Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvordan går det hos Politiet?

Dette er temartikel nr. 4 og den foreløbig sidste om Bandekonflikten på Nørrebro
Kan man bare få 200 betjente til København? Og kan man bare oprette mobile politistationer på Nørrebro? Ja det siger politikere, der efterlyser mere politi i bydelen. Men det er jo ikke mere at tage af. Men nu er der kommet to mobilstationer og stationer fra hele Sjælland og Lolland Falster leverer mandskab og biler til Nørrebro. Men det kniber med at nå det hele. Og internt hos Politiet er der store uenigheder. Nu skal militæret ind at hjælpe. Og det endda også folk fra Frømandskorpset og Jægersoldaterne. Men hvad nu med politikadetterne? Kommer de nogensinde til grænsen?

Politikere efterlyser mere politi
Hver gang at der er ballade på Nørrebro, så efterlyser politikere lokale mere politi og lokale politistationer. Man vil også have de 200 betjente tilbage, der forsvandt fra København i 2012. Man vil have regeringen og justitsministeren på banen. Det er selvfølgelig velmenende med disse opfordringer, og det er gratis. For rent organisatorisk er det nok ikke let bare at gøre.

Man vil selvfølgelig gerne have politiet permanent til stede, der hvor balladen er. Og det har skam også været politistationer både på Blågårds Plads og Nørrebrogade 88.

Pludselig er der nu blevet tilkaldt kollegaer fra hel Sjælland og Lolland Falster til Nørrebro.

Hvorfor har man ikke de nødvendige ressourcer?
Det siger sig selv, at politiet skal have de fornødne ressourcer. Banderne skal stresses. Men har politiet mulighed for dette? Det er jo tydeligt, at de ikke har respekt for bandepakken.

Flere betjente forklarer til medierne, at virkeligheden ser anderledes ud, end den som Rigspolitichefen melder ud. Således fortæller en af dem, at PET ”grådigt” har slugt det beredskab som man skulle have netop i denne situation. Og politiet og beredskabet har ikke fået fyldt op i deres rækker.

Man har fået nedjusteret normtallene. En af betjentene siger følgende til politikkerne:

  • Kære politiker-skru ned for den gennemskuelige retorik og drej en hel del på beslutningsknappen. Så kan det også være, at det vanker lidt opmærksomhed fra vælgerne.

Da politiassistent David Greve startede i politiet for 20 år siden var der mindst tre gange så mange politifolk på en almindelig vagt i København til mildere kriminalitet. Han fortæller, at den gang var man altid klar med styrker ved spontane uroligheder. Nu må man næsten ikke tilkalde nogen, fordi det koster penge.

Han siger desuden, at man ikke skal bebrejde den enkelte betjent på gulvet og de stakkels ledere. Han siger, at har råbt og skreget de sidste ti år. De vidste, at det ville ske, men de har skreget for døve øre.

Fælledstillidsmanden hos Operativ Special Afdeling hos Københavns Politi mener ikke, at Rigspolitichefen fortæller sandheden, når han siger, at politiet har ressourcer nok til at løse konflikten. Han mener ikke, at der bliver tegnet det rigtige billede af situationen og at de ikke mere har tillid til Rigspolitichefen.

De menige politifolk fortæller, at der flyttes rundt på folk hele tiden, og at de små sager bliver tilsidesat.

Michael Møller, formanden for Københavns Politiforening sætter spørgsmålstegn ved rigspolitichefens udlægning. Han lyver ikke, siger han til Berlingske Tidende, men han rutter heller ikke med sandheden.

Rigspolitichefen siger, at kritikken fra de menige betjente er skudt langt over målet. Og justitsministeren bakker Rigspolitichefen op.

Men noget tyder på, at der er store samarbejdsproblemer i politietaten og det er ikke videre smart i denne situation.

Dybt alvorlig udvikling
Atter engang er politikere ude for at kræve, at nu skal det mere politi på gaden. Men der følger ikke rigtig nye penge med. Og politiet har hvis rigeligt at se til. Rundt omkring i landet er der oprettet diverse borgerværn. Det sidste som er oprettet er ude på Amager, hvor borgerne er trætte af det stigende antal hjemmerøverier.

Den lokale politistation er for længst lukket, og politiet har ingen ledige biler. Så er det lokale borgere selv griber initiativet. Nu holder man øje med hinandens udestuer, deler erfaringer og anskuelser på Facebook. Og biler med udenlandske nummerplader bliver der holdt ekstra øje med.

En ny undersøgelse foretaget af Gallup viser, at 36 pct. af danskerne mener, at politiets ydelser ikke lever op til deres behov og forventninger.

Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt betegner over for BT den udvikling for ”dybt alvorlig”. Det skaber en risiko for, at folk tager sagen i egen hånd.

Fokus har ændret sig
Rigspolitichefen forklarer, at politiets fokus har ændret sig, og det er sket for at kunne modstå et helt nyt og forandret kriminalitetsbillede. Dette betyder, at dele af befolkningen oplever, at afstanden til politiet er blevet større.

Måske har man glemt begrebet tryghed og hvad nærværet af politi faktisk betyder. Ja det indtryk får ”Den Gamle redaktør”, da han forleden var ude på Ydre Nørrebro for at tale med beboere i forbindelse med en artikel her på siden. Og den handlede om tryghed og bandekriminalitet.

Måske har det været en forkert strategi at fjerne landbetjenten og den lokale betjent. De borgere, der henvender sig til politiet, skal behandles med respekt.

Der er brug for den almindelige betjent
Motorcykelbetjente i København har ikke længere meget tid til at beskæftige sig med trafik. De er som regel på farten for at holde øje med den ene og anden ambassade, eller det ene eller andet terrormål. Men også grænsekontrol, sagsbehandling og køreprøver holder motorcykelbetjentene væk fra trafikken.

Københavns Politi fortæller, at man har færdselsdækning, men den er ikke så intakt, som den kunne have været, hvis der havde været ressourcer nok. Og der er heller ikke budget til det.

En voksende skare af ansatte i dansk politi er slet ikke betjente. Det er akademikere, der skal supplere politifolkene med it-viden og dybdegående analytisk viden. Historisk ser har politibetjente, der er uddannet på politiskolen været dem der blev antaget hos politiet. Men inden for de sidste ti år er der kommet flere til med andre faglige baggrunde. Journalister og bibliotekarer har vundet indpas. Men de nye grupper af ansatte kan ikke sendes ud og løse politiopgaver. Der bruges stadig mange af lønkroner. Men det er i høj grad almindelig betjente, der er brug for.

I dag har politiet 752 akademikikkere ansat. Det er en stigning på 300 pct. Antallet af almindelige betjente er omkring 11.000. Det er et fald på 2 pct. siden politireformen trådte i kraft den 1, januar 2007.

Efterforskere har i tidens løb også taget en tur med patruljevognen, når det kneb. Men det får man nok ikke akademikerne til.

80 pct. af de efterforskningsspecialister, der er vant til at tage sig af bandemedlemmer er i øjeblikket overført til andre afdelinger. Samtlige afdelinger inden for politiet har måttet lide for at styrke grænsekontrol og terrorkonflikt.

Politifolk må tilkaldes i deres fritid for at behandle voldssager, ellers overholdes tidsfristerne ikke og voldsmændene slipper fri. Det er ikke særlig motiverende for politifolkene, at de ikke kan holde fri, da det ellers ikke hænger sammen.

Andre former for kriminalitet
Mange kriminelle har i dag skiftet brækjernet ud med en computer. Og økonomisk kriminalitet er stigende. Således var det i 2010, 16.262 anmeldelser. Sidste år var der 50.148 anmeldelser. For syv år siden modtog politiet blot 1.340 anmeldelser af datakriminalitet. Sidste år nået antallet op på 20.000.

Man taler om bedre redskaber og initiativer
Rent politisk taler man hele tiden om bedre redskaber og initiativer. Men hvad hjælper det hele, at det er for få folk til for mange opgaver. Sådan har det set ud for politiet i mange år.

Rigspolitiet planlægger at optage 744 nye studerende på politiskolen i 2017. De første to hold politikadetter er ved at blive uddannet, og de første 78 kadetter vil i løbet af efteråret kunne aflaste politiet ved grænsen.

Penge og kvalifikationer savnes
Men diverse politikere vil have flere politielever. Det første problem er pengene. Det er ingen gratis omgang. Den største hindring er Finansministeriet. Og her er der bestemt ikke overskud. Forsvaret skal øges med milliarder af kroner. Og ingen af politikerne er kommet med forslag til besparelser, der kan finansiere en øget optagelse af politielever.

Der skal også findes nok kvalificerede unge mennesker.

Politiskolen optager normalt 400 elever årligt. Sidste år blev der 600. Betjentenes formand, Claus Oxfeldt kræver 1.200 nye politielever hvert år.

Får vi et A- og B-politi?
Dansk politi må ikke udvikle sig til et A og B-politi. Det har altid været en enhed. Betjentenes formand siger, at det allervigtigste er, at kriminaliteten aldrig bliver begået. Han siger, at det er vigtigt, at betjentene kommer ud og taler med befolkningen. Der opstår på den måde et fortrolighedsforhold.

Den nye politikadet
Ja du kan også blive politikadet. På politiets hjemmeside står følgende: 

  • Du får politiets myndighedsbeføjelser og magtmidler, bærer politiets uniform med særlige distinktioner og løser de politiopgaver, som du er uddannet til i forbindelse med grænsekontrol, bevogtning, udsendelse af afviste/udviste og transport af frihedsberøvede. I forhold til grænse- og indrejsekontrol kan du desuden kontrollere køretøjer, personer og dokumenter og varetage lettere sagsbehandling i forbindelse med kontrollerne og transportopgaver.

Efter blot seks måneders uddannelse er disse meget unge mennesker skikket til at udøve magt og bruge både knipler, peberspray, håndjern og skydevåben. Det er godt nok lidt betænkeligt, men åbenbart nødvendigt.

Det kan undre, at de unge ikke engang er forsikret under deres uddannelse. Hvis de vil forsikres skal de selv tegne en.

Og åbenbart har man også ændret opfattelse af, hvad de skal lave de unge mennesker. Nu skal de åbenbart kun stå ved grænsen og bevogte dem.

Ingen strejkeret
Men se nu må de ikke være tjenestemandsansatte, som de rigtige politibetjente. De skal have en løn på 22.000 kr., og så må de heller ikke som andre overenskomstansatte have fuld strejkeret. Dette virker i den grad besynderligt.

De 48 af de 54 kan ikke til september overtage bevogtningsopgaver ved grænsen, da de er medlem af Politiforbundet. Og dette forbund har varslet en konflikt.

Meningen var, at disse kadetter skulle stå og passe på grænsen syd på fra september, men det ser det ikke ud til, at de kan.

Man afviser klart fra statens side at ansætte de nye kadetter som tjenestemænd. Heller ikke i et kort åremål. Stridens kerne er fortsat strejkeretten og nødberedskaber. Og hvorfor dette skal forhandles i sidste øjeblik, er det ingen, der forstår. Det minder om farcen med Politiskolen.

Det er målet, at der i 2020 er uddannet i alt 345 politikadetter, som skal aflaste politiet ved Danmarks grænser og mulige udsatte terrormål. Men man er kommet sårlig fra start.

Farcen om Politiskolen
Så var det også den politiske farce om Politiskolen. Upræcis kommunikation, sognerådsprioriteringer, forkastning af faglig input, mudderkastning, politisk magtspil og meget mere.

Endelig fandt man en lokalitet, men så viste det sig, at dette sted langt fra var klar til at modtage politielever. Det ville koste flere penge og tage længere tid end nybyggeri. Som det ser ud nu, så skulle den skole stå færdig i 2020.

Logistik- og transportproblemer
Politiforbundet anbefalede at man af praktiske grunde placerede den midlertidige skole så tæt på den nuværende politiskole i Brøndby som mulig. Men igen engang tilsidesatte man faglig ekspertise. Den midlertidige skole blev placeret i Fredericia.

Dette vil skabe store logistiske problemer, hvor en stor del af tiden vil bestå af transport og merudgifter.

Politireformen fungerer ikke
I 2007 fik vi en ny politireform. Men helt ærlig, så fungerer den ikke. Oplagte sager efterforskes ikke, selv om løsningen ligger lige for. Oplagte sager syltes i uger og måneder. Kun 10 pct. af alle indbrud i private hjem fører til sigtelse.

Politiet må hele tiden prioritere. Man taler hele tiden om manglende ressourcer. Ja det henviser de hele tiden til. Man får et stigende antal opgaver og igen engang er der en uoverskuelig ophobning af overarbejdstimer.

Men hvad bruger politiet ressourcerne til? For det er nu ikke så lidt de har fået. I 2007 skulle politikredsene løse flere efterforskningsopgaver, og der skulle flere betjente på gaden. Der skulle også kortere responstid.

Men terrortrusler er accelereret, bevogtning af bygninger og institutioner har taget et omfang, som man ikke har drømt om. Og så var det lige grænsebevogtningen.

Også problemer i fængslerne
Også i fængslerne er det problemer. Her har man fået en masse ekstra opgaver af politikerne, uden at der fulgte penge med. Og et meget alvorligt problem er det store sygefravær. Ud over dette er der også akut mandskabsmangel.

Man har fået indført en bandepakke, en åbenbart er der ikke fulgt ekstra penge med.

Hjælp fra soldater
Siden 2015 har politiet brugt cirka 10 pct. af deres tid at bevogte jødisk ejendom og grænsen. Ja i forvejen står Hjemmeværnet ved grænsen. Nu skal professionelle soldater så hjælpe til. Til dette siger Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt: 

  • Jeg har stor tiltro til forsvaret, men vi lever i fredstid i Danmark-ikke i en politistat.

Det lugter godt nok lidt af undtagelsestilstand. Men hvilke og hvor mange soldater, det konkret drejer sig om, deres bevæbning, bemyndigelse og uniformering henstår i det uvisse. Men de skal stå under politiets kommando.

Hvis man gav militæret bemyndigelse til at ransage hjem og foretage anholdelser, ja så er det grund til at blive betænkelig.

Et andet samfund
Nu skal relationerne mellem politiets og militærets elitekorps knyttes tættere sammen. I al hemmelighed arbejder Rigspolitiet med tilladelse fra Justitsministeriet på en model, så det skal være muligt at rekruttere direkte fra Aktionsstyrken fra forsvaret.

Rigspolitiet forventer, at de fra årsskiftet vil begynde at rekruttere egnede personer. Og det er fra blandt andet Frømandskorpset og Jægerkorpset man vil hente personer.
Er vi på vej til et mere miletant samfund? I dag er kravet for at komme i aktionsstyrken, at man har mindst fem års erfaring inden for politiet. Ja kadetterne bliver efter seks måneder udnævnt som bevæbnede vagter.

Og hvordan påvirker dette tilliden mellem borger og politi. Elitetropperne er udlært i at dræbe. Det er politiet ikke.

Politikere er også begyndt at se med skepsis på ledelsen
Nu er ikke kun politiets egne tillidsfolk utilfreds med deres egen ledelse. Også politikere på Christiansborg ser med stigende utilfredshed på ledelsen. Her undrer man sig over, at politiet har opgivet at få kontrol med ghettoområderne, og man har også bagatelliseret problemerne.

Kan Staten garantere for vores sikkerhed?
Man skulle tro, at der var tilstrækkelig med sikkerhed i et af verdens mest rigeste lande. Men når politiets opgaver pludselig vokser, så kan de ikke følge med.

Det mest elementære for en stat er, at n stat kan garantere sine borgeres fysiske sikkerhed.

Regeringen forsvarer sig med, at man skam har sat gang i opførelsen af en ny politiskole. Og det er jo rigtig nok, men som vi har været inde på, så blev iværksættelsen af denne skole forsinket i unødig grad på grund af rod og politiske magtkampe.

Det hører vel også med i billedet, at der såvel i forsvaret som hos politiet er stor forskel i opfattelsen af virkeligheden. Vi har været inde på det hos politiet. Men hos forsvaret går det åbenbart alt for mange officerer rundt. Men hos uddannelsesbataljonen i Holstebro er det åbenbart 40 ledige stillinger.

Dem, der har ansvaret for statens vigtigste opgaver får bestemt ikke topkarakter. 

  • Vi har tidligere beskæftiget os med politiet, ja ikke så få gange. Her et uddrag af vores artikler i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen og find frem til dem. Hold også øje med vores daglige Facebook-opdateringer.

Husk vores tre andre temartikler om Bandekonflikten på Nørrebro: 

  • Er Vesten skyld i bandeproblemer 
  • Bandeaktivitet skaber utryghed på Nørrebro 
  • Bliver muslimer forfulgt?

Copyright 2017 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16