Vi taler ned til dem. Og dele af medierne gør det også. Vi tror, at de at gør mindst mulig indsats for mest mulig afkast. De fleste accepterer kontanthjælpsloftet under devisen ”Der er grænser for, hvor meget de kan få”. Pisken svinges konstant over dem på ”overførselsindkomst”. De befinder sig i velfærdssamfundets kælder. Mange føler sig mindreværdige. Det skyldes at samfundet mener, at deres situation er selvforskyldt. Det mente, man også dengang på Ladegården. 75.000 er røget ud af A – kassen. Og daglig må 25 gå samme vej. Politikerne anerkender ikke fattigdom i Danmark, men det gør 67 pct. af danskerne.
Vi taler ned til dem
Vi taler ned til dem, der ikke kan forsørge sig selv. Det er nogen, der bare kræver og kræver og får i pose og sæk. Ja sådan er danskernes holdning i dag. Og den negative holdning fortsætter. Vores menneskesyn er blevet anderledes og dog.
Dengang – på Ladegården
Dengang de fattige var anbragt på Fattiggården og Arbejderanstalten Ladegården mente danskerne også, at det var selvforskyldt. Kom man først under Fattigvæsnet, ja så var du umyndiggjort. Alle dine værdier var frataget dig. Du skulle spørge om lov, hvis du ville gifte dig med Kristine. Arbejderne dengang frygtede at lande på Ladegården
De almindelige hospitaler ville ikke have patienter fra Ladegården. Derfor blev man nødt til at lave et nødtørftigt hospital for de mest almindelige sygdomme, og så kom lægen forbi, hvis der var godt vejr.
Mest muligt for mindst mulig indsats
Mange af danskerne tror, at folk på kontanthjælp og dagpenge er mennesker, der vil opnå mest muligt for mindst mulig indsats. Vi tror, at disse mennesker vil krybe udenom, og at de alle er en flok Dovne Robert’ er. Og det gør det offentlige Danmark vel også. Kig bare på den omfattende overvågning disse mennesker er omfattet af. Vi møder dem ikke længere som medborgere. Og sympati, ja det har vi i hvert fald ikke for dem. Nu er de gjort til syndebukke og dem, der skaber samfundets problemer.
Pligt før ret
Ja selv Socialdemokratiet krævede nu at pligt kom før ret. Det skete efter det politiske selvmord, Fattig – Carina. Utallige reformer fulgte. Formålet var at begrænse overførselsindkomsterne.
I vores velfærdssystem skal det være pligterne, der er styrende. Vi er i gang med et A og et B – hold. De velbjærgede kan ikke se sig selv i velfærdssamfundets dybeste kælder. Den almindelige lønmodtager frygter det sikkert, men mener, at have sit på det tørre og kæmper med næb og kløer for, at det skal væres sådan. Fællesskabet krakelerer og sympatien for dem, der er landet nede i kælderen er forduftet.
Var det ikke Karen Ellermann, der fornyelig sagde, at vi skal væk fra men – det –er – synd – for – nogen – kulturen?
Hver dag smides 25 ud af deres a – kasse
Indtil i dag er 75.000 personer sparket ud af deres a – kasse. Og det sker for cirka 25 hver dag. Men som de fleste dansker tror, så får langt fra alle automatisk kontanthjælp.
Det skal kunne betale sig
Gang på gang får dem uden arbejde at vide, at det skal kunne betale sig, at gå på arbejde. I den melding ligger der underforstået, at det er behageligt og indholdsrigt at få dagpenge eller kontanthjælp.
Gentager man så denne frase tilstrækkelig mange gange, ja så bliver denne løgn til sandhed.
Ifølge De Konservative skal der være en forskel på mindst 3.000 kr. ved at gå fra kontanthjælp til et arbejde. Det skal give motivation til at finde et job.
Men kommer folk lettere i job ved at have mindre penge? Man spekulerer hele tiden på, at få det hele til at løbe rundt. For mange er kontanthjælp en økonomisk krise man er kommet i. Det bliver man inderst inde psykisk angrebet af.
Hvad går du så og laver?
Ved hyggelige samtaler når man ofte hen til spørgsmålet:
- Nåh, hvad går du så og laver
Og når svaret, Ledig dukker op, ja så dør samtalen. Allerede her er man ekskluderet.
Politikerne og alle os andre glemmer, at alle dem på overførselsindkomster også savner en virksomhed, det sociale liv, daglige udfordringer og resultater.
I velfærdssamfundets kælder
At man sidder nede i velfærdssamfundets kælder er ikke selvvalgt eller selvforskyldt. Og det er heller ikke samfundets fjende, der sidder her. Hvor mange udsigtsløse ansøgninger tror du ikke, der er skrevet. Og hvor ofte, er man ikke gået slukøret fra en virksomhed.
Det har smittet af på arbejdsgiverne
Problemet er nemlig også, at politikkerne og mediernes evige fokusering på manglende motivation har smittet af på arbejdsgiverne. Her er man blevet langt mere forbeholdne over for langtidsledige, anden generations indvandrere og ældre.
Man føler sig mindreværdig
Syv ud af ti arbejdsløse føler sig mindreværdig ved ikke at have et arbejde. Det er forbundet med masser af flovhed ved ikke at arbejde. Mange føler en form for skyld og skammer sig i forhold til venner og familie. De vil helst fortie, at de er arbejdsløse og gemmer sig.
Der må da være grænser!
De fleste af danskerne mener, at det er helt i orden, at indføre et kontanthjælpsloft under devisen:
- Det må da være grænser for, hvor meget, at de kan tilkomme
Men dette loft bevirker, at 30.000 voksne og lige så mange børn er skubbet længere ned i kælderen. Formålet med dette er at få flere i job. Men det kniber dog med regeringens ambitioner. For her taler man kun om, at 700 kommer i job, som følge af loftet.
Der er alligevel brug for mig
Hvor er det livsbekræftende, når man ser mennesker komme i virksomhedspraktik. Den første dag uden noget som helst liv i øjnene. Men allerede næste dag begynder øjnene at lyse. Personalet har taget vel imod den nye i firmaet som ligeværdig. Selvtilliden vokser og øjnene funkler:
- Der er måske alligevel brug for mig
67 pct. af danskerne anerkender at fattigdom eksisterer
Tænk engang, politikere har udtalt, at der ikke findes fattigdom i Danmark. De siger, at dem der føler fattigdom, er dem, der prioriterer cigaretter, bajere, fladskærme og ligefrem hunden før deres børn.
Men på dette punkt er politikerne ikke enige med den danske befolkning. For her mener 67 pct. at der findes fattigdom i Danmark.
Over 6.000 hjemløse
Måske mener politikerne også, at det selvforskyldt, når en ud af fem af de 6.138 hjemløse i Danmark er mellem 18 og 24 år. Dette tal er fordoblet siden 2009. Som en af de hjemløse siger, ja så ville det være en fordel, hvis hun havde et misbrugsproblem, for så kunne det være at kommunen ville hjælpe.
Fire ud af fem af de hjemløse unge har et misbrugsproblem.
Og det at leve på gaden eller komme på Reden er bestemt ikke for sarte sjæle.
Dele af medierne spreder den negative holdning
Dele af medierne er med til at sprede den negative holdning til B – holdet:
- I Jyllands Posten: ”Har levet andre folks penge i 12 år”
- I Berlingske Tidende: Dagpengesystemet er som ”et ta’ selv bord”
- I DR 2 debatprogram tales også om ”andre folks penge”
Pisken svinges konstant
Pisken svinges konstant over de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne.
Det virker også absurd, at en enlig kvinde blev nægtet kontanthjælp, fordi hun var tvunget ud af sin andelslejlighed, der blev tvangssolgt. Forinden var hun også blevet nægtet kontanthjælp, fordi hendes fagforening havde smidt hende ud.
Og nu kan kommuner presse arbejdsløse med over seks måneders ledighed til at hæve deres arbejdsmarkedspension før tid, samtidig med at det offentlige forlanger 60 pct. i afgift. Det er jo vanvittigt. Er det B – holdets retssikkerhed, der er i fare?
Det virker også grotesk, at man glemmer de svageste på arbejdsmarkedet. Således får kommunerne dækket 80 pct. af forsørgelsesudgifterne til den arbejdsløse i de første fire uger personen er arbejdsløs. Derefter får kommunerne færre og færre penge. Efter et år får de kun 20 pct.
På www.norrebro.dk har vi talrige artikler om de laveste i samfundet, om kontanthjælpsmodtager, om arbejdsløshed og om fattigdom. Brug vores søgefunktion og gå ind i vores elektroniske arkiv, hvor over 3.600 artikler venter på dig. |
