Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Spar Penge på din belysning – Har du set Lyset

Den 25.10 besøger Energistyrelsen Nørrebro. Måske vil du få besøg. Der er masser af penge sparet ved at skifte til LED – pærer. Hvis konsulenterne ikke når din butik, kan du gå ind på en anvist hjemmeside og lave dine egne beregninger.

Hvert år gennemfører Energistyrelsen en kampagne henvendt til detailhandlere.

Du kan spare penge ved skifte butikkens belysning ud med LED.

Og 20 byer er udvalgt. Konsulenter vil gå fra butik til butik. De vil foretage beregninger og kan fortælle, hvor meget din butik kan spare, hvis du skifter din belysning ud.

Målgruppen er de butikker, hvor indehaveren selv kan beslutte, hvilken belysning butikken skal bruge. Derfor er det kun små og mellemstore butikker, der besøges. Det vil sige, at det er selvstændige og butikker i frivillige kæder, der besøges.

LED bruger væsentlig mindre strøm end almindelige pære.

I dag har 6 ud af 10 danske virksomheder en LED – installation. De fleste har fået det installeret inden for det seneste år.

Af dem, som har fået belysningen udskiftet til LED – pærer er 80 pct. tilfredse med kvaliteten.

Det er især de store butikker, der har fået udskiftet belysningen. Endnu mangler de små og mellemstore. Det er derfor, at Energistyrelsen nu laver en kampagne.

Vær klar den 25.10, da kommer konsulenterne til Nørrebro. Og de kan desværre ikke nå alle butikker. Men du kan faktisk selv gå ind og beregne din besparelse. Se engang her:

www.sparenergi.dk/merebundlinje.dk

Efter besøget vil I få tilsendt en rapport med jeres potentielle besparelser samt gode råd til, hvordan I kan komme i gang med at udskifte jeres belysning til LED

Tag nu godt imod Energistyrelsens besøg

Vi skal understrege, at Nørrebro Handelsforening ikke reklamerer for en enkelt virksomhed. Desuden kan du ikke bestille et besøg.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16