Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i juni 2016

Flügger har mistet 80 millioner kroner på fejlslagen IT – projekt. Mobilepay åbner muligheden for fakturabetaling og ligger sig under Nets priser. Kunder mener, at de får arrogant behandling i supermarkeder. Nu forsvinder kontanter snart. Discountkrigen raser. Matas skuffer med deres regnskab. Guldbageren har takket værre Kiwi haft fremgang. Banker opfordrer kunder til at bruge deres penge til forbrug. Og nu opstår der snart priskrig i sportsbutikker. Huslejen stiger voldsomt for de små butikker i København.

Huslejen stiger for de små butikker
På fire år er den gennemsnitlige butiksleje i København steget med ca. 50 pct. Det viser en opgørelse fra Oline.dk, som er Danmarks største portal for erhvervslokaler. Der er stadig flere tomme forretninger end før krisen. Men på den rigtige adresse er der stor efterspørgsel.

Og når priserne stiger, er det kun butikskæder, der har råd til at nedsætte sig. Dette betyder at mangfoldigheden i det københavnske forretningsliv er under pres. Med andre ord, at det er de samme butikker, der går igen i alle storbyens gader og indkøbscentre.

I København skal man årligt hoste op med 1.800 kroner pr. butikskvadratmeter mod 1.300 kroner for fire år siden.

Selv kæder som 7 – Eleven bliver presset på lønsomheden. Det er meget svært for en selvstændig butiksejer uden kapital i ryggen.

Sportskrig
Sportsmaster, Unisport og Rezet Sneaker Sport har fået samme ejer. Under navnet Sport Nordic Group skal de kapre fremtidens kunder. Men de er også på jagt efter flere butikker. Hver for sig, er butikkerne allerede veletableret inde under deres kategorier.

Men rivalerne Sportigan og Sport 24 har slået sig sammen.

Også hos Intersport sker der noget. Her er der kommet ny ejer og man udvider antallet af butikker. Siden maj sidste år, er der åbnet 17 nye Intersport – butikker.

Og nu rykker norske XXL også ind på de danske marked for at tage markedsandele. I første omgang er det dog kun som netbutik. Men åbenbart er konkurrenterne ikke bange for den nye spillere. Sportsbutikker i Danmark er modepræget inden for tøj og sko, men XXL er mere udstyrspræget. Men hos den norske gigant er man optimistiske og regner med, at de tager 25 pct. af markedet om ganske kort tid.

Banker: Brug nu flere penge
Finansrådet mener, at forbrugerne skal bruge de mange penge, som de har stående i banken. Men mon ikke man lige skal overveje hvilket forbrug disse penge, skal anvendes til. Det kunne være, at man skulle overveje at sætte ens lejlighed i stand. Måske skulle man investere dem.

Dette supermarked kan danskerne mindst li
Metroxpress har via YouGov spurgt over 1.000 danskere om, hvilken butik de ikke vil handle i. Og vinder eller om man vil, taber blev Aldi.

Guldbageren på vej frem
Regnskaberne for GuldBageren viser igen sorte tal, og det kan man i høj grad takke samarbejdet med Kiwi for. I dag kan man købe kvalitetsbrød fra GuldBageren i 92 Kiwier.

Matas skuffer
Omsætningen i Matas – butikkerne steg med 0,6 pct., men overskuddet faldt. Særlig 4. kvartal har været udfordrende for kæden. Selv om konkurrencen er tiltagende ser man dog vækstmuligheder.

Matas er billigere end Apoteket, men nettet er billigst
Søndagsavisen har fundet ud af, at nettet er billigst. Det er vel i sig selv ikke overraskende. Men Matas er billigere end Apoteket. Nu er forskellen på Matas og Apoteket ikke så stor. Men har man egentlig spekuleret på den gode service, som man får på Apoteket. Det er der hvis ikke mange, der kan leve op til.

Discountkrig raser
Pengene fosser ud af kassen hos Aldi og Fakta, men også Kiwi må kæmpe hårdt. Men alt i alt så øger discountmarkedet deres andel. I dag sidder de på 40 pct. af dagligvaremarkedet. Men der har udviklet sig et A og et B – hold.

Netto, Rema 1000 og Lidl trækker fra de andre og tjener penge og gør det rigtige.

Aldi havde et dundrende underskud på 300 millioner kroner. Dermed har kædens 220 butikker tabt 1 milliard kroner på blot 5 år. Også Fakta – kæden under Coop kører med millionunderskud. Men begge kæder er i gang med store investeringer i butikkerne.

Kiwi har slet ikke levet op til forventningerne. I løbet af de næste tre måneder bliver 90 af kædens 96 butikker bygget om for 55 millioner kroner. 6 – 7 butikker skal ombygges hver uge lige som sortimentet skal fornyes. Koncernen kom ud af 2015 med et forbedret resultat i forhold til året før. Men alligevel lød underskuddet på 221 millioner kroner før skat.

Kontanter forsvinder snart
Der bliver i øjeblikket overvejet, om butikker skal have lov til at sige nej til kontanter. Det kommer til at gå ud over flere grupper i samfundet. Og det er blandt andet de ældre og børn, men også hjemløse.

Flere og flere digitale elektroniske betalingsmuligheder tilbydes. Der er nu 11 millioner betalingskort i omløb. Smartphones bliver mere og mere udviklet, og kan snart anvendes som Dankort.

En anden ting skal man lige være opmærksom på. Det koster en butik cirka tre kroner at håndtere en digital betaling. Men det koster cirka syv kroner for en kontant betaling. I alt koster det 4,5 milliarder kroner at kunne håndtere kontant betaling.

Mellem 2012 og 2015 er antallet af betalinger med dankort steget med 23 pct. Antallet af kontant – omsætning i Coop og Dansk Supermarked er i samme periode faldet med 8 pct.

Får kunder arrogant behandling i supermarkedet?
Søndagsvisen mener, at mange får en arrogant behandling af personalet i supermarkedet. Mange kan heller ikke lide medarbejdernes attitude. De siger, at medarbejderne har himmelvendte øjne, når de henvender sig.

En undersøgelse som YouGov har foretaget for Søndagsavisen viser at hver femte dansker inden for de sidste seks måneder har oplevet en nedladende, ubehagelig eller arrogant behandling af personalet.

Hvis dette er rigtigt, er det uanstændigt. Man skal selvfølgelig på butikkens vegne undskylde, hvis man har begået fejl. Og man skal lære at håndtere aggressive, ubehagelige og fremprovokerende kunder.

Nye betalingsmuligheder i vente
Mobilepay åbner snart for betalinger af fakturaer. Det vil komme til at koste tre kroner pr. faktura. Næste skridt bliver automatiske betalinger. Man kalder systemet for Mobilepay. Invoice.

Spændende bliver det at se, om man kan tage markedsandele fra Nets. Årligt har Betalingsservice givet pæne trecifrede millioner i overskud.

I Konkurrencestyrelsens rapport fra 2014 om Nets lå omkostningerne ved faste betalinger i Danmark langt højere end i andre europæiske lande. Danmark var således otte gange dyrere end i Sverige.

Hos Nets lå grundydelsen på 4,32 kr. 25 pct. af Danske Bank’ s forretningsdrivende vil have den nye løsning nu.

Flügger har mistet et års indtjening
Indførelse af ny IT kan blive særdeles dyrt. Det har mange kæder efterhånden fundet ud af. Og det har Flügger sandelig også. Hele 80 millioner kroner. Nu slæber Flügger IT – firmaet, Datacon i retten.

Følg med på vores Facebook. Her har vi daglige opdateringer over, hvad der sker i detailhandelen. Vi er tilbage i juli med nyt fra detailhandlen.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16