Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Der kommer frost og der kommer blade på skinnerne

Toiletter er defekte eller nedlagt. DSB skal spare 700 mio. kr. hvert år. Klamme forhold omkring stationer. Pludselig udløber dit rejsekort, selv om der er penge på det. Letbane eller metro til Brønshøj. Har du ”jordet” en buspassager? Nye penge til lokalbaner i Nordsjælland. Brint – og batteritog til Danmark. DSB vinder passagerer over Storebælt. DF mener, at vi skal køre gratis. Du kan blive syge af, at køre med DSB. Pendlerformand har købt bil. Et kaffemøde fik ikke tog til Høje Taastrup. Det kan være meget varmt i et S – tog. Det er billigere at tage til London frem for Aarhus. Bedre service ønskes

Der kommer blade, frost og sne
Hvert år oplever vi, at vejret kommer bag på den offentlige transport herhjemme. DSB oplever, at der kommer blade på sporene. Og I Aarhus havde man glemt, at der også kunne komme frostvejr. Dette bliver først udbedret til januar. Oppe i Norge griner man af Aarhus. Der har man for længst fået udbedret problemerne.

Toilettet er defekt eller fjernet
Et andet problem som den kollektive trafik er kørt rundt med er defekte toiletter. Og det må simpelthen ikke ske. Nu har man været så genial hos DSB, at man skal sikre at mindst et toilet per togsæt skal fungere, ellers kommer toget ikke på skinnerne.

Men egentlig løser dette ikke problemerne for alle dem, der er trængende på stationerne. Her er der lukket adskillige toiletter på landets stationer. Nu er det sådan, at nogle har behov for at komme oftere på toilettet end andre, men dette har DSB ikke taget i betragtning. I løbet af de sidste 10 år er omkring 40 pct. af alle toiletter på DSB’s stationer lukket. Dette betyder, at mange ældre fravælger DSB.

DSB mener ikke at de yder dårlig service på dette område. De siger, at de har 300 stationer, og at der er toiletter på cirka 10 pct. af dem.

DSB skal spare 700 mio. kr. om året
Men ak, DSB skal spare. Statens årlige tilskud er reduceret med 700 millioner kroner. Det kan i den grad godt give problemer i fremtiden. Jernbanens godt slidte dieseltog skal skiftes ud med nye elektriske modeller i takt med, at banestrækningerne bliver elektrificeret. Der skal spenderes 20 milliarder kroner frem til midten af 2020’erne. Sidenhen venter udskiftningen af S-togene. Og så er det lige togfondprojekter, elektrificering og udrulningen af det nye signalprogram.

Klamme forhold omkring vores stationer
Har du lagt mærke til, hvordan det ser ud omkring vores stationer? Cigaretskod, kaffekopper, burgerpapir og ildelugtende madrester. Det er uhumsk og man skynder sig videre. Folk er efterhånden ligeglade og smider bare tingene.

Banedanmark fortæller, at de eksempelvis på strækningen mellem Hovedbanegården og Østerport er til stede 24 timer i døgnet for at rydde op. Vi har set en ligegyldighed i samfundet, der medfører, at folk smider deres skrald og lader andre rydde op efter sig.

Pludselig udløber dit Rejsekort
Når du skal ud at rejse kan det godt være, at du lige skal tjekke dit rejsekort. For hvert femte år skal du betale for et nyt rejsekort til trods for, at det gamle fungerer fint. Men du bliver ikke advaret, når det snart udløber. Således kan du risikere at få en bøde på 750 kr. selv om der er nok af penge på dit rejsekort. Og du slipper ikke for bøden, når du anker. I DSB’s terminologi har du forsøgt at snyde, selv om der er masser af penge på kortet. Og åbenbart kan Rejsekortselskabet ikke finde ud af at trykke dato på kortet.

Letbane eller Metro til Brønshøj?
Skal der letbane eller metro til Brønshøj? Åbenbart er der flertal for en letbane. Mange politikere i Borgerrepræsentationen mener, at dette tiltag kan fortrænge billismen. Men det er vel ikke på den måde, at politikerne tror, at de kan fortrænge bilismen. Man har talt om en letbane fra Nørrebro station. Men det er nu ikke alle, der mener at en letbane er et alternativ til bilen.

Har du ”jordet” en buspassager?
Har du også været ved at jorde buspassagerer lige ved DGI – byen? Her kan der holde op til 17 busser. Når du så kommer cyklende på cykelstien ja så vader passagererne bare ud til bussen. Der vises ingen hensyn – fra nogle af siderne.

Men nu kommer der en ny busterminal. Der er afsat 38 millioner kroner til formålet. Den ny fjernbusterminal kommer til at ligge ikke langt fra Fisketorvet, tæt på Hovedbanegården. Kommunen arbejder med tre modeller. Der skal være 15 busholdepladser, cykelparkering, terminalbygning med ventefaciliteter, toilet og muligvis kiosk.

Man regner med at staten også giver 38 millioner kr, så man i alt har 76 millioner kr. at bygge terminal for. Terminalen vil stå færdig i 2022.

Nye penge til lokalbanerne i Nordsjælland
500 millioner kr. skal der bruges til at modernisere og udvikle lokalbanerne i Nordsjælland. De mange baner har i flere år lidt af slid og slitage, hvilket er gået ud over den daglige transport. Ikke alle steder er man så heldige. Her må lokalbaner nedsætte farten, fordi at der er fare på færde på grund af dårlige skinner.

Brint – og Batteritog til Danmark
55 tyske tog, der kører på batterier kan muligvis snige sig over grænsen. Disse tog kan eventuel sættes ind, der hvor det ikke bliver elektrificeret. I første omgang kan turen fortsætte til Tinglev og måske også til Fredericia og Sønderborg. Men der også planer med en rute fra Nibøl via Tønder og Bramming til Esbjerg. Disse batteritog er kun egnet til korte strækninger. Men det bliver spændende at se dem i ekstrem vintervejr. Man arbejder også på forsøg med brinttog.

DSB vinder passagerer over Storebælt
Nu ser det ud til, at toget igen vinder over busserne på Storebælt. Orange Fri har hver uge sænket priserne på 120.000 biletter. Og nu lokker man med billige julebiletter. Men du skal bestille i god tid og rejse uden for myldretiderne. Prisforskellen på de orange og de almindelige biletter er markant. Fra København til Aarhus kan du rejse for 129 kr. mod normalt 429 kr. Ideen er at fylde de tomme sæder på de mindre populære afgange, for eksempel uden for myldretiderne.

Men inden fremgangen, så havde hver sjette togrejsende opgivet at tage toget over Storebælt. På de første seks måneder af året var antallet af togrejsende faldet med 92.000.

Med Kombardo Ekspressen koster turen 179 kr.

DF mener, at vi skal køre gratis
DF har foreslået, at der skal køres gratis med busser og tog. Transportministeren skulle lige knibe sig selv i armen, da han blev præsenteret for det. Han lovede, at undersøge konsekvenserne for dette tiltag. Men det bliver vel også en udfordring særlig i myldretiden. I forvejen er det temmelig proppet overalt i myldretiden i København.

Og det er cyklister, der nok mest vil benytte sig af muligheden. Og var det ikke Togfonden, som DF bakkede ud af? Men endnu har transportministeren ikke svaret på, hvad det vil koste, og DF har hvis ikke nævnt, hvor pengene skal komme fra.

Du kan blive syg af, at køre med DSB
Et studie har vist, at når man kører med DSB kan man få alvorlige sundhedsproblemer. Og det er særlig, når man kører med regionaltogene på store dele af Sjælland. Risikoen er, at man udsætter sig selv for op med fire til fem gange så mange ultrafine partikler, som hvis man tog ophold på Københavns mest trafikerede vej, H.C. Andersens Boulevard.

29 testpersoner tog ophold i toget over tre dage af fem til syv timer hver. Derefter blev kunne man se svagt nedsat lungekapacitet og øget niveau af dna – skader i de hvide blodceller.

I værste fald kan stor eksponering af ultrafine partikler resultere i lungekræft, repirations-vanskeligheder hos KOL – og astmapatienter og øget risiko for hjerte – kar – sygdomme.

I dag er 30 diesellokomotiver i drift.

Pendlertalsmand har købt bil
I over ti år har Michael Randropp råbt op om forsinkelser, aflysninger, manglende siddepladser og højere priser på Kystbanen. Men nu er det slut. Han tror ikke, at bliver bedre. Han har mistet tålmodigheden og købt bil. Den tidligere pendlertalsmand kan ikke mere smile foran rullende kameraer.

Hans udgifter til den kollektive transport er steget med gennemsnitlig 10 pct. om året mens han har været pendlertalsmand. Men det værste er pålideligheden, siger han. Fremtiden tegner rigtig dårlig, siger han.

Et kaffemøde fik ikke flere tog til Høje – Taastrup
Høje-Taastrups borgmester var til kaffemøde hos transportministeren, men det hjalp nu ikke meget. Langt færre lyntog vil i fremtiden stoppe i Høje-Taastrup. Fra 15. december vil der fortsat være fem daglige lyntogsafgange fra Høje – Taastrup. Med et slag er betingelserne for borgere og virksomheder blevet ændret.

Det kan være varmt i et S-tog
Det forekommer som om, at der ikke er klimaanlæg i S – togene. Det kan være frygtelig varmt. Fra Christiansborg til Nordhavn tager det i bus 40 minutter i myldretiden. Det er en strækning på bare tre kilometer. Det er er godt, at man har sin cykel.

En utilfreds pendler
Fra en pendler har jeg hørt, at ofte er togene aflyst uden grund. Nogle gange stopper man på en mellemstation uden forklaring. Og der er ikke sørget for alternativ transport.

Billigere at tage til London end til Aarhus
Hvis du tager en tur med DSB på en standardbillet fra København til Silkeborg, ja så koster det 427 kr. for en enkeltbillet. Men i dag kan du komme til London tur – retur for 374 kr. med fly.

Skal du tur/retur til Aalborg, ja så er du af med 900 kr. Men egentlig så er det ikke altid man er tryg på stationerne. Det skyldes dårlig vedligeholdelse og mangel på personale. Mange steder må kioskejerne på stationerne vaske deres kiosk fri for søer af urin. Hvis man vil sørge for at flere bruger den kollektive trafik så skal servicen forbedres. Sådan er tilstandene ikke i øjeblikket.

Bedre service ønskes
Inden for de sidste seks måneder har hver fjerde dansker følt sig utryg på en jernbanestation I Danmark. Utrygheden skyldes ubehagelig opførsel af andre, manglende belysning, dårlig vedligeholdelse og mangel på personale. Det viser en undersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk har foretaget. Nogle steder har dette bevirket, at kioskejerne har måttet vaske deres kiosk fri for søer af urin, da toiletterne som allerede beskrevet er lukket. Når man vil have folk fra bilerne over i toget må man tilbyde en bedre service. 

  • På vores hjemmeside har vi i tidens løb skrevet adskillige artikler om den kollektive trafik med forslag til noget bedre. Bruge søgefunktionen og gå ind i vores arkiv. Husk også at vores Facebook bliver opdateret flere gange om dagen.

Copyright 2019 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16