Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Bliver Muslimer forfulgt?

Dette er Temartikel nr. 3 i forbindelse med Bandekonflikten. Nu er alle indvandrere jo ikke muslimer. Men mange af dem føler sig forfulgt i Danmark. De føler sig heller ikke som en del af samfundet. De føler sig udelukket. Antallet af indvandrere og efterkommere er i København nu oppe på 24 pct. Egentlig bliver vi nødt til at diskutere åbent, hvordan vi kan løse problemerne og hvordan vi kan komme fordommene til livs. I denne artikel kigger vi på nogle af dem. Men det gjorde vi også for en del år siden. Og mange af problemerne er de samme. I denne artikel kigger vi forbi i Mjølnerparken, Tingbjerg og den muslimske privatskole Nord Vest samt en Moske. Og så har regeringen vedtaget en kryptisk formulering, der viser, hvornår man er dansk. Bagerst henviser vi til 33 andre artikler, der henviser til temaerne.

Danskere må ikke være i undertal
Folketinget har vedtaget følgende udtalelse: 

  • Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 procent. Det er Folketingets opfattelse, at danskerne ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark

Det var en meget klodset udtalelse. For åbenbart er danske statsborgere alligevel ikke at betragte som sådan. Burde det ikke have stået: 

  • At borgere med etnisk dansk baggrund ikke burde være i mindretal

Men er det ikke netop med vores boligpolitik, at vi har isoleret folk i ”ghettoer”? Den der ”os og dem”-diskussion er kørt i årevis.

Og så har et flertal i Folketinget vedtaget, at du ikke er dansk, hvis den ene eller begge forældre kommer fra et ikke-vestligt land.

Hvad er politisk korrekt?
Grænserne for, hvad det er politisk korrekt og ikke, er efterhånden udlignet. Hvad må man sige og udtale sig om uden at det skader integrationen?

Føler sig ude
Vi møder mange indvandrere og muslimer på Nørrebro, og for nogle år siden kom jeg en del i Mjølnerparken og mødte nogle af dem. Her fik jeg bl.a. serveret fantastisk mad. Jeg skulle bl.a. holde et foredrag, der næsten øjeblikkelig blev oversat på Urdu.

Men forinden havde jeg mødt nogle knægte i Mjølnerparken. Jeg kendte dem ikke i forvejen. Efter at have snakket lidt, spørger den ene, hvorfor kalder aviserne os altid indvandrerdrenge? Vi laver drengestreger, som alle andre. Problemerne kommer, når vi keder os, siger den unge mand.

Der udspinder sig en hel debat, og mit indtryk er, at politikere i deres debatform ser ned på dem de kalder indvandrerdrenge og indvandrere generelt. Har de ret? Mange af dem ønsker at blive inddraget og anerkendt for de ressourcer, de har. Ja og skam også, med det de bidrager med. Og når vi omtaler dem som de er det vel også forkert. Som danske statsborgere er de vel en del af samfundet. Og det står faktisk i Grundloven at man skal bidrage til dette samfund.

I mediernes vridemaskine
Min gode ven, der var tilknyttet Mjølnerparken var kommet i mediernes vridemaskine. Jeg var blevet advaret. Og rigtig nok journalisten ringede, om jeg kunne fortælle noget negativt om hovedpersonen. Jeg tænkte også, hvad er dette dog for en form journalistik. Det ville jeg absolut ikke deltage i.

24 pct. indvandrere og efterkommere i København
Men er det ikke på tide, at vi taler åbent om det. Antallet af indvandrere og efterkommere er efterhånden nået op på 24 pct. i København. I 2700 Brønshøj er man oppe på 36 pct. Landsgennemsnittet er på 13 pct. Og alle indvandrere er jo ikke muslimer.

Hvem er skyld i hadkulturen?
Om det er Koranen eller menneskerne bag ved, der er skyld i den hadkultur, der er opstået ved jeg egentlig ikke. Hadet mod vesten og dens værdier er kernen. Man tager bare en tekst ud fra et samlet kontekst, så kan man få tingene til at passe sammen.

Borgmester Anne Mee Allerslev kalder det er positiv udvikling. Det viser, at København er blevet en mangfoldig storby, siger hun.

Et besøg i Mjølnerparken
For nogen tid siden fik vi at vide, at nu gik det ufattelig godt i Mjølnerparken. Der var kommet nye folk og nu kom folk i arbejde. Det hele gik nu så fint. Hvordan det nøjagtig går på stedet ved jeg, men Danmarks Satistiks tal taler.

Der ikke så mange berygtede bandemedlemmer herude mere. Man kan sikkert nok finde unge med tilknytning til bander. Utryghed og intern korruption er på vej i en ny retning. Beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet er faldet fra 70 pct. til 43 pct. Andelen af beboere uden dom er nu under 3 pct. Men det kan hurtigt vende sig igen. Det er ikke så forfærdelig lang tid siden, at medierne sammenlignede stedet med den berygtede belgiske bydel Molenbeek.

Bydelens virksomheder hjælper til med at de unge mennesker får fritidsjob og flere af de tidligere isolerede kvinder er da også kommet ud på arbejdsmarkedet.

Kontanthjælps-kulturen stortrives
Og det ser ud til at Kontanthjælps-kulturen stortrives i de socialbelastede områder. Og det er som om, at der går en arv videre til næste generation. Men her regner man med, at kunne få førtidspension, fordi man har depression. Gad godt nok vide, om alle føler et ansvar også samfundet uden for ghettoen.

85 pct. af de københavnske ægtepar, hvor begge modtager kontanthjælp er ikkevestlige indvandrere eller efterkommere. Generelt så er 40 pct. af de københavnske kontanthjælpsmodtagere ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere. Ikke uden grund er Danmark på Top 10 listen over de mest attraktive lande at komme til.

I 2015 viste en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening at 25.000 personer i hele landet havde tilbragt ti år eller mere på kontanthjælp inden for de foregående 15 år.

Man har indført 225-timers reglen og andet til at genere kontanthjælpsmodtagerne men alt dette hjælper ikke i statistikkerne.

Mange forstår ikke, at her er der tale om en midlertidig ydelse. Men ved siden af får man så tilskud til diverse ydelser. Og mange steder er dette blevet en livsstil. Men der er nok at skære i ydelsen. Atter engang snakker politikerne om, at der skal stilles krav. Men det har de vis gjort mange gange.

Masser af hjælp til Tingbjerg
Det er ikke småpenge, det koster for Københavns Kommune at hjælpe socialt dårlig stillede i de socialt belastede boligområder. Således koster det kommunen 82,6 millioner kroner at hjælpe 187 familier i Tingbjerg.

Ja 50 familier derude koster kommunen i gennemsnit 600.000 kr. pr. familie. Det lyder helt vildt, når man har eksempler på folk, der må klare sig selv.

Man skulle tro, at der blev stillet de samme krav til folk over alt. Og at man tror på folks værdi og ikke opgiver dem.

Snart mangler erhvervslivet både fagligt og ufagligt arbejdskraft.

Husk nuancerne
I den ophedede debat glemmer vi ofte nuancerne. Der er et utal af mennesker og familier, der klarer sig fint i Tingbjerg og Mjølnerparken. Mange har et almindeligt arbejde og børnene får en god uddannelse. Og mange tager del i et fællesskabet.

Det meste betaler de selv
Gennem vore boligpolitik har det danske samfund været med til at skabe disse ”ghettoer”. Og dette har ikke just gavnet integrationen.

Og det med virksomhedspraktik og aktivering har de også været talt om så mange gange.

Men læser man mediernes gengivelse af disse ”ghettoer”, får man indtryk, at samtlige beboere lever i et parallelsamfund og at de alle sammen er ressourcesvage. Straks skal man få følelsen, at samtlige penge, der i tidens løb er investeret så skulle være spildt. Vi får også at vide, at beboernes elendighed påvirker hinanden.

Ifølge OECD, så bruges der i Danmark flere penge på at støtte ejerboligmarkedet end den almene sektor. Det er heller intet overraskende at ”De stærke” flytter fra området.

Man glemmer også at fortælle, at mange af de boligsociale indsatser er betalt af lejerne selv gennem Landsbyggefonden. Men en tur i Mjølnerparken vidner om et sted, der er flot vedligeholdt.

Hvad nu med Burka og Niquab?
Jeg så også nogle kvinder med tørklæde, burka og niqab. Min gode bekendt tidligere skoleleder på Rådmandsgades Skole, Lise Egholm mener, at dette skal forbydes. Hun mener, at tørklædet er symbolet for, at manden ikke skal se hendes hår og blive fristet af hende. Lise mener, at det er en middelagtig tankegang, som ikke hører hjemme i vesten.

Lise mener ikke, at man kan tale ordentlig til folk med burka og niqab. Man kan ikke føre en ligefrem og ligevægtig snak med disse. Hun går ind for mangfoldighed, og folk må gerne klæde sig farverig. Men hun mener, at Danmarks imødekommenhed og tolerance må stoppe her.

Vi har lige Grundlovens §70, der tilskriver: 

  • At ingen på grund af sin trosbekendelse eller afstamning kan berøres adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Der er også maskeringsforbud under demonstrationer. Dette blev dog ikke håndhævet ved den sidste demonstration på Nørrebro.

Men egentlig bærer tørklædet og dette stykke tekstil skylden for mange integrationshæmmende forhold. Men egentlig er det jo virksomhedens regelsæt, der gælder.

Fortalerne for total forbud pointerer, at kvinden ikke må bevæge sig i det offentlige rum uden sin ægtemand. Hun er under hans totale kontrol. EU’ s menneskerettighedsdomstol blåstemplede også fornylig Belgiens forbud mod burka og niqab. Mange vil også betragte et forbud som et signal til dem, der forsøger at snige sharia-lovgivning ind i Danmark. Ja EU-dommen sagde faktisk: 

  • Et forbud er en nødvendighed i et demokratisk samfund

Men kan det hele ikke blive så forskruet, at kvinderne beordres til at blive derhjemme, når de ikke må vise sig frem i denne klædning? Man skal jo ikke tro, at man kan lovgive sig ud af kvindeundertrykkelse.

Er det ikke en form for symbolpolitik at forbyde dette? Og hvad med de andre religiøse beklædninger, som vi har i vores samfund?

Det er jo op til arbejdsgiveren at sætte normer for beklædning og det er staten der stiller krav til, hvornår man er til rådighed for arbejdsmarkedet. Er man det, når man bærer Burka?

Man går jo ikke hen og påtaler andre menneskers påklædning i det offentlige rum. DF og andre røster på højrefløjen mener, at et forbud mod burka er vejen frem mod den åbenlyse kvindeundertrykkelse. LA er dog ikke med på denne ide.

Socialdemokraterne som vil lukke de muslimske friskoler, vil dog endnu ikke forbyde burka.

Der skal ikke være mere end 40 pct. tosprogede
Der er masser af unge muslimer, der vokset op i Danmark splittet mellem to kulturer. De har lært danske værdier og retten til at bestemme over deres eget liv.

En Pisa-undersøgelse, der fornylig er offentliggjort viser, at børn af indvandrere er cirka halvanden år efter i skolen i forhold til etnisk danske børn, når det gælder sproglige, matematiske og sociale evner. Samtidig ved vi, at 55 pct. af de tosprogede drenge forlader Københavns skoler som funktionelle analfabeter.

Undersøgelser har vist, at hvis det er mere end 40 pct. tosprogede i en klasse så går det ud over undervisningen.

Hvad nu med den nye gymnasiereform?
I 2009 begyndte 43 pct. af de udsatte unge i gymnasiet og i 2014 var andelen løbet op i 54 pct. Men denne positive udvikling, kan det blive sat en stopper for, når den nye gymnasiereform i 2019 bebuder et karakterkrav på 5 for at komme på gymnasiet og 4 for at komme på HF. Ifølge Kraka vil 15 pct. af de unge fra de belastede områder i fremtiden blive soteret fra. Hermed forstærkes den sociale arv. Uddannelsessystemet har altid været en mulighed for social opstigning for visse unge.

Det er et alvorlig problem i vente. Flere unge vil blive låst fast i ledighed uden uddannelse. Det er en ond cirkel.

Arbejdsløshed, vrede, kriminalitet og en plads på livets bagerste række er nogle gange følgen. Der er alt for mange unge indvandrere, der føler sig uden for fællesskabet. De søger jo netop anerkendelse i radikale fællesskaber.

Skal vi tilbyde en børnehaveplads?
Hvorfor stiller samfundet ikke større krav? Og hvorfor kommunikerer vi ikke bedre med dem. Det hjælper ikke, at de bare spærrer sig inde.

Vi har kigget på i årevis. Hvorfor tilbyder vi ikke gratis børnehavsplads, hvis dette er nødvendigt? Vi gør noget godt for både børnene og samfundet.

Misforstået hensyn
Ahmad Mahmoud mener, at det er et misforstået hensyn at ansætte personer af anden etnisk herkomst i pædagogiske og kulturelle stillinger i ghettoområdet. Ghettoerne bliver skabt og vedligeholdt ved den praksis og både ansatte og beboere bliver holdt fast i deres status at være et segment, der ikke kan agere på almindelige betingelser.

Social kontrol
Mange får sig også en god uddannelse, men det er nu ikke altid, de vælger selv. For i den mellemøstlige kultur betyder det enormt meget, hvilken uddannelse, man har. Det handler om ens status i samfundet. Og det handler om familiens ry og rygte.

Desværre er vi så tilbage på begrebet ”Social kontrol”. Det hersker desværre stadig. Og hvad det er? Det er når individet gennem pres, tvang eller vold begrænses i sin livsudfoldelse og ret til at træffe selvstændige valg angående liv og fremtid. Det gælder også den enkeltes selvbestemmelse over egen krop, frihed til at vælge venner, fritidsaktiviteter, religion, påklædning, uddannelse, kæreste eller ægtefælde.

En nylig hollandsk undersøgelse viser, at en femtedel af efterkommere er mere regressive i deres holdning til køn og ligestilling end deres forældre. Ofte drejer det sig om unge mænd, der ikke har fået en kompetencegivende uddannelse.

I Folkeskolen er der en indberetning for hver 34. elev, mens der i de muslimske friskoler kun er en indberetning for hver 358. elev. Det kan da godt virke bekymrende. Og det er i forbindelse med social kontrol. Hvorfor har man ikke her tilknyttet socialrådgivere?

Tilbage til det traditionelle
Mange piger får en videregående uddannelse. Men desværre kommer mange ikke til at bruge den. De falder tilbage i det traditionelle familiemønster. De bliver gift, føder børn og går derhjemme. Når de bliver enker, forventes det, at de lever i cølibat resten af deres liv uden mand.

Masser af samarbejde
I de mange år, ”Den Gamle Redaktør” har været tilknyttet Kvarterløft og Områdeløft ved han, at der er foregået en systematisk indsats i de socialt udsatte boligområder og et velfungerende arbejde mellem skole, politi og socialrådgivere m.m. Men der skal ikke meget til, inden der bliver skabt mistillid.

Et højt gennemsnit på Nord Vest Privatskole
Muslimer har også påberåbt sig, at de bliver forfulgt, fordi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har kigget på Nord – Vest Privatskole. Man har bedt skolen om at fremlægge dokumentation for afgangsprøven i matematik uden hjælpemidler fra 2016. Skolen fik et gennemsnit på 11,1. Landsgennemsnittet er 7,7.

Skolen har svaret, at det klasse, der fik det gode gennemsnit er dygtige og meget glad for matematik.

I dag har skolen 235 elever, der alle er tosprogede og 20 lærere. I 2006 købte skolen de bygninger, som de stadig bruger på Tomsgårdsvej i Nordvest. I de seneste år har skolen årligt modtaget omkring 12 millioner kr. om året i statslig tilskud.

I november 2016 blev skolen solgt til Nordic Trade & Service AB. Styrelsen for Undervisning & Kvalitet har forlangt dokumentation af skolen uafhængighed af ayatollah Ali al-Sistanai, der åbenbart er en del af dette selskab og et verdensomspændende organisation.

Siden salget er bestyrelsesformanden og dele af bestyrelsen trådt tilbage. I foråret trådte den daværende skoleleder tilbage.

Skolen har nu fået en lavere husleje samt en kreditramme. Og det hjælper på en hård økonomi.

Mange skoler under særlig tilsyn
11 friskoler, herunder 7 muslimske friskoler er kommet under et særligt opsyn. Det vil sige, at Nord – Vest Privatskole er kommet under skærpet eftersyn. Grunden til dette er, at der er fundet lærerbøger om Jihad på skolen. Jihad legimiterer voldelig handlemåde ud fra religiøse skrifter.

Kontrol og overvågning
Tilsynet har nu bedt skolen om, at redgøre for, hvordan lærerbøgerne bliver brugt på skolen. Man vil også have en nærmere redegørelse for de arabiske lærerbøger.

Ifølge Berlingske Tidende er der på skolen uddelt materialer om Hizbollah. Denne gruppe har gennem tiden også brugt sine våben i andre sammenhænge end i kampen mod Israel. Således spiller bevægelsen en central rolle i den syriske borgerkrig, hvor Hizbollah-soldater kæmper på den syriske regerings side.

Gruppen opfordrer til religiøs vold. Man kan så spørge, om det er i friskolernes interesse påvirker børnene i den retning. Den militære gren af denne bevægelse er på EU’ s terrorliste.

Ifølge Jyllands Posten udtaler tidligere ansatte om ekstrem social kontrol, dansker- og jødehad og også om svigt og vold mod børnene. De fortæller om en filmmand, der sendte optagelser til sponsorer i Mellemøsten.

Ifølge Berlingske Tidende dokumenterer en tilsynssag fra 2015, at en ”overvågende” person på skolen skældte lærerne ud. Desuden havde han sagt til pigerne at de ikke skulle gå med makeup og stramtsiddende tøj. Konsulenten var åbenbart tilknyttet pengemanden Ali Laibi Jabbar, der så senere køber skolen.

BT har afsløret, hvordan skolens revisionsfirma år efter år har rettet en sønderlemmende kritik mod skolens brug af penge. Ifølge samme avis, så har skolens souschef et tæt forhold til det iranske præstestyre og moskeen på Vibevej.

Og avisen fortæller også, at mange af forældrene ikke betaler skolepenge. Således er der 30.000-35.000 kr., der ikke bliver betalt hver måned. Skyldige debitorer er på 850.000 kr.

Man kan så undre sig over, at skolen har fået så lang snor. Der har været problemer med regnskabet flere år tilbage. Der har været en del sygdom blandt lærerne. Forældre har klaget over undervisningens kvalitet. Men det er åbenbart gået godt i matematik.

Skolen har nu svaret igen. Den bog, der indeholdt noget omkring Jihad var en religionsbog, der hed ”Hvordan man beder”. Den bruges til at behandle hovedemner inden for Islam. Desuden beskriver den en masse beskrivelser og fakta om andre religioner og deres profeter hedder det i redegørelsen fra skolen. Og man pointerer også at afsnittet om Jihad slet ikke bliver brugt på skolen.

Undervisningsministeriet har understreget at 

  • Der er betydelig usikkerhed om, hvor vidt skolen lever op til frihed- og folkestyrekravet i friskoleloven

I den omtalte bog står nemlig, at hvis der er uenighed mellem de religiøse lærde, skal man følge den med mest indsigt i sharia-lovgivningen. Sharia-lov omfatter bl.a. dødsstraf for utroskab og halshugning ved tyveri og stiller ofte mænd og kvinder forskelligt i forhold til skilsmisse og arveregler.

I redegørelsen fastslår skolelederen, at skolen slet ikke er muslimsk.

Bliver eleverne ordentlig forberedt til erhvervslivet?
Man kan spørge sig selv om alle muslimske friskoler forbereder eleverne godt nok til erhvervslivet. En friskole skal ikke på nogen måde sætte en muslimsk dagsorden. De skal forberede eleverne til et demokratisk samfund med ytringsfrihed, ellers er de jo slet ikke tilskudsberettiget. Der skal ikke stilles religiøse krav og dogmer.

Friskoler skal bygge bro-ikke grave grøfterne dybere og bidrage til yderligere ghettosiering.

Noget tyder på, at tilsynet har været mangelfuld. Men det kan også være, at man skal bryde en tillidskultur. Måske skal man gøre op med berøringsangsten.

Socialdemokraterne vil lukke muslimske friskoler
Mette Frederiksen har over for BT tilkendegivet, at Socialdemokraterne vil stillet lovforslag om at muslimske friskoler skal lukkes. Hun mener, at disse skoler er et minus for integrationen. Det er ikke nogen god ide med lærere, der ikke spiller efter demokratiske spilleregler, siger partiformanden. Dansk Folkeparti og De Konservative er med på ideen.

Ifølge friskoleloven er det ulovligt, hvis en fri- eller privatskole ikke er uafhængig, og der f.eks. er nærliggende risiko for, at skolen styres af andre.

Vi har en årelang friskoletradition i Danmark. Der er skoler med forskellige religiøse, politiske, kreative og pædagogiske særpræg. Fælles for dem er, at de skal overholde landets love. Desuden skal den undervisning, de udbydes stå mål med den, der finder sted i den offentlige skole. Derfor er der i loven om de frie skoler indføjet detaljerede retningslinjer for, hvordan tilsyn skal føres.

At lukke muslimske friskoler over en kam, den går bare ikke. Pensum og mål er på højde med andre folkeskoler og friskoler herhjemme.

Man må gå ud fra at tilsynet gør deres arbejde ordentlig og lukker de skoler, der ikke overholder lovgivningen. Men at lukke alle muslimske friskoler er hykleri. Hvis man gør det vil det fremme ekstremisme. For 10 år siden advarede socialdemokraterne forældrene at sende deres børn i privatskoler. Nu gør de det selv.

Religionsfrihed skal ikke misbruges
Selvfølgelig har vi religionsfrihed, men det skal ikke misbruges til at modarbejde demokratiet. Vi skal sikre frihed og lige rettigheder til alle. Men det er nødvendigt at kende grundlæggende danske værdier for at kunne klare sig i det danske samfund.

Det nytter heller ikke noget, når man på privatskolen Al-Quids bliver opfordret til ikke at samarbejde med de danske myndigheder af lærere, der hylder Hamas og anser jøder for at være dyr og vantro.

På disse skoler skal man ikke oplæres i at være radikal udansk eller forskrue værdier og anskuelser.

Nogle såkaldte eksperter og flere politikere mener også, at der er behov for et mere grundigt tilsyn med de muslimske friskoler. Ifølge friskoleloven kan skolerne selv udpege deres tilsynsførende. Det er måske ikke så smart.

Tidligere har man nærmest kunne ringe og få aftalt en tid, hvornår man ville have tilsyn. Så kunne man nå at tilpasse skolen, så den virkede så demokratisk og dansk som mulig. Det ser vitterlig ud, som om, at tilsynet har sine begrænsninger.

Dansk Friskoleforening kritiserer politikere og medier
Dansk Friskoleforening kritiserer dog i kraftige vendinger medier og politikere og kalder det et mediestunt. Også Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne bliver kritiseret, fordi han ifølge foreningen vil forbyde muslimske friskole på baggrund af historier fra medierne. Fra foreningens side mener man, debatten er ude af proportioner. De gør et stor stykke arbejde ude på disse skoler. Vi vil ikke være med til denne heksejagt, siger man fra Friskoleforeningen.

14 af de 30 skoler, der vil miste støtten, hvis Socialdemokratiets forslag går igennem ligger i Københavns Kommune. Alternativet kan være katastrofalt, mener Friskoleforeningen. Her gør de også opmærksom på, at eleverne bliver undervist i demokrati og de kristne højtider.

Man kan finde alt muligt i et kopirum, siger man fra Friskoleforeningen. Men efter besøget udtrykker Tilsynet: 

  • Anledning til væsentlig usikkerhed om, hvorvidt skolen lever op til frihed- og folkestyret.

Shiamuslimer føler sig forfulgt
Nord – Vest Privatskole har forbindelse til den store moske på Vibevej. Og her er man bange for terrorangreb. Det er her, at shiamuslimer holder til. Åbenbart har IS et stort had mod denne gruppe muslimer. Men også højreekstremister hader dem.

Den lokale Imam ville gerne have et nærmere samarbejde med PET og ønsker at politiet ville patruljere lidt oftere i området. Ja imamen har også forsøgt, at få begrænset parkering i nærheden af moskeen, men det vil kommunen ikke gå med til.

Had-prædikanter på Nørrebro
Integrationen har det ikke godt på Nørrebro. To af grundene er Hitzb ut Tahrir og moskeen Masjid al-Faruq. Den ligger i Heimdalsgade. De havde besøg af Ismael al-Wahwah. Og fra prædikanten lød der ifølge Berlingske Tidende følgende opfordring eller budskab om man vil: 

  • De er en fare for mennesket og en fare for naturen. Hvem vil stoppe dem? Hvem vil skære deres hænder af? Det vil Islams unge.

Og prædikanten henviser til den amerikanske præsident Donald Trump og de politiske ledere i London, Berlin, Paris og Moskva. Ja prædikanten taler om en ”epidemi”, der skal stoppes.

Vi andre kan såmænd også blive træt af dem, men ligefrem at opfordre til vold!

Det er tætte bånd mellem Hizb ut-Tahrir og Nørrebro-moskeen Masjid al-Faruq. Ved indgangen kan man tage brochure med over skrifter som 

  • Statskontrol af muslimernes familieliv 
  • Al-Aqsa kalder på befrielse

Ja man erkender i nogle af moskeerne, at der er mange muslimer i banderne, men det er ”Vestens egen skyld” som man siger. Du kan læse mere om dette i en af de andre temaartikler.

Begrebet ”Parallelsamfund”
Pudsigt er det at se, at politikere spreder begrebet ”parallelsamfund” om sig. Det er individer, der helt har afskåret sig fra det omkringliggende samfund og kopieret deres institutioner. Hvis vi definerer det sådan, så findes der ikke parallelsamfund i Danmark.

Begår Indvandrere mere kriminalitet?
En anden misforstået ting herhjemme, er at al kriminalitet blev begået af folk med en anden oprindelse end dansk. Men hvordan ser fakta ud? 

  • 82 pct. af al kriminalitet i Danmark begås af personer med dansk oprindelse 
  • 4 pct. af al kriminalitet i Danmark begås af indvandrere og efterkommer af personer fra vestlige lande 
  • 14 pct. af al kriminalitet i Danmark begås af indvandrere og efterkommere af personer fra ikke-vestlige lande.

Nørrebro Handelsforening indblandet i mange projekter
Gennem årene har Nørrebro Handelsforening været involveret i et hav integrations-projekter. Vi har også hjulpet kiosker og butikker med at forstå lovgivningen med pjecer og kurser. Og så var foreningen også initiativtager til Butikskonsulent-ordningen.

Men da vi foreslog en arbejdsformidling i Mjølnerparken kiggede kommunen mærkelig på os. Men vi fik da et ”Informatek” i Stefansgade, så længe det varede. Og det var jo dette projekt, der indirekte satte gang i Jægersborggade-succesen.

Har kommunen berøringsangst?
Har man kommunal berøringsangst? Eller skal man være langt mere kritisk, når man bevilliger midler til integrations-projekter. Spørgsmålet er om, man i grunden måler disse projekter, som beløber sig til 200 millioner kroner hvert år.

Stilles der de samme krav til beboerne her i de belastede områder som andre steder? Vi har her på redaktionen nogle grelle eksempler på folk uden for de socialbelastede områder, der blev ladt helt i stikken.

Det er altid synd for dem, der skal have hjælp. Men medlidenhed skal ikke føre til ineffektivitet. Man skulle tro, at alle borgere i Danmark, der modtager offentlige ydelser havde et personlig ansvar.

Det er lidt svært for ”Den Gamle Redaktør” at afgøre, om det danske samfund er for blødsødne over for disse familier.

Måske burde politikerne møde op, når en af mine søde og temperamentsfulde veninder, Lise Egholm holder foredrag. Hun stillede krav dengang, hun var skoleleder. (læs vores artikel – Integration fra den blå sofa).

I stedet for de høje tilskud til de enkelte familier og i stedet for angsten for at de unge mennesker forsvinder over i LTF, burde kommunen måske oprette nogle flere fritidsklubber eller andre foreninger. Der er selvfølgelig pladsproblemer på Nørrebro. Men dette er bedre for den enkelte familie og den enkelte unge. Måske er det i længden også billigere for Københavns Kommune.

Masser af information
Som det vil fremgå af nedenstående liste har vi gennem interesseret os for vore medborgere. Alle disse artikler befinder sig i vores elektroniske register. Du kan starte med, at gå ind i vores søgefunktion, så finder du frem til dem med det samme. 

  • Hvad er Sharia (2005) 
  • Hvad er Ramadan? (2006) 
  • Hvad er Halal og Haram? (2006) 
  • Hvad er Koranen? (2006) 
  • Hvad er El-aid-Adha? (2007) 
  • Islam og ytringsfrihed (2008) 
  • Hvad er Jihad? (2008) 
  • Integration fra den blå sofa (2006) 
  • Integration på Nørrebro (2007) 
  • Det muslimske Netværk (2008) 
  • Hitzb-ut Tahrir må stadig marchere (2008) 
  • Hitzb-ut Tahrir opfordrer til væbnet kamp (2011) 
  • Salifister på Nørrebro (2011) 
  • Salifister på Nørrebro må blive (2011) 
  • Kampen om Tørklædet (2013) 
  • En digter og Islam (2013) 
  • I Yahya Hassans fodspor (2014) 
  • Fordomme og fakta i Ghettoland (2016) 
  • Da Nørrebro blev Danmarks svar på Molenbecek 
  • Skal vi bombe ghettoerne? (2016) 
  • ”Det er jøde bag mig, kom bag mig, kom og dræb ham” (2017) 
  • Mjølnerparken på godt og ondt 
  • Mjølnerparken er cool (2007) 
  • Flere ghettoer er på vej (2005) 
  • Ja, det drejer sig om integration 
  • Den nye integrationslov mistænkeliggøres 
  • Nørrebros etniske spisekammer 
  • Hvor fører integrationen hen? (2006) 
  • Integration og beskæftigelse (2007) 
  • Ghettoplanen-til glæde for Nørrebro? (2011) 
  • Mjølnerparken er ikke en ghetto? (2011) 
  • En ghetto på Nørrebro (2013) 
  • Sharia, trussel og hærværk (2016) og mange flere på www.norrebro.dk

Husk lige de tre andre temartikler: (Bandekonflikten)

  • Er Vesten selv skyld i bandekonflikten? 
  • Bandeaktiviteten er skyld i utryghed på Nørrebro 
  • Bliver Muslimer forfulgt?

Copyright 2017 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16