Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Har du fået Post i dag?

Post Danmark har brændt 5 milliarder kroner af på 8 år. Hvorfor blev der udbetalt udbytte ved dundrende underskud? Moderselskabet har en egenkapital på 7 milliarder kr. Parterne kan ikke blive enige med sig selv og hinanden. Her og nu mangler PostNorden Danmark 2,3 milliarder. De første tre måneder har givet et minus på 218 millioner. 4.000 medarbejdere skal fyres. Alt i mens fyringer oplever lederne kraftige lønstigninger. Nu er det udbringning en gang om af ugen af breve. Brevudbringning udgør kun 14 pct. af underskuddet. Resten er nye tiltag. Skal Staten fremover konkurrere med private? Og er nemlig.com fremtidens postvæsen?

Post Danmark har brændt fem milliarder kr. på 8 år
Post Danmark har brug for kapitalindskud snarest. Men en løsning er ikke lige om hjørnet. Ledelsen havde håbet på en løsning her og nu.

Hvilken type løsning, der kommer ved man heller ikke. Gennem fem måneder har regeringen ikke kunnet givet klarhed om Post Danmarks fremtid.

Den svenske regering, der ejer 60 pct. af PostNord har gjort det klart, at de ikke vil bidrage med en økonomisk løsning. De fastholder, at det er et dansk problem. Måske kommer vi til at opleve en svensk skilsmisse?

Post Danmark har brændt fem milliarder af på 8 år. Men siden 2009 er der også sendt 3,3 milliarder kroner over til Sverige. Men nu kan svenskerne så åbenbart selv bestemme, om de vil hjælpe eller ikke.

Hvorfor blev der udbetalt udbytte?
I 2015, hvor Post Danmark havde et underskud på 223 millioner kroner, blev der udbetalt et udbytte på 795 millioner til ejeren. Hvis nu Post Danmark havde været et selvstændigt selskab ville banken sikkert have undret sig.

Moderselskabet har egenkapital på 7 milliarder
Mere grotesk er også, at PostNord’ s moderselskab overhovedet ikke er truet af pengemangel. Moderselskabet havde primo 2016 en stor egenkapital på 7 milliarder danske kroner. Så i den forstand er konstruktionen ikke på konkursets rand. Men den danske og svenske afdeling af PostNord hænger sammen og hæfter formodentlig for hinanden.

Kan ikke blive enige med sig selv og hinanden
I Sverige har man gjort digitaliseringen frivillig og her løber postbude stadig op på tredjesal. Og så skal vi også huske, at Post Danmark siden 2001 har ejet halvdelen af E-boks.

Den danske og den svenske regering har i den forbindelse svært ved at blive enig med sig selv og hinanden om, hvorvidt PostNord skal have en håndsrækning. Den manglende afklaring skaber stor utryghed i koncernen.

Britisk investeringsfirma skal rådgive
Det bliver det britiske investeringsselskab Rothschild, der skal rådgive den danske regering. Inden sommerferien skal de komme med en strategiplan. Det var for stor en mundfuld for Nordea.

Den 20. september udløber et obligationslån på 2 milliarder kroner. Så regeringen har mere end travlt. Svenskerne vil hellere end gerne af med deres danske afdeling.

Nu er det også sådan, at det danske postvæsen repræsentere en hvis værdi, og den er antagelig 10 milliarder kroner. Og man må da gå ud fra, at der kommer penge fra svenskerne, når selskabet bliver delt.

Lige nu mangler PostNord Danmark 2,3 milliarder
Lige nu mangler selskabet 2,3 milliarder krone. Ja øjensynlig meget mere. Dette besværliggøres af de to aktionærers gøren og laden. Men nu er situationen ikke kommet i løbet af natten. Åbenbart har ledelsen kommunikeret dårligt med deres ejere.

Finansministeriet har engageret en international investeringsbank og dette gør både ansatte, selskabets kunder og leverandører usikre. Ja måske betyder det, at kunderne lægger ordrene andre steder.

Minus 218 millioner de første tre måneder
Kigger man på koncernens første tre måneder så er det fortsat tilbagegang. PostNord Danmark fik et negativt driftsresultat på 218 millioner svenske kroner mod et underskud sidste på 51 millioner svenske kroner.

4.000 medarbejdere skal fyres
Men dertil skal siges, at det var hensættelser til afvikling af personale med særlige vilkår, der koster 97 millioner svenske kroner (75 millioner danske kroner), der satte sine spor. Men omsætningen faldt med 8 pct. i første kvartal.

En af PostNord’ s planer er afskedigelser af 1.500 medarbejdere allerede i 2017. Ja 3.000 medarbejdere har fået tilbudt en frivillig fratrædelse, men kun 10-15 pct. ventes at tage imod. Man regner med at skulle af med helt op til 4.000 medarbejdere.

Men det kan for nogle bedre svare sig, at vente på en fyring. De tidligere tjenestemænd har ret til tre års løn plus pension uden krav om at arbejde i opsigelsesperioden. Dette er en økonomisk byrde for koncernen. Det kan koste helt op til 75 millioner kroner, at opsige medarbejderne.

En tidligere tjenestemand er 9 – 10 gange dyrere, at skille sig af med, end at skille sig af med en overenskomstansat.

Lederne fik kraftige lønstigninger
Fra 2011 til 2016 har virksomheden skilt sig af med 6.000 medarbejdere. Fra 2012 til 2013 steg finansdirektørens månedsløn med 28.000 kr. Det betød, at der hver fjerde uge rullede 508.000 kr. ind på hans lønkonto. Da han fratrådte koncernen i 2014 fik han en fratrædelsesgodtgørelse på 6,8 millioner kroner.

Også andre topledere har fået lønstigninger. Man skulle tro, at det så kun skete, når man udviklede virksomheden i positiv retning, men sådan er det ikke i PostNord.

Den tidligere chef for PostNord’ s danske afdeling fik en lønstigning fra 2013 til 2015 på 500.000 svenske kroner så lønnen nåede op 3,7 millioner svenske kroner

Udbringning, en gang om ugen
Alt imens ledelsen ikke kender fremtiden, må vi berede os på serviceforringelser. Der kan gå syv dage mellem udbringningerne.

Vi har fået forklaringer om digitalisering og udbringningspligt, men er det nu også den rigtige forklaring?

Patientforeningen har protesteret over den langsomme postbefordring. Når en prøve kommer for sent, kan den få alvorlige konsekvenser. Det er bedre, hvis de kan få venner og bekendte til at køre prøverne til sygehusene.

Skal Staten konkurrere med private virksomheder
Men hvad vil PostNord Danmark i fremtiden? Ja de vil omstrukturere selskabet fra at være en fallittruet brevvirksomhed til fremover at være en profitabel logistikvirksomhed. Og til dette bliver der bygget en 31.500 kvadratmeter stor lagerbygning i Køge. Der har allerede været rejsegilde.

Men denne plan vækker ikke just begejstring hos konkurrenten DTL Danske Vognmænd. Det er en risiko for skævridning, når private virksomheder er oppe mod statskassen, mener man herfra.

Men se her er der også en anden historie: 

  • GLS er ejet af britiske Royal Mail 
  • Bring er ejet af Posten Norge

Transportministeren svarer vel helt som forventet med, at man skal hjælpe et nødlidende selskab, hvor skatteydere har penge i klemme, men på længere sigt bør staten ikke eje en virksomhed, der agerer på fuldt ud liberaliserede markeder.

Brevudbringningen er kun 14 pct. af underskuddet
Det sjove er, at Dansk Erhverv mener, at hovedkilden til selskabets underskud er pakketransport, stykgods og logistikydelser. PostNord er her gået ned i helt urealistiske lave priser. Noget andet er så, at PostNord også har vidst, at skrivemaskinen er blevet afløst af PCen.

Sandheden er at kun 14 pct. af underskuddet kommer fra brevudbringningen. Det store underskud kommer fra nye tiltag som man har beskæftiget sig med, så som fragt af stykgods, Kurer, reklameuddeling, madudbringning m.m.

Har ledelsen ikke været omstillingsparat? Har de sovet i timen?

Skal nemlig.com levere fremtidens pakker og breve?
Hvem siger også, at det postvæsnet, der skal have monopol på brevbefordring. Det er ifølge PostNord selv, her at de har det største underskud, men som skrevet så er det kun 14 pct.?

Det seneste kvarte århundrede er fire ud af fem job, der er forsvundet gået tabt som følge af den teknologiske udvikling. Mon ikke brevleveringen skal overlades til private på markedsvilkår. Alt har sin tid-også brevpost.

Og straks er nemlig.com på banen. De vil gerne overtage leveringen af postpakker. De mener at de har logistisk set up og IT-system til at kunne magte opgaven. 

  • Vi har tidligere beskæftiget os med Post. Brug vores søgefunktion og gå ind i vores elektroniske arkiv. Vi har ligeledes daglig Facebook-opdatering.

Copyright 2017 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16