Bogbranchen skal lære at tilpasse sig nutiden. Ja sådan siger kloge politikere. Socialdemokraterne vil have, at samtlige digitale udgivelser frit kan udlånes fra bibliotekerne. Men boghandlere og nogle forlag mener, at eReolen er blevet en gratis butik. Dette går ud over salget af digitale udgivelser på det kommercielle marked. Og det påvirker også den fysiske bog. Revisionsselskab forudser vækst i bogbranchen på årlig 1,5 pct. frem til år 2020. Men forlag er nu mere pessimistiske. Selv om antallet af udgivelser på det skønlitterære marked er steget med 50 pct. siden 2009 er omsætningen ikke fulgt med. Politikere hævder, at den digitale fremgang kan spores på det kommercielle marked, men vi dukker lige ned i tallene og tjekker dette.
Tilbagegang for papirbøgerne
Vi er glade for bibliotekerne og har altid været det. Det er et skønt sted med masser af viden og aktiviteter. Men desværre er de også udsat for besparelser. I sommers kunne vi læse, at en halv million københavnske biblioteksbøger er blevet kasseret.
Men sandheden er, at de papirbøger udlånes mindre og mindre til fordel for de digitale bøger.
Socialdemokraterne vil have fri adgang til al litteratur
Men hvad er det nu med Socialdemokraterne. De vil gøre samtlige e – bøger på dansk tilgængelige via bibliotekernes platform. Man mener, at det er nødvendigt og vigtigt, at vi har fri adgang til litteraturen.
Men hvordan har man tænkt sig det. Bogen har et marked, en værdi og en fødekæde.
Halvanden million udlån
Bibliotekernes elektroniske reol har omkring 350.000 forskellige lånere. De langer omkring halvanden million titler over den usynlige disk hvert år. De nye titler er belagt med en hvis begrænsning, men det er de ældre titler ikke. Det er den lokale kommune, der sætte grænsen.
Bliver alle kompenseret for det?
De mange udlån sætter en grænse for e – bogens udvikling. For i længden vil brugerne ikke betale for en e – bog. Hvis forlag og forfattere ikke får en kompensation vil det selvfølgelig ikke blive skrevet så mange bøger. Begge parter lever af det, og det gør boghandleren og hans medarbejdere for øvrigt også.
Forfattere herhjemme lever bestemt ikke i sus og dus. Mange lever under sultegrænsen, hvis det at skrive, var deres eneste beskæftigelse.
Fri adgang – alle døgnets 24 – timer
Man mener, at danske forfatteres og danske forlags digitale bøger og lydbøger skal der være fri adgang til alle døgnets 24 timer. Ja dette mener Socialdemokraterne og folkene bag eReolen, bibliotekernes digitale udlånsservice.
Det er lovpligtigt for forlag og forfattere at stille deres trykte bøger til rådighed for udlån gennem landets biblioteker. Det er endnu frivilligt at stille e – bøger til rådighed. I 2015 eksploderede udlånet. Men salget gennem andre distributører faldt markant. Og derved faldt forfatternes indtjening også markant. Derfor bad mange forfattere, at deres forlag skulle trække deres bøger ud fra bibliotekerne.
Ingen indtryk på kulturministeren
Mange mener, at fortsat gratis udlån af digitale bøger vil få katastrofale følger for hele bogbranchen. Men det gjorde nu ikke det store indtryk på daværende kulturminister at forhandlingerne brød sammen.
Ereolen er blevet en stor og vigtig spiller i underholdningsbranchen herhjemme. Og ikke mindst i biblioteksvæsnet.
Bibliotekerne god til at udnytte uenighed i branchen
Systemet holder vel også brugere væk fra almindelige nye bøger. Biblioteket er god til at udnytte uenigheden i bogbranchen. Og så er det lige det, at biblioteker er populær i hele det politiske spektrum. Spørgsmålet er nu om en bog er en bog.
Det er bestemt ikke alt hvad eReolen distribuerer, der har lige god kvalitet. Er alle bøger lige samfundsnyttige? Ingen tør at stille spørgsmålet om offentligt finasieret digital distribution af bøger er lige smart. Det er jo i den grad en åbenlys ulige konkurrence med det private marked.
Samtidig kasserer biblioteker fysiske bøger i massevis. Og her troede man at biblioteker satsede på forskellighed.
En ny EU – dom, hvordan skal den tolkes?
Der er kommet en ny EU – dom. Den kan tolkes som om, at der ikke er forskel på rettighederne for den fysiske og den digitale bog. Med andre ord, forlagene kan ikke nægte udlån af deres digitale bog. Men forståelig nok er der mange store forlag, der ikke vil give bibliotekerne ret til dette.
Ny aftale med eReolen
Det store forlag Lindhardt og Ringhof har lige lavet en ny aftale med eReolen. Den nye aftale er lidt usædvanlig, fordi det er forlaget, der må bestemme hvilke digitale udgivelser, der skal stå på eReolen. Disse siger, at man har respekt for, at forlagene også skal have det til at fungere.
Gyldendal har trukket 2.000 bøger
Gyldendal har trukket 2.000 bøger fra eReolen. Her mener man, at der forskel, om man låner en fysisk og en digital bog. I det digitale univers får man adgang til et produkt ligesom hos en forhandler, hvor du skal betale for produktet.
I første halvår af i år faldt Gyldendals omsætning med 5 pct. Der blev opnået et underskud før skat på 24 millioner kroner. Man har haft forøgede omkostninger til fortsat udvikling af digitale produkter samt IT – systemer til understøttelse af væksten i det digitale salg, som man forklarer.
For Gyldendal har 2015 været opløftende når det gælder det digitale salg til af undervisningsmateriale. Der har også været stigning i digital salg af skønlitteratur, men 40 pct. er gået til biblioteker.
Gyldendal: Det skal ikke være en gratis – butik
Hos Gyldendal er man ikke imponeret over den aftale som Lindhardt & Ringhof har fået igennem. Den model virker ikke tilstrækkelig godt. Her siger man, at de kan se, at de på deres tal kan se at kunderne flytter sig fra digitale e – bogsbutikker til eReolen. Man har bedt eReolen om begrænsninger i udlånet, så brugerne ved, at det er et bibliotek og ikke en gratis butik.
Det er jo nu engang ikke kun udlån af fysiske bøger, som det påvirker. Det er jo i høj grad også køb af fysiske bøger.
Måske er dette årsagen til at lånere i de engelske biblioteker kun har digital adgang til mellem en og fem procent af de engelsksprogede bøger.
De unge er vilde med digitale bøger
Men bibliotekerne kan præstere en fremgang på hele 10 pct. i udlån. Og det skyldes de digitale bøger. Mange unge er vilde med de digitale bøger.
Politiken: Det skader det kommercielle marked
Sådan som det ser ud nu, så er eReolen uden Gyldendal, Rosinante og Politiken. Eller i hvert fald ikke disse forlags fulde sortiment.
Og hos Politikens Forlag mener man, at det alt for store udlån skader det kommercielle marked, herunder boghandlerne.
50 pct. flere titler siden 2009
Man skulle så tro, at der ville komme færre titler på bogmarkedet. Men siden 2009 er antallet af titler inden for gruppen ”Dansk skønlitteratur” steget med 50 pct. Det fremgår af årsrapporten ”Bogens og litteraturens vilkår 2016”.
Måske skyldes det, at det er blevet lettere at realisere drømmen, om at blive forfatter. Men ifølge rapporten bliver der ikke læst flere bøger. Det er bare flere titler at vælge imellem.
Mellemgaard præstere flere nye titler end Gyldendal
Faktisk så udgiver forlaget Mellemgaard flere titler end Gyldendal. I 2015 udgav Mellemgaard hele 103 nye danske skønlitterære titler. Ikke en eneste af disse er blevet anmeldt på nogle af de store danske medier.
Bibliotekerne købte 26.552 eksemplarer af de bøger, som Gyldendal udgav i 2015, men kun 2.249 eksemplarer af de bøger, Mellemgaard udgav.
Du kan betale dig fra – at blive forfatter
Typisk skyder en forfatter selv 10.000 kr. – 15.000 kr. selv ind i projektet, og så skal der findes en sponsor med samme beløb, hvis man udgiver en roman hos Mellemgaard.
Interessant er det også, at antallet af nye titler oversat fra amerikansk og engelsk er faldet med 13 pct. siden 2009.
Faren for, at selvudgivere bliver overset på bibliotekerne, fordi de hverken får lektørudtalelser eller bliver anmeldt er stor.
Samlet bogsalg: 1,7 milliard kroner i 2015
- 37,7 pct. af danskerne læste sidste år skønlitteratur ugentlig eller hyppigere.
- 32,2 pct. læste aldrig eller kun sjældent skønlitteratur
- Salget af lydbøger har fra 2014 til 2015 oplevet en vækst på 23,1 pct.
- Det samlede bogsalg i 2015 var 1,7 mia. kr. Man forventer, at salget er faldet eller i bedste fald stagneret.
Du skal langt ned på listen i USA!
Ifølge New York Times så er det den populære genrelitteratur, der topper. Her dominerer navne som James Patterson, Davis Baldacci, og Jojo Moyes. Man skal langt ned på listen for at finde andet end krimier og spændingsbøger, kærlighedsromaner og erotik.
Politiken siger, at 2015 har været sluffende
Jamen sælger vi så flere fysiske bøger herhjemme? Ja det er det lidt svært at finde ud af. Forlæggerforeningen har godt nok udsendt en opgørelse for 2015, men den er ikke sammenlignelig med 2014. Man har foretaget andre opgørelsesmetoder.
Politikens Forlag mener, at 2015 for dem har været skuffende. Salget har været stagnerende. På det digitale marked har det været en stigning, men det skyldes bibliotekerne.
Lindhardt og Ringhof vil satse på digitale bøger
Hos Lindhardt og Ringhof er man i gang med et projekt, der skal resultere i 15.000 nye titler digitalt. Ideen er, at det digitale område skal kompensere fra et fald i salget af trykte bøger.
Hvad er sandheden bag det digitale salg
Men vi kan da finde ud af, at i 2014 udgjorde antallet af digitale udgivelser14,3 pct. I 2015 var dette steget til 18 pct. Men inden man jubler, så skal vi lige huske, at regeringen og
Kommunernes Landforening fra 2012 til 2017 har afsat 500 millioner kroner i starttilskud til at løfte folkeskolens niveau. Og en del af stigningen skyldes dette forhold.
- En væsentlig årsag er væksten i digitale lærermidler, der nu udgør 68 pct. af hele det digitale salg.
- Hvis man nu indregner dette, så er SALGET af det digitale salg faldet fra 20,5 pct. i 2014 til 15,7 pct. i 2015.
Det er lidt kompliceret at forklare, men politikere har været ude med en melding om, at det gratis digitale udlån af især nyere digitale udgivelser ingen påvirkning har m.h.t. salget.
Mofibo kan også mærke konkurrencen fra eReolen. Her satses, der grundet ”konkurrencen med en aktør som har offentlige kroner bag sig” på bestsellers.
Revisionshuset PwC er optimist
Revisionshuset PwC har ellers sporet en årlig vækst frem til 2020 for bogsalget herhjemme. Således spår man en årlig vækst på 1,5 pct. for bogsalget. Og det er den digitale marked, der trækker væksten. Vurderingen er, at det danske bogmarked i 2020 vil have en omsætning på 2,4 mia. kr.
PwC mener, at det helt afgørende er, at bogbranchen følger med de ændrede forbrugsmønstre, hvor folk er parat til at lytte til bøger, mens de kører bil eller går til fitness, ligesom de kan læse bøger på mange forskellige apparater.
Ikke så optimistisk i forlagsbranchen
Men helt så optimistiske som PwC er man ikke i forlagsbranchen. Her vil man have den yngre generation til at læse og lytte bøger i stedet for at se Netflix.
Papirbogen i fremgang i USA
I USA er papirbogen i fremgang og salget af amerikanske e – bøger er faldet to år i træk. Efter at Amazon har udkonkurreret ikke så få fysiske boghandler, går de nu selv ud og åbner fysiske boghandler, hvor man kan købe bogen på den gammeldags måde.
I butikkerne sælges de bøger, som kunderne har givet de bedste anmeldelser, og de sælges til samme pris som på nettet. I butikkerne kan man også se Kindle blive demonstreret. Men også Amazons streaming – produkter bliver solgt i butikken. Og nogle af disse produkter vil også snart blive tilgængelig i Danmark.
Back to basic
Vi ser også på Nørrebro, at der opstår små deciderede boghandlere. De prøver at gå ”back to basic”. De laver alle mulige arrangementer, oplæsninger og caféer. Man rendyrker alt det, der knytter sig til at læse. De fylder måske ikke så meget omsætningsmæssigt, men her lever en særlig hygge og kærlighed til bøgerne.
Ingen problemer med mangel på titler
Hvis en boghandel skal overleve i dag, så skal der opstå en slags oplevelses – og eventkultur omkring den.
Desværre er der mange der køber deres bøger i supermarkeder og på nettet. Ofte bruger supermarkederne bogen som slagtilbud. Skal boghandleren følge med, er der ikke meget avance. Og det er som oftest bestsellerne, som supermarkederne satser på.
Men vi kan konstatere, at der ikke er mangel på titler på det danske bogmarked. Der udgives stadig både smalt bredt, lyrik, fiktion og faktion. Men noget tyder på, at danskernes forbrug af spændingslitteratur er umættelig.
Man er enig på dagbladene
Faktisk har dagbladene også haft et problem. De mener, at DR tog for meget af deres interesseområde. Nu er de så heldige, at de stod sammen. Desuden er der mange politikere, der hader DR.
I bogbranchen er man uenig.
Men i bogbranchen er man ikke enige, og politikerne elsker bibliotekerne og dermed eReolen.
Hvordan denne ”krig” bliver løst, vides ikke. Hvis man skal følge Socialdemokraternes ønske, som vi indledte artiklen med, vil det i høj grad gå ud over boghandlerne.
Sidste nyt
Nu ser det ud til, at der er en opblødning på vej. Danske Forlag vil forsøge at lave en overordnet rammeaftale med eReolen, så mange af de populære e – bøger og lydbøger vender tilbage til bibliotekerne.
Kulturministeren har advaret
Kulturministeren havde advaret om en lovgivning på området. Det håber forlagene ikke bliver tilfældet. Man håber, at bibliotekerne skifter holdning. I det gamle system havde lånerne ikke fri adgang til bøgerne, for det afhang af, hvor mange nye bibliotekaren ønskede at købe.
Forskellige modeller på bedding
Der er mange modeller på bedding.
Eksempelvis må mange nye udgivelser kun udlånes fire gange det første halve år for hver licens, der er købt. Til de lidt ældre bøger, er der den såkaldte klikmodel, hvor en e – bog på landsplan må udlånes 1.000 gange. Også her er der lagt begrændninger på, så dan samme bog bruger maksimalt kan låne tre e – bøger pr. måned.
Endelig er der en abonnementsmodel, hvor bibliotekerne betaler en abonnementspris til forlaget og så må udlåne, hvad de vil.
En lovgivning vil skade fødekæden
Man kan også forestille sig andre modeller. Men det er må, at finde den kreative model frem, for ellers lovgiver kulturministeren, og det er sikkert ikke til glæde for hele bogbranchen.
Men forlagenes ønsker om at lægge begrænsninger på det digitale udlån har den ulempe, at brugerne ofte bare vælger at læse nogle andre titler eller helt opgiver. Når det gælder e – bøger er viljen til at vente ikke stor.
Men når forlagene ligge begrænsninger er det for at sikre hele fødekæden i bogbranchen – forfatterne, forlagene og boghandlerne.
Inde i vores elektroniske arkiv kan du læse meget mere om bogbranchen. Brug vores søgefunktion. |
