Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nu lukker Uber i Danmark

Ja egentlig havde vi skrevet denne artikel og undret os over, at Uber stadig kørte rundt. Der kan være ret store bøder på vej. Og disse bøder stopper ikke bare efter at Uber nu har bebudet, at de lukker og slukker i Danmark den 18. april. I Taxibranchen er man glade for igen at kunne konkurrere på lige vilkår. Skat er i gang med at tjekke en liste på 1.700 navne, og er foreløbig blevet færdig med 500. Disse får nu en ny selvangivelse. Men faren lurer i horisonten, at hver tur kan dømmes som piratkørsel. Utilfredse taxikunder har benyttet lejligheden til at fremhæve Ubers service frem for den ordinære taxikørsel.

Rettelser til sidste artikel
For en måned siden havde vi en artikel om Uber, som indeholdt et par fejl. En opmærksom læser, Hans Nyberg gør os opmærksom på, at 

  • Der ikke var 7 chauffører, der blev dømt, men at der er 28 chauffører, der er dømt.

Hans Nyberg mener også, at opbakningen fra Københavns befolkning til Uber måske ikke er så stor, da kun 38.000 af de påståede 300.000 brugere af Uber-app har skrevet under på en petition.

Dette svarer til 12 pct. af Københavns befolkning, eller 0,8 pct. på landsplan. Underskriftsindsamlingen var landsomfattende.

Hans Nyberg, fortæller også at i Sverige kan de godt leve op til taxametre, videoovervågning, taxametre, uddannelse m.m. i UberX, så kan de vel også i Danmark.

Men spørgsmålet er, om de fremover vil blive bakket op af Danmarks befolkning, hvis de fortsætter deres ulovlige service.

Ja sådan skulle det stået i vores sidste Uber – artikel.

Utroligt, at de stadig kører rundt
I grunden er det utroligt, at de stadig kan køre rundt. Men ifølge fagbladet 3F udskriver anklagemyndigheden rutinemæssigt bøder til Uber-chauffører, der tages på fersk gerning i stedet for at hive dem i retten.

Har de ikke længe nok kørt om hjørner med dansk lov og demokrati. Husk, at 86 steder i verden har Uber myndighederne på nakken. I 48 lande er Uber direkte forbudt.

Ja sådan skrev vi i vores nye artikel. Men nu blev der med kort varsel indkaldt til pressemøde.

Uber lukker til april
For chaufførerne kom pressemødet også som en overraskelse. I slutningen af april skal selskabet i retten i København. Kendes selskabet skyldig i piratkørsel, vil de få en bøde på cirka 30.000 kr. basseret på tre tilfælde. Det kan umiddelbart lyde billigt. Men går bøderne igennem, så forventes en sand bøderegn i størrelsesordenen på 10.000 kr. pr. tur, som anklagemyndigheden kan dokumentere, at chauffører har gennemført.

Den 18. april er sidste dag
Uber lukker den 18. april, men firmaet fortsætter med at drive udviklingscenter med 40 ingeniører i Århus.

Man må nok erkende, at Uber med den nye taxalov ikke kan drive deres ”kørselstjeneste” i Danmark. Det har længe været umuligt, at bruge ens egen bil til denne ”kørselstjeneste”.

Selv om Uber lukker, så fortsætter de anlagte sager.

40 bødeforlæg på vej
Indtil videre er der i 2017 udskrevet cirka 40 bødeforlæg og flere er på vej. Det sker efter en landsretsdom i november sidste år fjernede tvivl om, hvorvidt Uber - chaufførernes kørsel er ulovlig. Den faste bødetakst er 3.500 kr. Det kan jo synes meget billigt sluppet.

Men udover bøde for ulovlig taxikørsel risikerer Uber- chauffører også at få konfiskeret det beløb, de har tjent på den ulovlige kørsel. Sådan er det for almindelige taxichauffører, så dette må jo også gælde for Uber.

De 500 første har ikke betalt skat
Finans skriver, at presset på Uber fortsætter. Mindst 500 Uber-chauffører skulle således ikke have betalt skat. Men Skat er åbenbart ikke kommet gennem alle dokumenter endnu.

En liste på 1.700 personer
Og åbenbart har Skat af deres hollandske kollegaer fået en liste på 1.700 personer, som man er gået i gang med at gennemgå. Og heraf har 500 personer fået forslag til nye selvangivelser. Og hvis denne regulering medfører en restskat over en hvis størrelse, ja så vurderer en særlig enhed i Skat, om der også skal erlægges en bøde.

Greyball – holder ”fjenderne” væk
Men Uber-chaufførerne kæmper videre. Nu har de fået et nyt program til deres app, der hedder Greyball. Det kan holde fjender og ikke mindst myndighederne stangen. Programmet afviser ture til falske brugere, der overtræder Ubers retningslinjer. Udover annulleringen af turene bliver ”de fjendtlige brugere” præsenteret for en falsk version af Ubber-appen med fiktive biler.

Barsk bøde i Oslo
Oslo Byret dømte tidligere i år en Uber-chauffør til at tilbagebetale en fortjeneste på 285.584 kr. Han fik også frakendt kørekortet i 12 måneder og oveni en bøde på 8.000 kr.

Fin service i den eksisterende taxi-branche.
Det sjove er, at mange såkaldte ”service-eksperter” anbefaler at man tager Uber – biler, fordi de yder bedre service. Er det en undskyldning for, at man skal bruge en ulovlig tjeneste.

Nu er det sådan, at vi i øjeblikket er ofte på sygehusbesøg. Vi har brug for taxaer mange gange om ugen, og af de 10 sidste chauffører vi har haft, så får de 9 femstjerner alle sammen. Der var service over hele linjen. Så galt står det altså ikke til med den danske taxi-branche som gerne vil skyde dem tilbage til.

Lige konkurrencevilkår
I taxibranchen er man glade for igen at kunne konkurrere på lige konkurrencevilkår.

Vi følger fortsat udviklingen her på siden.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16