Abdel skal med vold og magt have en uddannelse. Men vi ved, at ca. 12 pct. ender som langtidsledig efter dette. Kunne man ikke få uddannelse via job? Politikere strør om sig med begreber som parallelsamfund, uden at vide, hvad det er. Det samme gælder med ord som integration og ghetto. Ofte ender det hele med flosker uden at der sker noget. Men i Mjølnerparken sidder der folk, der år efter år skovler kontanthjælp til sig. Nogle kan ikke dansk. Bør man ikke kunne forlange danskkundskaber? Og hvad med Lejerbo’ s forslag. Ja, det støder mod Grundloven og måske bliver Boligforeningens magt for stor. Kan man ikke stille krav uden at overtræde leje – og grundlov?
Behov for indsats, der virker
Vi har efterhånden skrevet en del om Mjølnerparken. Nu skal stedet snart igen have et løft. Men skal vi lige kigge på fakta:
- 1.828 beboere
- 43, 5 pct. er uden for arbejdsmarkedet
- 84,3 pct. er indvandrere og efterkommere fra ikke – vestlige lande
- 54,4 pct. har kun grundskole
Tag en uddannelse, ellers kan du ikke få et arbejde?
- Tag en uddannelse – ellers kan du ikke få et arbejde
Denne opfordring får Abdel, som er bosiddende i Mjølnerparken. Han bor i et område, hvor mange kommer fra den arabiske og nordafrikanske verden. Hans far og mor er måske på overførselsindkomst. Det er en stor procentdel herude.
Men har Abdel danske kammerater. Og ved han i grunden, hvad ordet demokrati indebærer. Har han hørt efter i folkeskolen, da han forhåbentlig blev undervist idet?
Mange ender i lang ledighed
Ja Tag og få dig en uddannelse er det blevet sagt til tusinder og tusinder af skoletrætte mennesker. Det er ikke særlig populært, at sige nej til uddannelse. Men for mange går det lige modsat. De tager en uddannelse gennem arbejde.
Man forsøger ellers at lokke og true, men det har ofte den modsatte effekt. De unge, der efter uddannelse ender i lang ledighed, har ingen gavn af en uddannelse, siger Tænketanken DEA.
Hvis socialpolitik bliver til uddannelsespolitik?
Men samfundet mener, at uddannelse er vejen til at bryde den sociale arv? Når man forsøger at gøre socialpolitik til uddannelsespolitik bliver resultatet dårligt, siger Tænketanken.
Selve det at gå på gymnasier eller erhvervsskoler kræver ting, som de udsatte unge ikke har. Opgaverne formuleres i et sprog som unge, der ikke har adgang til bogreoler derhjemme. Og uddannelsessystemet kan ofte ikke rumme disse mennesker.
Unge under 30 år kan ikke få kontanthjælp
Unge under 30 år kan ikke få kontanthjælp. De får uddannelsesstøtte og pålæg om at tage en uddannelse. Dette kan føre til langtidsparkering. Mon ikke der opstår modløshed og trækker det faglige miljø ned.
Ofte fungerer disse børn udmærket i fritidsklubben og i fritidsjobs. Arbejde kan give selvdisciplin. Og det er det, som de har brug for.
Uddannelse ikke altid det bedste
Uddannelse er simpelt hen ikke det rigtige for alle siger DEA.
Men det er lettere sagt end gjort. For også ude på arbejdspladserne kan der opstå problemer. Og hvordan skal man skaffe ufaglært arbejdskraft, når det er umuligt at skaffe nok praktikpladser til alle dem, der gerne vil være håndværker.
Politikere: Erhvervslivet viser ikke social ansvar
Spørgsmålet er om, arbejdsmarkedet kan klare alle unge. Således er virksomheder på Nørrebro ofte blevet bebrejdet at de ikke tager et socialt ansvar. Intet er mere forkert. Og tidligere har eksempelvis Nørrebro Handelsforening været involveret i mange af sådanne projekter.
Langvarig passiv forsørgelse
Men DEA’ s analyse viser, at arbejdsmarkedet kan noget som uddannelse ikke kan. Måske burde politikerne lige hefte sig lidt ved dette.
Tænketankens analyse er basseret på registre og involvere en gruppe på 630.000 personer mellem 25 og 34 år. Ud af den samlede gruppe overgik 70.000 personer i årene 2008 til 2014 til langvarig passiv forsørgelse.
Parallelsamfund er negativ ladet
Disse unge mennesker er der en del af på Nørrebro. Men grunden til, det er gået dem sådan, er fordi de bor i et parallelsamfund. I 1960erne betragtede man dette som positivt og som noget, der skulle gavne Danmark. I dag er det et begreb, som danner et billede af et socialt udsat boligområde med en masse etniske minoriteter. Og det er særlig folk med muslimsk baggrund. I dag er ordet ladet med negative ladninger.
I Tyskland har forskere fundet ud af, at Parallelgeselschafte skal defineres som at individerne helt har afskåret sig fra det omkringliggende samfund og helt har kopieret deres institutioner. Og sådan er eksempelvis Mjølnerparken ikke, selv om politikere har dømt bebyggelsen.
Ordet blev egentlig først brugt i 2003. Og det bliver af politikere også brugt til at fortælle om manglende vilje til at integrere sig. Men egentlig burde man udtrykke sig langt klarere.
Også andre end samfundsfjendtlige vilde
Læser man diverse medier eller for den sags skyld kigger diverse debatprogrammer får man indtryk af, at Nørrebro er beboet af ustyrlige og samfundsfjendtlige vilde.
Nu består Nørrebro også af andre mennesker
Integration er en tovejs proces
De fleste aner ikke, at integration sker, når forskellige kulturer eksisterer side om side og forholder sig til hinanden, selv om en af dem har majoritetskultur. Integration er en tovejs proces, hvor folk fra minoritetskulturerne også følger sig velkomne og accepterede af det omkringliggende samfund. Modsat må de også acceptere dette samfund.
Men også dette ord bliver anvendt forkert. Ja det gør ordet ghetto som sådan også. Nu skal man da heller ikke tro, at Nørrebro er et pragteksemplar på vellykket integration.
Det er da stadig en masse, der overstirrer en kvinde på Nørrebro, der går i hijab eller djelbab, selv om det måske slet ikke er så unormalt her på Nørrebro.
Ghetto Tours – er det rigtig?
Og nu kan man sandelig tage en tur ud i Mjølnerparken med sådan noget eksotisk som Ghetto Tours. Det virker lidt barokt sådan at komme i formation. Egentlig kan man godt forstå, at dem på bænkene er blevet lidt trætte af, at bliver overbegloet.
Men med i formationen er unge fra området, som man så kan stille spørgsmål om, hvordan det er at bo herude. Vi kan hører om deres tanker. Dermed skulle vi få et indblik i, hvem disse unge er.
Guide – turene var på et tidspunkt meget populære. Der var 15 guider på. De får ikke løn, for disse bliver delt i en pulje, så de unge kan komme ud at rejse. Er det en god måde, at komme i kontakt med omgivelserne på denne måde.
Får boligselskabet for meget magt?
Lejerbo har i forbindelse med den boligsociale helhedsplan i Mjølnerparken fremsat et forslag som har fået politikerne op af stolene. Man vil fjerne beboernes ret til kontanthjælp og i stedet give dem jobgaranti. Og tager man ikke imod dette job, vil Lejerbo have ret til at smide dem ud. Men dog kun hvis de kan anvise en ny.
Mange af de borgerlige partier er begejstret, men Enhedslisten er ikke just begejstret. Et boligselskab skal ikke have mulighed for at tvangsflytte folk og tage deres kontanthjælp. Man mener, at det er at give et boligselskab alt for meget magt.
Er det ikke godt at skaffe 350 i arbejde?
Men var det nu ikke en ide, at give Lejerbo de penge som jobcentrene bruger for at få folk i arbejde i Mjølnerparken?
Nu har integrationsindsatsen nok heller ikke altid været lige genial. Og hvis man i Lejerbo siger, at man kan skaffe job til de over 350 kontanthjælpsmodtagere i området er det måske værd at kigge på.
Arbejdet kunne være at vaske trapper eller passe en legeplads nogle timer om ugen for de svageste. Man kan sagtens bruge folk til at sætte lejligheder i stand.
Hvad med Grundloven?
Men ren juridisk må man vel ikke foretage sig disse ting ifølge lejeloven. Og grundloven påpeger vel også retten til et forsørgelsesgrundlag. Det bliver spændende at se, hvordan de skruer den sammen. For sådan som det er nu, må man vel heller ikke sanktionere på den måde, som man har tænkt sig.
Kommunen har opgivet
Det kan jo heller ikke være rigtigt at flere og flere lukker sig ude af samfundet og bare modtager kontanthjælp år efter år. Det er særlig galt med kvinderne herude, siger man fra Lejerbo. Kommunen har stoppet en 8 – årig indsats, der ikke førte til noget som helst.
Dansk – undervisning burde være obligatorisk
Hvis man nu på en eller anden måde kunne kombinere indsatsen med danskundervisning og eventuelt en afsluttende 9. klasses eksamen, ja så kunne man måske bedre få et job.
Der er jo mange, der ikke en gang kan hjælpe deres børn med lektien. Det er ikke altid, det er nok med lektiecaféer.
Gennem de sidste par år har Lejerbo skaffet jobs til 500 børn og unge.
- Gør man nu det rigtige på Nørrebro?
Svaret er, at der er mange, der forsøger. Men der er hele tiden forhindringer.
- Du kan læse en masse om Mjølnerparken, Integration, Fattigdom og Socialpolitik på vores hjemmeside – Brug søgefunktionen
|
