Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i december 2019

De mørke skyer nærmer sig. Butiksdøden er nu mærkbar. Detailsalget faldt i oktober. Vinbar får nej til udeservering. Hvad med familievirksomheder? Skal Black Friday forbydes. Netbutik væltet på Black Friday. Aftalen med PostNord udløber. Kinapakker skaber problemer Power beskyldes for falske tilbud. Københavnere er trætte af julemarkeder med ”tysk bras”. Danske forbrugere har for stor tillid til netbutikker.

De mørke skyer nærmer sig
Hovedforklaringen på, at væksten i den danske økonomi går ned i gear, skal findes uden for landets grænser. Nu er de skyer rykket nærmere. Væksten i lande med stor betydning for den danske økonomi er blevet lavere. Vi ved ikke, hvornår det vender.

Det er Brexit, handelskrigen mellem USA og Kina samt svagere vækst blandt eurolandene og generelt på vores store eksportmarkeder, som skaber usikkerheden. Godt nok er det nu lavet en mini – handelsaftale mellem Kina og USA.

I år når vi en vækst på 2 pct. I 2020 og 2021 kommer den ned på henholdsvis 1,5 pct. og 1, 4 pct. Det skal sammenholdes med at væksten i gennemsnit har været på 2,5 pct. i årene fra 2015 til 2018.

Regeringen regner med, at det vil komme 59.000 i beskæftigelse i år og de kommende år. Der vil være noget lavere fremgang end tidligere. Samtidi9g vil ledigheden stige en anelse. Virksomhederne står stærkt på eksportmarkederne. Danskerne har mulighed for at sætte gang i privatforbruget for derved at sætte mere gang i dansk økonomi.

I de fysiske butikker kniber det stadig med at få pungen op af lommerne.

Butiksdøden er nu mærkbar
På trods af opsving og lav arbejdsløshed, går det skidt for den traditionelle detailhandel. Det store internet er langsomt, men sikkert ved at tage livet af detailhandlen. Og det gælder både for de små, mellemstore og helt store.

Ved udgangen af 2019 er 6,6 pct. af butikslokalerne herhjemme udbudt til leje eller salg, og så stort udbud er aldrig før registreret ifølge Ejendomskontoret.dk

Det er det største udbud, der har været opgjort siden starten af 2003. Udbuddet lå i flere år før finanskrisen helt nede på 2 pct. af de samlede butiksarealer. På få år er antallet blevet tredobbelt.

På landsplan er cirka 9.900 lokaler og erhvervsejendomme lige nu udbudt til leje eller salg via Ejendomstorvet.dk, heraf 2.100 butikslokaler. I hele landet findes godt 12, 5 millioner butiks-kvadratmeter og 832.600 kvadratmeter er forsynet med et ”til leje” eller ”til salg” – skilt.

Ifølge Institut for Center – Planlægning som rådgiver fx kommuner, projektudviklere og detailkæder, viser tallene, at detailhandlen og udlejerne er under pres.

En del kommuner har lempet reglerne for, hvad tidligere butikslokaler kan bruges til. Mange steder er spisesteder, cafeer og forskellige sundhedsklinikker rykket ind, og større lokaler bruges måske til fitness.

Detailsalget faldt i oktober
Det danske detailsalg faldt i oktober med 0,2 pct. Danskerne kaster ikke just rundt med pengene. I årets første 10 måneder er det danske detailsalg kun vokset med 0, 8 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Sidste år steg det danske detailsalg de første ti måneder med 1, 7 pct.

Forbrugertilliden er det laveste i tre år, hvilket kan pege mod lavere privatforbrug i de kommende måneder. Forbrugerne bliver bekymret for fremtiden og skruer ned for forbruget.

Men den danske økonomi er ellers i god form, selv om de mørke skyer skimtes i horisonten.

Vinbar får nej til udeservering
Et politisk flertal har sagt nej til at fjerne 17 cykelparkeringspladser for at give vinbar udeservering på Trianglen tilbage. Baren overvejer nu om, de skal drive stedet videre. Folk gider ikke at side inde en varm sommerdag, siger indehaveren til Berlingske Tidende. Eksemplet viser vel, hvordan man ser på erhvervslivet i København. Man skulle jo tro, at man kunne finde en anden løsning men nej.

Hvad nu med Familievirksomheder?
Generations – skifteskatten tredobles. Det er ikke kun et samlet erhvervsliv, der har advaret mod dette. Også 3F, Dansk Metal og repræsentanter for tusindvis af ansatte har advaret mod dette. Virksomheder skal kunne investere i fremtiden for at overleve.

Men partierne bag finansloven trækker en håndbremse for virksomhedernes overlevelse. Det er en reel risiko for at tusindvis af virksomheder må opgive at videreføre livsværket. Det kommer til at ramme håndværksmesteren, butikken i gågaden og produktionsvirksomheden i industrikvarteret.

Når man skader familievirksomheder, gavner de udelukkende kapitalfonde. Nu venter de bare på, at familievirksomhederne kommer til salg. Selv om de skaber 850.000 jobs i Danmark, udgør 70 pct. af eksportvirksomhederne, fylder statskassen med selskabsskat, udbytteskat og skat af de ansattes løn.

Skal Black Friday forbydes?
I Frankrig vil politikere på venstrefløjen forbyde Black Friday af hensyn til klimaet. Black Friday er en forbrugerfest uden sidestykke i forhold til klima. Også herhjemme har Alternativet og Enhedslisten udtrykt ønsker om det samme. Men skal politikerne nu også til at blande sig i markedets frie kræfter? Er det ikke op til det enkelte menneske at regulere materielt overforbrug.

Black Friday skal hverken forbydes, forhindres eller fornedres. Det er bestemt langt fra alle detailhandlere, der bryder sig om denne dag. Deres bruttoavance falder. Og fra forbrugernes side er det svært at gennemskue priserne.

Netbutik væltet på Black Friday
Netbutikkerne har stor glæde af Black Friday og dog? For netbutikken Proshop var det nok for stor en succes. Nu strømmer det ind med dårlige anmeldelser på anmeldelses-platformen Trustpilot. Folk klager over dårlig service og over at de endnu ikke har modtaget deres pakker.

Efterspørgslen var langt højere end forventet. Men netbutikken lover, at alle pakker vil være fremme inden jul. Alle ansatte og bestyrelsen er nu sat til at pakke. Man havde regnet med 40.000 ordrer under Black Friday. Det tal endte på knap 100.000.

Man havde været meget aggressive med priserne, og så har man ikke haft kapaciteten til det, der kom. Kunderne havde været vant til dag til dag-levering.

Aftalen med PostNord udløber
Transportministeren vil betale 100 millioner kroner til PostNord. Det skulle så sikre befordringspligten i et halvt år. Men det er jo langt fra nok. Der er tidligere blevet vurderet, at befordringspligten er ufinansieret med op til 500 millioner kroner. PostNord Danmarks konkurrenter koncentrerer sig også kun om, der hvor postkasserne står tættest på hinanden.

De mange internetkøb i Kina, som betaler en urimelig lav porto, giver i sig selv et underskud som er større end 100 millioner kroner. Skal flere fyres ja så skal der findes milliarder af kroner.

Fakta er, at politiske valg som f.eks. digitalisering, afskaffelse af udligningsordning og momsudlægsregel har fjernet omsætning fra PostNord Danmark.

At staten har forpligtet PostNord Danmark til, at det er billigere at sende et brev fra Kina til Skagen end fra Køge – også efter 2025.

Det kan også undre at Venstre vil betale GLS (ejet af Royal Mail) eller Bring (ejet af Posten Norge) for arbejdet med befordringspligten, men ikke PostNord Danmark.

Siden 2009 er antallet af håndterede breve faldet fra 985 millioner til 265 millioner og den danske del af forretningen har haft underskud i årevis.

I sidste øjeblik blev Transportministeren enig med andre partier med hensyn til en postaftale frem til sommeren 2020.

Det er yderområderne, hvor problemerne er. Nu overvejer man at sætte dele af den såkaldte befordringspligt i udbud. I 2010 havde PostNord et driftsresultat på 388 mio. kr. i 2018 var der et underskud på ca. en milliard kr. Mange ordførere mener, at det er fordi, at digitaliseringen er presset igennem.

Dansk Erhverv mener ikke, at der bør være statsstøtte til omdeling af breve. Det burde hvile økonomisk i sig selv. Man bør indrette forretningen efter de indtægter, der er. Og det kan godt være, at det bliver dyrere at sende et brev.

Det at sende pakker og masseforsendelser er ikke en dårlig forretning. For to år siden fik PostNord en kapitaltilførsel til at gennemføre en ny distributionsmodel og afskedige tjenestemænd. Dengang sagde man, at når det var gennemført, så var PostNord en rentabel virksomhed.

Et anonymt brev
Et anonymt brev er afsendt fra en whistleblower i PostNord. Dette blev omdelt på et lukket møde blandt postordførere og transportministeren. Dette betyder, at PostNord koncernens interne pengestrømme skal analyseres.

Anklagerne skaber selvfølgelig en tillidskrise. Man er blevet skeptisk over for de forhold, der er internt i selskabet. Man har mistanke om, at der er sket en sammenblanding af selskabet.

Rebet strammes nu om PostNord. Der er jo også grænser for hvor mange gange den rige onkel kan blive ved med at smide penge i selskabet.

Kinapakker skaber stadig problemer
Billige legetøjspistoler, skumdyr og regnbueslim fra Kina strømmer til Danmark. Hver dag bliver der leveret i gennemsnit 38.000 pakker. Ni ud af ti pakker er under 80 kr., så skal der ikke betales moms. Danske virksomheder skal lægge penge i statskassen uanset beløb.

Stikprøver fra Københavns Lufthavn viser, at hver fjerde pakke kommer til Danmark med fejl. Værdien er sat lavere end de 80 kr. De lukrative momsregler betyder at Danmark årligt går glip af 612 millioner kroner. Samtidig er afsenderadressen forfalsket, så de kan være vanskelig at spore. Varerne er bestilt hos de hastigt voksende handelsplatforme Wish og AliExpress.

Men det ser ikke ud til, at problemet har politikernes store interesse. Og man interesserer sig heller ikke for, at de produkter, der kommer derover fra til tider, er sundhedsfarlige. Dansk Erhverv siger ligefrem, at politikerne ikke tager det ”særlig alvorligt”.

Dansk Erhverv har testet 30 pakker fra Kina. På ingen af pakkerne stemte sælgeren af varen overnes med afsenderen. Ingen af de 30 pakker indeholdt en faktura eller ordreseddel, hvilket gør det svært, hvad forbrugerne har betalt.

Kun 2 af de 30 pakker havde en korrekt angivelse af varens værdi.

Ingen af de pakker, som havde en faktisk værdi over 80 kroner, var der blevet betalt moms på. Enten var værdien ikke angivet eller sat for lavt. Ingen af pakkerne overholder forbrugerrettigheder. De sikrer blandt andet reklamationsret, produktsikkerhed og returret.

I danske netbutikker og i fysiske butikker kan kunderne ikke forstå, at man skal have mere for et produkt, der præcis ligner det man købe på Wish. Så skal man til at forklare, at det er et kopiprodukt, der ikke overholder grænseværdierne for giftstoffer. Ja så får man også den danske stats støtte til moms, told og fragt.

De danske forbrugere er blevet glade for gode tilbud på nettet, hvor de sidste år lagde 142 milliarder kroner. 47 af disse gik til udenlandske netbutikker. Det svarer til at hver tredje krone røg ud af landet. I alt 14 millioner pakker kom fra Kina. Og hver gang PostNord skal levere en sådan pakke giver det underskud.

En række nye EU – krav træder i kraft i medlemslandene senest 1. januar 2021. Det er dog en tidsfrist PostNord ikke tør stole på. Det viser sig, at IT – systemerne, der skal håndhæve og kontrollere de nye momsregler har vist sig at være så komplekse og fordyrende, at det er risiko for, at det danske skattesystem ikke bliver klar i tide. Og det betyder, at det er PostDanmark, der skal løfte opgaven.

Power beskyldt for falske tilbud
DR – programmet Kontant har talt med tidligere medarbejdere i Power og med skjult kamera har de fundet ud af, at der måske ikke er alt i Power, der går rigtig til.

Når du bestiller et godt tilbud hos Power, kan du bestille den i et såkaldt ”click and contact”- system på Powers hjemmeside. Men når kunderne så kom i butikken, skulle medarbejderne finde en undskyldning for, hvorfor de ikke har varen. De tilbyder en anden vare, som er dyrere. Og det er en vare, der er mere fortjeneste på.

Kontant har selv forsøgt sig. I seks ud af ti tilfælde forekom det som her omtalt. Men Power’ s ledelse afviser det som spind.

Nu gøres det noget ved lattergas
Fødevarestyrelsens rejsehold og Sikkerhedsstyrelsen gjorde forleden lidt af et fund i forbindelse med et kontrolbesøg i en kiosk i Valby. I kiosken og i det tilhørende lager lå der tusindvis af lattergaspatroner og mundstykker.

Rejseholdet havde mistanke om, at der lovligt blev solgt lattergas til beruselse og en medarbejder fra Sikkerhedsstyrelsen blev derfor tilkaldt for at se nærmere på lageret. Optællingen viste, at der var 34.000 små lattergaspatroner og desuden næsten 300 store lattergaspatroner på hver 950 milliliter. De små gaspatroner sælges for cirka 4 kr., mens de store har en værdi på 250 kr.

Sikkerhedsstyrelsen finder jævnligt lattergas, der ulovligt sælges til beruselsesformål, men mængden i Valby var dog større end normalt.

Uden for kiosken lå en masse tomme patroner, der tydede på, at patronerne blev solgt til misbrugsformål. Som vi tidligere har fortalt her på siden, så ligger der også oceaner af tomme patroner på Nørrebro.

Op til 25 pct. af alle 15 – 25-årige drenge på erhvervsuddannelse og gymnasiale uddannelser har fået rus af det. 15 pct. af pigerne har prøvet det. Lattergassen gør dig let euforisk, lattermild og seksuel opstemt. Når lungerne er fyldt med gas, kan det være svært at få ilt nok. Gassen fortrænger ilten i indåndingsluften.

Det er ikke gassen alene men kombinationen med andre rusmidler, der får bægeret til at flyde over. Myten om at det ikke er skadeligt har bredt sig. De fleste stopper dog, når de får kvalme og hovedpine af rusen på 20 sekunder.

Ifølge regeringen skal det være forbudt at sælge patronerne til unge under 18 år. Det skal heller ikke længere være muligt at købe mere end to lattergaspatroner på otte gram af gangen. Det skal også være ulovligt at sælge beholdere på over otte gram til private.

Fremover kan kiosker og andre butikker se frem til større bøder, hvis de ikke overholder reglerne for salg af lattergaspatroner. Det er stadig uvist, hvor stor bøden skal være. Men om dette vil stoppe misbruget, er tvivlsomt. Hvis det skulle være helt effektivt, så skulle man have producenterne til at stoppe salget.

Københavnerne er trætte af julemarkeder
I julemarkederne inde i Indre By har man kunnet købe alt lige fra vafler til alpehorn. Byens Kultur – og Fritidsborgmester, Francisca Rosenkilde bryder sig dog vanen tro ikke om kvaliteten. Det var det samme problem sidste år. Borgmesteren kan ikke forstå, hvorfor der skal sælges en masse bras og friturestegte madvarer midt på Københavns smukkeste pladser.

I 2014 besluttede men at indføre en række krav, herunder at det skulle være af høj æstetisk kvalitet. Og det ser ikke ud til at man samarbejder med det lokale erhvervsliv eller at der er en synergieffekt.

Det er bl.a. på Kongens Nytorv og Højbro Plads, hvor der er marked. Og der er ikke så meget egenart over det.

Men hvad er kravene i øjeblikket? 

  • At markederne udformes sådan, at de opleves som en integreret del af byen, med en passende balance mellem åbenhed og oplevelsen af at træde ind i et særligt juleunivers 
  • At markederne inviterer til samarbejde med de omkringliggende restauranter, butikker og stader, så det også på denne vis opnås den bedst mulige synergieffekt. 
  • At markederne generelt, og især deres yderkant mod den omgivende by, fremstår med en høj æstetisk kvalitet.

Danske forbrugere har alt for stor tillid til netbutikker
Danske forbrugere har måske lidt mere tiltro til dansksprogede netbutikker, end hvad godt er. Sådan lyder advarslen for forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv midt i julehandlen. Dansk Erhverv har fået Norstat til at undersøge danske forbrugers forhold til at handle i netbutikker.

Her viser det sig blandt andet, at 61 pct. af forbrugerne tror, så længe netbutikken er på dansk, så kan man forvente, at varerne lever op til danske regler og love, Selv om det juridisk set er korrekt, tyder alt på, at det er for rosenrødt et billede, når det kommer til netbutikker den for Europa, lyder det fra de to organisationer.

En hjemmeside skal egentlig følge lovgivningen i det område, som den målretter sig mod. Derfor skal udenlandske netbutikker, der har en dansksproget hjemmeside, opfylde danske krav til varerne. Det har de to organisationer dog indsamlet over 30 eksempler på, at de ikke gør. Det kan f.eks. være, at produkterne indeholder stoffer, der er forbudt i Danmark.

Ulovlig Slik og Sprut for 500 millioner
For ikke lang tid siden kunne vi berette om ulovligheder i slikbutikker og kiosker på Nørrebro. I løbet af seks år har myndighederne gennemført knap 13.000 kontroller. Listen er lang. Man har fundet ulovlige Red Bull, Smirnoff vodka, Ritter Sport og Marabu. På Skattestyrelsens lager fylder det efterhånden 54 paller. Der er sendt regninger ud på 495 millioner kroner.

Det er typisk chokolade og spiritus. Og så noget vandpibetobak. Varerne finder vej over grænsen uden at det er betalt afgifter. I 6.400 kontroller blev der fundet fejl, det vil sige i ca. hver anden butik. Skattestyrelsen oplyser, at kontrollerne har været rettet mod både kiosker, butikker og grossister.

Som forbruger er det særligt priserne, man skal holde øje med. Ofte er det slik fra Sverige og spiritus fra Tyskland, hvor afgifterne mangler. Mange ved ikke, at de er direktør eller indehaver af den virksomhed, der er anklaget. De er blevet truet til at aflevere deres Nem-id til kriminelle grupperinger.

Indsmugling af 14 millioner cigaretter
Ifølge politiet har 11 mand stået for indsmuglingen af 14 millioner cigaretter til Danmark. Dermed har man snydt statskassen for 20 millioner kroner. Sagen mod smuglerne er gennemført gennem en længere periode. Under en koordineret aktion blev seks personer anholdt i Jylland. Desuden er der beslaglagt to en halv million cigaretter i Jylland og tre millioner i Polen.

Der er idømt fængselsstraffe op til fire års fængsel og 9 millioner kr. i bøde. 

  • På denne hjemmeside kan du gå ind og læse alle de andre artikler i denne serie. Gå ind i vores database. Her er over 3.000 artikler. Brug søgefunktionen.

Copyright 2020 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16