte om seks år
Vi har tidligere åbnet debatten med to artikler omkring Social Dumping og om, hvor den faglige arbejdskraft bliver af. I 2025 mangler vi nemlig 70.000 faglærte arbejdere. Ifølge politikerne er vi måske nødt til at importere disse? Men læs lige de to andre artikler?

Samtidig står 10.000 unge og mangler en praktikplads. Virksomhederne vil have veluddannet arbejdskraft. Det kan man godt forstå, men det forudsætter også, at de viser ansvar for at uddanne dem. Hvorfor skal arbejdskraften plukkes i Fjernøsten?

Mange er utrygge på deres arbejdsplads
I tidligere artikler har vi beskrevet, at uddannelserne på erhvervsskolerne bliver forringet. Man har beskåret Arbejdstilsynet og endnu er der endnu ikke fundet penge til at bekæmpe Social Dumping.

Trygfonden startede deres såkaldte Tryghedsmålinger i 2004. Da lå den på 2,6 pct. alvorligt utrygge. I 2017 var dette tal steget til 17 pct.

Det var de lavtlønnede, de ældre og dem med den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet, der betalte den højeste pris for finanskrisen. De bliver sikkert også snydt i det ny opsving.

215.000 udlændinge arbejder allerede herhjemme
Myten om, at det er svært at tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra Europa er forkert. Aldrig har så mange udlændinge arbejdet i Danmark. Ja det, der svarer til 215.000 fuldtidsbeskæftigede udlændinge arbejder i Danmark. Det er en stigning næsten 15.000.

Vi har også hørt, at Europa er ved at løbe tør for kvalificeret arbejdskraft. Men heller ikke dette svarer til virkeligheden. Østeuropæer vil heller end gerne arbejde i Danmark. Det er rigtigt, at arbejdsløsheden i Europa og i Østeuropa er faldet markant de senere år.

I nogle brancher er der mangel på kvalificeret arbejdskraft, ingen tvivl om det. Men får virksomhederne i tilstrækkelig grad uddannet og efteruddannet et tilstrækkeligt antal herhjemme?

Hvorfor bruger vi ikke EU’ s jobdatabase
Og en anden ting er hvorfor at Danmark ikke bruger EU’ s jobdatabase sammenlignet med svenske og norske virksomheder? I øjeblikket har danske virksomheder kun opslået 2.185 stillinger, mens Sverige har 63.421 jobopslag og Norge 19.267 opslag.

Vi er alt for uforberedte herhjemme
Vi skal selvfølgelig være modtagelig for udenlandsk arbejdskraft, men der er stadig maget hente herhjemme. Og indrømmet så er der noget galt i organiseringen herhjemme - i måden vi uddanner os på. Det er som om vi er helt uforberedte på, hvad der sker i fremtiden.

Polen og Rumænien i spidsen
I 2018 udgjorde personer født særligt i Polen, Rumænien, Tyrkiet og Tyskland en relativ stor del af det danske lønmodtagermarked. Litauen, Syrien, Bosnien – Hercegovina, Storbritannien, Irak og Iran er de øvrige seks ophavslande med flest lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Det er ikke noget, der antyder, at antallet af udenlandsk arbejdskraft vil falde i den nærmeste fremtid. Måske vil det ikke ske i samme tempo.

Kampen om arbejdskraften bliver hårdere. Polen og Rumænien forsøger at fastholde de samme migranter, som Danmark, Sverige og Tyskland gerne vil lokke til.

Danmark ligger i bund i behovet for arbejdskraft
Bland 25 europæiske land ligger Danmark næsten helt i bund, når virksomhederne skal bedømme deres mangel på arbejdskraft. 16,9 pct. at virksomhederne oplever således begrænsninger i deres produktion som følge af mangel på arbejdskraft.

Kun i kriseramte EU – lande som Spanien, Grækenland og Portugal er andelen af virksomheder, der oplever begrænsninger i deres produktion som følge af mangel på arbejdskraft lavere end i Danmark.

Til sammenligning så svarer 29,4 pct. af virksomhederne i Sverige, at de oplever begrænsninger i deres produktion. Tallene har vi fra Eurostat.

Virksomhedernes bekymring for at mangle arbejdskraft i Danmark er svagt faldene.

Dansk Industri mener at vi mangler 45.000
Dansk Industri (DI) mener, at vi samlet mangler 45.000 medarbejdere i Danmark. De mener, at hvis det hul bliver lukket, vil det styrke dansk økonomi med 34 milliarder kr. Udenlandsk arbejdskraft bidrog med cirka 167 milliarder kroner til den danske økonomi sidste år.

DI påpeger, at det ikke kun er højtuddannede specialister, der mangler på det danske arbejdsmarked. Det er i lige så høj grad medarbejdere som elektrikere, smede og mekanikere. Men hvorfor får så ikke flere uddannet?

Danmark er ikke noget billigt land at producere i. derfor skal vi blive dygtigere til det, vi laver.

I Danmark har vi den fordel, at det er nemt at ansætte folk. Men når det kommer til udenlandsk arbejdskraft, er det pludselig meget bøvlet. Det er administrativt komplekst at få dem til Danmark, fordi de kommer med et andet pas end dansk.

Stadig flere hyrer illegale arbejdere
Knap 32 pct. flere arbejdsgivere er i perioden 2014 – 2018 dømt for at ansætte arbejdskraft. De seneste fem år er 1.542 arbejdsgivere dømt for at beskæftige illegale arbejdere.

Virksomheder hyrer ulovlig arbejdskraft, fordi der er ’økonomiske fordele at hente til deres virksomhed.

De illegale arbejdere ved godt, at deres danske kollegaer får mere i løn, end de gør, og at deres ansættelse er mere usikker. Alligevel går de udenlandske arbejdere med til de dårligere vilkår, fordi det trods alt er bedre, end der hvor de kommer fra.

Der udenlandske arbejdere accepterer det, selvom de er utrygge og synes, at det er uretfærdige vilkår. Men sådan er betingelserne, for hvis de brokker sig, bliver de fyret og erstattet af andre arbejdere.

Rockwool Fonden har i en undersøgelse vurderet antallet af illegale i Danmark til ca. 22.000. Og det er særlig inden for byggeri og håndværk man oplever dem. Og det er som om at flere henter ekstrem billig arbejdskraft ind fra ikke – europæiske lande.

Det er et alvorligt problem, for de danske håndværkere, som på ingen måde kan konkurrere med de utroligt lave lønninger, som arbejderne fra tredjeland får tilbudt. Det udhuler den fair konkurrence.

DA: Vi skal huske at bruge fakta
DA mener at debatten om udenlandsk arbejdskraft er kørt af sporet. De mener, at den går på, at udenlandsk arbejdskraft presser danskernes lønninger. Stort set al udenlandsk arbejdskraft får stemplet ”Social Dumping” på panden.

DA har selv foretaget en undersøgelse, der viser, at østeuropæer og danskere stort set for samme løn for damme arbejde.

DA mener, at havde vi ikke udenlandsk arbejdskraft ville vores samfund gå i stå. Den fri bevægeligheder sikrer danske virksomheder kvalificeret arbejdskraft, som vi har brug for. DA fortæller, at der i 2018 var 66.000 fuldtidsbeskæftigede østeuropæer i Danmark. De bidrog til at løfte med velstanden med samlet 42 milliarder kroner.

Ældre Sagen: Gå på jagt i udlandet
Ældre Sagen og Danske Patienter opfordrer politikerne til at gå på jagt i udlandet. Der mangler arbejdskraft både i sundhedsvæsnet og ældreplejen. Og det bliver kamp om denne arbejdskraft. Ældre Sagen fortæller, at i Norge og Sverige er der 200.000 stillinger fri til udlændinge.

FOA fortæller, at om 10 år er der behov for 40.000 SOSU er. Mangel på læger og sygeplejersker er ligeledes alarmerende. Dansk Sygeplejerråd mener, at der kommer til at mangle 6.600 sygeplejerske i 2025.

Snart vil der desuden mangle 10.000 pædagoger. Dertil kommer mangel på lærere, politikadetter samt et stigende antal DJØF’ er I 2025 vil der ifølge DTU mangle 10.000 ingeniører. Allerede i dag mangler virksomheder IT – specialister.

Ja ifølge ledernes Hovedorganisation kommer der i 2025 til at mangle 85.000 faglærte. Men der er problemer med det danske sprog. Og så er vi ikke i stand til herhjemme at uddanne nok faglig arbejdskraft. Åbenbart kniber det også med, at få de sidste arbejdsløse omskolet. 

Læs artiklerne: 

  • Social Dumping fortsætter i bedste velgående 
  • Hvor bliver de faguddannede af? 

På vores hjemmeside har vi skrevet en masse om arbejdsmarkedet. Brug søgefunktionen og gå ind i vores arkiv. Hold også øje med vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.


Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16