Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i marts 2017

Husk Generalforsamlingen. Der var hærværk 11 steder på Nørrebro, den aften der var demonstration. Stigende forbrugertillid i februar. Årets Detailpriser 2017, se de nominerede. Som kunde, bør du tale ordentlig til de butiksansatte. Hvad irriterer os mest hos de andre kunder i supermarkedet? Rema 1000 rykker. Meny/Kiwi vil fordoble omsætningen. Dagligvaremarkedet lige nu-ambitionerne er for store. Hvad satses der på i år? Matas satser på miljøvenlige produkter. Frugt og Grønt omsætter for en halv milliard. Krig mellem MobilePay og Nets. Bruges turistkronerne rigtig? Man kan lære af netbutikkerne

Husk Generalforsamlingen
Ja husk, at Generalforsamlingen er den 23. marts. Og husk lige, at det kun er for medlemmer. Du skulle i så fald gerne have modtaget en indkaldelse.

Hærværk 11 steder
Da de 1.000 demonstranter gik gennem Nørrebro nåede nogle af dem, at begå hærværk på 11 virksomheder plus muren langs Assistens Kirkegård. I flere omtaler af begivenhederne prøver man på at minimere skadernes omfang. Men det er trods alt skader for flere millioner kroner, vi har med at gøre.

Normalt er det arrangørerne af sådanne demonstrationer der gøres ansvarlig, men det er det så åbenbart ikke i dette tilfælde.

I diverse medier har Nørrebro Handelsforening kraftig fordømt dette hærværk. Læs også vores presseinformation her på siden. Det kan så undre, at ikke alle foreninger og institutioner har fordømt dette hærværk.

Opløftende stemning
Det var stigende forbrugertillid i februar måned. Den landede på 4,8 efter 4,5 i januar. Dette skyldes, at forbrugerne har skruet op for vurderingen af såvel Danmarks som familiens økonomiske situation

Årets detailpriser 2017
Torsdag den 23. marts kåres årets store priser inden for detailhandlen. En ny kategori er på programmet. Kåres skal en aktør i branchen, som har gjort sig bemærket i form af en særlig strategi eller udformning inden for ”omnichannelog”. De nominerede i denne kategori er 

  • REMA 1000, Markberg, Bolia.com

Ligeledes er ”Årets kundeoplevelse” også en ny pris. Den gives til en aktør, som har skabt noget ekstraordinært i form af spændende tiltag, butiksindretning m.m. De nominerede er 

  • 7-Eleven, Hav.dk, Nespresso

Ellers er der følgende priser og nominerede: 

  • MMM-Prisen: 
  • Søstrene Grene, Lidl og LEGO 

Retail Entrepreneurship Prisen:
Morten Strunge, Power og Too Good To Go

Berlingskes Detailhandlerpris:
Spar, Stark og H&M

Sidste år var det COOP, der løb med den eftertragtede MMM-Pris.

Tal pænt til de ansatte
Der bliver ikke talt pænt til de butiksansatte. Kundernes tone er blevet hårdere over for medarbejderne i butikkerne. 

  • Hold Kæft din smatso 
  • Fede Ko

Det er nogle af de bemærkninger, der bliver fyret af. Det viser en ny undersøgelse fra HK. Det er kommet en uheldig tendens til egoisme under devisen ”Mig først”. Og hvis kunden ikke for ret, så bliver der givet fuld gas over for de ansatte.

Måske er der grundet rationaliseringer heller ikke en ansat lige om hjørnet.
I mange butikker har man drøftet konflikthåndtering, så man prøver på at klæde butiksansatte på, så de kan nedtrappe nogle af konflikterne. Og så skal de butiksansatte også lære at sige fra over for en ubehagelig kunde. Man skal ikke finde sig i hvad som helst.

Som kunde bør man under alle omstændigheder tale almindeligt til medarbejdere og indehavere. En almindelig, pæn og ordentlig tone er bare desværre ikke altid at finde i de danske butikker.

Det irriterer os mest ved de andre i supermarkedet
De andre kunder sænker tempoet i kassekøen. En ny kasse bliver åbnet, så bliver der ellers spurtet til denne bagfra. Epinion har for revisionsfirmaet Deloitte har spurgt 1.016 personer, hvad der irriterer os mest i supermarkedet af otte valgmuligheder.

Tænk engang 79 pct. synes, at det er o.k., at kunder bare ligger varer tilfældige steder i butikken, når man har fortrudt købet.

Men vi slår hurtigt ned på dårlig opførsel, hvis nu folk springer køen over.

Er det i orden, at folk styrter hen til en ny kasse, selv om de ikke stod i kø. Nej, 62 pct. synes ikke, at det er i orden. Hvis andre kunder er med til at skabe lange køer, ja så er vores tolerancetærskel lav. Vi er egoister, og bare to minutter ekstra i en kø gør os i den grad rasende.

Når nogen bryder normen, synes vi, at det er egoistisk. Det ligger i os, at vi ikke må springe køen over. Men nogle gør det alligevel.

72 pct. synes ikke, at det er OK, at kunder først pakker deres poser med varer, inden de finder pungen frem og betaler. Ja det kan være, at man samtidig har et par børn man skal styre. Nogle supermarkeder indførte folk, der hjalp med at pakke. Men det var alt for dyrt.

61 pct. synes ikke, at det er OK, at kunder springer foran, når en ny kasse åbner.

49 pct. synes ikke, at der er OK, at kunder taler i mobiltelefon, når de venter i køen ved kassen. Mange bryder sig ikke om, at blive involveret i andres privatsfære. Det er også irriterende, hvis man føler, at samtalen forsinker køen.

46 pct. synes ikke, at det er OK, at kunder bladrer i aviser eller ugeblade og så efterfølgende sætter dem tilbage på hylden.

40 pct. synes ikke, at det er OK, at kunder trykker eller mærker på grøntsager og efterfølgende lægger dem tilbage.

36 pct. synes ikke, at der er OK, at de lader bonen ligge tilbage, når de har taget deres varer fra kassebåndet. Nu er kassemedarbejderne begyndt at spørge, om man vil have bonen med.

22 pct. synes ikke, at de er ok, at kunder forsinker hele køen, fordi de har betalt få kroner for meget for en vare. Her har medkunderne en solidaritetsfølelse. Ofte har supermarkederne glemt, at der er rabat på bestemte varer (Kilde: Søndagsavisen)

Rema 1000 styrter frem
Omsætningen nåede sidste år op på 12,3 milliarder kroner. Det er en fremgang på 8,2 pct. Nu sidder Rema 1000 på 11,9 pct. af det danske marked. Man kan sige at virksomheden er blevet discountkædernes Irma. Kunderne oplever, at de får mest for pengene her.

Koncernen har i dag 287 butikker. Man håber på at runde 300 i år. Målet er 400 butikker.

Danmarks seks discountkæder inklusive Kiwi, Lidl og Aldi har tilsammen en omsætning på mellem 45 og 50 milliarder kroner. Fakta er nok den kæde, der er mest presset på grund af Rema 1000’ s vækst.

Meny/Kiwi: Vi skal fordoble omsætningen til 30 mia. kroner
Dagrofa har planer om, at åbne 125 nye Meny/Kiwi – butikker. Man vil sætte sig på en fjerdedel af det danske detailmarked. Markedsandelen skal fra 12,5 pct. og til 25 pct. Dagligvarekoncernen består af selvstændige købmænd.

Dagrofa har kæderne Meny, Kiwi, Spar, Min Købmand og Let-Køb med i alt 650 butikker. De ejer selv 144 butikker. Samtlige Kiwi-butikker, 41 Meny og Spar-butikkerne er ejet af Dagrofa.


Selskabet Dagrofa Logistik er Danmarks største fødevaregrossist og sælger både til interne og eksterne kunder. Dagrofa ejer også FoodService Danmark, som er ledende leverandør til foodservice-sektoren.

Dagrofa beskæftiger 16.500 medarbejdere og havde i 2015 en omsætning på 19,6 milliarder kroner, og et underskud på 200 millioner kroner. Hovedkontoret ligger i Ringsted.

Dagligvaremarkedet i Danmark 

  • Coop 37 pct. 
  • Dansk Supermarked 32,4 pct. 
  • Dagrofa 12,8 pct. 
  • Rema 1000 11,1 pct. 
  • Øvrige 6,6 pct.

Når vi kigger på Rema 1000 og Dagrofas ambitioner, så kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre. Så skulle Danmark da lige opleve en befolkningstilvækst af dimensioner. Allerede nu er det discountkæder og supermarkedskæder, der kører med underskud.

Hvad satses der på i år?
En række nye tendenser vil præge dagligvarehandlen det kommende år. En ny rapport fra Landbrug & Fødevarer opridser punkter, som butikkerne vil fokusere på for at leve op til forbrugernes krav: 

  • Mere ærlig varedeklaration 
  • Større fokus på ”Renlighed og Naturlighed” 
  • ”Fri”- bølgen vokser 
  • Smagsoplevelsen fylder mere 
  • Dyrene skal have det godt 
  • Bærerdygtighed vinder frem 
  • Alternativer til kød 
  • Nemt, men lækkert

Matas satser på miljøvenlige produkter
Matas vil sælge flere miljøvenlige produkter. Den velkendte stribeserie vil bære svanemærket. Og antallet af disse miljøvenlige produkter vil øges fra 58 til 90.

Matas oplever i øjeblikket en hård konkurrence på skønhedsprodukter. Men i en delårsrapport havde alligevel en årsfremgang på 1,2 pct. Det samlede overskud efter skat faldt dog fra 152,9 millioner kroner til 147 millioner kroner.

Krig mellem MobilePay og Nets
Der er virkelig krig mellem de to udbyder. Snart har vi dankort på mobilen. Men nu har MobilePay givet kunderne mulighed for automatiske og gentagende betalinger af abonnementer på bl.a. aviser og mobilabonnementer.

Dette kan gøre ondt på Nets. De tjener 4,32 som minimum hver gang Betalingsservice bliver benyttet. Men man anser ikke det nye initiativ som en konkurrent. Man mener, at Betalingsservice er mere komplet.

Hos Forbrugerrådet Tænk er man glad for det nye initiativ, fordi man mener, at det vil presse Nets på prisen. Man anser at Betalingsservice er for dyrt.

Nu har MobilePay i den grad sænket priserne. En transaktion i butikken er gået ned fra 5 kroner til mellem 0,30 – 0,75 kr. Dette er en yderst konkurrencedygtig pris for de erhvervsdrivende.

I 2016 blev Dankortet svinget 1,2 milliarder gange. Men de unge dropper efterhånden Dankortet. Kun hver 12. mellem 18 og 20 år har et Dankort. Det er færre end hver anden, når man runder de 25 år. Men der 90 pct.’ s sandsynlighed for, at du render rundt med et Dankort, når du er over 60 år.

Men der er andre trusler for Nets. 60 lokale pengeinstitutter har indført en digital tegnebog, der hedder wallet. Men den kan betale kontantløs med internationale kort på mobilen.

Efter måneders forhandlinger med flere end 100 banker tabte Danske Banks MobilePay et slag i konkurrencen mod Norges mest populære betalingsapp, Vipps. Men man er i dialog også med svenske Swish med henblik på en fælles skandinavisk løsning.

Utroligt er det, at 3,3 millioner danskere i dag bruger tjenesten Mobile Pay. I 2016 blev den brugt til 170 millioner MobilePay-transaktioner.

Frugt og Grønt til døren omsætter for en halv milliard
Grøntsager, måltidskasser og økologi er opskriften på succes. På fem år har Aarstiderne fordoblet omsætningen og er vokset med over 300 millioner kroner. Og det nyeste regnskab viser en omsætning på over en halv milliard kroner. Det handler nu om at udvide sortimentet med bl.a. special- og slankekasser.

Pakkerilønninger har påvirket bundlinjen. Det er blevet til 30 nye fuldtidsstillinger. Men alligevel er der 38,5 millioner kr. på bundlinjen.

Bruges Turistkronerne rigtig?
De dyre butikker inde i byen vil gerne have besøg af kineserne og det vil Visit Copenhagen også. Siden finanskriser er antallet af overnattende kinesere firedobbelt. Og nu lancerer vi så en stor markedsføringskampagne i Kina. Men lader vi os ikke forblænde lidt.

Tyske turisters overnatninger er 70 gange støre end kinesernes. Bør vi ikke heller satse på de nærmeste områder Tyskland, Holland, Sverige, Norge og Storbritannien?

Udenlandske netgiganter presser danske netbutikker
De seneste fem år er omsætningen for dansk nethandel steget med 70 pct. Inden for handel med tøj og sko er det tyske Zalando, engelske Asos og svenske Boozt.com, der dominerer. For de danske butikker gælder det om at finde nicher.

I 2016 brugte danskerne over 100 milliarder kr. på nethandel. Lige under 32 pct. blev foretaget på en dansk hjemmeside.

Man kan lære af netbutikker
Måske kan netbutikkernes trick modvirke butiksdøden. Den ny teknologi kan anvendes til at lære kunderne bedre at kende. Man kan måske give dem mere relevante tilbud og på den måde vende omsætningsnedgangen.

Teknologisk Institut i Taastrup har derfor oprettet en butik, hvor man kan komme ind og se, hvordan det fungerer. Hvordan kommer man i gang?

E – handelen har en fremgang på 20 pct. om året. Og i de fysiske butikker er omsætningen nedadgående. Butiksdøden lurer.

Det nye center vil i første omgang fokusere på detailhandelen. Man kan bruge små censorer og intelligente kamaraer for at holde styr på varernes og kundernes bevægelse i butikken. Dermed kan man også finde ud af, hvordan man forbedrer kundebetjeningen og salget. 

  • Det var, hvad vi havde valgt denne gang i vores besøg i detailhandlen. Hver dag opdaterer vi vores Facebook, og her kan du se, hvad der sker af nyt i detailhandlen. Du kan også gå ind i vores elektroniske arkiv og bladre løs i vores ca. 3.800 artikler. Du kan bruge søgefunktionen. Det er hovedsagelig inden for følgende temaer: 
  • Detailhandel 
  • Nørrebro 
  • København 
  • Kollektiv Transport 
  • Trafik 
  • Samfund 
  • Arbejdsmarked 
  • Overvågning, Aflytning og Hacking

Copyright 2017 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16