Nørrebro Handelsforening er blevet beskyldt for selv, at være årsag til, at der ikke er julebelysning på hele Nørrebrogade. Vi kigger på Strøget i København. Og hvordan var det lige med Black Friday. Ikke alle var lige begejstret, selv om det var den bedste handelsdag nogensinde. Vi kigger også på de andre store handelsdage. Hvor køber forbrugerne deres julegave. Og hvad er årets top 20 – julegaver? Flere holder udsalg hele året. MobilePay er fortsat gratis. Vi er endnu ikke klar til det kontantløse samfund. Vi kigger på nyskabelser i detailhandlen. Vil fremtidens detailhandel foregå i Bilka eller på nettet. Det kniber med momsen for netbutikker. Det er udfordringer for Matas. Og så har det været det store service – tjek med kåring af årets discount – og supermarked. Håndværksbagere er gået i offensiven.
Der bliver ”lidt Jul” på Nørrebrogade
Efter at Nørrebro Handelsforening efter en angivelig procedurefejl fik nej til julebelysning på Nørrebro, har der været foretaget en privat indsamling, der har indbragt 28.000 kr. Nørrebro Handelsforening giver et tilskud på 12.000 kr, så der kan sættes fire kæder op på Nørrebros Runddel.
Desværre har der her på redaktionen været mange sure telefonopkald og mails, der mere end antyder, at det Handelsforeningens egen skyld, at hele Nørrebrogade ikke bliver fyldt med julekæder. Men der kommer en selvstændig artikel om hele denne problematik her på siden.
Strøget i København
Mange kunder mener, at det ligefrem er blevet grimt på Strøget. De oplever også flere og flere tiggere, uden at politiet griber ind. Gamle butikker flytter og nye eksklusive kædebutikker flytter ind på de attraktive adresser.
På en sommerdag passeres Strøget af 100.000 mennesker. Langt de fleste turister prioriterer en tur på Strøget. Men hvad gør kommunen for vedligeholde Strøget? Man må ikke have en måtte liggende foran butikken. Men det må tiggere gerne.
Det kniber også med at fjerne affaldet. Det handler vel også om Københavns ry som turistby. Mon ikke også, at Strøget giver en ganske god valutaindtægt?
Black Friday
Mange butiksejere havde glædet sig til ”at kunderne gik amok”. Og det blev sandelig den største handelsdag i danmarkshistorien. Men hvor meget fortjeneste kommer det egentlig ud af det? Ja butikkerne håber, at man snart har glemt Black Friday og så køber ind til jul. Men er det ikke mangel på respekt for kundernes dømmekraft?
Forbruget er nogle steder temmelig opskruet. Men det er det nu ikke almindeligvis i butikkerne. Men med nettet er det sjældent at kunderne vil betale den fulde pris for varerne. Det er ikke kun til Black Friday, at de vil have rabat.
Inden Black Friday foretog Dansk Erhverv en undersøgelse. Man spurgte, hvem, der vil shoppe til Black Friday i år:
- Under 30 år: 42 pct.
- 30 – 39 år: 26 pct.
- 40 – 49 år: 15 pct.
- 50+: 9 pct.
Den ene fløj siger, at det er en fantastisk dag og giver en fantastisk omsætning. Den anden fløj synes, at det er den værste dag.
Det er et amerikansk fænomen, hvor butikkerne skyder julegaveræset i gang dagen efter Thanksgiving med utrolig billige varer.
For de fleste butikker ender dagen med et selvmål. Det handler om indkøbsprisen. Dem der glæder sig, er dem, der har fået overtalt deres leverandør. Men der mange butikker, der selv betaler rabatten. Det er i julehandlen, butikkerne skal tjene penge for at nå det rette resultat.
De største Handelsdage
Nu hørte vi, at Black Friday blev den allerstørste handelsdag. Men inden den, hvordan så det så ud. Her er Historisk TOP – 10 over dankort – forbrug inden den sidste Black Friday:
- 27. november 2016 (Black Friday) 1.983
- 30. december 2015 1.780
- 22. december 2014 1.750
- 1. april 2015 1.718
- 23. december 1.686
- 21 december 2012 1.678
- 30. december 1.659
- 21 december 1.634
- 30.april 2015 1.634
- 29. april 2016 1.627
Detailhandlen håber på en god jul
Det ser ud til at julen bliver mere indbringende for detailhandlen end sidste år. Det viser en prognose fra Dansk Erhverv. Danskerne vil i år bruge 8,3 milliarder kroner. Sidste år skuffede omsætningen. Det blev kun til 8,2 milliarder kroner.
Særlig forhandlere af legetøj og køkkenudstyr er afhængige af julehandelen. De henter cirka 20 pct. i den periode. Og nethandelen tager 22 pct. af den samlede julehandel. Måske bliver dette tal større. Hver 10. dansker vil købe halvdelen af deres julevarer på Nettet.
Hvor køber man julegaven?
Af dem, der vil købe julegaven i den fysiske butik, vil 41 pct. købe dem lokalt. 45 pct. vil købe dem enten i et center eller i nærmeste handelsby. Det viser er undersøgelse foretaget af PriceRunner.
Forbrugerne er glade for den lokale butik, fordi det så er nemmere at bytte varerne. Det er også her, det er letter at blive inspireret end hjemme bag skærmen.
Mere end 20 pct. er rede til at bruge flere penge på julegaver. Stort set resten mener, at de skal bruge samme beløb som sidste år. Gavebudgettet er på cirka 4.000 kr. i gennemsnit.
Julegavernes Top 20
PriceRunner har spurgt, hvad danskerne ønsker sig:
- Penge
- Gavekort til shopping
- Mobiltelefon
- Tøj
- Gavekort til rejser
- Værktøj
- Bolig, dekoration og indretning
- TV
- Sko
- Gavekort til underholdning
- Tablet
- Bærebar PC
- Lyd (Hjemmebio, højttaler og headset)
- Bluetouch (Lyd, højttaler, headset)
- Parfume
- Køkkenudstyr
- Køkkenmaskiner
- Bøger
- Kamera
- Sportstøj
Flere holder udsalg hele året
De garvede shopper husker, at man købte dyrt ind i december, for så at kunne købe det til den halve pris i januar. Sådan er det nødvendigvis ikke mere. De mange salgskampagner, sæsonafslutninger, fødselsdagskampagner m.m. ødelægger efterhånden oplevelsen. Kunderne oplever det, som om at priserne hele tiden falder og stiger.
Men for mange er det tale om simpel overlevelse. Butikkerne må følge de andre. Men for disse er det måske også en god ting lige at gå ind og tjekke, om man rent faktisk kan tjene penge på det.
MobilPay – fortsat gratis
Man har vænnet kunderne til, at betalingsløsninger er gratis for forbrugerne. At forretningen så skal betale, er en anden ting. Selv om Swipp ser ud til at være udkonkurreret, er det stadig gratis for forbrugerne at bruge MobilPay.
MobilPay sigter mod at blive digital kørekort og sundhedskort. Men set i helheden er MobilPay stadig en lille spiller sammenlignet med andre betalingssystemer.
Men nu lægges Swipp i graven. MobilePay får nu med den store bankforbrødring stor betydning for Nets. Nu kan en masse betalinger i bankerne og bankerne imellem foregår uden om Nets.
Vi er endnu ikke klar til det kontantløse samfund
Vi er langt fra klar til det kontantløse samfund, som det påstås. Mange danskere er afhængige af kontanter herunder handicappede, ældre og økonomiske analfabeter. Eller hvad med blinder, der skal bruge hæveautomaten?
Hvis det offentlige havde mere muligheder for at hjælpe var det en mulighed, men det går den anden vej.
Et nyt betalingsmiddel – krav fra EU gør det formentlig lovligt at indsamle og gemme danskernes betalingsdata. Det er endnu et sted, hvor man så ikke får kontrol af egne data. Her kræver det vel lidt mere gennemskuelighed, inden danskerne er klar til det kontantløse samfund.
Og hvad nu hvis nettet er nede eller ens kort er nede, hvad gør man så i det kontantløse samfund?
Man har vildt os ind, at det kontantløse samfund ikke giver mulighed for økonomisk kriminalitet. Det er nok lidt for blåøjet. IT – kriminelle er særdeles gode til at tilpasse sig.
Hvis vi digitaliserer al betaling vil Danmarks digitale infrastruktur blive endnu mere sårbar over for angreb.
Og hvad med vores turister? I Danmark foregår kontant betaling i 20 pct. af tilfældene. Hos vores sydlige nabo i 60 pct. af tilfældene. Husk lige at turistbranchen omsætter for 95 milliarder kroner og beskæftiger 100.000 mennesker.
Finanssektoren håber, at problemerne løser sig selv. Men vi er nu engang ikke sikker på at erstatningen er brugbar
Nyskabelser i detailhandlen
Sker der ikke noget nyt inden for detailhandlen, der kan tiltrække flere kunder. Matas har relanceret sit loyalitetskoncept med en app. Rema 1000 har indført en app med et Uber – lignende koncept for udbringning af dagligvarer. Bilka er gået i humør med Far til Fjorten. Føtex har indført Øko+ kortet. Coop har relanceret sit klubkoncept med en app.
Det gælder om, at få folk til at købe alle deres varer i kæden. Og med forskellige initiativer forsøger man, at få dem til dette.
Smartphone bliver det nye tilbudskatalog. Og efterhånden er der massevis af apps at vælge imellem. Et tilbud kan oprettes forholdsvis hurtigt. Der er ikke 8 ugers produktionstid som et tilbudskatalog.
Nu kan man også indsætte penge hos sin favorit - kæde og få 4 pct. i rente, hvis man har nok penge i en periode. Man kan også få kredit, hvis det kniber sidst på måneden.
Kredit og loyalitet er en god cocktail til at skabe og fastholde loyale kunder.
Fremtidens detailhandel
Hvad giver vi kunderne, når de besøger vores butik? Kunderne skal have en oplevelse ved hvert køb. Man skal hele tiden afprøve nye metoder og lære af sine fejl. Man skal hurtigt kunne ændre og udvikle sin virksomhed.
Kunderne skal have løsninger i stedet for valg. Kunderne skal vide, at du er ekspertenDer skal hele tiden fokuseres på kunder
Vil fremtidens handel foregår i Bilka?
Venstre så gerne at alle landets 98 kommuner i princippet kan få et storcenter, en Bilka eller IKEA. Men måske er det slet ikke det, danskerne vil have.
Det er nemlig sådan, at 20 pct. af danskernes forbrug sker online. Det tal vil stige til 50 pct. i 2020 ifølge Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH).
Måske vil fremtidens fysiske detailhandlere fungere som showrooms og oplevelsescentre. Her kan forbrugerne tage hen og ”opleve” varerne.
Storcentre er måske slet ikke en del af fremtidens løsninger for mindre handelsbyer. Måske skal man hellere satse på oplevelser. Fremtidens forbrugere vil udfordres, inspireres og opleve.
Netbutikker roder med momsen
Danske og udenlandske netbutikker bruger kreative metoder for at undgå Skat. Butikker er efter aktioner opkrævet betaling på 40 millioner, men det er kun en brøkdel.
Det var hele 99 netbutikker der havde betalt for lidt. En række sager blev overført til et projekt for økonomisk kriminalitet. .
Danske internetvirksomheder forsøger også at fremstå som udenlandsk virksomhed. Man anvender udenlandske e internetdomæner, udenlandske servere, uagtet at indehaveren er dansk og opholder sig og driver virksomhed fra Danmark.
Men hovedparten betaler ikke det de skal, fordi de er forvirret over den danske lovgivning. Skat vurderer, at de stadig får cirka 200 millioner kroner for lidt, selv om momsbetaling fra udenlandske webbutikker er steget fra 114 til 435 millioner kroner fra 2010 til 2013.
Udfordringer hos Matas
Matas har fået stigende konkurrence på skønhedsprodukter. Dette har blandt andet givet et skuffende regnskab. Og der især kæden Normal, der er skyld i dette. Denne kæde har i øjeblikket 70 butikker på landsplan. Men flere er på vej.
Man kæmper om de samme kunder. Hos Matas skal der indføres en spare – og effektivitetsplan.
Indtil nu har Matas holdt sig i førertrøjen. Det skyldes kombinationen mellem onelinehandel, fysiske butikker og ikke mindst Club Matas, som er Danmarks absolut største kundeklub. Der er 2.180 ansatte i Matas.
Det store service – tjek:
For tredje år i træk har Søndagsavisen tjekket servicen. Inden for almindelige supermarkeder så det sådan ud:
- Irma
- SuperBrugsen
- Føtex
- Kvickly
- Meny
Inden for discount, ser det sådan ud:
- Fakta
- Rema 1000
- Aldi
- Kiwi
- Lidl
- Netto
Og hvad lagde man vægt på? Der blev testet, at medarbejderne hilste, om der var indkøbsposer og små poser til rådighed, hvor lange køer, der var ved kassen, om medarbejderne tjekke æggebakkerne og folder posen ud.
Der blev tjekket, om der var varer med overskreden dato, dårlige varer i frugt – og grøntafdelingen, rod i gangene og kurve og vogne til rådighed med mere
Der blev også testet, hvor lang tid, der tog for at finde en medarbejder, om kunden fik hjælp, hvis en vare var udsolgt, hvor meget de ansatte vidste og meget mere.
Irma vinder for tredje uge i tjek. De havde tjek på både service i kassen, orden i butikken og medarbejdere på gulvet.
Overraskelsen er nok for mange Fakta. Testens samlede taber er Netto. Økonomisk klarer de sig bedre end Fakta. Netto har fordelen, at være flagskibet inden for discount. Forbrugerne har vel heller ikke de samme forventninger, når de går ind i en Netto – forretning.
Ingen særrettigheder for Dansk Supermarked
Dansk Supermarked mener ikke, at det er nødvendig at vaske hænder, når de ansatte skiftevis håndterer kød og grøntsager. De har gjort indsigelse imod en hård kritik som Fødevarekontrollen har rettet mod burgerkæden Carl’ s Jr. Som findes i Bilka forskellige steder i landet.
Fødevarekontrollen skred ind mod en medarbejder, som skiftevis håndterede rå burgerbøffer og derefter salat og brød uden at vaske hænder. Argumentet var, at det gjorde mindre grillbarer heller ikke.
Butikstyve ved selvbetjeningskasser
Swipers er personer, der regelmæssig stjæler dagligvarer via selvbetjeningskasserne i et supermarked. Undersøgelser tyder på, at op mod hver tredje kunder laver rutinemæssigt butikstyveri.
Det er ikke en dansk undersøgelser, der konstater dette, men en australsk. Man fandt ud af i en supermarkedskæde, at man solgte flere gulerødder, end det var på lager.
Det starter med, at de laver fejl. Så opdager de, hvor let det at snyde. Mange opfatter det ikke som tyveri.
Håndværksbagere i offensiven
Selv om danskerne køber mere og mere brød, er antallet af faglærte håndværksbagere næsten halveret på få år. Det skyldtes først og fremmest konkurrence fra bake – off – koncepter i supermarked og på tankstationer samt en affolkning af yderområder.
I 2000 var der 1.300 håndværksbagere, i dag er der kun 750 tilbage. Nu starter man KringleXpressen.dk.
Man håber på er sekscifret beløb om året.
- Det var, hvad vi havde valgt at bringe denne gang. Vi vender frygtelig tilbage i næste måned. Du kan se de ældre artikler i vores elektroniske arkiv.
|
