Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Butiksdød – atter engang

Masser af tomme lokaler. Politikere glemmer atter engang at lave konsekvensberegning. 90 tøjbutikker konkurs i 2019. Familien Danmark sparer op. Man oplever både god og dårlig service. Butikker kan ikke betale den høje leje. Butikker under pres. Er der kommet for mange restauranter i København? Men man kunne i grunden også gøre en masse selv, inden det kom så vidt, at man skulle dreje nøglen om. Service og service og top – faglighed hver dag i butikken. Og så burde alle bakke op om fælles markedsføring og juleudsmykning. Men det vil man helst undgå. Trafikordninger er også med til at ødelægge butikkerne. Politikerne vil hest ikke snakke om erhvervsliv. Der er meget andet, der er mere spændende.

Det er ikke sjovt at dreje nøglen om
Det er ikke sjovt at måtte dreje nøgle om. Måske er det banken, der siger det. Men endnu værre fordi kreditorerne erklærer en konkurs. Kassen er simpelthen tom.

Ingen er fredet, selv store gamle velestimerede firmaer. Nej, det er ikke let at drive en lille butik, når kunderne sidder derhjemme i sofaen og via computeren handler med hver anden butik i hele verden.

Det er sjovere ting end erhvervslivet for politikerne
Det er heller ikke let, når politikere laver trafikreguleringer, der afstedkommer, at folk næsten ikke kan komme til bydelen, fordi man skal køre store omveje. Parkeringsmuligheder bliver stadig mindre og mindre. Politikerne er ikke klar over, at det er butikkerne, der skaber liv i byen. Som vi her på siden har påvist flere gange er det mere spændende ting for politikerne at tage sig til end at interessere sig for erhvervslivet.

Butiksfaget er nu engang et servicefag
Men inden vi nu går for vidt, så må butikkerne ligger et langt stykke hen ad vejen, som de selv har redt. Det er bestemt ikke alle, der arbejder i butikkerne, der er bekendt med, at man tilhører servicefaget. Mange steder er det som om, at man kommer og forstyrrer personalet.

Får de den rigtige uddannelse?
På grund af de lange åbningstider er man i for høj grad tvunget til at tage ufaglært arbejdskraft ind, hvilket heller ikke gør servicen og professionalismen bedre. Det kniber for mange af de store butikker at bakke op om deres elevers uddannelse. De unde mennesker er ofte overladt til sig selv. De sendes på fagskole uden ordentlig introduktion.

En fælles indsats til at tiltrække kunderne
Ofte er det distriktschefen eller landechefen, der kun har en akademisk tilgang til butikssektoren, der ikke aner noget om gavebånd og indpakningspapir. Det er også ham, der ringer til Handelsforeningen og spørger om, hvad butikkens kontingent egentlig bruges til, for ”vi vil helst ikke betale”.

Han overser lige som sine artsfæller at juleudsmykningen, musik og underholdning på gadeplan otte til ti gange om året er med til at skaffe kunder til bydelen. I stedet må handelsforeningen tage imod beskyldninger om, at de er for gamle til deres hverv. Det er lokale politikere, som har lovet en masse, som de ikke holder, der kommer med disse beskyldninger.

Butikkerne må stå sammen med nabobutikkerne og finde ud af, at der skal gøres noget ekstraordinært sammen for at skaffe kunder til området.

Service, Service og top-faglighed hver dag
I den enkelte butik skal kunderne hver dag møde service, service og service og top – faglighed hver dag. Personalet skal hver dag giver kunderne en oplevelse ud over det sædvanlige. Det skal være uden tyggegummi og mobiltelefon.

Butikkerne skal være indbydende og trimmede. Salgsdekorationerne skal skiftes igen og igen. Vinduesdekorationerne skal stå knivskarpe og skal totalskiftes efter maksimal 10 dage. De må gerne punktvis skiftes hver dag.

Og så burde det være naturligt, at de bakkede deres forening op. Det er et krav, når man er i et center og måske også i en mindre gade, hvor man sagtens kan finde ud af det. Men det kniber i den grad på Nørrebrogade, hvor det kniber med fællesskabet. Fælles markedsføring burde jo her have været naturligt.

Der skal ske noget ekstraordinært
Hvis ikke disse ting efterleves, så er det ikke så lang tid til, at man kan dreje nøglen om. For e- handlen har for længst vundet. Kunderne sætter sig til rette med computeren i sofaen og der skal dælme noget ekstraordinært til, før de gider lette rumpetten og tage ind på Nørrebrogade.

Masser af tomme lokaler
800.000 butikskvadratmeter står gabende tomme over hele vandet. Andelen af tomme butikker har ifølge portalen Ejendomstorvet.dk bidt sig fast. Niveauet er tre gange så højt som før finanskrisen.

Man skulle tro, at de lokale kommuner var lidt mere fleksible med hensyn til, hvad lokalerne kan bruges til. Og de har jo selv været med til at fremme butiksdøden, hvor der normal skulle være mange butikker. De har godkendt indkøbscentre uden for bymidten.

Politikker glemmer at lave konsekvensberegning
Det er som om, at alvoren ikke er gået op for politikerne. Heller ikke i København. Vi så det på Nørrebro dengang, hvor man ikke ville lave en konsekvensberegning af, hvilken indvirkning det havde både for den samlede detailhandel og for trafikken på Nørrebro.

Nu ser vi, at man gentager samme fejl. Man har dog udvalgt 36 personer, der i løbet af de næste par måneder skal ”synes”, hvad der sker, når middelalderbyen lukkes for trafik. Selvfølgelig ”synes” alle et eller andet. Men skal disse ”synes”, hvad der sker for fremkommeligheden, butikker og erhvervsliv i København.

Også Håndværkerforeningen har bedt om at få udarbejdet en analyse over de trafikale konsekvenser rundt om i bydelen. Trafikken kan komme til at bryde sammen. Vi er enige med Håndværkerforeningen, når de siger: 

  • At den kæmpe proces skal ikke baseres på følelser frem for fakta.

90 tøjbutikker gået konkurs
E-handelen gør sin virkning. Når en butik står tom, rykker der sjældent en isenkræmmer eller tøjbutik ind.

Og når vi nu taler om tøjbutikker. Så er det i årets første otte måneder gået 90 tøjbutikker konkurs. I hele 2018 var antallet af konkurser 74.

Nethandel er en ting, men også genbrugsbutikker får skyld for udviklingen. Forbruget af tøj er ikke så høj som tidligere. Mange af disse butikker har oplevet en højere konkurrence. Og det har presset fortjenesten ned. De traditionelle tøjbutikker kan ikke følge med de konstante nyheder, der kommer fra de store kæder.

De tøjbutikker, der går konkurs, har mere eller mindre kun stangvarer. De har ikke noget specielt at byde på. De mangler at tage bestik af, hvad store kæder som bestseller og H&M gør.

Familien Danmark sparer op
Familien Danmark sparer stadig op, selv om alle forudsætninger for et forbrug er der. Det er belært af finanskrisen vi sparer op. Men man mærker det ikke generelt i butikkerne.

Det er som om, at politikerne ikke forholder sig til de dystre fremtidsudsigter i dansk detailhandel. Jo vi tidligere fortalt om det. Men gør det igen, så politikerne måske kan tage deres forholdsregler.

I juni steg detailsalget med 0.5 pct. Selv om det var en ganske pæn stigning, skal detailhandlerne ikke glæde sig til en sand forbrugerfest. Familien Danmark passer godt på pengene. De ser ikke helt så optimistisk på fremtiden som før.

Vi har ellers en høj beskæftigelse, solid reallønsfremgang og lave renter. De fleste danske har masser af penge mellem hænderne. Men det er mærkelig, at vi ikke har set større stigning i privatforbruget.

Og selv om der nul renter i bankerne, sparer danskerne op. Danskerne lægger seks kroner til side, hver gang de har tjent 100 kr. Da forbrugsfesten toppede i 2008, brugte vi 106 kr. hver gang vi tjente 100 kr.

Indlånet i bankerne er i løbet af 10 – 12 år næsten fordoblet til over 100 mia. kr. mange husholdninger er godt rustet til at klare en øko0nomisk afmatning.

Ikke mange handelsbyer tilbage i 2030
I dag har Danmark 109 handelsbyer. Hvis udviklingen fortsætter som nu vil dette tal være reduceret med 90 byer i 2030. Tænk fire femtedel vil miste deres status som handelsby. Måske går det ikke så galt. Måske er det kun 30 pct. af detailsalget, der rykker online, så er det trods alt 59 byer tilbage.

Dette er ikke noget, som vi har fundet frem til. Det er Institut for Centerplanlægning. Der er ingen by, der slipper fri, hverken Hirtshals eller København. På en måde kommer København vel til at mærke det endnu hårdere, da der er langt flere butikker herover.

Det er vel de færreste, der hidser sig op, når en butik lukker. En forbruger bestiller den samme vare på nettet, bare meget billigere. Og så bliver den endda leveret direkte ved døren.

I Aabenraa havde de 21 tomme butikker. Så ofrede byrådet 18 millioner kr. på at gøre noget ved gågaden. Nu er der kun halvt så mange tomme butikker. I Sønderborg vil de stille kunst i de tomme butikker.

Også inde i Indre By kan man se virkningerne. På Strøget er der mange tomme butikker.

Medierne har fået kendte mennesker til at udtale sig om, at der ikke er ordentlig service i butikkerne i København. De siger, at de savner en social oplevelse i butikkerne. De kendte fortæller, at ekspedienter bare vil have pengene. Nu er det dog ikke udelukkende ekspedienternes skyld, at der er lukkede butikker.

Man oplever både god og dårlig service
Sådan er det jo ikke. Men de steder, hvor man oplever en dårlig service, kommer man ikke igen. Men der hvor man oplever god service, der kommer man igen.

Et sted oplevede ”Den Gamle redaktør”, at man ville ringe til mig for tre piger kunne ikke finde ud, om den pågældende kædebutik havde produktet. Og hende det kunne finde ud af det var til frokost. Så de ville ringe. Der var ingen, der ringede.

Et andet sted, hos en isenkræmmer, var der tilbud. På en meget veltalende måde forklarede ekspedienten, at dette produkt skulle jeg ikke købe. Et lidt dyrere produkt havde større fordele. Og så var ekspedienten eminent til plussalg uden at det virkede anmassende.

Så kære kendte mennesker i medierne. I har alle sammen været uheldige.

Butikkerne skal også kunne betale lejen
Kunderne bør sætte pris på de butikker, der gør sig umage. I stedet er der mange, der bestiller den tilsvarende vare over nettet 30,- kr. billigere, efter at ekspedienten i den fysiske butik har gjort sig store anstrengelser.

Men ”Den Gamle Redaktør” har været ude at tælle. Der var ca. 12 lukkede butikker i Købmagergade og ca. 25 tomme butikker på Strøget.

Mængden af ledige lokaler i Region Hovedstaden er de højeste i 16 år. Men nu er lejepriserne omkring Strøget og i butikscentrene også begyndt at falde. Men der stadig Andelsboligforeninger og ejendomsejere, der mener, at butikkerne har uanede ressourcer. Men som ejer må man vel også på, hvad lejerne kan betale.

Lokaler på under 100 kvadratmeter på det mondæne Østergade er ikke faldet. Her ligger de eksklusive butikker som Hugo Boss, Burberry og Gant. Her er prisen 24.000 kr. pr. kvadratmeter om året.

Strøgejendomme har været særdeles efterspurgte gennem flere år. Men EjendomDanmark har lavet en undersøgelse, der viser tomgang på blot et år er næsten tredoblet – fra 3,6 til 10,9 pct.

Begrebet økonomisk tomgang dækker over, at man måler tabte lejeindtægter og ikke på, hvor mange kvadratmeter der står ubrugte hen. Den store stigning kan altså godt skyldes, at et mindre antal meget dyre butikker mangler lejere.

Under alle omstændigheder er Strøget nu det kvarter i Københavns Kommune, hvor den økonomiske tomgang i butikkerne er højest. Det er en særegen situation, fordi det naturligvis fortsat er attraktivt at have butik i gågaderne. Men huslejen skal naturligvis være til at betale.

Butikker under pres
Detailhandlere er under pres på deres marginaler og deres omsætning. Mange har måske lejet sig ind et for dyrt sted. Hvis der mangler 12 – 14 pct., er der nogen, der lider.

Der er stor fokus på København, og så ser det ikke godt ud med så mange tomme butikker. Men vi må sandelig håbe, at de kloge har taget fejl. Og så må vi give kunderne en positiv oplevelse i butikkerne, som de aldrig glemmer og kommer igen.

Er der kommet for mange restauranter?
Vi har set det på Nørrebro, at der kommet masser af restauranter barer m.m. I perioden fra 2013 til 2017 er der kommet 577 nye restauranter i København. Det viser tal fra brancheforeningen Horesta. Det svarer til en vækst på 35 pct.

Der er ikke set nogen tegn på kriser, men man regner med at antallet af restauranter vil falde ned på et normalt niveau igen. Niveauet har løftet sig meget højt. I de kommende år, kommer vi til at se et udskilningsløb blandt restauranterne. 

Kilder: 

På vores hjemmeside har vi fulgt detailhandlen, netsalget og de tomme butikker. Brug søgefunktionen og gå ind i vores digitale database. Følg også vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.


Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16