Et stigende antal danskere er ligeglad med ulighed. Og det er politikerne sådan set også. Mange af disse underkender, at der eksisterer fattigdom i velfærds – Danmark. Man manipulere med fakta for at indføre såkaldte reformer, der går ud over de underste 20 pct. i landet. Boligpriser i København stiger kraftig grundet efterspørgslen. Dette betyder høje priser. Når planloven også revurderes vil det betyde, at der opstår flere ghettoer i hovedstaden – såkaldte rigmandsghettoer. Og tænk engang forskellen på en gennemsnitsløn mellem Nørrebro og Indre By er på 50 pct. Alt dette fører til større ulighed.
Danskerne bliver mere ligeglade
Vi har før skrevet om problemet. Hver tredje dansker er ligeglade med stigende ulighed. Det er stadig færre danskere, der mener, at dette er et problem. Men 72 pct. mener, at forskellen mellem rig og fattig vil vokse. Fire ud af ti ”røde” vælgere mener dog, at det kan blive et problem.
Kontanthjælpsloftet forstærker uligheden
Kontanthjælpsloftet som netop er vedtaget vil nok forstærke forskellen mellem rig og fattig. Problemet er her, at tre ud af fire kontanthjælpsmodtagere er vurderet som ikkearbejdsmarkedsparate.
Forskel i indtægt
Selv om ledigheden er faldet og flere får en uddannelse, så er forskellen mellem den gennemsnitlige indkomst på Nørrebro og i Indre By steget med 50 procent. Måske er det også lige værd at notere, at hver femte københavner over 30 år har folkeskolen som den højeste uddannelse.
Uden tvivl har mange københavnere fået mere velstand, men dem med mindst er blevet yderligere sat af.
Allerede i dag er der mangel på boliger i København. Det er slet ikke nok billige boliger. Og den omstændighed for uligheden til at stige.
Trist, at politikerne ikke tager problemet alvorligt
Det er trist, at politikerne ikke tager problemet alvorlig, ja ikke engang i den røde blok finder man problemet alvorlig. Men det kommer snart yderligere til at gøre ondt i sundhed, levevilkår, integration, sociale problemer og børnenes muligheder for at bryde den sociale arv.
Nye ghettoer vil opstå
Politikerne bryster sig med, at vi er blandt de lande i verden, hvor der mindst ulighed. Men pas på. På grund af massiv efterspørgsel vokser priserne på boliger i København. Hver måned for hovedstaden 1.000 nye indbyggere, og på et tidspunkt opstår der sikkert boligmangel.
Men for at uligheden ikke skal vokse yderligere, må det kræves, at butiksassistenter, sygeplejersker, SOSU – arbejdere og andre lavtlønsgrupper også har råd til at bo i København. Men hvis den nye Planlov vedtages får kommunerne ikke mere ret til at kræve, at 25 pct. af de nye boliger skal være almene.
Der vil opstå nye ghettoer rundt om i København, såkaldte rigmandsghettoer. Det betyder at uligheden igen stiger.
De sidste 20 pct. glemmer man
Vi bruger astronomiske summer på velfærdsydelser, men vi hjælper ikke dem, der har allermest brug for det.
Velfærdssamfundet er i dag kun for den brede middelklasse, ikke for de sidste 80 pct. Alt for mange ender på overførselsindkomst, fordi de ikke bliver hjulpet rigtig.
Heller ikke medierne går i dybden med underklassens problemer. Ofte bliver Under – Danmark nærmest latterliggjort. Den ene reform efter den anden har katastrofale konsekvenser for de lavtuddannede og ufaglærte.
Det går ud over børn og ældre
Der skal spares milliarder kroner på den offentlige velfærd. Vi har ikke mere råd til at opretholde det niveau, som vi har haft. Det ses blandt andet på at der er langt flere elever i en klasse. Mange ældre får ikke mere besøg af en hjemmehjælper. Ja selv maden til de ældre er det sparet på.
De offentlige ansatte lider under dårligt arbejdsmiljø og stress. De skal løse stadig flere opgaver. Daginstitutionerne er blevet kommunernes skraldespand. Ja der har aldrig været så mange børn en pædagog skulle tage sig af.
Velfærds – Danmark er spændt til bristepunktet.
Fattigdom sætter mange grænser
Den enlige mor med et barn vil miste 2.500 kr. om måneden. Fattige mennesker vil opleve ny afsavn. Vi vil få flere hjemløse. Og hvordan skal denne mor kunne sende sit barn på efterskole?
Undersøgelser fra OECD og IMF har tydelig vist, at når uligheden stiger, så giver det bagslag i uddannelsestendensen blandt børnene fra de fattigste familier. Fattigdom spænder ben for børns uddannelseschancer.
Men mange politikere anerkender slet ikke, at vi har begrebet fattigdom i Danmark. De mener, at vi slet ikke har sådanne problemer herhjemme.
Send de rige børn til Nørrebro
Se nu af få ressourcestærke mennesker ud i de sociale boligbyggerier. Underklassen skal ikke leve i isolerede parallelsamfund uønsket af eliten. Og børn fra Hellerup og Gentofte skal ind på skoler på Nørrebro.
Ledige skal leve med lov med tilbagevirkende kraft
De ledige må leve med lovgivning med tilbagevirkende kraft. Således mister de en måneds dagpenge, hvis de har været ledig i fire af de sidste otte år.
Nogle af forringelserne
- 225 – timers reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere, at de har haft 225 timer i ”ordinær, ustøttet beskæftigelse” i løbet af det seneste år for at bevare retten til fuld hjælp
- Forældre, der har passet et handicappet eller meget sygt barn i over to år, har ikke længere ret til at få fuld dagpengesats
- Retten til 100 pct.’ s dagpenge bortfalder helt
- Faglærte under 25 år får ikke længere 82 pct. af dagpengesatsen, når de har modtaget dagpenge i 26 uger og deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering. Fremover får de kun 71,5 pct. af dagpengesatsen.
- Værnepligtige er også kommet ned på 71,5 pct.
- Feriepenge tæller ikke længere med, når man skal optjene retten til dagpenge
- Og sådan kunne vi blive ved.
150.000 sager skal behandles manuelt
Nu skal de stærk belastede offentlige ansatte så i gang med at granske 150.000 sager. Og dette skal foregå manuelt. Man skal finde ud af, hvem der skal sættes ned på den lavere integrationsydelse fra kontanthjælpen.
Politikere manipulerer med tal
Og så får vi hele tiden at vide, at Velfærdssamfundet skal brødføde 800.000 danskere, der er offentlig forsørgede. Det er det tal politikerne kommer frem til, når SU - modtagere fratrækkes. Og det er dem, som mange politikere mener, ikke gider at arbejde.
Man bruger disse forfejlede argumenter for at retfærdiggøre lovindgreb over for de svage i vores samfund.
Men ifølge Danmarks Statistik er det kun 757.139 danskere. Af disse er der faktisk mange, der allerede har et arbejde. Det gælder for dem, der får sygedagpenge og barselsdagpenge. Denne gruppe udgør 100.000
Og så er det dem, der allerede har kontakt til arbejdsmarkedet i form af fleksjob eller skånejob. Det drejer sig om 60.000
Så er det alle dem, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og derfor ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gælder folk på førtidspension, efterløn og fleksydelse. Denne gruppe udgør 295.000.
Hertil kommer en gruppe, der ikke er jobparate. Det er dem, som modtager revalideringsydelse eller ledighedsydelse.
I gruppen af ledige kontanthjælps og dagpengemodtagere finder vi kun 96.455. Derudover er 38.125 i gang med vejledning og opkvalificering.
Alt i alt er der altså kun 130.000, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det er helt forkert at tro, at vi så får disse på arbejdsmarkedet ved at skære i ydelserne. Hvor mange arbejdsløse vi har er afhængigt af konjekturerne.
Danmark bliver mere utryg
De fysisk eller psykisk nedslidte, de socialt udsatte og de syge fjerner vi ikke ved at skære i ydelserne. Diskussionen om det stigende antal ældre til at dreje sig om at skære på offentlige ydelser, så det kan betale sig at arbejde. Det er jo en total misforståelse at tro på, at når dagpenge og kontanthjælp bliver mindre, så kommer folk i arbejde. Det betyder kun at nogle biliver fattigere.
I vores velfærdssamfund skal du ikke blive for syg, nedslidt og arbejdsløs i længere tid. Det gør netop, at Danmark bliver mere utryg. Og egentlig er det med god grund, man bliver utryg. Politikerne og en stor del af befolkningen er lige glade med at uligheden er stigende. I et velfærdssamfund som vores kan det jo ikke være fattige!!!!!
Vi har tidligere beskæftiget os med ulighed, fattigdom, arbejdsløshed, kontanthjælp og anden skævhed i vores velfærdssamfund. Se vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen. |
