Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Politiet har ikke tid

Politiet er dyb krise, ja det siger betjentene selv. Sager om knivstikkeri uden dødsfald henlægges. Politiet løber derhen, hvor opmærksomheden er størst. Politikerne bliver hele tiden forargede og forbavset. Ledelsen bliver bragt i knæ på grund af nye krav.

Man tør ikke sige noget på grund af karrieren. Enkeltsager bliver til sensationer. Nogle steder mangler 50 pct. flere efterforskere. Hvad ser bedst ud. Tidsfrister er en bombe under efterforskningen. Problemer hos anklagemyndigheden. Arbejdstilsynet har givet flere påbud. Sagsbehandlingen er vokset til 48.000 sager. Retsfølelsen er udfordret.

En ny organisation er nødvendig. Over 1.000 ubehandlede voldssager hos Københavns Politi. Utidssvarende og helt utilstrækkelig, ja sådan omtales politiets IT – system. Måske er en ny dataskandale i vente. Politiet er udsat for alt for mange ekstraopgaver uden ekstra folk.

Politiet i dyb krise
Vi har flere gange haft artikler om politiet her på siden, og atter engang vil fokusere på dem. Måske vil vi også kigge på, hvordan den enkelte betjent har det i denne situation. Politiet har simpelthen ikke tid til det arbejde, de er pålagt. De mangler hænder.

Vi kan godt fastslå, at politiet er i dyb krise. Sådan betegner Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet det.

Det hele er udsigtsløs, hvis der ikke snart findes en løsning. Der skal en langvarig, holdbar og ansvarlig plan på bordet. Der prioriteres benhårdt. Og den enkelte betjent får ondt i maven. Der jagtes tidsfrister, hvor fristen er vigtigere end sagens opklaring.

Sager om knivstikkeri lægges på hylden
Der hældes stadig hårdere tidsfrister ned over afdelinger som i forvejen kører på pumperne. Det fjerner fokus på kvalitet og kvalitet er retssikkerhed, tillid og troværdighed. Det hele er gået i selvsving, som er dybt uheldig for velfærd, tryghed og retssikkerhed.

Et knivstikkeri, hvor offeret overlever, og det ikke umiddelbart er nogen kendt gerningsmand lægges i mange kredse til side, hvis offeret overlever. Kæden er knækket i alle led også hos anklagemyndigheden.

Politiet løber derhen, hvor opmærksomheden er størst
Politiet løber derhen, hvor opmærksomheden er størst. Så får man indtryk af, at det er styr på det. Men alle de sager, som ikke fylder i medierne, havner på hylderne. Politikere bliver nødt til at se på helheden og ikke kun kigge på det medierne fremdrager.

Man skal ikke hele tiden finde frem til, hvem hos politiet, der er den skyldige. Politikerne skal sætte sig ned og finde en plan. Politiet skal simpelthen omstruktureres. Om det så kommer 300 nye betjente hvert år, ja det er så et spørgsmål.

Politikere bliver hele tiden forargede og forbavset
Politiet får hele tiden nye opgaver, tunge og krævende. Politiske udmeldinger kræver store indsatser og sikkerhedsopbrud.

Der er også en bandekrig, der er forgrenet til hele landet og over Øresund. Så er der grænsekontrol og terrorbevogtning. Sidstnævnte kostede ifølge rigspolitichefen alene 1.200 årsværk.

Kredsene lider voldsomt. Men politikerne bliver hele tiden forargede og overraskede, hver gang de konfronteres med enkeltsager fra virkeligheden. De er virkeligheden, og det er en virkelighed skabt ud fra politiske ønsker og bevillinger.

Men det er svært at få ørenlyd for helheden i politiet. Politiet er historisk presset i bund fra øverst til nederst. Politifolk har oplevet, hvordan de blev udstillet fejlagtig, fordi toppen blandede sig ud fra hvad medierne havde skrevet. Den absolutte top modsagde dem.

Ledelsen er bragt i knæ af krav
Presset er så stort, den politiske indblanding er så stor og ledelserne er samtidig bragt i knæ af krav, administration og performance-piske. Det er en tendens til, at når offentlig ansatte har udtalt sig til medier, så får de efterfølgende indskærpet den lokale kommunikationsstrategi.

Alle risikerer at blive gjort ansvarlig for noget som i bunde og grund ikke er deres skyld, men handler om struktur, ressourcemangel og urealistiske krav og mål. Alle vil det bedste fra øverste top til nyeste elev. Men vilkårene er umulige.

Pas nu på karrieren
Det skader karrieren hvis den enkelte betjent og efterforsker stillede sig frem og fortalte, hvad der egentlig foregik. Opmærksomhed skaber hele tiden problemer. Det har så den bagdel, at debatten om de egentlige problemer inden for politiet aldrig når ud i offentligheden. Det er kun enkeltsager, som politikerne forholder sig til.

Problemerne inden for politiet løses ikke. Politikerne forholder sig ikke til de reelle tilstande, til reelle vilkår eller til egentlige årsager. Problemer løses ikke, men symptombehandles.

Enkeltsager bliver til sensationer
Og enkeltsagerne vælter ud, for et presset skib slår selvfølgelig læk, og enkeltsager bliver til sensationer og afsløringer i pressen. Og så kan ansvarlige og skyldige jages. De egentlige problemer diskuteres kun på bagtrappen og i lukkede forsamlinger.

Virkeligheden skal ikke lægges i en spændetrøje af krisekommunikations – strategier og lukkethed som det er i dag, for så får vi aldrig et bedre politi.

I syvende kreds går det opad med bemandingen, men det skete først efter et påbud fra Arbejdstilsynet om at få nedbragt stressniveauet.

Nogle steder mangler der 50 pct. flere efterforskere
Overalt er ressourcemangel og timemangel udtalt. Vurderingen lyder, at der nogle steder mangler helt op med 50 pct. flere efterforskere i afdelingerne for at håndtere sagerne bare nogenlunde.

Sager om skud, der ikke rammer henligges også på hylderne. Sagerne ryger ind i bunker. Kun gentagen opmærksomhed, fra medier eller fra ofre eller presset fra en tidsfrist, får dem trukket kortvarigt ud igen.

Hvad ser bedst ud?
Den øverste ledelse, altså politidirektør, chefpolitiinspektør og stabschef er meget opmærksomme på hvilke sager, der bliver løst, så det ser bedst ud. De blander sig helt ned i sagsbehandlingen.

Ressourcerne er så skrabede, at prioriteringerne ikke står mål med det, borgere og politikere forventer. Men frygten for politisk indblanding er samtidig så stor, at man løber efter de sager, som har opmærksomhed for at give et lag fernis.

Efterforskningen og den politiske tilgang bliver styret af enkeltsager i medier og offentlighed frem for en stillingtagen til generelle vilkår. Politikerne holder sig kun til enkeltsager.

Tidsfrister er en bombe under efterforskningsarbejdet
Tidsfrister er en bombe under efterforskningsarbejdet, fordi kvalitet og faglighed nedtones til fordel for fristen. Tidsrammen bliver afgørende for, hvordan man skærer sagen til. De frister hænger over politifolk som anklagemyndigheden som en ånd, der påvirker kvaliteten, og måske også betyder, at sagen skæres hurtigere til.

Efterforskningen har været nedprioriteret siden terroråret 2015. Politiets ressourcemangel har været mest synlig og udtalt i beredskabet og er det stadig. Mange efterforskningsafdelinger afgiver folk til beredskab og indsatser. Det er den vej ressourcerne kanaliseres. Organisationen er altså i forvejen presset timemæssigt og skal samtidig afgive efterforskere til 12 – timers bevogtningsvagter til hovedberedskabsplanen og til indsatser som fodboldkampe.

Politiets synlige del er presset i bund på alle fronter. I øjeblikket er kompetenceudvikling og en stor del af efter- og videreuddannelsen ikke prioriteret eller helt aflyst på grund af timemangel og besparelser.

Problemer hos anklagemyndigheden
Hos anklagemyndigheden er forholdene efterhånden sådan, at de mere erfarende søger væk. Man kalder det for ”kompetenceflugt”. En anonym anklager har over for Berlingske kaldt anklagemyndigheden ved Københavns Politi for en ”pølsefabrik”, hvor det bare handlede om at få sager afsluttet – uanset om det førte til domsfældelse eller frifindelse – bare det ikke skabte merarbejde.

Åbenbart er det et problem med uerfarende anklagere, der ikke har haft tid til at sætte sig ind i sagerne, at skulle stå over for erfarende forsvarer.

Arbejdstilsynet har givet flere påbud
Arbejdstilsynet har givet anklagemyndigheden ved Københavns Politi et alvorlig påbud. Og det er det andet inden for et år. Heri fremgik det at 50 ud af 75 kun har tre års anciennitet. De der forsvinder er oftest de dygtigste. De søger over i Rigspolitiet, nogle bliver dommere, nogle bliver forsvarere og andre søger over i andre styrelser.

Mange oplever massiv overarbejde. Det bliver hverken udbetalt eller kan afspadseres.
Ser man specifikt på antallet af straffesager som er ældre end 180 dage, og hvor det endnu ikke er taget stilling til, om der overhovedet skal rejses tiltale, er der sket en eksplosiv udvikling.

Sagsbehandlingen er bare vokset
Retten i Aarhus har siden 2010 mistet 17 pct. af deres medarbejdere og samtidig har de fået 25 pct. flere retssager.

I 2016 havde anklagemyndigheden 11.394 af den slags sager liggende. I dag er beholdningen vokset til 47.390 sager. På trods af stort politisk fokus bliver sagsbehandlingstiderne og antallet af gamle sager ved med at stige. Det svækker retssikkerheden. Vidner glemmer, beviser forsvinder, gerningsmænd går fri.

I gamle sager kan det være svært at fremskaffe dokumentation og beviser.

Retsfølelsen er udfordret.
Vi forventer, at i en retsstat, da bliver de skyldige dømt, og retfærdigheden sker fyldest. Sker det ikke, føler vi os som borgere krænket. Krænket på retsfølelse og udfordret på, hvad der ret og rimeligt.

Manglende tillid til systemet og en krænket retsfølelse kan føre til selvtægt.

En ny organisation er også nødvendig
Måske er det ikke kun flere penge, der er nødvendig til politiet, men også en helt anden struktur. I Københavns Politi har der ligget 15.000 sager i mere end 180 dage og ventet på, at anklagemyndigheden tager stilling til, om der skal rejses tiltale i sagen.

Konsekvensen ved at politikere vil have tidsfrister på de såkaldte VVV – sager, betyder at andre sager nedprioriteres. Egentlig burde man lade politiet selv styre dette.

Over 1.000 ubehandlede voldssager hos politiet
I Københavns Vesteregns Politikreds ligger der lige nu 130 voldssager, som endnu ikke er blevet tildelt en efterforsker. Hos Nordsjælland Politi ligger der ifølge efterforskerne et sted i bunkerne 25 voldtægtssager med en udpeget mistænkt, men som politiet endnu ikke haft tid til at kigge på.

Ved Københavns Politi er tallet for ubehandlede voldssager under 1.000, mens sagsbunkerne i afdelingen for økonomisk kriminalitet er endnu større. Afdelingens omkring 100 efterforskere sidder lige nu med over 6.600 sager, og i 5.711 er der endnu ikke foretaget sigtelser.

Sagsbunkerne vokser i mange afdelinger dag for dag. I Københavns politis afdeling for borgernær kriminalitet, der tager sig af alt fra vold og voldtægt til sager om deling af nøgenbilleder, er antallet af sager vokset fra omkring 1.700 i starten af året til omkring 2.200 sager lige nu.

29 pct. af alle indbrud henlagt uden undersøgelser
Indsamling af fingeraftryk, dna og andre spor bliver undladt i tusinder af indbrudsager på tværs af Danmark. Det viser tal, som Jyllands – Posten har fået indsigt i hos Rigsadvokaten.

I 2018 blev 16.046 indbrudsanmeldelser således henlagt uden efterforskning, svarende til 29,3 pct. af alle anmeldte indbrud i private hjem, erhverv og fritidshuse. Sådanne henlæggelser kan bl.a. ske, hvis en anmeldelse vurderes som grundløs, eller hvis der ikke er ”relevante efterforskningsmuligheder”.

Det er dybt fortvivlende for retsfølelsen.
Samlet set blev 90,5 pct. af i alt 54.733 anmeldte indbrud i 2018 henlagt, uden at der blev rejst en sigtelse imod en mulig gerningsmand.

Fire ud af ti voldtægtsanmeldelser bliver henlagt
Fire ud af ti anmeldelser om voldtægt bliver henlagt. Således blev 39,3 pct. af alle anmeldelser om voldtægt henlagt i 2018, mens tallet i 2015 var 17,4 pct. Men dertil skal siges, at over de seneste fire år er der ifølge Rigspolitiet sket en fordobling af anmeldelser om voldtægt.

Dette kan skyldes, at politiet har ændret praksis, hvordan det registrerer voldtægtsager i deres system. Men mange ofre mister tilliden til systemet, da der sjældent falder dom i sagerne.

It – problemer: ”En gammel dame med gangbesvær”
Allerede for et år siden ville justitsminister Pape rydde op i politiet og PET’ s håndtering af data. Ført nu et år efter og efter en teleskandale, skal revisionsselskabet PWC i gang. Inden udgangen af første kvartal i 2021 er undersøgelsen først færdig.

Internt i politiet har man sammenlignet infrastrukturen som ”en gammel dame med gangbesvær”, som prøver at friske op mad makeup. En tidligere ansat i Rigspolitiet anser teleskandalen som blot ”et symptom på et mere alvorligt problem med bredere implikationer og måske også endnu mere alvorlige konsekvenser”

Vedkommende mener blandt andre de it – systemer, der anvendes i tele – centret, herunder at de er baseret på gammel software og forældet infrastruktur.

Utidssvarende, kompleks og helt utilstrækkelig
Et andet konsulenthus Deloitte konkluderer i sin kritiske rapport om Rigspolitiets håndtering af teledata, at ”systemerne og den tilhørende infrastruktur kan kort beskrives som utidssvarende og kompleks” samt ”på et helt utilstrækkeligt niveau”.

Måske er en ny dataskandale i vente?
Datatilsynet har tidligere konkluderet at Rigspolitiets beskyttelsesniveau var ”overordentlig kritisabelt” og i strid med både datalovgivningen og Schengen – konventionen.

Løsningen af dette problem bliver nok i milliardklassen. Vi har tidligere refereret, Hvad Rigsrevisionen mente om IT – systemet. De betegnede det som dybt kritisabelt og det har de også gjort tidligere. Ja det kan så overraske, at direktøren i Rigspolitiets it-afdeling har fået hele 170.000 kr. i bonus.

Måske er en ny dataskandale i vente?

En foreløbig ”Lappeløsning”
I finanslovsudspillet er det lagt op til 130 millioner kroner til at kompensere for noget af overarbejdet. Det er længe ikke nok til at alle kan afspadsere. Der er sat penge til at få uddannet 150 nye betjente. Og så er det nok konkret behov for en analyse af organisationsændringer i Rigspolitiet. Her trænger det til store omstruktureringer.

Alt for mange ekstraopgaver
Egentlig har politikerne haft en meget urealistisk tilgang til politiets arbejde. Der er uddelt alt for mange ekstraopgaver også til den nye sikkerhedspakke. En anden ting er, at det er hyppigt ændret, hvilke typer kriminalitet, der skulle prioriteres først.

For at undgå, at tidsfrister overskrides venter betjente ved Københavns Politi således at sigte gerningsmænd, fordi nedtællingsuret først tikker, når en gerningsmand sigtes. Men egentlig svækker dette også retssikkerheden.

DNA – problem
Og så har politiet fået et nyt problem. Det genetiske bevismateriale som man har brugt er ikke så sikkert, som man hidtil har troet. Der har været rejst mistanke mod en person på baggrund af et overordentligt stærkt match i dna – profilregistret. Man havde brugt det såkaldte ti – system indtil 2012. Efter den tid brugte man 16 – systemet.

Hvad opdagelsen får af betydning for allerede afsluttede sager er i skrivende stund uvist. Man ved endnu ikke om der er gamle sager, hvor dna – profilering har spillet en afgørende rolle.

Måske ligner det en ny teledata – sag, hvor op mod 10.000 retssager skal undersøges.

Kilde: 

Vi har efterhånden skrevet en del om Politiet gennem årene. Du kan læse i vores arkiv. Brug søgefunktionen. Hold også øje med vores Facebook. Her er dagligt flere opdateringer.


Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16