Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Festbyen København skal begrænse sig

Mange københavnere oplever det som Distortion året rundt. Dengang uddelte kommunen ”Tudekiks, og sagde at beboerne bare kunne flytte på landet. Nogle kvarterer har udviklet sig meget uheldigt. Nu truer beboere med en retssag mod Københavns Kommune. Kulturborgmesteren mener også, at det er gået over gevind. Har Københavns Kommune tilsidesat tilsynspligten? Man har nu sat loft over arrangementer. Man skal skrue ned for musikken. Og så er der ansat flere støjvagter. Man kan vel få inddraget bevillingen. Beboerne mener, at man skal tage fat i roden. Nu kan man ringe mellem 21 og 03 til kommunen og klage. Så har et par virksomhedsejere bebrejdet os, at vi støtter beboerne.

Distortion – året rundt
De unge har fået serveret byen på et sølvfad. Fest er lig med støj, hærværk, fuldskab og dårlig stil. Man kan sige, at det er Distortion året rundt i København.

Det startede vel for cirka 7 - 10 år siden under Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam under devisen, at nu skal der gang i byen. Der skulle mere plads til nattelivet. Spillesteder, værtshuse og restauranter fik med rund hånd tildelt bevillinger. Ellers ville byen ikke være levende blev det sagt. Og så gik det ellers løs med musik til klokken 5 om morgenen.

Kommunen uddelte tudekiks
Mange gange har lokale beboere protesteret. Men beboerne opfattede det som om kommunen kun uddelte tudekiks. Klynk videre et andet sted blev der sagt. Politikerne mente, fest skulle der til, og det måtte beboerne leve med.

Flere værtshuse, forlængelse af åbningstiderne og flere højtalere. Beboerne kunne bare flytte ud på landet, hvis de ikke kunne holde støjen ud.

Nogle kvarterer har udviklet sig uheldigt
En by bliver nødvendigvis ikke mere levende af barer og restauranter. Der skal mere til. Måske er charmen at opleve roen og finde harmonien.

En lang række københavnere er blevet drøntrætte. De bor i kvarterer, der har udviklet sig voldsomt med hensyn til larm.

Trussel om retssag mod bystyret
Nu er det truet med retssag mod bystyret. Men de undgår retssag, hvis de gør noget ved problemet. Regler og love skal overholdes siger man herfra, men det har de ikke gjort indtil nu. Det er blandt andet miljøbeskyttelsesloven, der bliver overtrådt i Københavns Kommune.

Kulturborgmesteren mener, at det er gået over gevind
Ja selv Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen fandt i januar frem til, at det er gået over gevind.

Beboerne mener, at Borgerrepræsentationen og rådhusets forvaltninger i årevis har set gennem fingrene med de omfattende problemer, som satsningen på værtshuse og gadefester medfører.

Har Københavns Kommune tilsidesat tilsynspligten?
Brevet fra beboernes advokat påpeger at målinger viser, at problemerne bliver stadig større de senere år. Der gives desuden tilladelse til cirka 3.000 arrangementer om året. Der kun ringe eller ingen kontrol af om de overholder støjreglerne i miljøloven. Advokaten mener, at kommunen for et par år siden gav slip på restaurationsbestemmelserne.

Det er i de tætbebyggede områder i Latinerkvarteret og Pilestrædeområdet, at problemerne er størst. Restauratørerne siger desuden, at de ikke kan gøre noget ved det, der sker ude på gaderne foran beværtningerne.

Advokaten mener også, at Københavns Kommune har tilsidesat tilsynspligten i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Den europæiske Menneskerettighedskonvention med hensyn til den grundlovssikrede ret til at være i fred i sit eget hjem er også blevet overtrådt.

Miljøstyrelsens regler siger, at støj målt inden døre må være 25 decibel i nattetimerne i beboelsesrum og 40 decibel udendørs ved beboelser.

Loft over antal af arrangementer
Det ser nu ud til, at der komme begrænsninger på festlighederne. Nu har Københavns Kommune lavet en forskrift for udendørs arrangementer, som skal sikre, at festlighederne ikke bliver en belastning for byens borgere.

Der bliver sat et loft over antallet af arrangementer på Islands Brygge, i Nyhavn og Højbro Plads.

Der også kommet fokus på det tilladte lydniveau for musikarrangementer. Fremover skal et arrangement op til en hverdag slutte kl. 22. Der må heller ikke mere spilles musik til loppemarkeder og Streetfood-markeder.

Ekstra støjvagter
Ja og så har man ansat ekstra støjvagter. Disse kan dog ikke foretage sig noget ved almindelig gadeuorden. Men de kan rykke ud, hvis der er henvendelser fra borgere om støj fra restauranter, cafeer, barer eller udendørsarrangementer, som kommunen har givet tilladelse til.

Når det gælder anden larm på gaden, piratfester, gademusikanter og cykeltaxaer uden tilladelse, er det en politiopgave.

Indtil nu har kommunen haft støjvagter på mellem 21 og 03 fredag og lørdag, snart vil der også være støjvagter om torsdagen. Og fra juli vil der være støjvagter alle ugens dage.

Man kan godt se det som et lille skridt, men mon ikke, at det kan udvides noget mere. Ofte oplever beboerne problemerne om morgenen mellem 5 og 7.

Beboerne mener, at man skal tage fat i roden
Der kommer heller ingen konsekvenser, hvis man har besøg af støjvagten. Beboerne mener, at man skal have fat i roden til alt ondt, nemlig selve bevillingerne. Dem er det ingen, der har forsøgt at nedbringe, mener beboerne.

Disse støjvagter er ikke lige populære alle steder. De ødelægger festerne og omsætningen bliver det sagt. Men de har jo trods alt begrænsede beføjelser. De må ikke lukke steder, der gang på gang overskrider reglerne. Og som beboerne siger, så skruer man bare op igen, når støjvagterne er gået.

Man kan vel fratage bevillinger?
Barejerne må have taget deres bevillinger, hvis de ikke overholder reglerne, mener beboerne. Og det burde der også være mulighed for, hvis man gennemgår diverse bevillingsregler, politiforordninger m.m.

Man kan ringe mellem 21 og 03
Modsat så oplever støjvagterne da også vrede klubejere. Men mange klubejere har sørget for god lydisolering, hvor man skal gennem flere døre for at komme ind i selve festlokalerne.

Men foreløbig kan støjplagede beboere ringe til en vagt på Københavns Rådhus mellem klokken 21 og 03. Vagten videregiver så meldingerne til kommunens miljøambassadører. Og Kultur- og Fritidsborgmesteren vil gerne have udvidet denne ordning.

Klager over, at vi støtter beboerne
Men om disse tiltag er nok til, at beboerne ikke vil køre en sag mod kommunen er uvis?

Vi har her på siden før beskæftiget os med dette problem her på siden. Dette har afstedkommet et par henvendelser fra virksomhedsejere, hvor vi blev bebrejdet at vi varetog beboernes interesse. De troede, at Nørrebro Handelsforening forsvarede virksomhedernes interesse.

Til der er at sige, at vi bor i en by, hvor der skal være plads til alle, også til de beboere, der har valgt at bo i byen. Og de beboere, der bor i byen er også med til at bidrage til samfundet.

Vi har tidligere beskæftiget os med dette tema her på siden. Gå ind på søgefunktionen og ind i vores elektroniske arkiv. Følg også med i vores daglige opdateringer på Facebook.

Copyright 2017 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16