Dette er Temartikel 1 i forbindelse med Bandekonflikten. Vi bringer i alt fire artikler. Man skal ikke kalde medarbejdere på Nørrebro for luder. Det er stadig trygt at handle på Nørrebro. Der er mangler i bydelen. Og så påstår Moske, at det er Vestens egen skyld, at der bander. De siger også at mange muslimer er i banderne. Ekstreme bevægelser skubber mennesker ud i bander. Ambassader alarmerer mod at tage til Nørrebro. Men det har de gjort før. Der er kommet 10 nye tiltag, men man skal da ikke til at have unge til at anmelde hinanden. Kurt Foldschack advarer mod udviklingen.
Man skal ikke kalde medarbejder for ludere
Vi har skam ofte smidt unge knægte ud af butikken, fordi de ikke kunne opføre sig ordentlig. De talte heller ikke ordentlig til vores piger i butikken. At vi så også er blevet truet på gaden af dem man viste ud af butikken, jamen det hører vel til småtingsafdelingen.
For nu efterhånden en del år siden gennemførte vi en tryghedsmåling i Nørrebros butikker. Så vidt jeg husker var det i samarbejde med HK. Det var et forbavsende højt antal, der havde været udsat for utrygge ting i Nørrebros butikker. Så det er bestemt ikke et nyt problem.
Man skal da ikke kalde vores kvindelige medarbejdere for ludere. Det hører da ingen steder hjemme. Ja det var noget som medarbejderne allerede oplevede dengang.
Politiet skal stoppe skyderierne
Ja det er politiets ansvar at stoppe skyderierne, og det har i skrivende stund allerede været 28 inden for to måneder. Desuden har politiet stoppet folk med våben og beslaglagt en hel del i forbindelse med visitationer.
Vi ser i øjeblikket en eskalering, hvor man ser en voldsparathed og forråelse i den grad som rammer uskyldige borgere, som i den grad er alarmerende. Og det er ingen undskyldning, at ser vi også i andre storbyer og over hos svenskerne.
Vi skal være trygge også på Nørrebro. Men på den anden side, skal vi ikke negligere, hvad det er sket.
Fire temaartikler
Vi vil i en række temaartikler beskrive situation på Nørrebro. Vi kommer langt omkring. Nogle undrer sig måske om, hvorfor vi går i dybden med så mange ting. Ja journalister har ligefrem bebrejdet os, hvorfor vi ikke har blandet os mere i debatten. Men ofte er det ikke meget, du får lov til at sige i medierne. Her på dette sted kan vi gå væsentlig dybere ned i sagerne. Og vi forsøger at være upartipolitiske. Vi har gennem tiden blandet os i debatten på Nørrebro, og vi har da også i høj grad mærket følgerne. Men vi har trods alt ytringsfrihed.
Det er stadig trygt at handle på Nørrebro
I dag er det trygt at handle i bydelens butikker. Men det er ikke sådan, at kunder fra andre bydele føler det. Og beboere på Nørrebro har givet udtryk for, at de ikke går ud efter mørkets frembrud. Og dette kan gå ud over restaurationer m.m.
Butikker og restauranter har givet udtryk for, at de er faldet i omsætning grundet bandekonflikten, og at kunder har givet udtryk for deres utryghed.
Der sælges stadig ejendomme på Nørrebro
Mange debattører fraråder, at man bevæger sig ud på Nørrebro. Overdrivelse fremmer ofte budskabet.
Ejendomsformidlere sælger stadig en masse ejendomme på Nørrebro. Og de eneste, der er bekymrede er forældre fra Jylland, når der skal købes lejlighed til sønnen eller datteren.
Som ejendomsformidlerne siger, så er hovedparten af de beboere, der bor her ordentlige mennesker. Sammenholdet og mangfoldigheden er stor på Nørrebro. Ja nogle af debattørerne har afskrevet begrebet mangfoldighed. Når man nævner Nørrebro, ja så bruger man også ordet ”diversitet”. Og det er også rigtigt, at bydelen har sin særlige puls.
Bydelen er blevet hårdfør, når det gælder konflikter. Og konflikter er gennem tiden kommet og gået. Det er gået hårdt ud over detailhandlen. Men det tænker debattører, medier og forfattere, der vil gøre sig kloge på bydelen ikke så meget på.
Det muslimske samfund må også tage et ansvar
Ôzlem Cekic har skrevet en interessant bog ”Hvorfor hader han mig, mor”. Her skriver hun, at 97 pct. af alle med anden etnisk baggrund her i landet er ikke kriminelle og at 90 pct. ikke bor i udsatte områder.
Man kan undre, at det muslimske samfund ikke tager et ansvar. Hvorfor forholder imamer sig så tavse og direkte modarbejder det danske samfund. Det skader integrationen. Hvorfor skal de altid føle sig som offer. De bør være en aktiv medspiller i deres eget liv og det samfund, de bor i.
På den anden side, hvorfor skal vi bestemme, at de muslimske piger skal tage tørklædet af og gå på diskotek.
Drengene på Nørrebro bruger ofte deres religion til at legimitere deres kriminalitet. Men det står ikke i Koranen, at man må stjæle, sælge kvinder, våben og stoffer. Kriminalitet handler ikke om islam.
Der er mange måder at fortolke islam på-også det ekstreme. Den væbnede salafisme er også en del af islam.
Der er mangler i bydelen
Vi vil gerne være med til at bevare Nørrebro som et trygt sted at bo og at handle. Som forening medvirker vi i nærmeste fremtid i en konference omkring Nørrebros fremtid. Dem, der investerer i Nørrebro i fremtiden vil gerne investere i en tryg bydel.
Måske er alt ikke så gnidningsløst, som det er blevet fortalt. Vi har på vores hjemmeside i talrige artikler påpeget fejl og mangler i vore bydel.
Tag nu for eksempel Nørrebro Lokaludvalgs undersøgelser om foreninger og fritid. Den viser jo desværre at uligheden skabes meget tidlig på Nørrebro. Der er mangel på fritidstilbud til de unge og tænk engang, at der kun er tre fodboldbaner til rådighed for alle Nørrebros unge.
Man kan så undre sig over, at Lokaludvalget ikke har medtaget alle de tiltag som erhvervslivet har iværksat for at få unge i fritidsjob.
Her må Københavns Kommune gøre en ekstra indsats for at skaffe flere fritidsaktiviteter til bydelen. Men dette punkt er ikke med på nedenstående liste. Sammen med skolesystemet giver fritidslivet eller mangel på samme meget tidlig en ulighed blandt de unge.
Københavns Kommune må være mere fleksibel
En af ”Den Gamle Redaktørs” gamle venner tilbød i en periode gratis medlemskab af den fritidsklub, som han var leder af. Han fik i den grad ørene i maskinen af kommunen, men bør man ikke på Nørrebro sætte ekstra gang i basketball, håndbold, kampsport, rollespil eller musik. Er det ikke netop gennem det daglige arbejde med børn og unge, der kan få socialt truende børn og unge ud af deres situation of videre i livet.
Ja det er en af bydelens mange ildsjæle, der foreslår dette i Politiken. Men problemet er faciliteter. Spørgsmålet er om, man kan bruge skolernes gymnastiksale. Og en barriere er, at Nørrebrohallen skal leve op til et indtjeningsbudget. Det vil sige, at lokaler skal stå tomme i fald, der kommer voksne og vil leje det. Kan Københavns Kommune da ikke droppe dette indtjeningskrav, når ildsjæle står parat til at gøre et værdifuldt arbejde for bydelens unge?
Der skal en fælles indsats til fra ildsjæle, foreninger, kommune og sponsorer til at løse opgaven. Og så må vi håbe at Københavns Kommune er lidt mere fleksible m.h.t. deres indtjeningskrav.
Det er vestens egen skyld
Vi bliver sikkert bebrejdet, at vi har taget, at vi har taget moskeer med i vores temaartikler. Men kigger vi lige på, hvad der bliver sagt i disse moskeer er det jo ikke så mærkeligt.
En prædikant, Molay Jaw fra den kontroversielle Nørrebro-moske Masjid Al-Faruq-moske mener således at Vesten selv er skyld i, at så mange muslimer er blevet bandemedlemmer. Det er den vestlige kultur, amerikanske film og kritik af islam, der har skabt muslimske bandemedlemmer i Danmark, siger prædikanten.
Moskeen har været i mediernes og politikernes søgelys på grund af gentagende opfordringer til drab på jøder og en stærk tilknytning til den islamiske bevægelse Hizb ut-Tahrir. Denne bevægelse marcherer et par gange om året ned ad Nørrebrogade. De låner kommunens lokaler bl.a. Nørrebrohallen og Korsgadehallen.
Ifølge Kristeligt Dagblad udtalte Masjid Al-Faruq bl.a.:
- Det er meget simpelt. Når du i et samfund udsætter en bestemt gruppe for negativ behandling og kritiserer dem og udstyrer dem med det samme syn på materiel lykke, så vil vi få en opdeling.
- Bandekrigen og særligt muslimernes involvering i den skyldes at vi i Danmark har marginaliseret oh kritiseret muslimer og lært dem en vestlig livsstil, som er den direkte vej til unge menneskers lyst til at involvere sig i bander.
- Politikere har skabt belastende forhold for muslimer.
Og med hensyn til det sidste, så er det nok med adresse til Socialdemokraternes forslag til lukning af muslimske friskoler. Vi vil i en af kommende artikler beskrive forholdene på Nordvest Friskole.
Ekstreme bevægelser skubber mennesker ud i banderne
Lars Aslan Rasmussen siger til Ekstra Bladet:
- Det er ingen tvivl om, at ekstremistiske bevægelser som Hizb ut-Tahrir og Kaldet til Islam er med til at skubbe de unge mennesker ud i banderne. Denne moske og eksempelvis Hizb ut-Tahrir kan ikke lide de vestlige værdier og det vestlige samfund, og i det har de et fællesskab. Derfor ser man også et stort overlap mellem bandemedlemmerne og moskeerne.
Det er som om, at man bruger offerfremstillingen og religionen til at legimitere indtrædelse i bander. Det er i den grad dybt problematisk.
Og i en mail til Kristeligt Dagblad fastholder Hizb ut-Tahrir, at det er de vestlige politikere, der er skyld i de unge muslimers indtog i bandemiljøet.
Tiltrækningskraft
Vi kommer også nærmere ind på, hvorfor de unge mennesker søger ind i en bande i en af de kommende artikler. Det er spændende at komme ind i en sådan. Men det kan blive svært at domminere her. For her hersker meget strenge regler og et hierarki. Hvis man ikke respektere dette, bliver man hurtig sat på plads. Mange af dem, der søger ind har ikke kunnet indordne sig efter samfundets regler.
Mange af knægtenes forældre kommer fra meget autoritære samfund.
Hvordan de så kan skyde på tilfældige, handler måske om spænding, frygt og adrenalinrus.
Ambassader alarmerer
Ikke kun regeringen er kommet med nye tiltag i bekæmpelsen af bandekonflikten, det er Københavns Kommune også. Borgerrepræsentationen er klar med 10 nye tiltag.
Den amerikanske og italienske ambassade fraråder nu deres borgere til at tage til Nørrebro og Nordvest, for her kan de risikere at blive skudt. Nu er dette jo ikke første gang, at dette sker.
Indvandrere er blevet isoleret
Fakkeloptog og initiativet med at tage gaden tilbage viser sammenholdet på Nørrebro. Man vil ikke finde sig i forholdene. Men måske er det også tegn på afmagt, for det som, der sker i øjeblikket burde ikke kunne ske i et moderne demokrati.
Skiftende regeringer har isoleret indvandrerne i bestemte boligområder. Det kan være af økonomiske og kulturelle årsager. Mange af disse har ikke lyst til at blande sig i det danske demokrati. Men det må ikke få dem til at foragte vores samfund og kun kræve af os. Permanent offentlig ydelse er jo ikke vejen frem. Men vi har vel alle en form for berøringsangst. Er det ikke som om, at den konflikt, som vi har i øjeblikket har ligget og ulmet i de sidste 40 år.
Måske er Nørrebro slet ikke så mangfoldig?
Nu skal vi igen gang passe på ikke at generalisere. Mange fungerer udmærket i det danske samfund. Man får en uddannelse, kan selv vælge partner og glider ind i samfundet.
Men mange føler sig tilsidesat og diskrimineret. Andre igen er udsat for manglende opdragelse hjemmefra. Vores racistiske tilbøjeligheder kommer virkelig til udtryk. Og pludselig griner debattører af Nørrebro, når vi siger, at vi i bydelen er mangfoldig. Ja vi kommer ind på dette i indledningen af vores artikel.
Nu fik vi mere politi
Nu fik så langt om længe mere politi til Nørrebro og hele to mobile politistationer. Og nu lyder budskabet fra Dansk Folkeparti, at der i stedet for disse, burde være oprettet lokale politistationer. Men skulle man ikke overlade politiets arbejde til dem selv. Blander regeringen og andre politikere sig ikke for meget i politiets arbejde?
Også betjentene selv synes, at man bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på at bevogte disse.
- Folk kommer jo ikke i en vogn, der står midt i et bandeområde, og sladrer om banderne. Vi bruger mandskab på en måde, der ikke er særlig effektiv.
Ja sådan udtaler en fælledstillidsmand ved Københavns Politi.
- For at sige det helt ærligt er det spild af de begrænsede ressourcer, vi har
Vi har i vores temartikel nr.4 fokus på, hvordan politiet har det netop nu.
De 10 tiltag
Københavns Kommune har lanceret 10 nye tiltag, der skal komme bandeproblemet til livs. Måske er de ikke alle sammen lige nye. De såkaldte bekymringssamtaler findes i forvejen, men fremover skal ordningen udvides. Nørrebro Lokaludvalg påpeger, at det er problematisk når unge opfordres til at angive hinanden. Her kan vi godt blive enige. Der kan godt opstå en intern strid på dette område
Det er vigtigt, at de unge fastholdes i skolesystemet. Men især problemerne med ungdomsuddannelserne har vi flere gange her på siden været inde på. Og det er i den grad vigtigt, at de unge får et fritidsjob. Men som vi tidligere har været inde på, så har Nørrebro Handelsforening gennem tiden været involveret i mange af disse ordninger.
- Der vil blive gennemført hjemmebesøg hos alle unge under 18 år på Nørrebro, der risikerer at blive rekrutteret til bandemiljøet
- Der udvikles metoder til at sikre systematisk udveksling af oplysninger på tværs af myndighederne om unge over 18 år med banderelationer.
- Politiet gennemfører en særlig indsats mod bandemiljøet på Nørrebro
- Styrket samarbejde mellem politi og det kommunale gadeplansarbejde i tilfælde af banderelaterede forsamlinger og konflikter
- Fokuseret jobskabelsesindsats i Mjølnerparken-også for unge i bandemiljøet
- Styrket samarbejde mellem politi og kommune for at sikre, at mulige exitkandidater blandt unge, der anholdes og varetægtsfængsles identificeres, så der kan igangsættes et exitforløb for dem, der er motiverede.
- Etablering af samarbejdsforum med boligsociale organisationer/helhedsplaner på Nørrebro for at sikre deling af viden og styrke kendskabet til aktuelle udfordringer i bandemiljøet lokalt.
- Temamøder for boligsociale medarbejdere og ansatte på ejendomskontorer m.v. Relevante temaer er fx anonyme anmeldelser og håndtering af børn/unge, der er bange for at anmelde andre i deres nærmiljø.
- Temamøder for frontmedarbejdere i både kommune og politi med kontakt til bandemiljøet. Formålet er at sikre erfaringsudveksling og kendskab til arbejdsmetoder.
- Tryghedsmøder med beboerne og beboergrupper på Nørrebro. Formålet er at informere om kommunen og politiets indsats og gå i dialog om udfordringer med bandemiljøet.
Foldschack advarer mod alarmerende udvikling
Interessante betragtninger kommer der fra advokat Knud Foldschack i Politiken. Han ser en fare i, hvis magtbalancen mellem LTF og de styrende kræfter i Pusher Street bliver udlignet. For 12 år siden mødte en rivaliserende gruppe ind i Pusher Street med maskinpistoler og ville tage hashmarkedet. Og Foldschack mener ikke, at den længere fremstår helt utilgængelig for udefrakommende grupperinger.
Han mener også, at politikerne uddelegerer alt for meget til politiet, der har alt for knappe ressourcer. Politikerne burde haveskabt en udvikling i stedet for en konfrontation. Løsning 1 må være en legalisering af hash. Han mener ikke at retspolitiske stramninger og hårde straffe er vejen frem.
Han mener, at når man er rede til at blæse på grundloven og internationale konventioner, må man kunne bøje arbejdsmarkedsreglerne, så man kunne komme i fleksjob i et lærlingeforløb. Det kunne være fire timer om dagen til en begyndelse.
Læs de kommende tre Temartikler (Bandekonflikten) med titlerne:
- Bandeaktivitet skaber utryghed på Nørrebro
- Bliver muslimer forfulgt?
- Hvordan går det hos Politiet?
Du kan finde en oversigt over tidligere artikler bagerst i:
|
